Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9672@2003-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den ......2002.

Nævnet traf denne

De kan fortryde, at De i brev modtaget i a-kassen den 8. juni 1999 tilkendegav, at De ønskede at framelde Dem efterlønsordningen.

De får derfor nu mulighed for at efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

De skal stilles, som om De fik vejledning om de nye regler i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode, som trådte i kraft den 1. juli 1999.

Ankenævnet henviser til, at reglerne i denne bekendtgørelse fik afgørende betydning for Deres dagpengeret, og at denne igen havde betydning for Deres ret til efterløn.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at Deres fravalg af efterlønsordningen skete i samråd med a-kassen i begyndelsen af 1999. Begrundelsen for fravalget var, at De manglede 3 måneders dagpengeret i at kunne overgå til efterløn.

Det er videre lagt til grund, at De herefter i brev modtaget i a-kassen den 8. juni 1999 tilkendegav, at De ønskede at framelde Dem efterlønsordningen.

Det er endelig lagt til grund, at der med virkning fra 1. juli 1999 trådte nye regler i kraft, og at reglerne om forbrug af ydelser i dagpengeperioden blev ændret til gunst for Dem, således at De nu ville have mulighed for at overgå til efterløn.

Nævnet har lagt vægt på, at a-kassen i maj og juni måned 1999 i rundskrivelser fra direktoratet blev orienteret om de nye regler om forbrug af ydelser i dagpengeperioden. A-kassen burde derfor have vejledt Dem om reglernes betydning for Deres mulighed for at få efterløn, da a-kassen orienterede Dem om reglernes betydning for Deres dagpengeret.

Nævnet finder det godtgjort, at De ville have omgjort Deres fravalg efterlønsordningen senest den 30. september 1999, hvis De havde haft kendskab til de nye regler.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af ......2002.

På ankenævnets vegne

xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til: A-kassen og Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at a-kassen den 8. juni 1999 modtog Deres standardfravalg af efterlønsordningen.

I brev af 9. juni 1999 til Dem bekræftede a-kassen, at man havde modtaget Deres fravalg med virkning fra 1. april 1999. De blev samtidig orienteret om, at der var fortrydelsesret indtil den 30. september 1999, og at ret til efterløn for medlemmer, der var meldt ind før den 1. april 1992, var betinget af 10 år inden for 15 år og betaling af efterlønsbidrag.

I brev af 14. juni 1999 bad a-kassen Dem bl.a. om at overveje situationen på ny. De blev orienteret om, at De skriftligt kunne omgøre Deres fravalg frem til senest den 30. september 1999. De blev videre orienteret om, at Deres seneste uafbrudte medlemskab begyndte den 1. marts 1992. Brevet var vedlagt Arbejdsministeriets pjece "Din guide til den ny efterløn".

I brev af 23. juli 1999 skrev a-kassen til Dem, at man havde godkendt Deres anmodning om dagpenge. Det fremgik af brevet bl.a., at Deres ret til dagpenge var opdelt i to perioder: Dagpengeperioden og aktivperioden. De ville blive indplaceret med ret til dagpenge i 91 uger i dagpengeperioden. Pr. 3. januar 2000 blev de 91 uger afkortet til 65 uger, hvilket betød, at De maksimalt kunne få dagpenge i 65 uger inden overgangen til aktivperioden.

Det fremgik videre af brevet bl.a., at "Er du ved udløb af aktivperioden fyldt 55 år, og opfylder anciennitetskravet for at kunne gå på efterløn, når du fylder 60 år bevarer du retten til dagpenge til det fyldte 60. år".

I brev af 3. september 2001 oplyste De til a-kassen, at De den 31. august 2001 pr. telefon var blevet gjort opmærksom på, at De ville kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn den 1. marts 2002. De havde fravalgt efterlønsordningen den 9. juni 1999, fordi De dengang fik oplyst af a-kassen, at De skulle have mindst 1 års arbejde (1924 timer) på fuld tid, hvis De skulle kunne gå på efterløn, når De havde været medlem af a-kassen i 10 år. De håbede, at der kunne gøres noget ved den fejlinformation, som De fik i 1999.

Den 1. oktober 2001 oplyste a-kassen, at De var korrekt vejledt om de regler, der var gældende på det tidspunkt, hvor De fravalgte efterlønsordningen, og at de dagældende regler bevirkede, at De mistede Deres dagpengeret, inden De kunne overgå til efterløn. Reglerne var efterfølgende ændret, således at De ville have haft mulighed for at få udbetalt efterløn, hvis De havde valgt at betale efterlønsbidrag.

I brev af 8. oktober 2001 klagede De over a-kassens brev af 1. oktober 2001.

De anførte, at a-kassen burde have kontaktet Dem efter den 20. september 1999, dog senest den 30. september 1999, således at De ville have haft mulighed for at tilmelde Dem efterlønnen.

De henviste i klagen til, at a-kassen oplyste, at reglerne blev ændret den 20. september 1999, at De i perioden fra 1. juli 1999 til 30. august 2000 havde brugt 962 timer, og at der herefter var 104 uger tilbage ved fuld ledighed til den 31. august 2001, og at det fremgik af breve af 9. juni 1999 og 14. juni 1999 fra a-kassen, at der var fortrydelsesret til den 30. september 1999.

I brev af 11. oktober 2001 oplyste a-kassen, at man var enig i afgørelse af 1. oktober 2001 om, at De ikke havde ret til efterløn.

Med brev af 11. oktober 2001 sendte a-kassen Deres klage og sagens akter til direktoratet.

Den 23. november 2001 modtog direktoratet fra a-kassen kopi af Deres fravalgserklæring".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 4. april 2002 denne afgørelse:

"De kan ikke fortryde, at De har fravalgt at betale efterlønsbidrag.

De kan heller ikke få en dispensation, således at De kan betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999.

Vedrørende fravalg af at betale efterlønsbidrag:

Hvis man havde fravalgt at betale efterlønsbidrag, kunne man få lov til at efterbetale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999, hvis man skriftligt bad a-kassen om det senest den 30. september 1999. Det fremgår af § 23, stk. 1, i dagældende bekendtgørelse nr. 339 af 31. maj 1999 om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse.

Vi har lagt vægt på, at a-kassen først den 3. september 2001 modtog Deres anmodning om at være med i efterlønsordningen.

Vi har også lagt vægt på, at det fremgik af a-kassens breve af 9. og 14. juni 1999 til Dem, at Deres medlemskab begyndte den 1. marts 1992, at anciennitetskravene, hvis man var indmeldt før den 1. april 1992, var, at man havde været medlem i 10 år inden for 15 år og betalte efterlønsbidrag, samt at der var mulighed for at fortryde fravalget frem til den 30. september 1999.

Vi mener ikke, at Deres oplysninger til sagen kan føre til et andet resultat.

Som sagen er oplyst, er det vores opfattelse, at De i juli måned 1999 blev korrekt vejledt om Deres mulighed for at få dagpenge og efterløn.

Vi har herved lagt vægt på a-kassens oplysning i brev af 23. juli 1999 om, at Deres ret til dagpenge ved fuld ledighed udløb, inden De opfyldte anciennitetskravet, var i overensstemmelse med de dagældende regler.

Videre er det vores opfattelse, at a-kassen ikke var forpligtet til af egen drift (inden den 30. september 1999) at rette henvendelse til og vejlede de medlemmer, der havde valgt efterløns-ordningen fra, og som potentielt blev berørt af, at reglerne om forbrug af ydelser i dagpenge-perioden blev ændret fra uger til timer.

Det er herudover vores opfattelse, at a-kassen ikke har haft mulighed for at vide, at det var de ændrede regler om forbrug af ydelser i dagpengeperioden, der betød, at De alligevel kunne få dagpenge længe nok til at opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn.

Endelig har vi ved afgørelsen lagt vægt på, at De selv må bære ansvaret for, at De valgte efterlønsbidraget fra, og at forudsætningerne for Deres fravalg bristede som følge af, at reglerne efterfølgende blev ændret.

Vedrørende dispensation:

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser af medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Dispensationsmuligheden kan dog kun anvendes på særlige undskyldelige afbrydelser i medlem-skabet og indbetaling af efterlønsbidrag.

Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at De fravalgte at betale efterlønsbidrag uden nærmere begrundelse herfor, at a-kassen i brev af 14. juni 1999 vejledte Dem om de nye regler om efterløn, herunder at der nu blev krævet medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 25 år inden for de sidste 30 år for ret til efterløn. A-kassen opfordrede Dem til på ny at overveje Deres situation og oplyste Dem om, at De kunne omgøre Deres valg ved skriftlig tilmelding senest den 30. september 1999. De tilmeldte Dem dog ikke skriftligt senest den 30. september 1999.

Direktoratet har videre fundet, at a-kassen i juli 1999 har vejledt Dem korrekt efter de dagældende regler om Deres muligheder for dagpenge og efterløn, og at a-kassen ikke efterfølgende har haft pligt til af egen drift at vejlede de medlemmer der har fravalgt efterlønsordningen, og som potentielt blev berørt af, at reglerne om forbrug af ydelser i dagpengeperioden blev ændret fra uger til timer.

Direktoratet finder herefter, at De selv fravalgte at betale efterlønsbidrag på baggrund af de dagældende regler og Deres forventning til Deres fremtidig situation.

Direktoratet finder ikke, at De efter Deres fravalg kunne have en berettiget forventning om, at De ved en fornyet tilmelding til efterlønsordningen senere end den 30. september 1999 kunne blive omfattet af de tidligere gældende regler om medlemsanciennitet for ret til efterløn.

Det forhold, at reglerne om forbrug af ydelser i dagpenge (AMA: skal være dagpengeperioden) blev ændret til gunst for Dem, findes derfor ikke at være en særlig undskyldelig omstændighed i forbin-delse med Deres fravalg af efterlønsordningen".

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af 15. april 2002 at indbringe direktoratets afgørelse for ankenævnet, idet De i klagen tilkendegav følgende:

"I 1999 blev jeg af min daværende sagsbehandler opfordret til at framelde efterløn, da jeg manglede 3 måneder for at komme i betragtning til efterløn. - Sagsbehandleren er efterfølgende rejst fra a-kassen.

I 2001 talte jeg med min nye sagsbehandler, som spurgte mig om, hvorfor jeg havde fravalgt efterlønnen. Hun mente, at jeg var blevet fejlinformeret, og opfordrede mig til at søge igen. Samtidig sagde hun, at hvis det var a-kassens skyld, grundet fejlinformering, skulle a-kassen betale bidraget til efterlønnen for mig fra 1999 til dato".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 16. maj 2002 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

Direktoratet bemærkede i oversendelsesbrevet:

"Medlemmet har i sin klage peget på, at han af en tidligere medarbejder i a-kassen oprindelig fik at vide, at han "manglede 3 måneder" for, at han ville kunne gå på efterløn.

Medlemmet blev efter det oplyste ledig den 1. juli 1999. Han havde på daværende tidspunkt ret til dagpenge i 130 uger eller indtil den 31. december 2001, hvor han mistede dagpengeretten, og dermed ret til efterløn.

Medlemmet blev indmeldt i a-kassen den 1. marts 1992, er født før 1.marts 1952, og skal derfor bl.a. have et uafbrudt medlemskab af a-kassen i 10 år, eller indtil den 1. marts 2002 for at kunne gå på efterløn.

Det er derfor korrekt, at medlemmet, som det så ud, da han blev meldt ledig den 1. juli 1999, havde mistet retten til dagpenge den 31. december 2001 eller 3 måneder før 1. marts 2002, hvor han ellers kunne have gået på efterløn.

Så vidt ses, har a-kassen ikke vejledt medlemmet forkert ud fra de dengang gældende regler.

Efter ændringen af reglerne i september 1999 er det oplyst, at medlemmet ved fuld ledighed ville have ret til dagpenge frem til den 31. august 2002. Hvis medlemmet ikke den 8. juni 1999 havde fravalgt efterlønsordningen, ville han have kunnet gå på efterløn den 1. marts 2002.

Det er fortsat direktoratets opfattelse, som også nævnt i direktoratets afgørelse af 4. april 2002, at a-kassen ikke var forpligtet til af egen drift og inden den 30. september 1999 at kontakte og vejlede de medlemmer, der på daværende tidspunkt af den ene eller den anden grund havde valgt efterlønsordningen fra".

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 74 a, stk. 2: Medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, fra den 1. april 1999, jf. dog § 77, stk. 5.

§ 74 a, stk. 4: Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilladelse kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 339 af 31. maj 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.

§ 23, stk. 1: Et medlem, der har valgt efterlønsbidraget fra, jf. § 1, stk. 5, kan efterbetale efterlønsbidraget i perioden fra 1. april til 30. september 1999. I samme periode kan et medlem uanset 4-ugers fristen i § 8, stk. 2, og 3-måneders fristen i § 19, stk. 3, efterbetale efterlønsbidraget.

Versioner

1. 2003-01-30