Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9679@2003-01-30/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den ......november 2002.

Nævnet traf denne

De får tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed med regnskabsvirksomhed for 3 private klienter i perioden med efterløn efter 200 timers-reglen.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er, at De efter nævnets opfattelse har sandsynliggjort, at Deres selvstændige bibeskæftigelse med regnskabsvirksomhed for Deres 3 private klienter kan drives inden for 200 timers-grænsen.

Nævnet har noteret sig, at De har oplyst, at Deres regnskabsvirksomhed er af beskedent omfang, idet det drejer sig om udarbejdelse af i alt 3 regnskaber for klienter, som De har kendt i en årrække, og at det årlige tidsforbrug herved vil ligge på cirka 60-70 timer fordelt med 15-25 timer pr. regnskab.

Nævnet finder, at disse oplysninger er udtryk for sådanne ydre, objektive begrænsninger, der ikke nødvendiggør, at den af Dem beskrevne regnskabsvirksomhed vil overskride det tilladte timetal.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 2. juli 2002, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 6, nr. 1, samt § 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). Sidstnævnte bestemmelse erstatter § 5 i Direkto-ratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtæg-ter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999). Begge bestemmel-ser er indholdsmæssigt identiske.

Med venlig hilsen

Xxx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til: A-kassen og Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den 17. november 1998, og at De ønsker at gå på efterløn pr. 1. juli 2002.

På skemaet om supplerende oplysninger om drift af selvstændig virksomhed dateret den 4. april 2002 har De blandt andet oplyst,

at virksomhedens branche er regnskab og skat,

at virksomheden ejes og drives af Dem,

at De normalt er beskæftiget i virksomheden i 2-5 timer pr. uge,

at Deres arbejdsopgaver i virksomheden er regnskabsudarbejdelse, selvangivelse og skatteberegning,

at De begyndte arbejde i virksomheden den 30. juni 1980,

at der ikke er ansatte i virksomheden, og

at De ikke tidligere har drevet virksomheden som Deres hovedbeskæftigelse.

A-kassen anmoder Dem i brev af den 15. maj 2002 om at uddybe oplysninger omkring tidsforbruget i Deres virksomhed.

I Deres brev af den 4. juni 2002 oplyser De blandt andet,

at der er tale om en virksomhed i stærkt begrænset omfang,

at den stille og roligt er under afvikling,

at De udarbejder i alt 3 regnskaber (ikke revision) på grundlag af indehaverens daglige bogføring og udarbejdelse af selvangivelsen,

at Deres klienter driver en mindre selvstændig virksomhed uden medhjælp,

at det årlige timetal ligger langt under 200 timer i alt, snarere 60-70 timer, fordelt med 15-25 timer pr. regnskab,

at arbejdet udføres i 2. kvartal,

at De har kendt klienterne i en årrække, og

at der ikke er nogen nytilgang.

Deres a-kasse har den 11. juni 2002 indstillet til direktoratet, at De får tilladelse inden for 200-timers-ordningen".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. juli 2002 denne afgørelse:

"De får ikke tilladelse til at drive virksomheden inden for 200 timer pr. år samtidig med, at De får efterløn.

En modtager af efterløn kan som hovedregel ikke udøve selvstændig virksomhed i perioden med efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog undtagelsesvis tillade, at et medlem udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår, hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og medlemmet har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer om året.

Afgørelsen af, om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en konkret vurdering af arbejdets omfang. I praksis lægges der vægt på, om virksom-heden er af en sådan art, at arbejdsmængden på forhånd kan defineres, og det findes sandsyn-liggjort, at timegrænsen kan overholdes. Det afgørende er, om virksomhedens karakter i sig selv indebærer, at arbejdsmængden på forhånd kan defineres til højst 200 timer. Medlemmets egen erklæring om f.eks. at ville føre regnskab med arbejdstiden og påse, at timebegrænsningen over-holdes, er således aldrig i sig selv nok til at anse kravet til sandsynliggørelse for opfyldt. Det kræves yderligere, at der foreligger nogle objektivt konstaterbare forhold eller omstændigheder, der under-støtter medlemmets erklæring.

Begrundelsen for, at De ikke kan få tilladelse til at drive revisorvirksomhed inden for 200-timers-reglen er, at De efter direktoratets opfattelse ikke har sandsynliggjort, at Deres selvstændige bibe-skæftigelse er af en sådan karakter, at den alene kan drives inden for 200 timer.

Direktoratet finder, at virksomheden vil kunne drives i større omfang afhængig af Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden.

Det forhold, at De forventer at anvende en samlet årlig arbejdstid på 60-70 timer på virksomheden, og at De forventer 3 mindre virksomheder som klienter, begrænser ikke virksomhedens ydre ram-mer på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang inden for 200 timer.

Direktoratet finder således ikke, at der foreligger nogle objektivt konstaterbare forhold eller omstændigheder, som sandsynliggør, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet indsats på mere end 200 timer om året.

Direktoratets afgørelse er truffet i medfør af § 75 c, stk. 1, nr. 1, stk. 5 og stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. senest lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 og § 5 i bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999) (se regelafsnittet)".

3. Klagen til ankenævnet

De ønskede med brev af ......2002 at indbringe direktoratets afgørelse for ankenævnet, idet De i klagen anførte:

"Jeg tillader mig herved, at påklage afgørelsen, som jeg finder urimelig. Jeg er ikke klar over, om det er den faktiske virksomhed, som jeg søger dispensation for, der er årsag til afslaget, eller det er den hypotetiske mulighed for at drive selvstændig virksomhed, der er problemet. Min redegø-relse vil derfor være delt op i disse to dele.

1. Den faktiske virksomhed.

---------------------------------

Ved siden af mit fuldtidsarbejde som lønmodtager, har jeg på privatbasis lavet enkelte regn-skaber. Også disse regnskaber er ved at være et overstået kapitel, men endnu har jeg 3 mindre klienter, formentlig kun for en kort periode, og der kommer ikke nytilgang. Der er tale om ældre klienter, som snart ophører, og som jeg fandt det praktisk at følge til dørs, hvilket Arbejdsdirektoratet åbenbart ikke vil give mig tilladelse til.

Til nærmere bedømmelse vedlægger jeg de 3 regnskaber for år 2001, som jeg efter benyttelse gerne ser returneret. Som det fremgår, er der tale om mindre virksomheder uden lønnet medhjælp:

1. ......er 83 år (født 1919).

Omsætning 74.625 (ex moms), der er stærkt faldende, og underskud i 2001.

Alder og resultat taler for et kort tidsrum.

2. ......bliver 68 år (født 1934).

Omsætning 323.122 (ex moms).

......har dårligt hjerte, og har her i foråret fået en ballonoperation på Rigshospitalet. Desværre afhjælper det ikke hans dårlige hjerte. Arbejder nu på nedsat tid, sålænge han kan.

3. ......er 61 år (født 1941).

Omsætning 208.552 (ex moms).

Agter at gå på efterløn, når hun fylder 62 år.

Som det formentlig fremgår, er der kun tale om en kort periode endnu, hvor der skal udarbejdes regnskaber, og for alle parter er det praktisk, hvis det kunne ske i samme regi som hidtil.

Formentlig fremgår det også, at tidsforbruget er meget begrænset. Honorarindtægterne udgør i alt 12.500 (6.000 + 5.000 + 1.500) ex moms. Med en timesats på 200 kr. svarer det til 62,5 timer.

Arbejdsdirektoratet oplyser, at der i praksis lægges vægt på, om virksomheden er af en sådan art, at arbejdsmængden på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort, at timegrænsen kan overholdes. Det mener jeg at have sandsynliggjort ovenfor, og jeg mener derfor, at Arbejdsdirektoratet har uret, når det i kendelsen anfører, at virksomhedens ydre rammer ikke begrænses på en sådan måde, at den kun kan drives i ringe omfang inden for 200 timer.

Den faktiske virksomhed, som jeg ønsker dispensation for, må klart ligge under 200 timers grænsen, og jeg anmoder Arbejdsdirektoratet om at tilkendegive om det er enig eller uenig heri. Hvis Arbejdsdirektoratet er uenig beder jeg Arbejdsdirektoratet redegøre for hvorledes tidsforbruget kommer op og overskrider 200 timer. Jeg beder også Arbejdsdirektoratet oplyse om hvilke objektivt konstaterbare forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som Arbejdsdirektoratet begrunder sit afslag på.

2. Den hypotetiske virksomhed.

--------------------------------------

Noget i Arbejdsdirektoratets formulering af afslaget bringer mig i tvivl om, det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget, eller det er den blotte mislighed for at drive virksomhed, der er årsag til afslaget.

At det er den hypotetiske mulighed, der kan være årsagen, bestyrkes af Arbejdsdirektoratets begrundelse: Direktoratet finder, at virksomheden vil kunne drives i større omfang, afhængig af Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats, der lægges i virksomheden (citat s)

En samtale med sagsbehandler ......bekræftede mig i opfattelsen af, at det i virkeligheden ikke drejede sig så meget om den faktiske virksomhed, men at man ikke skulle regne med dispensation, når man var revisor, idet man så jo blot kunne påtage sig opgaver. Det blev nævnt, at hvis man var biavler, så var der en chance, ellers, forstod jeg, var det så godt som lukket land.

Sagsbehandler mente, at det var lettere for mig, hvis jeg søgte 400 timers ordningen, så ville der nok ikke være problemer, bortset fra at timeforbruget nu blev modregnet. Jeg kan dog ikke se forskel på de 2 ordninger, hvad fremtidige arbejdsopgaver angår. Jeg kan dog se et valg fra Arbejdsdirektora-tets side, hvor man prøver at tvinge efterlønsmodtager bort fra 200 timers ordningen, og er dette korrekt ligner det magtmisbrug.

Jeg er derfor nødt til at vide, hvis man fortsat giver mig afslag, om det er min faktiske virksomhed, der er årsag til afslaget. Hvis ikke føler jeg, at jeg i virkeligheden ingen mulighed har for dispen-sation, og så mener jeg, at Arbejdsdirektoratet klart må melde ud, at bekendtgørelsen om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden nr. 351 af 16. maj 2001 paragraf 5 slet ikke agtes anvendt. Efter min overbevisning opfylder jeg alle paragraffens betingelser:

a) Virksomheden er alene baseret på min arbejdskraft.

b) A-kassen har indstillet til direktoratet, at jeg får tilladelse inden for 200 timers ordningen.

3. Afslutning.

----------------

Som nærmere beskrevet er det blot de 3 nævnte regnskaber, jeg anmoder om tilladelse til at udarbejde. Hvis Arbejdsdirektoratet ikke tror på mig, når jeg siger, at jeg ikke påtager mig andre, nye selvstændige opgaver, kan det jo let afklares ved, at jeg underskriver en erklæring, eller dispensationen kunne gives med begrænsninger.

Jeg vil da også gerne fremføre, at det føles som et paradoks, at samfundet på den ene side opfor-drer ældre til at arbejde længst muligt, og at samfundet så lægger hindringer i vejen, når det kommer til stykket, selv for en så beskeden indsats som denne".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den ......2002 ikke grundlag for at ændre sin afgørelse.

Direktoratet tilkendegav følgende i oversendelsesbrevet:

"Direktoratet skal bemærke, at medlemmets oplysninger i klage af 14. juli 2002 om,

at medlemmet vil have 3 mindre klienter,

at der formentlig vil være tale om en kort periode,

at der ikke vil være nytilgang af klienter,

at der er tale om ældre klienter, som snart ophører,

at det for alle parter vil det være praktisk, hvis der kunne udarbejdes regnskaber i samme regi som hidtil,

at tidsforbruget vil være meget begrænset, samt

at honorarindtægterne udgør i alt 12.500 kr. eksklusiv moms,

ikke giver direktoratet anledning til at ændre sin opfattelse af, at medlemmet ikke kan opnå tilladelse til at fortsætte sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse inden for 200-timers-ordningen.

Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.

Medlemmet anmoder direktoratet om at oplyse, hvilke objektivt konstaterbare forhold eller omstændigheder, der mangler oplyst, og som direktoratet begrunder sit afslag med.

Hertil skal direktoratet bemærke, at direktoratet ikke finder, at der er sådanne konstaterbare forhold eller omstændigheder i relation til medlemmets virksomhed, som bevirker, at medlemmet kan få tilladelse inden for 200-timersordningen, jf. begrundelsen i direktoratets afgørelse af 2. juli 2002 herom.

Medlemmet anfører endvidere, at direktoratet blandt andet skulle have bekræftet medlemmet i sin opfattelse af, at det ikke drejede sig så meget om medlemmets faktiske virksomhed, at man ikke skulle regne med at få en tilladelse inden for 200-timers-ordningen som revisor, samt at det var lettere for medlemmet at opnå tilladelse inden for 400-timers-ordningen.

Hertil skal direktoratet bemærke, at det er korrekt, at direktoratet har oplyst, at der er forskel på mulighederne for at opnå tilladelse inden for 200-timer henholdsvis 400-timers-ordningen, idet kravene til størrelsen af virksomheden og dokumentationen til virksomhedens drift er forskellige.

I relation til 200-timers-ordningen skal der således foreligge nogen ydre rammer, som begrænser virksomheden og bevirker, at den kun kan udøves i ringe omfang. Medlemmets virksomhed må således ikke kunne drives både på fuldtidsbasis og på nedsat tid, udelukkende afhængig af, hvilken arbejdsindsats medlemmet selv vælger at lægge i virksomheden.

I forhold til 400-timers-ordningen er det alene tilstrækkeligt, at medlemmet har sandsynliggjort ved egne oplysninger og eventuel dokumentation, at virksomheden kan drives inden for timegrænsen på 400 timer og indtægtsgrænsen på 50.000 kr. (i 2002: 54.689 kr.).

Direktoratet fastholder derfor sin afgørelse af 2. juli 2002.

Endelig skal direktoratet bemærke, at direktoratet vedlægger original materiale, som bedes sendt retur til medlemmet".

5. Nyt efter klagen

Intet.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk. 6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejde i efterlønsperioden. Der kan herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2) der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem, der har overskredet de 200 timer, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 4, kan fortsætte med at arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, og

der under særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til, at et medlem har lønarbejde, selv om arbejdets omfang i mindre grad må antages at overstige det efter stk. 1, nr. 1, tilladte.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

§ 5. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a-kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) og bekendtgørelse nr. 1163 af 15. december 2000 om ændring af bekendtgørelse om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden.

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 64 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

Udøvelse af selvstændig virksomhed er ikke tilladt i efterlønsperioden, dog bortset fra drift af et mindre jordbrug og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til at videreføre eller begynde selvstændig virksomhed i højst 200 timer årligt. En tilladelse kan f.eks. gives til de former for selvstændig bibeskæftigelse, der kan udføres, uden at det medfører begrænsninger i dagpengeretten ifølge reglerne om udøvelse af selvstændig virksomhed ved bibeskæftigelse.

Som eksempler kan nævnes drift af en mindre udlejningsejendom, biavl med højst 15 bistader, fredskov på højst 5 ha., der ligger på et medlems faste bopæl eller fritidsbopæl (f.eks. et sommerhus) og drift af egen vindmølle.

En tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed kan gives af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter en indstilling fra a-kassen. A-kassen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er sandsyn-liggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer årligt eller det mindre timetal, der er tilladt i overgangsåret.

Det betyder, at både den egentlige drift, alt administrativt arbejde og transporttid m.v. skal kunne udføres inden for de 200 timer. Virksomheden skal alene være baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Et medlem kan ikke selv arbejde 200 timer, og få arbejde herudover udført af ansatte i virksomheden.

Arbejdsindsatsen skal altid i det enkelte tilfælde - sammenholdt med oplysningerne om virksom-hedens drift og tilrettelæggelse i øvrigt - forekomme sandsynlig.

Ved den konkrete vurdering af arbejdets omfang skal der bl.a. lægges vægt på oplysninger om virksomhedens art og omfang sammenholdt med omsætning og indtjening.

En ringe indtægt ved en virksomhed har dog ikke i sig selv nogen indflydelse på, om der kan gives tilladelse.

En tilladelse kan ikke gives, hvis et medlem ikke i tilstrækkelig grad kan sandsynliggøre, at arbejdet med virksomheden til enhver tid kan udføres inden for de 200 timer.

Et medlem skal også på ethvert tidspunkt kunne sandsynliggøre, at betingelserne fortsat er opfyldt, jf. stk. 2.

Der er ikke med bestemmelsen givet mulighed for at arbejde i ægtefællens virksomhed, heller ikke i kortere perioder som f.eks. ferieafløser, vikar eller lignende.

Et medlem har mulighed for at få tilladelse til at udøve selvstændig virksomhed i op til 400 timer i hvert kalenderår mod fradrag i efterlønnen, hvis medlemmet vælger at arbejde frit mod fradrag i efterlønnen. Reglerne om at arbejde mod fradrag i efterlønnen er fastsat i lovens § 74 e, § 74 f og § 74 h.

En tilladelse til selvstændig virksomhed inden for 200 timer pr. kalenderår gælder kun så længe, medlemmet er omfattet af kapitel 3 i denne bekendtgørelse. Hvis medlemmet går over til at arbejde frit (fleksibelt) mod fradrag i efterlønnen, har medlemmet ikke umiddelbart ret til at videreføre virksomheden. Det kræver tilladelse efter reglerne herom i bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn at videreføre virksomheden.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

5. I særlige tilfælde kan direktøren for arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a- kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.

Versioner

1. 2003-01-30