Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9670@2003-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 7. november 2002.

Nævnet traf denne

xxx arbejdsløshedskasse er berettiget til refusion for det i sagen fejludbetalte beløb til xxx.

Dette skyldes, at ankenævnet finder, at der foreligger en sådan ganske særlig situation efter

§ 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassers ret til refusion for fra statskassen fejludbetalte ydelser.

Ankenævnet har lagt til grund, at xxx uberettiget har modtaget dagpenge i perioden fra den 28. februar 2001 til den 23. september 2001, da xxx ikke kan anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet. xxx havde ikke en arbejdstilladelse til at arbejde i fuldt normalt omfang.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at arbejdsløshedskassen har vurderet, at xxx ikke skal tilbagebetale dagpengene eller pålægges sanktion for uagtsomhed eller svig. Ankenævnet har noteret sig, at direktoratet ikke har fundet grundlag for at bestride arbejdsløshedskassens vurdering herom.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at xxx blev optaget i arbejdsløshedskassen den 31. januar 2001 som fuldtidsforsikret, samme dag som han afsluttede sine studier på Danmarks Tekniske Universitet.

Ved bedømmelsen af sagen har ankenævnet endvidere tillagt det betydning:

at der ikke på optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget, er en rubrik, som medlemmerne kan udfylde vedrørende eksempelvis statsborgerskab eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,

at der ikke på ledighedserklæringen, som xxx benyttede, er en rubrik, som medlemmerne kan udfylde, vedrørende eksempelvis statsborgerskab eller eventuel andet opholdsgrundlag i Danmark,

at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst sin bopæl som værende i Danmark, samt indsendt dokumentation for afsluttet uddannelse,

at xxx i lighed med andre medlemmer har oplyst et cpr. nr. på ansøgningen,

at xxx har modtaget den sædvanlige generelle vejledning fra arbejdsløshedskassen om betingelserne for ret til dagpenge, herunder direktoratets pjece "Om at stå til rådighed",

at det ikke af direktoratets generelle pjece (hverken den danske eller den engelske version) fremgår, at hvis medlemmerne ikke er danske eller EU-statsborgere, at medlemmerne skal have en egentlig arbejdstilladelse for at kunne anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, uanset at medlemmerne søger arbejde, og

at arbejdsløshedskassen først ved Udlændingestyrelsens henvendelse i september 2001 får oplyst, at xxx ikke har nogen arbejdstilladelse i Danmark til at arbejde i fuldt normalt omfang, men kun en opholdstilladelse, der var ved at udløbe.

Det har endelig indgået i ankenævnets overvejelser, at arbejdsløshedskassens optagelsesblanket på tidspunktet for xxxs optagelse er næsten enslydende med direktoratets blanket fra november 1998.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at hvis arbejdsløshedskassen ønsker at benytte egne blanketter fremfor direktoratets blanketter, skal disse forelægges direktoratet til godkendelse. Såfremt direktoratet foretager væsentlige ændringer i blanketmaterialet skal arbejdsløshedskassen hurtigst muligt ændre egne blanketter tilsvarende, jf. direktoratets B-vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at arbejdsløshedskassen har oplyst, at godkendelsen af arbejdsløshedskassens optagelsesblanket er sket den 26. november 1999 for så vidt angår optagelsesblanketten, hvormed xxx blev optaget.

Først 6 måneder efter xxxs optagelse i arbejdsløshedskassen ændredes direktoratets blanket vedrørende optagelse, således at der blev indsat en rubrik, hvori medlemmerne skulle svare ja eller nej til at have bopæl i Danmark inden påbegyndelsen af uddannelsen.

Ankenævnet har i den henseende lagt vægt på, at arbejdsløshedskassen har oplyst, at arbejdsløshedskassen herefter har medtaget ændringen i arbejdsløshedskassens egen optagelsesblanket i overensstemmelse med direktoratets B-vejledning.

På ovenstående baggrund er det ankenævnets opfattelse, at arbejdsløshedskassen efter omstændighederne er berettiget til refusion.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4, samt til § 1 og § 5 i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.

Der henvises i øvrigt til direktoratets B- vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 15. februar 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Der henvises til sagsfremstillingen i j. nr. xxx vedrørende arbejdsløshedskassens medlem Xxx.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 15. februar 2002 denne afgørelse:

"A-kassen kan ikke få refusion for de ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden fra den 28. februar 2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. kr. 71.336,00.

Der er lagt vægt på a-kassens oplysning om, at a-kassen har udbetalt brutto kr. 71.336,00 til medlemmet i perioden fra den 28. februar 2001 til den 23. september 2001.

Der er også lagt vægt på, at direktoratet d.d. har truffet afgørelse om, at medlemmet ikke var berettiget til dagpenge i perioden.

Der er videre lagt vægt på, at a-kassen har vurderet, at medlemmet ikke har begået svig eller uagtsomhed.

Direktoratet finder, at a-kassen ikke kan få refusion for de ydelser, som a-kassen udbetalte til medlemmet for perioden fra en 28. februar 2001 til den 23. september 2001, i alt brutto kr. 71.336,00, jf. § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskasse for fejludbetalte ydelser.

Der henvises til sagsfremstillingen i direktoratets afgørelse af d.d. (samme journalnummer)."

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 11. marts 2002 klagede arbejdsløshedskassen over direktoratets afgørelse.

Arbejdsløshedskassen var ikke enig i direktoratets afgørelse, hvorfor kassen ønskede at klage.

Arbejdsløshedskassen bemærkede at fremsendelse af en begrundet klage afventede et aftalt møde i direktoratet den 14. marts 2002.10.23

Ved brev af 15. marts 2002 fremkom arbejdsløshedskassen med en begrundet klage, hvori arbejdsløshedskassen bemærkede følgende:

"I forlængelse af brev af 11. marts 2002 fremsendes hermed vores klage over direktoratets afgørelse af 15. februar 2002 om afslag på refusion for ydelser udbetalt til medlemmet i perioden 28. februar 2001 til 23. september 2001, hvor medlemmet som følge af manglende arbejdstilladelse ikke har haft ret til dagpenge.

Vedlagt fremsendes endvidere medlemmets klage af 13. marts 2002 over direktoratets afgørelse af 15. februar 2002 om manglende dagpengeret. Der henvises i den forbindelse til vores bemærkninger i breve af 18. december 2001 og 5. februar 2002 til direktoratet om sagen.

xxx (og medlemmet) er for så vidt enige i, at medlemmet efter de gældende regler ikke umiddelbart har ret til dagpenge, jf. xxx's afgørelse af 18. december 2001.

Vi skal dog bemærke, at det konkret ikke kan fastslås, at medlemmet ikke faktisk og umiddelbart vil få en arbejdstilladelse, når/hvis han får et arbejde. Der er således tale om et anticiperet og dermed teoretisk rådighedsproblem, idet det ikke på forhånd er muligt at vide, om medlemmet får arbejdstilladelse, når/hvis han får et job, og vi skal på den baggrund anmode om Ankenævnets stillingtagen til medlemmets rådighed.

Vedrørende afgørelsen om afslag på refusion finder vi fortsat, at vi på baggrund af sagens særlige omstændigheder bør have refusion for de udbetalte ydelser til medlemmet, og vi ønsker derfor at klage over afgørelsen.

Der henvises til, at medlemmet, som alle andre medlemmer, i overensstemmelse med de eksisterer blanketter har oplyst sin adresse (bopæl) i Danmark og har indsendt dokumentation for afsluttet uddannelse, og at medlemmet, som alle andre medlemmer, har modtaget generel information/vejledning fra xxx om betingelserne for ret til dagpenge, herunder har modtaget direktoratets pjece "Om at stå til rådighed".

Der henvises videre til, at det af denne generelle vejledning fremgår, at det er en betingelse for at have ret til ydelser, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. kan overtage arbejde og er aktivt arbejdssøgende i Danmark. Det fremgår videre, at man ikke kan få dagpenge, hvis man fx er syg, opholder sig i udlandet eller ikke har mulighed for at få sine børn passet.

Det fremgår derimod ikke, at det betyder, at man faktisk skal have en arbejdstilladelse, og at det ikke er tilstrækkeligt, at man er arbejdssøgende og får en arbejdstilladelse, når man får et arbejde. Det bemærkes, at dette hverken fremgår af direktoratet pjece "Om at stå til rådighed" (hverken i den danske eller engelske version), bekendtgørelse eller vejledning om rådighed eller diverse relevante blanketter.

Der henvises desuden til, at det efter persondataloven ikke er muligt/tilladt at registrere medlemmer efter fx etnisk baggrund. Det er derfor ved udbetalingen af ydelser ikke umiddelbart muligt at konstatere, hvilke medlemmer, der har brug for konkret vejledning om denne særlige problemstilling.

Endelig henvises til, at medlemmet på baggrund af den modtagne generelle vejledning sammenholdt med oplysningerne fra Udlændingestyrelsen og oplysningerne fra andre dimittender med samme baggrund - som antageligt har fået arbejdstilladelse uden problem - har haft opfattelse af, at han faktisk ("automatisk") får en arbejdstilladelse, når han får et job, og at han derfor - og fordi han er aktivt arbejdssøgende - står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at studerende fra EØS-lande ikke har samme problem i forhold til arbejdstilladelse.

Det er på baggrund af det anførte og den helt særlige situation taget i betragtning vores opfattelse, at vi helt konkret og efter omstændighederne bør få refusion for de udbetalte ydelser. Der henvises til § 5 i bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser med tilhørende vejledning.

xxx er helt opmærksomme på § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men finder, at det forvaltningsretligt virker stødende og ude af proportioner ikke at give refusion.

xxx finder det endelig betænkeligt, at man i forhold til refusionsbekendtgørelsens § 5 tilsyneladende sætter skøn under regel og begrænser mulighederne for refusion til de i vejledningen nævnte konkrete situationer."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 2. april 2002 fremkom direktoratet ikke med bemærkninger til arbejdsløshedskassens klage.

5. Nyt efter klagen

Ved brev af 15. april 2002 til direktoratet gjorde sekretariatet for ankenævnet opmærksom på, at direktoratet ikke havde fremsendt bemærkninger i forbindelse med arbejdsløshedskassens klage af 15. marts 2002.

Sekretariatet bemærkede endvidere, at der ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger havde været afholdt et møde i sagen hos direktoratet den 14. marts 2002. Sekretariatet anmodede om direktoratets bemærkninger hertil.

Ved brev af 23. april 2002 fremkom direktoratet med følgende bemærkninger:

"Direktoratet skal for så vidt angår anbringendet i brevet af den 15. marts 2002 om, at der alene er tale om et anticiperet og dermed teoretisk rådighedsproblem henvise til a-kassens brev af 18. marts 2002 (AMA: må være 18. december 2001), hvoraf bl.a. fremgår, at a-kassen bl.a. har lagt vægt på det af Udlændingestyrelsen oplyste om, at medlemmet har ret til at søge arbejde, men ikke kan tage arbejde (udover 15 timer om ugen), at medlemmet først kan søge om en arbejdstilladelse, når han faktisk har fundet/fået et arbejde, at han ikke automatisk får en arbejdstilladelse, hvis/når han får et arbejde, idet der en række betingelser, som skal være opfyldt.

Direktoratet skal således fastholde, at den manglende arbejdstilladelse er en retlig hindring for at kunne overtage fuldtidsarbejde.

Direktoratet skal for så vidt angår anbringenderne i brevet af 15. marts 2002 om afslag på refusion bemærke, at der ikke er tale om at sætte skøn under regel. A-kassen henleder selv opmærksomheden på den objektive ansvarsregel i lovens § 86, stk. 4. Bekendtgørelsens § 5 åbner alene mulighed for at direktoratet i helt særlige situationer og helt konkret kan give a-kassen ret til refusion.

Direktoratet finder ikke, at der er tale om en helt særlige situation, idet udlændinge fra lande uden for EØS helt generelt skal være i besiddelse af en arbejdstilladelse for at kunne overtage arbejde i Danmark.

Direktoratet kan bekræfte, at der har været afholdt møde i direktoratet om sagen. På mødet var der enighed om, at direktoratet ved Udlændingestyrelsens mellemkomst undersøger, om der findes en enkel måde, a-kasserne kan få oplyst, om en person har tilladelse til at arbejde i Danmark.

Direktoratet har med brev af den 3. april 2002 (vedlagt i kopi) anmodet Udlændingestyrelsen om et møde om sagen. Direktoratet venter fortsat på en tilbagemelding."

Direktoratet har efterfølgende telefonisk oplyst over for sekretariatet, at der den 19. september 2002 har været afholdt møde med Udlændingestyrelsen, men at det desværre ikke var ganske ligetil at afklare, hvorledes kasserne kunne imødegå sådanne situationer fremover, idet der var tale om flere forskellige typer opholdstilladelse m.v.

I øjeblikket var man således ikke kommet videre.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

.......

5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

......

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

......

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

......

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 5. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at arbejdet er formidlet af AF eller arbejdsløshedskassen.

......

Stk. 3. Medlemmet skal kunne møde til samtaler på AF og til tilbud i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil fra AF.

§ 6. Et medlem skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

........

§ 29. Et medlem kan ikke få dagpenge, sålænge medlemmet ikke har bopæl og opholder sig i Danmark, jf. § 3, ikke er tilmeldt AF, jf. § 4, eller ikke kan overtage arbejde, jf. § 5-8.

.......

Direktoratets vejledning nr. 189 af 20. december 2000 om rådighed

Til § 29

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, angiver nogle situationer, hvor medlemmet ikke kan få dagpenge. Det gælder f.eks., hvis medlemmet er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, aftjener værnepligt, er berøvet sin frihed ved domstols- eller administrativ afgørelse eller forsørges på institution.

.......

Hvis medlemmet har retlige eller faktiske forpligtelser, som umiddelbart hindrer overtagelse af arbejde, vil medlemmet kunne anses for at stå til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig fra forpligtelserne, når arbejdet skal tiltrædes. Ved retlige forpligtelser tænkes på forpligtelser, som medfører et erstatningsansvar, hvis de ikke overholdes, f.eks. misligholdelse af en ansættelseskontrakt med opsigelsesvarsel.

.......

Medlemmet kan igen få dagpenge, når medlemmet ikke længere er forhindret i at overtage arbejde.

......

Direktoratets bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik , eller

3) ydelser efter lov om orlov ,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Stk. 2. Kassen har dog ret til refusion i de i §§ 2-5 anførte tilfælde.

.......

§ 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i ganske særlige situationer give tilladelse til, at kassen får ret til refusion for fejludbetalte beløb, hvor dette ikke følger af §§ 2-4.

Direktoratets vejledning nr. 205 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser

Til § 1

Hovedreglen i bekendtgørelsen er, at kassen ikke har ret til refusion for fejludbetaling af ydelser, som er foretaget af kassen.

Dette gælder, selv om kassen er uden skyld i fejludbetalingen. Bestemmelsen skal derfor ikke ses som et udtryk for fastlæggelse af kassens ansvar for erstatningspådragende handlinger eller undladelser.

Fra hovedreglen er der gjort nogle særlige undtagelser, som er nævnt i bekendtgørelsens §§ 2-4 og kun i disse tilfælde har kassen ret til refusion.

Har kassen i forbindelse med en fejludbetaling, som er omfattet af §§ 2-4 pådraget sig et selvstændigt erstatningsansvar, for eksempel ved manglende agtpågivenhed eller overtrædelse af formelle regler, bortfalder retten til refusion for det beløb, som ville have været fejludbetalt alene som følge af kassens forhold.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på arbejdsløshedsforsikringslovens § 79 stk. 3, hvorefter kassens ret til refusion også bortfalder i tilfælde, hvor kassen ikke kan dokumentere, at de formelle regler er fulgt, uanset om dette har medført en fejludbetaling.

Endvidere bortfalder kassens ret til refusion i undtagelsestilfældene, hvis medlemmet i forbindelse med fejludbetalingen har udvist uagtsomhed i et sådant omfang, at der i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, er grundlag for at stille krav om tilbagebetaling over for medlemmet, jf. dog vejledningen til § 4.

Ifølge bekendtgørelsens § 5 har direktoratet mulighed for - i ganske særlige situationer - at give kassen refusion, selv om medlemmet har handlet uagtsomt. Der henvises i øvrigt til vejledningen til de enkelte bestemmelser.

Til § 5

Som nævnt er udgangspunktet, at kasserne mister refusionen fra statskassen for fejludbetalte beløb. Undtagelserne fra denne hovedregel fremgår af §§ 2-4

I særlige tilfælde vil direktøren for arbejdsløshedsforsikringen dog efter en konkret vurdering af sagen undtagelsesvis kunne bestemme, at kassen bevarer retten til refusion, uanset at §§ 2-4 ikke er opfyldt.

Som eksempler på sådanne situationer, hvor der efter en konkret vurdering kan blive tale om at dispensere, således at kassen bevarer refusionen, kan nævnes:

- Tilfælde, hvor et medlem har udvist uagtsomhed, således at der er grundlag for at pålægge medlemmet ansvar for tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86 stk. 1, men hvor det uagtsomme forhold finder sted i sammenhæng med og i forlængelse af et svigagtigt forhold. Det vil blandt andet være en betingelse for at bevare refusionen for det uagtsomme forhold, at kassen kun kunne have forhindret fejludbetalingen vedrørende det uagtsomme forhold, såfremt den havde haft kendskab til det svigagtige forhold.

- Tilfælde, hvor direktoratet og/eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har anset forholdet for svigagtigt, men hvor domstolene efterfølgende frifinder medlemmet for bedrageri på grund af bevisets stilling, eller hvor politiet af samme grund opgiver tiltale - for eksempel fordi det bagvedliggende forhold har fundet sted i udlandet - hvorefter direktoratet/ankenævnet ændrer afgørelsen til uagtsomhed. Bevarelse af refusionen vil blandt andet være betinget af, at kassen har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges, for at oplyse og underbygge sagen.

- Tilfælde, hvor fejludbetalingen skyldes, at arbejdsløshedskassen ikke er blevet orienteret af Arbejdsformidlingen om, at medlemmet er blevet afmeldt.

Herudover kan bestemmelsen f.eks. tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er sket udbetalinger af ydelser efter et medlems død, fordi arvinger, dødsboet m.v. ikke har orienteret kassen om dødsfaldet. Dette gælder dog ikke, hvis kassen kendte eller burde have haft kendskab til dødsfaldet.

Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en generel dispensation i de nævnte eller lignende tilfælde. Der skal som anført ske en konkret vurdering af den enkelte sag.

Direktoratets B-vejledning nr. 52 af 25. marts 1996 om dokumentation for arbejdsløshedskassernes administration af bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven m.v.

XVIII. Blanketter

Arbejdsløshedskasserne skal som dokumentation i de ovenfor beskrevne situationer som hovedregel anvende de af direktoratet udarbejdede blanketter, som er nævnt under de enkelte punkter.

Det påhviler også arbejdsløshedskasserne at sikre, at blanketterne er korrekt udfyldt.

På grund af de forskelle, der imidlertid kan være indenfor de mange faglige områder, der er underlagt arbejdsløshedsforsikringen, kan der være behov for blanketter med et mere specialiseret indhold. Arbejdsløshedskasserne kan derfor, hvis det skønnes nødvendigt, udarbejde egne blanketter, medmindre andre forhold udelukker dette.

Hvis en arbejdsløshedskasse ønsker at anvende egne blanketter, som skal erstatte de af direktoratet udarbejdede blanketter skal disse forelægges direktoratet til godkendelse.

Disse blanketter skal mindst indeholde de samme oplysninger som i de af direktoratet udarbejdede blanketter. De må heller ikke være vanskeligere at anvende og udfylde end direktoratets blanketter.

En godkendelse kan ikke begrænses til en enkelt afdeling af en decentral kasse. En godkendelse forudsætter, at blanketterne skal anvendes af alle kassens afdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis en arbejdsløshedskasse består af afdelinger, hvor hver afdeling har sit specielle faglige område.

Hvis arbejdsløshedskassen senere ønsker at foretage væsentlige ændringer af en blanket, som direktoratet allerede har godkendt, skal kassen på ny forelægge blanketten til godkendelse.

Hvis direktoratet foretager væsentlige ændringer i blanketmaterialet, f.eks. på dagpengekortet, skal de arbejdsløshedskasser, der har fået godkendt - og derfor trykt - egne dagpengekort, hurtigst muligt indarbejde disse ændringer på kassernes dagpengekort.

For at undgå, at arbejdsløshedskasserne ved pludselige ændringer af blanketmaterialet skal kassere store oplag af egne blanketter, henstiller direktoratet, at kasserne er forsigtige med hensyn til oplagsstørrelse af egne blanketter. Direktoratet anbefaler derfor, at man som udgangspunkt ikke trykker blanketter til mere end 3-4 måneders forbrug.

Versioner

1. 2003-01-30 · til 2003-06-27