Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9668@2003-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet kassens klage på møde den 21. november 2002 .

Nævnet traf denne

A. xxxxxxxxxxx kan ikke anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden 1. - 6. juni 2001.

B. Arbejdsløshedskassen har ikke ret til refusion for ydelser udbetalt i perioden 1. - 6. juni 2001.

Arbejdsdirektoratet traf den xxxxx 2001 afgørelse om, at dagpenge udbetalt til xxxxxxxxxxx for perioden 1. - 6. juni 2001 var udbetalt med urette, idet hun ikke kunne anses for at have stået til rådighed i perioden. Direktoratet traf videre afgørelse om, at XXXXX ikke skulle tilbagebetale de dagpenge, der var udbetalt med urette. Direktoratet fandt, at hun havde modtaget de udbetalte dagpenge i god tro.

Samtidig traf direktoratet afgørelse om, kassen ikke havde ret til refusion for de fejludbetalte dagpenge.

XXXXX har ikke klaget over direktoratets afgørelse. Kassen har klaget over direktoratets afgørelse af, at XXXXXX anses for ikke have været til rådighed i perioden 1. - 6. juni 2001, samt over direktoratets afgørelse om, at kassen ikke har ret til refusion for dagpenge udbetalt i perioden 1. - 6. juni 2001.

Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet i perioden 1. - 6. juni 2001 alene kunne træffes via mobiltelefon, idet hun var flyttet fra sin mand og endnu ikke havde fundet et opholdssted og dermed ikke kunne oplyse en adresse.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at AF var oplyst om den manglende adresse i perioden og havde accepteret dette forhold, og at AF den 7. juni 2001 oplyste kassen om medlemmets situation fra den 1. - 6. juni 2001.

Ankenævnet har endelig lagt til grund, at dagpenge for perioden 21. maj - 24. juni 2001 blev behandlet af kassen den 25. juni og var til disposition for medlemmet 2 dage senere.

Ad 1) Medlemmets rådighed

I perioden 1. - 6. juni 2001 har der ikke været tilstrækkelig stor sikkerhed for, at XXXXX kunne påbegynde jobtræning dagen efter, at hun havde modtaget meddelelse herom.

Ankenævnet har lagt vægt på, at XXXXX i perioden alene kunne kontaktes via en mobiltelefon. Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det er et krav, at formidling sker skriftligt, og at et medlem skal kunne påbegynde jobtræning dagen efter, at den skriftlige formidling er sket.

En betingelse for udbetaling af dagpenge er, at medlemmet står til rådighed. Efter bekendt-gørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen), § 5, skal et medlem kunne overtage arbejde/møde på AF eller til tilbud ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet/tilbudet er formidlet af AF eller kassen. Det fremgår ikke af rådighedsbekendtgørelsen, hvorledes kontakt mellem AF/kasse i forbindelse med en formidling af job eller jobtræning skal ske. Det fremgår alene af vejledningen til bestemmelsen i § 5, at det forudsættes, at medlemmet kan kontaktes skriftligt.

Det fremgår imidlertid af § 9, stk. 2 og § 43, stk. 1, i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmar-kedsindsats (aktivbekendtgørelsen), at formidling af jobtræning skal ske skriftligt.

Det fremgår samtidig af § 43, stk. 2, i aktivbekendtgørelsen, at der forud for den skriftlige formidling kan forekomme en telefonisk eller personlig formidling.

Det er på denne baggrund ankenævnets opfattelse, at det ikke kan anses for sandsynligt, at betingelsen i § 5 kunne opfyldes, når den eneste kontaktmulighed i 6 dage var en mobi-ltelefon.

Ad kassens ret til refusion

Ankenævnet finder, at kassen ikke har udøvet et forsvarligt skøn i forbindelse med udbetaling af dagpenge til XXXX for perioden 1. - 6. juni 2001.

XXXXXXX opfyldte ikke kravet i rådighedsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, når den eneste kontaktmulighed var en mobiltelefon. Hun kan således ikke med rette anses for at have været til rådighed i perioden.

Da kassen udbetalte dagpenge for perioden 21. maj - 24. juni 2001 var kassen bekendt med medlemmets situation i perioden den 1. - 6. juni. Kassen valgte at udbetale dagpenge for perioden, idet kassen fandt, at medlemmet kunne anses for at være til rådighed.

Kassen har i sin klage bl.a. anført, at der var tale om en forholdsvis kort periode, hvor XXXXX var uden adresse, fordi hun var ved at flytte fra sin mand, at hun opgav sit mobil-telefonnummer til AF, og at AF accepterede dette som nok til trods for en aftale om, at man ville sende hendes handlingsplan til hende.

Kassen har videre anført, at AF ikke har opfyldt sin vejledningsforpligtelse.

Om sin begrundelse for at have anset XXXX for at have været til rådighed i perioden 1. - 6. juni 2001 har kassen yderligere anført, at hun har gjort, hvad der var hende muligt i den givne situation.

Ankenævnet er opmærksom på det vanskelige i situationen for kassen, idet kassens medlem , XXXXXX forudgående var fejlvejledt af AF om rådighedsspørgsmålet, at AF i øvrigt ikke er berettiget til at vejlede om rådighedsspørgsmål, og at XXXX har været i god tro.

Ankenævnet finder imidlertid, at kassens rådighedsvurdering skal ske på et objektivt grundlag, og at udfaldet af denne vurdering alene er afgørende for, om kassen kan udbetale dagpenge.

Subjektive forhold, som f.eks. fejlagtig vejledning fra AF, kan ikke som af kassen anført inddrages i afgørelsen af selve rådighedsspørgsmålet.

Da kassen således ikke kan anses for at have udøvet et forsvarligt skøn, og da dagpenge er udbetalt med urette på grund af medlemmets manglende rådighed, har kassen ikke ret til refusion, jf. hovedreglen i refusionsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Ankenævnet henviser til § 62, stk. 2 og § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, § 8, i lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000, § 1, stk. 1 og § 3, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, § 5, stk. 1 og 3, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, samt § 9, stk. 2 og § 43, stk. 1 og 2, i Arbejdsmarkeds-styrelsens bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Ankenævnet skal henvise kassen til at anlægge erstatningssag ved domstolene, hvis kassen finder, at de har lidt et tab som følge af AF's vejledning af kassens medlem.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af xxx 2001, for så vidt angår spørgs-målet om medlemmets rådighed og refusionsspørgsmålet.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Xxxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Direktoratet har under behandling af Deres sag modtaget vedlagte oplysninger fra a-kassen.

Det fremgår, at De d. 1. juni 2001 er flyttet fra Deres tidligere adresse til Deres nuværende adresse.

De var til en samtale d. 31. maj 2001 på Arbejdsformidlingen (AF), hvor det blev aftalt, at De skulle til en samtale om jobtræning d. 7. juni 2001, kl. 10.00.

Det blev også aftalt, at AF ville sende en handlingsplan til Dem, hvor dette ville stå.

Da De havde nogle personlige problemer og skulle flytte, fik AF Deres mobiltelefonnummer, da De ikke vidste, hvor De skulle flytte hen.

AF kontakter Dem d. 8. juni 2001, hvor AF får Deres nye adresse.

De havde glemt mødet d. 7. juni 2001 og havde også glemt at give AF og a-kassen besked om Deres nye adresse. De oplyste først a-kassen om adressen d. 11. juni 2001. De blev derfor udelukket fra dagpenge d. 7. og d. 8. juni 2001.

Direktoratet har d. 28. september 2001 bedt a-kassen tage stilling til, om De har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra d. 1. juni 2001 og frem til De oplyser både AF og a-kassen om Deres nye adresse.

A-kassen mener, at De har stået til rådighed i denne periode.

Direktoratet skrev til Dem d. 30. oktober 2001 og oplyste Dem om de oplysninger, direktoratet havde i sagen.

De er ikke kommet med yderligere kommentarer eller oplysninger til sagen.

Direktoratet træffer dags dato afgørelse i sagen, jf. ovenstående."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 29. november 2001 denne afgørelse:

"De kan ikke modtage dagpenge fra d. 1. til og med d. 6. juni 2001.

De skal ikke betale de med urette modtagne dagpenge tilbage.

Rådighed

Det fremgår af § 5, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, at et medlem skal stå til rådighed for formidlet arbejde eller kunne møde til samtaler på AF med dags varsel.

Det følger af direktoratets praksis, at et medlem ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis medlemmet er flyttet varigt fra en adresse og ikke har meddelt den nye adresse til Arbejdsformidlingen (AF) og a-kassen.

Det fremgår af samme bekendtgørelses § 29, at et medlem ikke kan modtage dagpenge, hvis medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. f.eks. § 5.

Direktoratet har ved vurderingen af, om De har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, lagt vægt på følgende:

De er flyttet d. 1. juni 2001.

De har givet AF Deres mobiltelefonnummer.

De har oplyst AF om Deres nye adresse d. 8. juni og a-kassen d. 11. juni 2001.

Direktoratet finder ikke, at det er tilstrækkeligt at oplyse AF om sit telefonnummer for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, da der er krav om, at indkaldelser til samtaler og tilbud sker skriftligt.

Direktoratet finder på denne baggrund, at De ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet fra d. 1. til og med d. 8. juni 2001, da De ikke har kunnet møde til samtaler på AF med dags varsel, som AF har indkaldt Dem til skriftligt.

Tilbagebetaling

Det fremgår af § 86, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge fra a-kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, ellers hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelsen af beløbet var uberettiget.

Direktoratet har ved vurderingen af, om De skal betale de dagpenge tilbage, som De har modtaget fra d. 1. til d. 6. juni 2001, lagt vægt på, at De d. 11. juni 2001 oplyst a-kassen om Deres nye adresse.

A-kassen var derfor bekendt med Deres adresseændring på tidspunktet for afgørelsen af 22. juni 2001, hvor a-kassen fandt, at De ikke stod til rådighed fra d. 7. til og med d. 8. juni 2001.

Direktoratet finder også, at De har været i god tro, da De modtog dagpenge for d. 1. til d. 6. juni 2001 på baggrund af a-kassens afgørelse om, at De ikke kunne få dagpenge fra d. 7. til d. 8. juni 2001.

De skal derfor ikke betale de med urette modtagene dagpenge tilbage."

Der er ikke klaget over denne afgørelse.

2. a Afgørelse til kassen

"Direktoratet har i dag skrevet til ovennævnte, som det fremgår af vedlagte kopi.

Direktoratet skal samtidig orientere a-kassen om, at den bliver registreret for en fejl i rådigheds-tilsynet for 2. kvartal 2001. Dette sker, fordi a-kassen ikke har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke stod til rådighed fra d. 1. til og med d. 8. juni 2001. Medlemmet stod ikke til rådighed på grund af en uoplyst varig adresseændring.

A-kassen har ikke ret til refusion af de med urette udbetalte dagpenge, jf. lov om arbejdsløsheds-forsikring mv., § 86, stk. 4 og bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser nr. 980 af 14. december 1993, § 1.

A-kassen bedes opgøre tilbagebetalingsbeløbet for d. 1. til d. 6. juni 2001, da a-kassen allerede har udelukket medlemmet for dagpenge for d. 7. og d. 8. juni 2001."

3. Klagen til ankenævnet

XXXXkasse skrev den 7. december 2001:

"XXX Arbejdsløshedskasse anker Arbejdsdirektoratets afgørelse, hvor vi har mistet retten til refusion fra statskassen for perioden 1. - 6. juni 2001.

Vi mener fortsat, at medlemmet var fuldt til rådighed i denne periode.

Sagsfremstilling

Medlemmet var til samtale på Arbejdsformidlingen den 31. maj 2001, hvor det blev aftalt, at hun skulle til samtale hos XXXX om jobtræning d. 7. juni 2001 kl. 10.00.

Det blev desuden aftalt, at AF skulle sende handlingsplanen til medlemmet.

Medlemmet fortalte AF, at hun havde nogle personlige problemer og skulle flytte fra sin mand, men hun vidste på dette tidspunkt endnu ikke, hvor hun skulle flytte hen med sine børn. Hun gav derfor AF sit mobiltelefonnummer, for at AF kunne kontakte hende.

Medlemmet fik mulighed for at bo hos sin bror - men vidste ikke hvor længe. Dette var hendes mand vidende om, men videresendte ikke hendes handlingsplan, ej heller ringede og oplyste hende om det - sikkert for at chikanere hende.

Begrundelse

Vi har i vores vurdering af medlemmets rådighed lagt vægt på, at medlemmet i den særlige og desuden meget kortvarige situation hun var i, gjorde hvad der var hende muligt for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet ville ved hjælp af mobiltelefon kunne kontaktes af AF til enhver tid.

Medlemmet fik her ingen vejledning fra AF om, at dette ikke var tilstrækkeligt at opgive sit mobiltelefonnummer og måtte derfor betragte det som en accept fra AF´s side. Hvis AF ikke har ment, at dette var tilstrækkeligt, at hun i sin særlige og desuden meget kortvarige situation kun kunne kontaktes pr. telefon, har AF ikke opfyldt deres vejledningspligt.

For alle forvaltningsmyndigheder gælder der en almindelig pligt til at vejlede borgerne inden for de sagsområder, der varetages af myndigheden. Vejledningen bør ydes i den eller de former, der findes at give den bedste virkning overfor borgerne, jf. punkt 29 i vejledning til forvaltningsloven.

Desuden står der i punkt 30 i samme vejledning, at vejledning bør sikre, at borgeren får tilstræk-kelig orientering om, hvilken betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan den pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i lov-givningen. Vejledningen bør endvidere orientere om, hvilken fremgangsmåde der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke oplysninger, som skal tilvejebringes af borgeren som led i en sags behandling.

A-kassen er meget uforstående overfor, at Arbejdsformidlingen - når de åbenbart har accepteret modtagelsen af mobiltelefonnummeret og var vidende om hendes situation - ikke har kontaktet medlemmet pr. telefon for at få oplyst, hvor de skulle sende hendes handlingsplan hen.

Medlemmet har i perioden 1. - 6. juni 2001 modtaget brutto kr. 2.352,00."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sendte sagen til ankenævnet den 19. december 2001. Direktoratet fastholdt afgørelsen af 29. november 2001 med følgende bemærkninger:

"Direktoratet skal til a-kassens bemærkninger om AF´s vejledning bemærke, at direktoratet har lagt til grund, at medlemmet af a-kassen i forbindelse med ledighed og ved overgang til aktiv perioden er blevet vejledt om sine rettigheder og pligter, herunder pligten til at stå til rådighed.

Direktoratet bemærker, at det er a-kassen og ikke AF, der skal vejlede om, at medlemmet skal oplyse a-kassen og AF om sin adresse.

Det fremgår af sagen, at AF aftaler med medlemmet, at handlingsplanen skal sendes til medlemmet, og at det derfor må have stået medlemmet klart, at AF havde brug for en adresse og derfor ikke kunne nøjes med medlemmets mobiltelefonnummer.

Det fremgår ligeledes af § 5, i bekendtgørelse om rådighed, at medlemmet skal stå til rådighed for formidling af arbejde og kunne møde til samtaler på AF med en dags varsel og af vejledningen fremgår det, at det er medlemmet, som bærer risikoen for postforsendelsen."

5. Nyt efter klagen

Kassen oplyste den 30. september 2002 telefonisk, at AF den 7. juni 2001 oplyste kassen om, at medlemmet fra den 1. - den 6. juni 2001 alene havde stået registreret med et mobiltelefonnummer, dvs. uden adresse, og at medlemmet ikke var fremmødt til et aftalt møde hos en arbejdsgiver den 7. juni 2001.

Den 8. juni 2001 oplyste AF kassen om medlemmets nye adresse.

Kassen oplyste videre, at dagpenge for perioden 21. maj - 24. juni 2001 blev kørt den 25. juni og var til disposition for medlemmet 2 dage senere.

Kassen oplyste den 13. november 2002 over for sekretariatet, at kassens klage skulle forstås som en klage over såvel den manglende refusion som en klage over direktoratets afgørelse over for med-lemmet om manglende rådighed i perioden 1. - 6. juni 2001.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

...

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

......

5)

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

§ 86

...

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000

...

§ 8. Arbejdsministeren fastsætter regler om lediges kontakt med arbejdsformidlingen og om formidling af arbejde samt om særlige formidlingsaktiviteter, der kan omfatte alle arbejdssøgende og job.

...

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

§ 9

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 38 og § 42 tilsvarende anvendelse.

§ 43. Reglerne i afsnittet om formidling (§§ 34-42) - bortset fra § 36, stk. 2, § 38, stk. 2, 2. pkt., § 40 og § 41 - finder tillige anvendelse ved formidling i forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning, individuel jobtræning og arbejdspraktik, jf. kapitel 10-12.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 38, stk. 3, finder anvendelse, hvis Arbejdsformidlingen vurderer, at der skal afholdes en formidlingssamtale forud for henvisning til tilbuddet. Såfremt der ikke umiddelbart forud for formidlingen er afholdt en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan, skal der afholdes en formidlingssamtale.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 1.

§ 3. Hvis fejludbetalingen skyldes en skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, såfremt kassen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og skønnet kan anses for forsvarligt.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

...

Generelle rådighedbetingelser

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 3. Et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark.

...

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

...

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

§ 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. §§ 5-8.

Direktoratets vejledning nr. 205 af 14. december 1993 til bekendtgørelse om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Ad § 3, stk. 1

(§ 3)

Skyldes fejludbetalingen, at kassen har truffet en ukorrekt skønsmæssig afgørelse, har kassen ret til refusion, jf. dog vejledningen til § 3, stk. 3, hvis

- kassen inden afgørelsen har sikret sig et tilstrækkeligt grundlag for det udøvede skøn, og

- det udøvede skøn kan anses for forsvarligt ud fra de foreliggende oplysninger og de gældende regler på området, herunder den administrative praksis.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor fejludbetalingen udelukkende skyldes det udøvede skøn.

Det forudsættes således, at kassen med udgangspunkt i de foreskrevne dokumentationskrav har indhentet de for sagen relevante oplysninger, og at det udøvede skøn kan anses for forsvarligt, herunder at det hviler på en rigtig anvendelse af gældende regler og af direktoratets, Arbejdsmarkedets Ankenævns og domstolenes praksis på området. Kasserne bliver løbende orienteret om praksis blandt andet via konkrete afgørelser og DfA-meddelelser.

Har kassen indhentet de nødvendige oplysninger og herefter foretaget en forsvarlig begrundet bedømmelse, vil kassen have ret til refusion, selv om direktoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn efterfølgende måtte bedømme forholdet anderledes.

Skønsmæssige afgørelser forekommer i situationer, hvor den rigtige anvendelse af en regel på et konkret tilfælde ikke umiddelbart kan læses ud fra reglen, men hvor afgørelsen beror på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger og omstændigheder i sagen.

Som eksempler på afgørelser, som ofte vil være skønsmæssige, kan nævnes spørgsmålene om, hvorvidt et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller om et medlems arbejdsophør må anses for selvforskyldt. Tilsvarende gælder afgørelsen af, om en selvstændig erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens § 53 eller om et medlem, som er beskæftiget på freelancebasis, skal anses for lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Ad § 5

(§ 5)

Som nævnt er udgangspunktet, at kasserne mister refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb. Undtagelserne fra denne hovedregel fremgår af §§ 2-4

I særlige tilfælde vil direktøren for arbejdsløshedsforsikringen dog efter en konkret vurdering af sagen undtagelsesvis kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset at §§ 2-4 ikke er opfyldt.

Som eksempler på sådanne situationer, hvor der efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen bevarer refusionen, kan nævnes:

- Tilfælde, hvor et medlem har udvist uagtsomhed, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor det uagtsomme forhold finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et svigagtigt forhold. Det vil blandt andet være en betingelse for at bevare refusionen for det uagtsomme forhold, at kassen kun kunne have forhindret fejludbetalingen vedrørende det uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det svigagtige forhold.

- Tilfælde, hvor direktoratet og/eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har anset forholdet for svig-agtigt, men hvor domstolene efterfølgende frifinder medlemmet for bedrageri på grund af bevisets stilling, eller hvor politiet af samme grund opgiver tiltale - for eksempel fordi det bagvedliggende forhold har fundet sted i udlandet - hvorefter direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen til uagtsomhed. Bevarelse af refusionen vil blandt andet være betinget af, at kassen har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og underbygge sagen.

- Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at medlemmet er blevet afmeldt.

Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død, fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om dødsfaldet. Dette gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til dødsfaldet.

Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført ske en konkret vurdering af den enkelte sag.

Direktoratets vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed

Til § 5

Medlemmet skal gøre sig bekendt med indholdet af den daglige post ved enten selv at vente på den daglige postomdeling eller på anden måde at sikre sig kendskab til den daglige post.

Det er medlemmet, som bærer risikoen for postmodtagelsen, så længe medlemmet ikke har meddelt sin opholdsadresse til a-kassen og AF. Hvis medlemmet ikke ser et brev fra AF, fordi medlemmet opholder sig på en anden adresse, som a-kassen og AF ikke er blevet orienteret om, må medlemmet således selv bære risikoen for sin manglende viden om brevet, herunder konsekvenserne af en udeblivelse. Medlemmet er i disse tilfælde omfattet af sanktionsreglerne m.v. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed. Der henvises i øvrigt til §§ 30-34.

Hvis et medlem har aftalt med en anden person, at denne skal holde øje med medlemmets post, eller medlemmet får sin post omadresseret på posthuset, og medlemmet ikke møder på AF på grund af manglende kendskab til indkaldelsen fra AF, er medlemmet således omfattet af sanktionsreglerne m.v. i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmet ikke modtager et brev fra AF på grund af en vedvarende adresseændring, som AF ikke er blevet orienteret om, opfylder medlemmet ikke betingelserne for at stå til rådighed, og medlemmet vil i så fald ikke være berettiget til dagpenge fra fraflytningstidspunktet og indtil ændringen meddeles AF og a-kassen.

Formålet med 1-dags-fristen er at give ledige medlemmer mulighed for at indrette sig på at skulle i beskæftigelse, møde til samtaler m.v. En manglende overholdelse af fristen fra AF's eller a-kassens side medfører ikke, at den foretagne formidling eller mødeindkaldelse anses for ugyldig. Et medlem, som formidles arbejde med kortere varsel end det varsel, som er beskrevet i § 5, og som kontakter arbejdsgiveren, omfattes derfor af sanktionsreglerne m.v. i bekendtgørelse om selvfor-skyldt ledighed, hvis medlemmet under samtalen afslår arbejdet uden en af de gyldige grunde, der er nævnt i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Versioner

1. 2003-01-30 · til 2003-06-27