Nyt fra Ankestyrelsen - beregningsgrundlaget ved hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste - af fuldmægtig Lene Mathiesen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9550@2002-11-11/da
Indhold
§ 29 i lov om social service giver mulighed for, at en far eller mor til et barn med et alvorligt handicap kan få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis de helt eller delvist må opgive deres hidtidige beskæftigelse for at passe barnet i hjemmet.
Udgangspunktet for udmålingen af hjælpen er, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere, da ydelsesmodtageren havde en arbejdsindkomst. Der tages derfor ved udmålingen af hjælpen udgangspunkt i forholdene på det tidspunkt, hvor ansøger overgår til at modtage hjælp efter § 29.
Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, der fastsættes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ansøger har haft inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette fremgår af § 7 i bekendtgørelsen om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service.
For en selvstændig erhvervsdrivende er udgangspunktet det dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. Der kan i særlige tilfælde tages udgangspunkt i et beregnet beløb på grundlag af den hidtidige disponible indkomst eller evt. udgiften til en vikar.
Det vil også være muligt at udmåle hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en mor eller far, der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller har været væk fra arbejdsmarkedet gennem en længere periode.
Der kan ikke ydes kompensation for fremtidige ydelser, herunder lønstigninger og bidrag til pensionsordninger, jf. bekendtgørelsens § 8.
Bruttoydelsen reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. bekendtgørelsens § 10.
Princippet om at der tages udgangspunkt i forholdene på det tidspunkt, hvor ansøgeren overgår til at modtage hjælp efter § 29, er slået fast i en række SM´ere.
SM O-25-94
En socialrådgiver havde orlov for at passe sit syge barn efter bistandslovens § 48 (nu servicelovens § 29). Den stilling, som hun havde orlov fra, blev efterfølgende opnormeret fra 18 til 21,5 timer. Opnormeringen kunne ikke begrunde en ændret beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
SM O-94-93
En lærer arbejdede på deltid, samtidig med at hun modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at passe sit svært handicappede barn.
Moderen avancerede til overlærer, hvilket medførte en lønstigning. Denne lønstigning kunne ikke bevirke en ændret beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Der vil i de fleste tilfælde være grundlag for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste gennem flere år, eventuelt i skiftende omfang, når barnets behov for pasning i hjemmet ændrer sig med alderen.
Kommunen skal løbende følge sagen for at sikre, at omfanget af den udmålte hjælp fortsat dækker familiens behov. Der vil oftest være tale om årlige opfølgninger, hvor den fortsatte hjælp efter § 29 kan være uændret, større eller mindre afhængig af, om der er sket ændringer i det antal timer, som det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet af moderen eller faderen.
Derimod skal kommunen ikke ved de løbende vurderinger af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste foretage en ny beregning af indtægtsgrundlaget. Det vil sige, at den indtægt, der blev beregnet ved den oprindelige fastsættelse af hjælpen, skal anvendes gennem hele ydelsesforløbet, uanset at der måske sker ændringer i ydelsesmodtagerens indtægtsforhold undervejs. Der skal altså ikke foretages en ny beregning, hvis ydelsesmodtageren skifter til andet arbejde, hvor lønnen er større eller mindre.
Princippet om, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i hele ydelsesforløbet skal udbetales på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag, illustreres af en nyere SM.
SM C-63-01
Sagen vedrørte en mor, der var bevilget tabt arbejdsfortjeneste til at passe sit barn i hjemmet, jf. § 29. Hjælpen var beregnet på grundlag af hendes arbejde som kontorassistent, inden hun overgik til at modtage tabt arbejdsfortjeneste.
Efter en længerevarende ledighedsperiode, hvor moderen fortsat modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, fik hun arbejde som pædagogmedhjælper 25½ time ugentligt, hvor timelønnen var lavere end i arbejdet som kontorassistent, der var grundlag for den oprindelige beregning.
Kommunen bevilgede fortsat hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 11½ time ugentligt, men foretog en ny beregning af beregningsgrundlaget ud fra lønnen som pædagogmedhjælper.
Sagen blev indbragt for det sociale nævn, der traf afgørelse om, at det forhold, at moderen havde skiftet til arbejde med en lavere løn ikke kunne medføre en ændring af beregningsgrundlaget, men at hjælpen for de 11½ time fortsat skulle udbetales på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag.
Nogle år senere valgte moderen at gå op i arbejdstid til 30 timer ugentlig som pædagogmedhjælper og var herefter kun berettiget til tabt arbejdsfortjeneste for syv timer ugentligt.
Sagen blev i den forbindelse indbragt for Ankestyrelsen, der tiltrådte kommunens og nævnets afgørelse om, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for de syv timer skulle fastsættes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste, det vil sige moderens tidligere beskæftigelse som kontorassistent.
Princippet om anvendelse af det oprindelige beregningsgrundlag betød i denne sag, at moderens samlede indtægt ved dels at arbejde som pædagogmedhjælper dels modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste var større end hendes indtægt ville have været, hvis hun havde arbejdet på fuld tid som pædagogmedhjælper.
Der vil dog formentlig typisk være tale om den modsatte situation, det vil sige at en ydelsesmodtager skifter til bedre lønnet arbejde og hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fortsat udbetales på grundlag af det oprindelige beregningsgrundlag.
Nævnte SM C-63-01 illustrerer også, at udgangspunktet om, at familien skal have det samme beløb til rådighed til at leve af som tidligere, kun gælder ved overgangen til at modtage hjælp efter § 29.
Ændringer i ydelsesmodtagerens beskæftigelsesforhold, som ikke skyldes barnets behov for at blive passet i hjemmet, vil selvfølgelig godt kunne medføre ændringer i familiens rådighedsbeløb.
Princippet om at det oprindelige beregningsgrundlag anvendes i hele ydelsesperioden, medfører også, at der ikke kan kræves løbende dokumentation for at ydelsesmodtageren har et løntab. Der henvises herved til SM O-63-92.
Afslutningsvist bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har taget stilling til den nok sjældne situation - hvor et barn f.eks. har vokset sig fra en indgribende langvarig lidelse og så efter en periode uden behov for pasning i hjemmet på ny bliver omfattet af personkredsen på grund af en anden lidelse. Det vil dog formentlig næppe være rimeligt at anvende det oprindelige beregningsgrundlag i dette tilfælde.