Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9682@2002-01-01/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002 vedrørende ferieaftale for XXX (Deres ref 2002-282-00030) på møde den 13. november 2002.

Nævnet traf denne

Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med Arbejdsdirektoratet i, at Industriens Funktionær-overenskomsts regler om at overføre ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's overenskomster.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de omhandlede medarbejdere (akademikere) ikke er omfattet af det faglige gyldighedsområde i overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at en overenskomst faglige område må forstås som dét arbejde den relevante faglige organisations medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverforeningens medlemmer, hvilket betyder, at det faglige område for den i sagen omhandlede kollektive overenskomst mellem TDC og AC er dét arbejde, som AC's medlemmer udfører for TDC.

Nævnet finder således, at akademikerne ansat hos XXX A/S er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke er indgået kollektive overenskomster.

Nævnet bemærker, at Dansk Industri er enig i den del af Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002, der vedrører de lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af Lederaftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens § 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. marts 2002.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen overfor XXX A/S på denne måde:

"I et brev, modtaget den 5. december 2001, har De søgt direktoratet om at anvende reglerne om overførsel af ferie i Industriens Funktionæroverenskomst for funktionærer uden overenskomst.

Direktoratet bad den 7. december 2001 telefonisk om at få tilsendt oplysninger om hvilke persongrupper, der ønskes omfattet.

Den 19. december 2001 modtog direktoratet en liste over stillingsbetegnelser uddannelse for de pågældende lønmodtagere.

I breve af 21. december 2001 bad direktoratet Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademi-kernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation om en udtalelse til sagen, jf. ferie-lovens § 43, stk. 3.

I et brev af 9. januar 2002 oplyste Akademikernes Centralorganisation, at anvendelsen af reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst efter deres opfattelse vil være i strid med ferieloven, da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for Industriens Funktio-næroverenskomst. Den overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbej-dende akademikere, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC, som indeholder regler om overførsel af ferie, og denne overenskomst skal derfor anvendes i relation til akademikerne i XXX A/S.

I en mail af 10. januar 2002 oplyste Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), at i det omfang, de respektive ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere udfører arbejde under overenskomsten, må det antages, at overenskomsten også skal respekteres i forhold til de pågældende.

Den 11. januar 2002 traf direktoratet foreløbig afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betin-gelserne for at godkende overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på daværende tidspunkt.

I et brev af 18. januar 2002 oplyste Ledernes Hovedorganisation (LH), at i det omfang, de nævnte medarbejdergrupper falder inden for Lederaftalens område, vil Industriens Funktio-næroverenskomst ikke kunne anvendes. En lang række af stillingerne ville naturligt kunne henhøre under Lederaftalen, ligesom øvrige stillinger ville kunne henhøre under Lederaftalen efter en konkret vurdering. Direktoratets tilladelse vil derfor alene kunne gives for de medlemsgrupper, som ikke kunne være omfattet af Lederaftalen. LH har telefonisk oplyst, at Lederaftalen ikke indeholder bestemmelser, som giver mulighed for overførsel af ferie.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i en mail af 18. januar 2002 oplyst, at DA som udgangspunkt ikke har bemærkninger til, at Industriens Funktionæroverenskomst ønskes anvendt på de pågældende grupper, men at ansøgningen synes at omfatte medarbejdere, der falder ind under den af DA og Ledernes Hovedorganisation indgåede Lederaftales gyldigheds-område. Denne aftale må anses for at være den mest relevante og udbredte for disse medarbejdere. Denne aftale indeholder i øjeblikket ikke mulighed for overførsel af ferie.

I et brev af 1. februar 2002 oplyste CO Industri, der var blevet anmodet af LO om at besvare høringen, at det er uklart, hvad der menes med formuleringen fagligt område i ferieloven. Enten er der tale om et overbegreb, som indebærer, at det faglige område skal forstås som

industriens område, eller om en henvisning til den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde. CO Industri fandt det mest nærliggende at læse loven på den måde, at hvis en virksomhed er omfattet af en overenskomst, og der i denne er indeholdt regler om ferie-overførsel, kan denne finde anvendelse på de medarbejdere, som ikke er omfattet af dennes faglige gyldighedsområde. Loven bliver herefter forstået i overensstemmelse med den måde, hvorpå de overenskomstbaserede regler på det danske arbejdsmarked fungerer i det praktiske liv, idet der for organiserede arbejdsgiver er adgang til, efter aftale med uorganiserede medarbejdere eller medarbejdere, som ikke er omfattet af en overenskomsts faglige gyldig-hedsområde, enten helt eller delvist at aftale sig ind i overenskomsten. Såfremt "faglige område" skal forstås som industriens område, kan den ønskede overenskomst finde anvendelse for de omtalte lønmodtagergrupper. Hvis begrebet derimod skal forstås som den konkrete overenskomsts faglige gyldighedsområde, kan overenskomsten ikke anvendes.

CO Industri oplyste videre, at spørgsmålet om hvorvidt den ønskede overenskomst er den største inden for de pågældende faglige områder, ligeledes skal besvares bekræftende eller benægtende, afhængig af fortolkningen. CO Industri fandt det tvivlsomt, om der for de i sagen omhandlede grupper af medarbejdere overhovedet findes overenskomster. CO Industri fandt ikke, at det har været formålet med loven at udelukke en voksende gruppe af medarbejdere fra at kunne overføre ikke afholdt ferie. Endelig oplyste CO Industri, at overenskomsten giver mulighed for overførsel af ferie.

Som svar på vores høring af Dem oplyste DI på Deres vegne De i et brev af 6. marts 2002, at det er DI's klare opfattelse, at Deres meddelelse af 4. december 2001 skal tages til efterretning, idet meddelelsen vedrører lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, jf. lovens § 19, stk. 5, nr. 2.

DI henviste videre til, at formålet med § 19 er at give adgang til en mere fleksibel ferietilret-telæggelse. Nr. 2 må fortolkes således, at der skal være tale om medarbejdere, hvis ansættel-sesforhold ikke er omfattet af en overenskomst, men er beskæftiget på et område, som utvivl-somt er overenskomstdækket. I den foreliggende sag findes der ikke en generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker lønmodtagerne. Der kan derfor aftales overførsel af ferie efter nr. 2.

DI bemærkede endvidere, at det ikke er anerkendt, at en enkelt virksomheds aftaler om ferie skal kunne påberåbes af andre end medarbejderne på netop den virksomhed. Det har derfor formodningen imod sig, at § 19 skulle bryde med dette princip. Hvis en enkelt virksomheds private overenskomst med egne medarbejdere skulle afskære eller regulere retten til at kunne aftale overførsel af ferie for medarbejdere på alle øvrige virksomheder, burde det fremgå tydeligere ved lovens behandling i Folketinget.

DI anførte endelig, at kun ved at vælge reglerne i en overenskomst, som i forvejen er gældende på virksomheden, sikres der medarbejderne en rimelig mulighed for at håndhæve overhol-delsen af reglerne. Det er uhensigtsmæssigt,

hvis virksomheden skal administrere efter en overenskomst, som man i øvrigt i ingen sammen-hænge ellers skal tage hensyn til.

Da de ikke-overenskomstdækkede funktionærer på XXX er beskæftiget på et fagligt område, hvor der ikke er indgået en generel kollektiv ok om løn- og arbejdsvilkår for denne type medarbejdere, er betingelserne for at anvende § 19, stk. 5, nr. 2 opfyldt".

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Arbejdsdirektoratet traf den 21. marts 2002 denne afgørelse:

"I et brev modtaget den 5. december 2001 har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6, for funktionærer uden overenskomst, bl.a. akademikere og ingeniører.

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at overføre ferie kan ikke bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af enten Lederaftalen eller af AC´s overenskomster.

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at overføre ferie kan bruges på de øvrige nævnte lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en overenskomst.

Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie, kan en lønmodtager, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie.

Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt område kan finde anvendelse.

DI har bl.a. anført, at eftersom der ikke findes en generel overenskomst på det private danske arbejdsmarked, der dækker lønmodtagerne i den konkrete sag, kan overførsel af ferie aftales efter § 19, stk. 5, nr. 2, og at ved netop at vælge reglerne i en overenskomst, som i forvejen er gældende på virksomheden, sikres der medarbejderne en rimelig mulighed for at håndhæve overholdelsen af reglerne.

Det fremgår imidlertid af lovbemærkningerne til bestemmelserne, at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, som er beskæftiget på et

i øvrigt overenskomstdækket område (direktoratets udhævning), hvor der er indgået kollektiv overenskomst om overførsel af ferie".

Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr. 2, at denne regel vedrører "ikke-overens-komstdækkede lønmodtagere, der er ansat på et område , hvor der heller ikke i øvrigt er indgået kollektive overenskomster, hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse lederstillinger "(direktoratets udhævninger).

Disse formuleringer indebærer efter direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises til virksomhedens overenskomstforhold, men at der derimod henvises til det relevante faglige område for de forskellige personalegrupper . Navnlig bemærkningerne til nr. 2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må antages ofte at være ansat i virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat overenskomstdækket personale.

Det afgørende er herefter ikke, om arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overenskomst for det relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.

Dette er efter det oplyste tilfældet for visse ledere og for akademikerne.

Den overenskomst, der ifølge Akademikernes Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC.

Den overenskomst, der ifølge Ledernes Hovedorganisation og DA dækker flest ledere, er Lederaftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening.

Reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om overførsel af ferie kan derfor ikke anvendes for lønmodtagere, der er eller kunne være omfattet af AC's overenskomster, jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., eller af Lederaftalen, jf. § 19, stk. 5, nr. 1.

Reglerne om overførsel af ferie i Industriens Funktionæroverenskomst kan anvendes for de resterende personalegrupper, jf. beskrivelsen heraf i ansøgningen.

Godkendelsen gives med forbehold for, at overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at overenskomstforholdene i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på godkendelsestidspunktet.

Uanset direktoratet har forståelse for Deres ønske om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er hjemmel til at anvende Industriens Funktionæroverenskomsts regler om ferieoverførsel for alle ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere på virksomheden".

Arbejdsdirektoratet har i afgørelsen henvist til lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie § 19, stk. 5.

Arbejdsdirektoratet har i øvrigt anført følgende bemærkninger:

"Hvis overenskomstforholdene ændrer sig, skal De på ny henvende Dem til direktoratet for at få godkendt, at den nye overenskomst kan bruges i forhold

det mellem Dem og lønmodtagerne. Det er Deres ansvar som arbejdsgiver at sikre Dem, at det er den gældende og relevante overenskomst, der anvendes for den enkelte lønmodtager, når der overføres ferie".

3. Klagen til ankenævnet

Dansk Industri (DI) har med brev af 18. april 2002 på vegne af XXX A/S klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse og har i den forbindelse anført følgende:

Ved klagen nedlægges sålydende:

PÅSTAND:

Industriens Funktionæroverenskomsts regler om at overføre ferie kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af overenskomst eller er eller kunne være omfattet af Lederaftalen.

ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gør klageren det gældende:

at der ikke eksisterer kollektive overenskomster på det faglige område som dækker ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ansat hos XXX A/S og omfattet af de påtænkte aftaler,

at lokaloverenskomsten mellem nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S ikke er en overenskomst på et fagligt område i ferielovens § 19's forstand.

at de ikke-overenskomstdækkede ansatte hos XXX AIS gyldigt kan indgå aftale om ferieoverførsel efter regler fastsat i Industriens Funktionæroverenskomst if. ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.

HOVEDBEGRUNDELSE:

For at tale om at et bestemt fagligt område er overenskomstdækket skal der gælde en overenskomst som omfatter en bestemt branche eller lønmodtagergruppe generelt. Dette vil være tilfældet, hvor der er indgået en fagoverenskomst.

En virksomhedsoverenskomst, som er en overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere eller lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på pågældende virksomhed, er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse parters ønsker og hensyn til branche- og arbejdsvilkår på pågældende arbejdsplads. Overenskomsten har derfor alene virkning for lønmodtagere ansat på pågældende virksomhed, og udtrykker ikke generelle regler som vil have virkning eller indflydelse på andre virksomheder eller lønmodtagergrupper.

Efter høringssvarene indhentet af Arbejdsdirektoratet kan det fastslås, at der bortset fra Lederaftalen ikke eksisterer generelle overenskomster som omfatter de ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagergrupper ansat ved XXX A/S og disse lønmodtagere kan dermed gyldigt aftale regler for ferieoverførsel

og i den forbindelse aftale, at Industriens Funktionæroverenskomst skal regulere aftalen herom.

Af denne årsag skal den påtænkte aftale anerkendes som påstået.

Med denne klage vedlægges vore uddybende bemærkninger".

"Uddybende bemærkninger til klage vedrørende Arbejdsdirektoratets afgørelse af 21. Marts 2002 i sag 02-966.1-0004 - Ferieaftale XXX A/S.

Herved følger uddybende bemærkninger vedrørende den påtænkte aftale samt ferielovens § 19.

1.0 Konkrete forhold

1.1 XXX A/S er, som medlem af Dansk Industri, forpligtet til at følge Industriens Overenskomst samt Industriens Funktionæroverenskomst i forholdet til de af selskabets medarbejdere, som er omfattet af overenskomsterne. Begge disse overenskomster indeholder hjemmel til ferieoverførsel i henhold til ferielovens § 19, som derved er en mulighed for selskabets overenskomstdækkede medarbejdere.

1.2 En stor del af selskabets funktionærer er ikke omfattet af nævnte overenskomsters faglige dækningsområde, og opnår derved ikke samme mulighed for ferieoverførsel som de overenskomstdækkede medarbejdere. XXX A/S agter med disse lønmodtagere, at indgå særskilte aftaler om ferieoverførsel, herunder at Industriens Funktionæroverenskomsts regler om ferieoverførsel skal finde anvendelse på disse aftaler.

1.3 XXX A/S har, i overensstemmelse med ferielovens § 19, stk. 6, givet meddelelse om den påtænkte aftale og valg af overenskomst til Arbejdsdirektoratet.

Direktoratet sendte meddelelsen til høring ved forskellige arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, herunder Ledernes Hovedorganisation og AC.

1.4 Ledernes høringssvar oplyste, at der pt. ikke er hjemmel i Lederaftalen indgået med DA til at indgå aftaler om ferieoverførsel. Af denne årsag er der pt. ingen mulighed for lønmodtagere i private lederstillinger indenfor DA/LO området, til at indgå aftale om ferieoverførsel efter ferielovens regler.

1.5 Høringssvaret fra AC oplyste, at organisationens medlemsorganisationer ved kollektive overenskomster havde indgået aftaler om ret til ferieoverførsel. I den forbindelse oplyste AC at lokaloverenskomst indgået mellem AC's organisationer og TDC A/S omfattede flest arbejdende akademikere og anførte, at denne lokaloverenskomst derfor måtte kræves anvendt på aftaler, som indgås på Bang og Olufsen A/S.

1.6 Arbejdsdirektoratet traf afgørelse den 21. marts 2002 i overensstemmelse med høringssvarerne nævnt ovenfor under pkt. 1.4 og 1.5.

Konklusion:

På basis af høringssvaret fra AC kan det lægges til grund, at AC's medlemsorganisationers lokaloverenskomst med TDC A/S er den overenskomst som omfatter flest lønmodtagere indenfor akademikerområdet, men at der ikke eksisterer overenskomst på højere niveau der omfatter disse lønmodtagergrupper generelt.

2.0 Ferielovens § 19 - muligheden for at indgå aftale om ferieoverførsel.

2.1 Lov nr. 396 af 31. maj 2000 - ferieloven - fastslår i § 19 regler for aftaler om ferieoverførsel fra et ferieår til efterfølgende ferieår. Muligheden og reglerne for ferieoverførsel var nye i forhold til den eksisterende ferielov.

2.2 Ved 1. behandlingen af lovforslaget i folketinget indeholdt dette regler, som hjemlede mulighed for at aftale overførsel af ferie fra et ferieår til det næste. Reglerne herom var fastsat i lovforslagets § 19, stk. 1 med følgende formulering;

"Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår"

Da grundbetingelsen således var indgåelsen af en kollektiv overenskomst, havde bestemmelsen og deraf følgende rettighed for lønmodtagere alene relevans for overenskomstdækkede lønmodtagere, som i kraft af en overenskomst indgået af en lønmodtagerorganisation som aftalepart i forhandlingen med arbejdsgiveren. Ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ville derimod ikke kunne opnå mulighed for at indgå sådanne aftaler, da disse lønmodtagere ikke kan støtte ret på en kollektiv overenskomst indgået af en lønmodtagerorganisation.

2.3 Den manglende mulighed for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere for at indgå aftaler om ferieoverførsel var et af de væsentligste diskussionsemner ved forhandlingen af lovforslaget. De borgerlige partier ønskede en mulighed for, at også disse lønmodtagere kunne indgå aftaler om ferieoverførsel med en arbejdsgiver, og at det i forhandlingen skulle stå parterne frit, hvorledes denne aftale skulle etableres. Denne frie aftalemulighed kunne der ikke opnås enighed om. I stedet blev der aftalt et forlig som udtrykt i ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 og 2. Herefter gælder det, at parterne skal følge eksisterende overenskomst på det faglige område, eller, i mangel af overenskomst på det faglige område, en eksisterende overenskomst på et andet område.

Konklusion

Efter ferielovens § 19 er der ikke fri adgang til at aftale regler om ferieoverførsel, da grundbetingelsen er, at reglerne herom skal følge af en kollektiv over

enskomst, hvilket betyder, at en lønmodtagerorganisation skal have forhandlet eller godkendt de pågældende rammer.

Såvel Industriens Funktionæroverenskomst som Lokaloverenskomsten indgået mellem AC's medlemsorganisationer og TDC opfylder denne betingelse.

3.0 Definition "Kollektiv overenskomst på et fagligt område" i ferielovens forstand

3.1 Ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 omhandler tilfælde, hvor der på det faglige område er indgået kollektive overenskomster, hvorefter ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere ved deres aftale med en arbejdsgiver skal følge reglerne fastsat i denne overenskomst. Ferieloven definerer ikke hvad der skal forstås med begrebet "en kollektiv overenskomst på et fagligt område"; om begrebet skal forstås som enhver form for kollektiv overenskomst uanset niveau eller omfattende kun overenskomster på et overordnet niveau.

3.2 Arbejdsdirektoratet har i overensstemmelse med AC's høringssvar udpeget en lokaloverenskomst - nemlig lokaloverenskomsten mellem AC's ikke nærmere præciserede medlemsorganisationer og TDC A/S - som værende den overenskomst indenfor det faglige område, som omfatter flest lønmodtagere af pågældende type. Arbejdsdirektoratet anlægger herved en meget bred fortolkning af ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1.

3.3 Ved denne meget brede fortolkning opstår imidlertid en række problemer, som viser, at denne fortolkning ikke var hensigten ved formuleringen af loven.

En virksomhedsoverenskomst er en overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere eller en lønmodtagerorganisation på vegne lønmodtagerne på den pågældende virksomhed. Overenskomsten er forhandlet under hensyntagen til de særlige branche- og arbejdsvilkår gældende for den pågældende virksomhed. Overenskomsten vil derfor alene have virkning for denne virksomhed og for denne virksomheds lønmodtagere, og udtrykker ikke generelle regler, som vil have virkning eller indflydelse på andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. Således er det også op til disse parter alene, at ændre og fortolke overenskomstens bestemmelser.

I en virksomhed, hvor eksempelvis handlen er sæsonpræget, kan det have betydning for virksomheden og dens lønmodtagere, at ferie, herunder overført ferie, afholdes på særlige tidspunkter udenfor sæsonen. Af denne årsag kan en ferieaftale indeholde regler om, hvornår ferien skal afholdes. Omvendt kan virksomheden være sæsonuafhængig, hvorved må forventes at en ferieaftale ikke indeholder særlige bestemmelser om ferieafholdelsen.

Såfremt denne virksomhed er stor nok, og omfatter mange lønmodtagere, kan denne virksomheds ferieaftale få indflydelse på øvrige virksomheder og lønmodtagere, når ferielovens §19, stk. 5, nr. 1 gives det brede anvendelsesområde. En anden virksomhed og

dennes ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere kan derved tvinges til at følge reglerne om ferieoverførsel aftalt på denne pågældende virksomhed, uanset om dette passer med pågældende virksomhed og lønmodtagernes branche- og arbejdsbetingelser. Dette har næppe været hensigten med loven. Eksempelvis ville det være uheldigt om eksempelvis en havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at følge en ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår ferie kan afholdes, såfremt dette falder indenfor pågældende virksomheders højsæson. Dette kunne imidlertid blive konsekvensen såfremt § 19, stk. 1, nr. 5 må fortolkes meget bredt og tillige omfatte virksomhedsoverenskomster.

Dette taler for, at ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 skal fortolkes således den omfatter regulære fagoverenskomster, som er på et højere niveau end virksomhedsoverenskomster. Dette kendes eksempelvis for privatansatte kontorassistenter, hvor HK har overenskomst med både AHTS og gennem CO-industri med Dansk Industri.

3.4 Den tidligere ferielov bestemte, at der inden for bestemte fag kan aftales regler om ferie. Sådanne aftaler kunne gennem tilslutning til fagets overenskomst blive gældende på andre virksomheder end de, som oprindeligt har aftalt reglerne. Det har også været praksis, at der med virkning for enkelte virksomheder kunne indgås specifikke aftaler om etablering af en feriefond.

Det er derimod ikke anerkendt, at en enkelt virksomheds aftaler om ferie skulle kunne påberåbes af andre end medarbejderne på netop den virksomhed. Det har også på den baggrund i høj grad formodningen mod sig, at bestemmelsen i § 19 skulle bryde med disse principper.

3.5 Af forarbejderne til den nye ferielov ses tillige støtte for den traditionelle fortolkning af begrebet. Således blev det af regeringspartiet Socialdemokratiet udtalt under forhandlingen af lovforslaget

"Poul Erik Dyrlund (S) "Nu er det jo sådan, at det af forslaget fremgår meget klart og tydeligt, at de aftaler og afvigelser, der måtte forekomme, skal aftales på organisationsplan. Det betyder jo, at det er Centralorganisationen af Metalarbejdere, der skal indgå en aftale med Dansk Industri (...)"

Det er diskutabelt om forarbejderne har været klare og tydelige, men den her citerede udtalelse fra et af regeringspartierne er klar og støtter fortolkningen, hvorefter § 19 forudsætter en fagoverenskomst indgået på organisationsniveau for at anse området for overenskomstdækket. Forarbejderne nævner ingen steder, at en enkelt

virksomheds regler skulle blive normdannende for virksomheder i hele landet eller enhver branche.

Det blev endvidere fastslået, at ferielovens ændringer vedrørende muligheden for at aftale overførsel af ferie ville medføre en større fleksibilitet. Dette hensyn opnås ikke såfremt ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 betyder at en ferieaftale kan gribes af lokaloverenskomster

som parterne eller Arbejdsdirektoratet ikke kender eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at ændre, påvirke eller fortolke.

3.6 Anden lovgivning indeholder tilsvarende bestemmelser som tolkes i overensstemmelse med klagers opfattelse.

3.6.1 Arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 anvender således tilsvarende begreb med formuleringen:

"Sikkerhedsrepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd indenfor vedkommende eller tilsvarende faglige område"

I praksis fortolkes bestemmelsen således, at der benyttes den indenfor branchen gældende overenskomst jf. således Per Jacobsen "Kollektiv arbejdsret" 5. Reviderede udgave, 1994 s. 643 hvor det lyder "Hvis der f.eks. er tale om en uorganiseret jernindustriel virksomhed, der ikke har indgået overenskomst, er dens sikkerhedsrepræsentant beskyttet mod afskedigelse efter reglerne i den overenskomst, der gælder i jernindustrien". Resultatet ses i faglig voldgift den 2. Januar 1998 (resume vedlagt).

Der sigtes herved til, at sikkerhedsrepræsentanten beskyttes efter de regler som generelt er gældende på området, ikke efter eventuelle virksomhedsoverenskomster.

3.6.2 Arbejdsløshedslovens § 32 nr. 1 benytter tillige begrebet "faglige område", og er sålydende:

"En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes hvis

1) Der optages medlemmer fra

a) Et eller flere fag med sammenhængende faglige område indenfor handel, kontorvirksomhed, industri, håndværk, landbrug m.v, fisker, beværternæring, transportvirksomhed og anlægsvirksomhed eller fra sådanne andre erhvervsområder, som arbejdsministeren sidestiller med nævnte fag.

b) ( ..)

3.6.3 Arbejdsretsloven bestemmer i § 9, stk. 1, nr. 5, at Arbejdsretten er kompetent til at bedømme sager om

"lovligheden af anvendelse af kollektive kampskridt til støtte for krav om overenskomst på områder, hvor overenskomst ikke er indgået."

Arbejdsrettens praksis viser, at der med område sigtes til fagligt område, og at lokale virksomhedsoverenskomster ikke efter praksis har fortrængt en landsdækkende fagoverenskomst.

Konklusion

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der dels af administrative grunde jf. pkt. 3.3, og dels af tidligere praksis, forarbejder, og øvrig lovgivning er belæg for, at ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 skal tolkes således, at der for bestemmelsens anvendelse kræves eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt anvendelsesområde, dvs. en fagoverenskomst.

Der eksisterer ikke en overenskomst gældende generelt for akademikere på det private arbejdsmarked, eller på industriens område, hvorfor ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2 finder anvendelse. Herved står det parterne frit at aftale, hvilken overenskomst der skal finde anvendelse, og parterne vil i denne situation gyldigt kunne aftale Industriens Funktionæroverenskomst.

Afslutningsvis bemærkes, at der ikke i afgørelsen foreligger oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorganisationer, som har tiltrådt TDC-overenskomsten. Ligeledes foreligger der ikke oplysninger om hvor mange af de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten for herved at kunne fastslå, om overenskomsten kan finde anvendelse på enhver akademiker uanset uddannelse. Således er Arbejdsdirektoratets afgørelse for upræcis til at kunne være gældende for de ikkeoverenskomstdækkede lønmodtagere på XXX A/S's påtænkte aftale med selskabet".

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002 oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Direktoratet har i den forbindelse anført følgende:

"Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Dansk Industri (DI) klager over direktoratets afgørelse om, at reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst om overførsel af ferie ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX A/S, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af AC's overenskomster.

DI har henvist til, at lokaloverenskomsten mellem nogle af AC's medlemsorganisationer og TDC A/S ikke er en overenskomst på et fagligt område i ferielovens § 19's forstand, og at de ikke-overenskomstdækkede akademikere i XXX A/S derfor kan bruge reglerne i Industriens Funktionæroverenskomst.

DI har anført, at en virksomhedsoverenskomst, som er en overenskomst indgået mellem en enkelt virksomhed og en gruppe af lønmodtagere eller lønmodtagerorganisation på vegne af lønmodtagerne på pågældende virksomhed, er forhandlet og aftalt under hensyntagen til disse parters ønsker og hensyn til branche- og arbejdsvilkår på pågældende arbejdsplads. Overenskomsten har derfor alene virkning for lønmodtagere ansat på pågældende virksomhed, og udtrykker ikke generelle regler som vil have virkning eller indflydelse på andre virksomheder eller lønmodtagergrupper. DI mener, at der bortset fra Lederaftalen ikke eksisterer generelle overenskomster som omfatter de ikke-overenskomstdækkede lønmodtagergrupper hos XXX A/S, og at disse lønmodtagere derfor kan aftale at bruge reglerne om ferieoverførsel i Industriens Funktionæroverenskomst.

DI har videre henvist til, at det vil være uheldigt, om f.eks. en havemøbelproducent eller Tivoli kunne tvinges til at følge en ferieoverenskomst, som indeholder særlige bestemmelser om hvornår ferie kan afholdes, såfremt dette falder inden for pågældende virksomheders høj sæson. Dette kunne blive konsekvensen, hvis § 19, stk. 5, nr. 1 fortolkes meget bredt og tillige omfatter virksomhedsoverenskomster.

DI mener, at der dels af administrative grunde og dels af tidligere praksis, forarbejder og øvrig lovgivning er belæg for at § 19, stk. 5, nr. 1, skal fortolkes således, at bestemmelsen forudsætter eksistensen af en eller flere overenskomster med et generelt anvendelsesområde, dvs. er en fagoverenskomst på et højere niveau end virksomhedsoverenskomster.

Direktoratet skal hertil bemærke, at der ikke i ferielovens § 19, stk. 5 ses at være hjemmel til at stille krav til aftaleparten på arbejdsgiversiden.

Derimod er der i § 5 stillet særlige krav til aftaleparten på lønmodtagersiden. Det fremgår således af bemærkningerne til § 5 i ferieloven, at der som aftalepart på lønmodtagerside mindst skal være tale om en lokal fagforening, der er medlem af en landsdækkende organisation, og at dette aftaleniveau svarer til § 3 i den (da)gældende lov. Kravet til aftaleparten på lønmod-tagerside er fastsat ud fra et beskyttelseshensyn for at undgå, at f.eks. lønmodtagerne på en enkelt virksomhed kommer i en udsat forhandlingssituation i forbindelse med forhandlinger om afvigende ferierettigheder. Videre fremgår det af ministerens svar på spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 178 - bilag 2), at den definition af lønmodtagerparten i en kollektiv aftale ikke er indeholdt i anden arbejdsretlig lovgivning, men at baggrunden for reglen i ferielovens § 5 er, at ferieloven nu også kan fraviges til ugunst for lønmodtagerne. Af ministerens svar på spørgsmål nr. 40 (L 178 - bilag 18) fremgår, at for at der generelt er tale om en kollektiv overenskomst, skal der som minimum være tale om en aftale indgået på den ene side af en kollektivitet af lønmodtager og på den anden side en organisation af arbejdsgivere eller en enkelt arbejdsgiver. Det antages, at kollektiviteten på lønmodtagerside skal have organisationspræg, således at der er tale om en vekslende kollektivitet af lønmodtagere. Efter lovforslaget vedrørende ferieloven er der imidlertid fastholdt et skærpet krav til niveauet for aftaleparten på lønmodtagersiden.

Direktoratet er således ikke enig i, at en overenskomsten mellem nogle af AC's medlems-organisationer og TDC A/S ikke er en overenskomst i ferielovens § 19's forstand.

Til det anførte citat fra forhandlingerne, DI har henvist til i klagen, skal direktoratet bemærke, at citatet hidrører fra 1. behandlingen, hvor ændringsforslaget vedrørende § 19, stk. 5 slet ikke var fremsat. Direktoratet kan derfor ikke se, at citatet kan støtte en anden fortolkning af aftaleparten i en endnu ikke fremsat - og i øvrigt på daværende tidspunkt ikke diskuteret - bestemmelse.

Endvidere synes citatet, der vedrører §§ 4 og 5 i ferieloven, ikke overensstemmende med hverken ordlyden af eller bemærkningerne til § 5.

Det er videre direktoratets opfattelse, at såfremt det var hensigten at skærpe kravet til arbejdsgiversiden i relation til § 19, stk. 5, sammenlignet med de almindelige krav i ferieloven i øvrigt, ville det være fremgået ved ændringsforslagets fremsættelse eller ved forhandlingen heraf.

Til det anførte om, at der ikke foreligger oplysninger om, hvilke af AC's medlemsorga-nisationer, som har tiltrådt TDC-overenskomsten, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, hvor mange af de enkelte akademikere, som er omfattet af overenskomsten, skal direktoratet bemærke, at direktoratet d.d. har sendt bilag 1 i TDC's overenskomst til DI, men at det ligger uden for direktoratets muligheder at besvare de øvrige spørgsmål, da direktoratet ikke har adgang til svarene.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det falder uden for direktoratets kompetence at træffe afgørelse om grænsestridigheder og faglige uoverensstemmelser mellem forskellige organisationer. Sådanne tvister bør afklares i det fagretlige system og ikke ved fortolkning af ferieloven".

5. Nyt efter klagen

DI har med brev af 31. maj 2002 anført følgende:

"Arbejdsdirektoratets redegørelse af 8. maj 2002 giver XXX A/S anledning til følgende afsluttende bemærkninger, idet tidligere nedlagte påstand og anbringender fastholdes.

Arbejdsdirektoratet anfører som en del af begrundelsen, at det ligger udenfor direktoratets kompetence at træffe afgørelse om grænsestridigheder og faglige uoverensstemmelser mellem forskellige organisationer, og antyder dermed, at sådan uoverensstemmelse eksisterer - Dette er i denne sag ikke korrekt, da det forudsætter to overenskomster, hvis "faglige område" overlapper hinanden eller er i konkurrence. Dette er ikke tilfældet.

AC-TDC overenskomsten er en virksomhedsoverenskomst indgået mellem AC for en række af denne organisations medlemsorganisationer og TDC. Det "faglige område" for AC-TDC overenskomsten er derfor alene akademikere ansat hos TDC omfattende disse medarbejderes arbejde hos TDC, idet overenskomsten er en virksomhedsoverenskomst forhandlet og indgået med TDC. Overenskomsten har ikke i sig selv et bredere gyldighedsområde. Det må formodes at AC har indgået tilsvarende eller lignende overenskomster med andre virksomheder. Sådanne overenskomster er ikke i indbyrdes konkurrence eller konflikt, da blandt andet det faglige område for disse overenskomster er begrænset til akademikere og det arbejde i de udfører på den konkrete virksomhed.

Akademikere ansat hos XXX A/S kunne enten være omfattet af en tilsvarende virksomhedsoverenskomst gældende alene for virksomhedens akademikere eller en fagoverenskomst gældende for akademikere generelt eller for akademikerarbejde generelt, men hverken XXX A/S, AC eller Dansk Industri har indgået sådanne overenskomster.

Som det heraf fremgår, foreligger der ikke en faglig uoverensstemmelse eller grænsestridighed mellem organisationer, da der ikke eksisterer overenskomster hvis faglige gyldighedsområde er i konkurrence. Som det ligeledes fremgår eksisterer ingen overenskomst som dækker det faglige område omfattende akademikere ansat ved XXX A/S. Herved er aftaleparterne berettiget til at udpege anden overenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 2 som gældende for en aftale om ferieoverførsel.

Som det fremgår af Arbejdsdirektoratets afgørelse og redegørelsen af 8. maj 2002, har Arbejdsdirektoratet begrænset sin prøvelse af anmeldelsen til en undersøgelse af hvilke overenskomster som måtte eksistere og en prøvelse af om disse overenskomster opfylder betingelserne i ferielovens § 5. Denne prøvelse er ikke tilstrækkelig, da den relevante og nødvendige prøvelse i relation til ferielovens § 19 er om der på det "faglige område" for berørte medarbejdere eksisterer en kollektiv overenskomst. Denne prøvelse foretager Arbejdsdirektoratet ikke.

Det afgørende i relation til ferielovens § 19 er

- om der indgås en kollektiv overenskomst jf. § 19, stk. 1,

- om der eksisterer en kollektiv overenskomst på det faglige område jf. § 19, stk. stk. 5, nr. 1 eller

- om parterne har valgt at følge en kollektiv overenskomst jf. § 19, stk. 5, nr. 2.

Samtlige de i § 19 nævnte overenskomster skal være overenskomster i ferielovens § 5's forstand, dvs. være indgået med en lønmodtagerorganisation som aftalepart. Såvel AC-TDC overenskomsten som Industriens Funktionæroverenskomst opfylder betingelsen i ferielovens § 5.

Hvor parterne ikke indgår en kollektiv overenskomst om ferieoverførsel jf. § 19, stk. 1, er det relevant og nødvendigt at undersøge om der på det "faglige område" eksisterer en kollektiv overenskomst. Det er i den forbindelse ikke nok blot at undersøge om der eksisterer kollektive overenskomster og om disse opfylder betingelserne i § 5. Der må foretages en prøvelse af de identificerede overenskomsters faglige område for at afgøre om dette faglige område kan udstrækkes til også at omfatte de medarbejdere og arbejdsforhold som er gældende på den konkrete arbejdsplads. Uden denne prøvelse kan der ikke foretages en vurdering af, om anmeldelsen skal behandles efter ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1 eller § 19, stk. 5, nr. 2.

Som nævnt ovenfor er det faglige område for AC-TDC overenskomsten begrænset til akademikere som udfører arbejde på TDC. Det faglige område kan ikke udstrækkes til andre virksomheder, brancher, eller lønmodtagere med tilsvarende uddannelser.

Det kan derfor lægges til grund, at der ikke eksisterer relevante overenskomster hvis faglige område dækker Akademiske medarbejdere hos XXX og parterne er derfor berettiget til at udpege anden overenskomst som grundlag for deres aftale jf. ferielovens § 19, stk. 5.

Arbejdsdirektoratet meddeler, at direktoratet er ude af stand til at kunne informere om indholdet af den af direktoratet udpegede overenskomst. Dette illustrerer de problem-stillinger som nævnt i klageskriftet under pkt. 3.5. Kan en ferieaftale gribes af en lokaloverenskomst, som hverken parterne eller Arbejdsdirektoratet kender eksistensen af eller i øvrigt har mulighed for at påvirke, ændre eller fortolke forhindres gennemskuelighed og rådgivningsmulighed, ligesom loven mister sit formål om større fleksibilitet for arbejdsmarkedets parter. Dette har ikke været hensigten og også af denne årsag, er afgørelsen forkert.

Konklusionen er derfor

at ferielovens § 5 alene er en definitionsbestemmelse, som giver en lønmodtagerbeskyttelse, idet overenskomster, for at være en overenskomst i ferielovens forstand, skal være indgået af eller for en lønmodtagerorganisation,

at de i § 19 nævnte overenskomster alle skal opfylde betingelserne i ferielovens § 5, hvilket er tilfældet for såvel AC-TDC overenskomsten som Industriens Funktionæroverenskomst,

at ferielovens § 19 begreb "faglige område" er et selvstændigt begreb, som forudsætter en overenskomst med et bredere anvendelsesområde end en virksomhedsoverenskomst, hvilket - som det danske arbejdsmarkedssystem er opbygget - vil være en fagoverenskomst.

at der - bortset fra lederaftalen - ikke eksisterer relevante overenskomster omfattende akademiske medarbejdere eller disse arbejdsområder hos XXX A/S,

at de berørte parter derfor gyldigt kan aftale at følge Industriens Funktionæroverenskomst jf. ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2.

6. Regler

Ferielov, Lov nr. 396 af 31. maj 2000

§ 5 . Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

§ 19. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Stk. 5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1)Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter det største antal lønmodtagere.

2) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.

Stk. 6. En arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 43...

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på vedkommende faglige område.

§ 44...

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.

Versioner

1. 2002-01-01 · til 2020-09-08