Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9574@2002-11-22/da

Indhold

1. Indledning

[Ægteparret - K og L] har klaget til Pressenævnet over tre artikler bragt i Århus Stiftstidende den 8. september 2002, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. De har endvidere klaget over bladets afvisning af at bringe et genmæle.

I en forsideartikel med overskriften " Naboer i bitter strid om asfalt" hed det i en underoverskrift "BLOKADE: Parkeret bil udløser erstatningskrav".

I artiklen hed det:

"Uenighed mellem to naboer om et nyt vindue er endt i en grotesk situation på en ellers fredelig villavej i Århus-forstaden Højbjerg.

Den ene nabo ynder at gå let påklædt hjemme. Derfor er hun vred over, at et hus under ombygning på grunden ved siden af bliver forsynet med et vindue i gavlen. Naboen, der bygger om, føler sig groft chikaneret af kvinden og hendes mand, og med henvisning til byggetilladelsen vil han placere vinduet i gavlen.

Dermed stopper sagen ikke. Som modtræk til det famøse vindue og andre nabostridigheder har ægteparret etableret en permanent blokade i form af to parkerede biler på en lille stikvej, der fører ned til begge grunde.

Det vil ombygger-naboen ikke finde sig i. Han har en tinglyst ret til at færdes på vejen, men blokaden spærrer ikke alene for ham selv og hans familie. Ombygningen bliver særdeles kostbar, fordi byggematerialerne ikke kan køres frem til grunden.

Foreløbig har politiet og fogeden afvist at gå ind i sagen, og nu fyger det over hegnet med trusler, eder, forbandelser og store erstatningskrav.

I striden indgår ikke kun vej og vindue. Parterne kan heller ikke blive enige om, hvor skellet mellem grundene går. En landinspektør har netop gennemført en ny opmåling, men det resultat nægter ægteparret at anerkende.

Mens de to hold naboer ligger i krig, tikker taxameteret med udgifter til advokater, landinspektør, håndværkere og kostbart materiel til besværligt byggeri."

I en artikel samme dag med overskriften " Nabostrid bliver kostbar" hed det i en underoverskrift "GROTESK: Beskyldninger og erstatningskrav fyger over hegnet i Højbjerg".

I artiklen hed det:

"HØJBJERG: Uenighed mellem to naboer om en stump asfalt i Århus-forstaden Højbjerg har udviklet sig til en grotesk situation, hvor trusler, eder, forbandelser nu krydres med fysisk blokade og store erstatningskrav.

Stridens kerne er en lille stikvej, der leder ind til begge naboer. Den private stikvej tilhører den ene part, men der er tinglyst deklaration om færdselsret for den anden part. Uenigheden går på, hvem der har ret til at benytte vejen.

Hele sommeren har slaget om retten til at bruge stikvejen bølget frem og tilbage mellem de to naboer. Sagen kulminerede, da ejeren af vejen for et par måneder siden parkerede sin bil for enden af asfalten og dermed blokerede tilkørslen for sin nabo.

- Jeg fatter ikke, at den slags kan få lov at passere i et reguleret samfund som det danske, siger den ene af de stridende parter, salgschef Henrik Resting-Jeppesen.

Alle sten vendt

Sammen med samleveren Lotte Vedel Laursen købte han i foråret en ældre ejendom for enden af [ vejnavn udeladt ] i Højbjerg.

Et større ombygningsprojekt blev forberedt under ledelse af Henriks far, arkitekt Ole Resting-Jeppesen, som har 30 års erfaring med om- og tilbygninger.

- Vi undersøgte alle juridiske hjørner af sagen, inklusiv retten til vejen, inden vi søgte om og fik byggetilladelsen uden anmærkninger. Nu er arbejdet med ombygningen voldsomt generet, fordi naboen blokerer for tilkørslen.

- Ekstra-regningen bliver skyhøj, siger Ole Resting-Jeppesen, som tydeligvis er dybt rystet på sine egne og sønnens vegne.

Gensidig harme

På den anden side af skellet er harmen mindst lige så stor.

Ægteparret [L og K], translatør og ingeniør, har boet i deres villa i over 20 år, og aldrig før har der været problemer med naboernes færdsel på deres private stikvej, siger de.

- Det står udtrykkeligt i den tinglyste klausul, at naboen har ret til at benytte vejen. Der står ikke noget om, at vejen må benyttes af andre, siger [K] med adresse til store lastbiler og andre tunge køretøjer.

- Vi er gentagne gange blevet lukket inde af trailere, betonkanoner og kranbiler, der ikke alene spærrer os inde, men også ødelægger vores asfalt. Det vil vi ikke finde os i.

- Vi kæmper for vores ejendomsret, og derfor er vi i vores gode ret til at blokere vores egen, private vej, tilføjer

Afviser beskyldninger

Påstand står mod påstand i den spegede sag, og karakteren af beskyldningerne egner sig ikke til at blive gengivet på avispapir.

Således afviser Henrik Resting-Jeppesen naboens beskyldninger om, at stikvejen har været blokeret nævneværdigt af arbejdskøretøjer.

- En eneste gang har vi i en kort periode haft vores trailer stående på stikvejen for at læsse affald af. Netop efter den episode etablerede naboen permanent blokering af vejen, siger han.

- Det er løgn, siger ægteparret [L og K] og henviser til flere episoder, hvor de ifølge eget udsagn er blevet afskåret fra at køre fra husets carport fra formiddag til eftermiddag.

Mens parterne strides, løber regningen for ombygningen voldsomt op. [L og K]s parkerede bil på stikvejen medfører, at mange materialer fra nedrivning og opbygning skal transporteres med håndkraft og trillebør ad de stejle skråninger, der omgiver byggegrunden. Resten kan lastbiler med lange kraner i heldigste fald nå fra [ vejnavn udeladt ].

Krav om erstatning

Ifølge arkitekt Ole Resting-Jeppesen bliver byggeriet ikke alene forsinket i adskillige måneder. Ekstraregningen for besværlig transport og håndværker-forsinkelser løber langt op over 100.000 kr.

De penge skal ægteparret [L og K] betale, mener Henrik Resting-Jeppesen. Derfor har han via sin advokat Carsten J. B. Carstensen, Århus, netop udtaget stævning mod sine naboer.

Ifølge stævningen kræves naboerne dømt til at anerkende, at alle, som har et lovligt ærinde til Henrik Resting-Jeppesen, gerne må benytte stikvejen. De to naboer skal hver betale halvdelen af udgifterne til at holde stikvejen vedlige, og derfor mener Henrik Resting-Jeppesen, at han har ret til at benytte vejen også til arbejdskørsel i forbindelse med byggeriet.

Det økonomiske krav mod ægteparret [K og L] er endnu ikke gjort op. Regnskabet kan først sluttes af, når hele den langvarige og besværlige byggesag er slut.

Om en eventuel dom i den spegede sag vil forbedre naboskabet står også hen i det uvisse."

I forbindelse med artiklen var blandt andet bragt en faktaboks med overskrifterne " STARTEN" og "Striden begyndte med et vindue".

I boksen hed det:

"Selv den bitreste nabostrid har en begyndelse, og på stikvejen ved [ vejnavn udeladt ] er placeringen af et nyt vindue gnisten, der satte brand i naboskabet.

Henrik Resting-Jeppesen har i sin byggetilladelse fået lov til at forsyne sin bolig med et vindue i en gavl, der vender mod familien [L og K]s have. Det falder især [L] for brystet. Hun er nemlig vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", som hendes mand udtrykker det.

Det famøse vindue har været til gentagne forhandlinger mellem de stridende naboer. Forhandlingerne sluttede imidlertid, da familien [L og K] krævede en tinglyst deklaration på størrelsen og placeringen af vinduet."

I faktaboksen var indsat følgende citat:

""Det er synd for alle parter, at denne sag er gået i hårdknude"

Jørgen J. B. Carstensen, advokat."

Under faktaboksen var bragt et billede af [L], der befinder sig på det stykke jord, der fører op til de to ejendomme. Følgende tekst ledsagede billedet:

"Naboen [L] og hendes mand føler sig i deres gode ret til at blokere vejen. Den er nemlig deres ejendom."

Samme dag bragte bladet en lederartikel med overskriften " Behov for et nabonævn ", hvori det blandt andet hed:

"

I dagens avis fortæller vi om en sag fra [ vejnavn udeladt ] i Højbjerg, hvor ejeren af en ejendom føler sig så generet af en i øvrigt lovlig ombygning, at ejeren spærrer for transport af byggematerialer til naboejendommen. Ejeren blokerer adgangen til en stikvej, der ligger på ejerens egen ejendom, men hvor naboen har en tinglyst færdselsret.

Byggeriet på nabogrunden bliver mange tusinde kroner dyrere, for dansk lovgivning giver ingen mulighed for at få en hurtig afklaring på en sådan nabostrid. Politiet kan intet gøre, og fogedretten afviser at tage sig af sagen. Derfor kan ejerne af nabohuset kun få afklaret uenigheden ved at udtage stævning og vente i måske et til halvandet år på en afgørelse fra byretten i Århus.

Hvis danske domstole var i stand til at afgøre en så presserende strid i løbet af få dage, kunne systemet være udmærket. Men når sagen tidligst bliver afgjort engang næste år, duer det ganske enkelt ikke.

Derfor er der behov for et nabonævn, som kan træffe en hurtig afgørelse ud fra almindelig sund fornuft. En afgørelse, der eventuelt efterfølgende kan prøves ved domstolene.

I den omtalte sag må sund fornuft som udgangspunkt føre til, at en tinglyst færdselsret til en stikvej omfatter kørsel med byggematerialer, og hvis tung færdsel ødelægger vejen, skal ejeren af naboejendommen betale for reparationen.

Men da dansk lovgivning ikke giver mulighed for at få en sådan og hurtig afgørelse på en nabostrid, tvinges de to grundejere i Højbjerg nu til at vente på dommen fra retten i Århus. En helt urimelig situation, hvor den ene part kan fortsætte med at placere sit tunge artilleri på stikvejen, mens den anden må betale ekstra for at få båret sine betonkanoner i stilling."

Ved brev af 23. september 2002 anmodede klagerne bladet om at bringe et genmæle.

Ved brev af 11. oktober 2002 afviste bladet at bringe et genmæle.

Klagerne har anført, at bladets fotograf tog en serie billeder, mens den ene af klagerne [L] klart befandt sig inde på sin egen private ejendom. Et af billederne blev offentliggjort sammen med artiklerne på trods af klagernes udtrykkelige mundtlige som skriftlige protest. Klagerne har klart dokumenteret over for bladets journalist, at deres private ejendom alene består af 940 m2 parcelhusgrund og 0 m2 vej. Det er derfor noget vrøvl, når bladet over for nævnet introducerer et nyt begreb, et såkaldt "færdselsareal". Færdselsretten i den for nævnet fremlagte deklaration kan kun udøves personligt af den til enhver tid værende ejer af naboejendommen, og klagerne har derfor svært ved at se, hvordan en nabos personlige færdselsret kan give bladet en ret til at fotografere personer, der befinder sig klart inde på egen ejendom.

Klagerne ønsker i den forbindelse at klage over, at den pågældende fotograf nægtede at opgive sit navn og arbejdssted samt den ligeså nølende/manglende tilkendegivelse af navn og arbejdssted fra journalisterne.

Klagerne har yderligere anført, at de er blevet nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af en klar aftale med journalisten bag artiklerne. I betragtning af, at artiklerne havde en fremtrædende plads, og at modparten blev forhåndsinformeret, var repræsenteret ved advokat og ankom samtidig med bladets massive presseopbud, burde klagerne have fået mulighed for at gennemlæse artiklerne. Bladet har herved tilsidesat god presseskik. Klagerne har samtidig anmodet nævnet om at se på spørgsmålet, om der er tale om et bestilt partsindlæg fra naboen og dennes advokats side. Det stærkeste indicium herfor er lederartiklen, hvor den ansvarshavende redaktør klart og ensidigt tager stilling til fordel for klagernes modpart.

Klagerne har videre anført, at det er særligt graverende, når bladet konstant og mod bedrevidende bruger ord som "lille stikvej", "vej" og "privat vej" til at beskrive den del af klagernes parcelhusgrund, som udgør den eneste mulighed for ud/indkørsel til deres private ejendom. [K] er således fejlciteret, når han udtaler, at "Det er vor private vej". Journalisten fik af [K] udleveret en printudskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor han tydeligt kunne læse, at der ikke er registreret noget vejareal på matriklen. Alligevel offentliggør journalisten fejlagtige oplysninger i bladet. Klagerne har yderligere henvist til fogedrettens kendelse af 19. august 2002, hvori det hedder: "Af udskrift fra Kort- og Matrikelstyrelsen fremgår det, at ingen del af matr. nr. [ udeladt ] matrikulært er udlagt som privat fællesvej, idet samtlige 940 m2, der udgør matr. nr. er registreret som parcelhusgrund". Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold til de pågældende oplysninger og har i den forbindelse særligt anført, at bladets flittige uregelmæssige og faktuelt forkerte brug af ovennævnte vej-betegnelser ifølge adskillige ejendomsmæglerfirmaer vil medføre betydelig økonomisk skade ved en værdiansættelse af ejendommen.

Klagerne har videre anført, at [L] udsættes for nedladende og ærekrænkende omtale, idet det i forsideartiklen anføres, at hun ynder at gå "let påklædt hjemme", og i artiklen samme dag påstår advokat Jørgen J. B. Carstensen, at hendes mand har udtrykt, at hun er vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter", hvilket er direkte usandt. Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold hertil. Den fejlagtige omtale af [L] er skadelig for hendes erhverv.

Klagerne ønsker endvidere genmæle i forhold til oplysningen om den ny skelopmåling. Kendsgerningerne er anderledes end angivet i artiklen, idet Kort- og Matrikelstyrelsen har oplyst klagerne om, at en skelopmåling er af midlertidig karakter, som ikke uden videre kan registreres hos Kort- og Matrikelstyrelsen uden skriftlig accept fra klagernes side.

I artiklen side 3 udelader advokat Jørgen J. B. Carstensen den virkelig årsag til striden. Herudover har journalisten bag artiklerne undladt at gengive indholdet af et brev, hvori advokaten tilsyneladende opfordrer til selvtægt. Klagerne ønsker genmæle i forhold hertil.

Bladet har anført, at bladets fotograf på ingen måde har taget billeder inde på en privat ejendom. De omtalte billeder er taget fra et offentligt areal, og motivet er udelukkende det færdselsareal, som begge de involverede ejendomme kan benytte, jf. den i sagen fremlagte deklaration om færdselsret for den bagvedliggende ejendom. At den ene af klagerne [L] selv vælger at gå ud på det pågældende areal og dermed kommer med på billedet, kan på ingen måde bebrejdes bladet. I øvrigt har hverken fotografen eller journalisten nægtet at opgive navn og arbejdssted, idet de begge præsenterede sig med fuldt navn og som medarbejdere på Århus Stiftstidende.

Bladet har videre anført, at det er notorisk forkert, når klagerne påstår, at journalisten bag artiklerne har "indgået" en aftale om, at de skulle have mulighed for at læse artiklerne, inden disse blev trykt. Til gengæld er det rigtigt, at klagerne ringede fredag eftermiddag og bad om lov til at læse artiklerne, hvilket blev afvist af journalisten. Det er ligeledes notorisk forkert, at "modparten blev forhåndsorienteret". Ingen af parterne har læst artiklerne på forhånd, og der er under ingen omstændigheder tale om et "bestilt partsindlæg".

Bladet har yderligere anført, at bladets brug af betegnelser som "lille stikvej" og "den private stikvej" mv. juridisk set er helt korrekt. Den er i fuld overensstemmelse med definitionen om private fællesveje, og det er da også, hvad der fremgår af en erklæring fra et århusiansk landinspektørfirma.

Bladet har endelig anført, at man ikke har bragt ærekrænkende personomtale af [L] eller andre. Under journalistens besøg hos klagerne fik han i øvrigt uopfordret oplyst af at [L] i sit hjem ofte er iført "lette gevandter". Dette er på forsiden anført som "let påklædt", og disse to udtryk dækker efter bladets opfattelse samme type påklædning.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at klagerne over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

På baggrund af parternes modstridende forklaringer kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt bladets medarbejdere har nægtet at oplyse navn og arbejdssted, og hvorvidt klagerne er blevet nægtet gennemlæsning af artiklerne på trods af aftale herom. Nævnet udtaler derfor ikke kritik på disse punkter.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Om bladets brug af betegnelserne "vej", "lille stikvej" og "privat vej" finder nævnet, at bladet herved alene har søgt at illustrere den i artiklerne beskrevne problemstilling og ikke har bragt forkerte oplysninger. Nævnet finder derfor ej heller grundlag for at udtale kritik.

Hvad angår bladets omtale af [L], fremgår det ikke af artiklen side 3, at advokat Jørgen J. B. Carstensen skulle have hævdet, at hendes mand havde givet udtryk for, at hun var vant til at opholde sig i haven i "lette gevandter". På baggrund af parternes modstridende oplysninger kan nævnet ikke tage stilling til, om journalisten har fået oplyst dette af [K]. Nævnet finder, at udsagnene om [L] ikke er af en sådan karakter, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og nævnet finder ej heller grundlag for noget genmæle.

Med hensyn til oplysningen om opmåling af skellet finder nævnet, at der ikke er bragt forkerte oplysninger, som giver grundlag for genmæle.

Udover offentliggørelsen af billedet af [L] findes bladet herefter ikke at have handlet i strid med god presseskik. Nævnet skal særligt bemærke, at nævnet ikke har grundlag for at fastslå, at der med artiklerne er tale om et bestilt partsindlæg fra klagernes nabo og dennes advokats side.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for noget genmæle over for artiklernes oplysninger.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Århus Stiftstidende at offentliggøre følgende:

Den 8. september 2002 bragte Århus Stiftstidende i to artikler og en lederartikel en omtale af en nabostrid i Højbjerg. Den ene artikel var ledsaget af et billede af [L], der er en af stridens parter. Billedet viste [L] på det stykke jord, der er stridens kerne.

[L og K] har klaget til Pressenævnet, idet de finder, at god presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet lægger til grund, at klagerne over for bladet har protesteret imod, at det pågældende billede af [L] blev vist i tilknytning til en artikel den 8. september 2002. Henset hertil og til at [L] befandt sig på egen grund, finder nævnet, at bladet har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

Afsagt dem 13. november 2002.

Versioner

1. 2002-11-22