Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9678@2003-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Forbundets sag om refusion.

Ankenævnet meddelte den ......1999, at a-kassen ikke kunne få refusion fra statskassen for de dagpenge, der var udbetalt med urette til medlemmet efter den ......1997.

Ankenævnet lagde vægt på, at a-kassen udbetalte dagpenge med urette til medlemmet efter den ......1997 som følge af en administrativ fejl i a-kassen, og at denne administrative fejl var erkendt af a-kassen.

Det var herudover ankenævnets opfattelse, at der ikke var hjemmel i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen til at bringe den af a-kassen foreslåede løsningsmodel i anvendelse, hvorefter a-kassens ansvar ud fra en rimelighedsbetragtning blev begrænset til differencen mellem de med urette udbetalte dagpenge og den efterløn, medlemmet var blevet berettiget til.

Der henvistes til, at a-kassen som hovedregel ikke har ret til refusion, når a-kassen har udbetalt dagpenge med urette.

A-kassen ønskede med brev af .......2000 at indbringe afgørelsen for Folketingets Ombudsmand.

Det blev i brevet blandt andet gjort gældende, at statens tab ved fejludbetalingen alene var differencen mellem de med urette udbetalte dagpenge og den efterløn, som medlemmet i stedet skulle have haft fra den .......1997, hvor dagpengeretten ophørte. Det var derfor alene denne difference, der efter a-kassens opfattelse ikke kunne medføre refusion.

Afgørelsen indebar en gevinst for staten, som ikke ville være opnået uden a-kassens fejl, da gældende regler og medlemmets forhold indebar, at han havde været berettiget til ydelser i hele perioden - blot som efterløn i stedet for dagpenge.

Med afgørelsen om a-kassens tilbagebetaling af kr. ......,- i modtaget refusion for perioden fra ........1997 til ......1999 pålagde ankenævnet i realiteten a-kassen at betale den efterløn, som staten under alle omstændigheder skulle have refunderet.

Folketingets Ombudsmand er den ......2002 fremkommet med sin udtalelse i sagen.

Ombudsmanden tilkendegiver i sin udtalelse, at han ikke er enig i nævnets opfattelse af § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som værende en sanktionsregel.

Det er ombudsmandens opfattelse, at § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er en regel, der fastlægger et hæftelsesansvar for a-kasserne, således at disse hæfter for medlemmernes uagtsomme forhold, selvom a-kasserne ikke selv måtte have udvist culpa.

Da bestemmelsen således er af erstatningsretlig karakter, finder ombudsmanden, at den må fortolkes i overensstemmelse med de almindelige erstatningsretlige reglers krav om, at et erstatningsansvar som udgangspunkt forudsætter et tab hos skadelidte.

Ombudsmanden henstiller derfor til nævnet at genoptage behandlingen af sagen og træffe en ny afgørelse.

Ankenævnet har på denne baggrund på møde den .......2002 besluttet, at der med udtalelsen af ......2002 fra Folketingets Ombudsmand er fremkommet såvel nye som væsentlige oplysninger i forhold til nævnets oprindelige beslutningsgrundlag i denne sag.

Det er på denne baggrund besluttet at genoptage sagen.

Sagens akter har været forelagt ankenævnet, som på førnævnte møde har truffet denne

Ankenævnet tilslutter sig ombudsmandens udtalelse af ......2002, for så vidt angår at anse § 86, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som værende en bestemmelse af erstatningsretlig karakter.

Spørgsmålet, om staten i den konkrete sag har lidt et økonomisk tab i sagen, hjemvises til afgørelse i Arbejdsdirektoratet som 1. instans.

Ved afgørelsen heraf skal direktoratet tage stilling til, om medlemmet opfyldte betingelserne for at få udbetalt efterløn fra den ......1997 og frem til den ......1999, på hvilket tidspunkt udbetalingen af dagpenge til medlemmet blev standset, samt om a-kassen på baggrund af direktoratets afgørelse har ret til refusion.

Ankenævnet ophæver hermed sin afgørelse meddelt a-kassen den ......1999.

På ankenævnets vegne

xxx

Kopi til: Arbejdsdirektoratet

Versioner

1. 2003-01-30 · til 2003-06-27