Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9588@2003-09-10/da
Indhold
Vedrører Lov om inkassovirksomhed §§ 9 og 10.
Mellem klagerne og indklagede er der opstået tvist, om hvorvidt indklagede er forpligtet til at betale klagernes inkassoomkostninger i forbindelse med inddrivelse af det beløb, som indklagede ved voldgiftskendelse af 2. oktober 2001 blev pålagt at betale. Den pågældende voldgiftssag mod bl.a. indklagede blev anlagt den 11. december 1996.
I den anledning har klageren anmodet om, at der nedsættes en voldgiftsret i henhold til ”Regler for behandling af sager ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed”. Indklagede har ikke modsat sig denne behandlingsform. Parterne har været enige om, at afgørelsen kunne træffes af én dommer på skriftligt grundlag. Som voldgiftsdommer er udpeget højesteretsdommer Asbjørn Jensen.
Klagerne har nedlagt følgende påstand:
Indklagede tilpligtes at betale til klagerne 52.121,75 kr. med tillæg af moms samt med tillæg af sædvanlig procesrente fra indgivelse af klageskrift den 25. februar 2002 til betaling sker.
Indklagede har nedlagt følgende påstande:
Principalt: frifindelse
Subsidiært: frifindelse mod betaling af et efter voldgiftsrettens skøn fastsat mindre beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
Klager har til støtte for påstanden navnlig gjort gældende, at det fulgte af voldgiftskendelsen, at det skyldige ubestridte beløb på 3.387.783,96 kr. forfaldt til betaling den 17. oktober 2001, at det herefter var berettiget for klagerne at lade sin advokat forestå inkassation, at indklagede både før og efter eksekutionsfristens udløb og inden selve inkassoskrivelsen var blevet gjort bekendt med, at kravet ville blive overgivet til inkasso, at klagers advokat – som følge af indklagedes indsigelser imod kravets størrelse – havde måtte skrive adskillige individuelt udarbejdede breve, at de af voldgiftsretten tilkendte sagsomkostninger ikke omfattede klagers omkostninger til inkassation, og at inkassolovens § 10 om påkrav ikke finder anvendelse i en situation som den foreliggende.
Indklagede har til støtte for den principale påstand navnlig gjort gældende, at oversiddelse af en eksekutionsfrist ikke berettiger til opkrævning af inkassohonorar, at voldgiftskendelsen er eksigibel, hvorfor klageren havde ret til at påbegynde tvangsinddrivelse, og de relevante retsskridt derfor ville have været indgivelse af begæring til fogedretten, og at den manglende iagttagelse af inkassolovens § 10, stk. 3, medfører, at inkassoomkostninger ikke kan kræves.
Til støtte for den subsidiære påstand har indklagede navnlig anført, at der – efter at klager har fået tillagt sagsomkostninger ved voldgiftsretten – alene er hjemmel til et mindre arbejdsvederlag, og at klageren ved at tage beløbet til inkasso i stedet for at indgive begæring til fogedretten – i strid med god inkassoskik, jf. inkassolovens § 9 –har påført indklagede en meget stor ekstraomkostning, idet der i fogedretten alene ville være blevet tilkendt klager et omkostningsbeløb på 2.000 kr. plus moms, hvorfor et eventuelt inkassohonorar må bortfalde eller væsentlig nedsættes.
Det fremgår af sagen , at klagernes advokat i brev af 12. oktober 2001 til bl.a. indklagedes advokat anmodede indklagede om senest den 17. oktober 2001 at indbetale de beløb, som fulgte af kendelsen opgjort med tillæg af renter til denne dato. Den 24. oktober 2001 rykkede klagernes advokat skriftligt for betalingen og redegjorde nærmere for sin forståelse af kendelsen i relation til tillæg af moms til de tilkendte sagsomkostninger og om forrentningen af et beløb på 59.000 kr., som indklagede ifølge kendelsen hæftede solidarisk for.
I brev af 5. november 2001 fra klagernes advokat hedder det bl.a.:
”Dette er en ny kraftig rykker for indbetaling af de pådømte beløb, idet jeg gør opmærksom på, at jeg nu må forbeholde mig at tvangsinddrive beløbene.”
I brevet redegør advokaten på ny for klagernes opfattelse vedrørende indklagedes indsigelser, og det anføres, at indklagede i hvert fald må indbetale den ubestridte del af opgørelsen, idet klagerne ellers ville tvangsinddrive det fulde beløb.
I brev af 8. november 2001 redegør indklagedes advokat for begrundelsen for indsigelserne imod klagernes betalingsopgørelse. Spørgsmålet om betaling af de ubestridte poster berøres ikke.
I brev af 13. november 2001 tager klagernes advokat de ubestridte skyldige beløbsposter på 3.387.783,96 kr. til inkasso, idet inkassoomkostningerne i forhold hertil opgøres til 52.121,75 kr. Indklagede anmodes om at betale senest 10 dage fra brevets dato.
Det hedder i brevet videre:
”I modsat fald vil jeg se mig nødsaget til uden varsel at fremsende sagen til fogedretten med anmodning om udlægsforretning. Dette vil naturligvis blot påføre Deres klient yderligere omkostninger.”
Den 22. november 2001 betalte indklagedes advokat det krævede beløb bortset fra de krævede inkassoomkostninger og et selvrisikobeløb, som ville blive fremsendt ”snarest muligt”.
I brevet hedder det:
”Samtidig gør jeg opmærksom på, at De efter inkassolovens § 10 ikke er berettiget til inkassoomkostninger, da det ikke i Deres skrivelse af 5. ds. er angivet, at manglende betaling inden en nærmere angiven frist vil påføre sagen yderligere omkostninger.”
Den 6. december 2001 betalte indklagede den resterende del af det ubestridte beløb.
Den 15. januar 2002 tilbød indklagedes advokat på baggrund af de ”gældende takster” for mødesalærer i fogedretten, at sagen forligsmæssigt kunne afgøres ved, at indklagede til endelig afgørelse betalte 2.000 kr. plus moms, eller i alt 2.500 kr. Tilbudet blev afvist af klagerne.
Voldgiftsretten udtaler:
Det ”takstmæssige” inkassosalær, som advokater ifølge retspraksis er berettiget til at opkræve i forbindelse med inkassering af ubestridte fordringer, er anerkendt som en del af de sagsomkostninger, som domstolene tilkender en fordringshaver i forbindelse med afgørelsen af, at fordringen består. Om en fordringshaver, der er tillagt sagsomkostninger i forbindelse med tilvejebringelsen af en eksigibel afgørelse, kan kræve yderligere beløb af skyldneren i anledning af inddrivelsen af den eksigible fordring, afhænger navnlig af, om skyldnerens forhold har medført, at fordringshaveren har måtte afholde yderligere omkostninger herved, herunder rimelige omkostninger til advokat. Indklagede kan således ikke i et tilfælde som det foreliggende afkræves det ”takstmæssige” inkassosalær.
Det omkostningsbeløb på 2.000 kr. med tillæg af moms, som indklagede forligsmæssigt tilbød klagerne, hidrører fra de vejledende salærtakster fra 1999, som Dommerforeningen har henstillet anvendes af fogedretterne. Taksterne er efter deres indhold ”kun tænkt til anvendelse i typetilfælde og må tilpasses de særlige omstændigheder i mindre sædvanlige sager.”
Voldgiftsretten finder, at indklagedes indsigelser og vægring ved at betale i hvert fald det ubestridte beløb har medført, at klagerne har været berettiget til at anvende advokatbistand til inddrivelsen af den eksigible fordring. Klagernes advokat har endvidere som følge af indklagedes forhold måtte udføre arbejde, der kan begrunde, at advokaten – ud over honorar for udførelse af selve voldgiftssagen – afkræver sine klienter et rimeligt vederlag herfor.
På baggrund af det dokumenterede arbejde med inddrivelsen, finder voldgiftsretten, at de omkostninger, som klagerne kan kræve dækket af indklagede som følge af indsigelserne og betalingsvægringen, skønsmæssigt kan fastsættes til 6.000 kr. med tillæg af moms, i alt 7.500 kr.
Bestemmelsen i inkassolovens § 10 finder efter bestemmelsens formål ikke anvendelse i et tilfælde som det foreliggende.
Indklagede har ikke haft indsigelser imod kravet om renter.
Voldgiftsretten tager herefter indklagedes subsidiære påstand til følge med 7.500 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra den 25. februar 2002.
KENDELSE:
Indklagede skal til klagerne betale 7.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 25. februar 2002.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
De med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger betales af klagerne med ¾ og indklagede med ¼ efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage fra dens modtagelse.