Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9683@2002-01-01/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet organisationens klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002 på nævnets møde den 13. november 2002.

Nævnet traf denne

Arbejdsmarkedets Ankenævn finder, at Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) har klaget rettidigt over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.

Nævnet har lagt vægt på, at FA's klage af 16. april 2002 over Arbejdsdirektoratets foreløbig afgørelse af 22. marts 2002 ligeledes må betragtes som en klage over Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse af 8. maj 2002 under hensyntagen til udfaldet af de to afgørelser. Det synes derfor åbenbart, at FA ville ønske at fastholde sin klage af 16. april 2002, uanset FA ikke har givet meddelelse herom før den 24. juni 2002.

Arbejdsmarkedets Ankenævn er ikke enig med Arbejdsdirektoratet i, at reglerne om overførelse af ferie i Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) ikke kan bruges på de lønmodtagere i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af Lederaftalen eller AC's overenskomster.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de omhandlede medarbejdere (ledere o.l.) ikke er omfattet af det faglige gyldighedsområde i Fællesoverenskomsten mellem FA og DFL, af Standardoverenskomsten mellem FA og Finansforbundet, af Lederaftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening eller af overenskomsten mellem TDC og AC. Nævnet finder således, at en overenskomst faglige område må forstås som dét arbejde, den relevante faglige organisations medlemmer udfører for virksomheden/arbejdsgiverfore-ningens medlemmer.

Dette betyder, at de omhandlede medarbejdere ansat hos XXX er ansat på et fagligt område, hvor der efter det oplyste ikke er indgået kollektive overenskomster.

Afgørelsen er truffet med hjemmel i Ferielovens § 19, jf. lov nr. 396 af 31. maj 2000.

Arbejdsmarkedets Ankenævn ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 8. maj 2002.

På ankenævnets vegne

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" I et brev modtaget den 15. februar 2002 har De søgt direktoratet om at bruge reglerne om overførsel af ferie i Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærer, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6. De vil bruge reglerne for medarbejdere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst. Der er tale om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer, erhvervschefer, regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører, segmentchefer, aktuarer, informationschefer, visse kontorchefer og personalechefen. Opregningen er ikke udtømmende.

I breve af 27. februar 2002 og af 8. marts 2002 bad vi en række organisationer om en udtalelse til sagen, jf. ferielovens § 43, stk. 3. Vi hørte således Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisa-tionen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Central-organisation, Ledernes Hovedorganisation og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

I et brev af 13. marts 2002 svarede DA, at DA ikke har nogen bemærkninger.

I brev af 14. marts 2002 oplyste AC, at brugen af reglerne i Fællesoverenskomsten efter deres opfattelse vil være i strid med ferieloven, da det faglige område for akademikere ikke ligger inden for Fællesoverenskomsten. Den overenskomst på det private arbejdsmarked, der dækker flest arbejdende akademikere på det private arbejdsmarked, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC, som indeholder regler om overførsel af ferie, og denne overenskomst skal derfor bruges i relation til akademikerne i XXX.

I et brev af 14. marts 2002 svarede LH, at Fællesoverenskomsten efter LH's umiddelbare vurdering ikke kan bruges på den beskrevne lønmodtagergruppe, idet disse lønmodtagere er chefer på højere niveau, som falder uden for overenskomsten. Lederaftalen er den overenskomst, der omfatter det største antal lønmodtagere inden for de stillingsbetegnelser, som er omfattet af Deres ansøgning. De lønmodtagere, som er omfattet af ansøgningen, skal derfor henføres til Lederaftalen. Da Lederaftalen p.t. ikke indeholder bestemmelser om overførsel af ferie, er overførsel af ferie ikke muligt for de nævnte lønmodtagergrupper.

I et brev af 18. marts 2002 svarede FA, at den ønskede overenskomst kan bruges til overførsel af ferie for de pågældende grupper af lønmodtagere.

FTF bad telefonisk om udsættelse af svarfristen den 14. marts 2002, da sagen gav anledning til principielle overvejelser.

Den 22. marts traf direktoratet foreløbig afgørelse i sagen. Ifølge afgørelsen var betingelserne for at godkende overførsel af ferie for de pågældende lønmodtagere ikke fuldt ud opfyldt på daværende tidspunkt.

I et brev af 25. marts 2002 svarede FTF, at en del af de nævnte grupper er omfattet af kollektive overenskomster, men at Fællesoverenskomsten kan anvendes for så vidt angår de lønmodtager-grupper, som ikke er overenskomstdækkede.

I et brev af l0. apri12002 hørte direktoratet Dem om høringssvarene.

Som svar herpå klagede Finanssektorens Arbejdsgiverforening over direktoratets foreløbige afgørelse i brev af 16. april 2002".

Indholdet af Deres klage er gengivet under nærværende sagsfremstillings punkt 3.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening oplyste telefonisk til direktoratet den 18. april 2002, at direktoratets høring ikke ville blive yderligere besvaret.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 8. maj 2002 denne endelige afgørelse:

" I et brev modtaget den 15. februar 2002 har De søgt direktoratet om tilladelse til at overføre ferie efter reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, jf. ferielovens § 19, stk. 5 og 6, for medarbejdere, der ikke er omfattet af nogen kollektiv overenskomst. Der er tale om salgschefer, afdelingsdirektører, privatchefer, erhvervschefer, regionschefer, regnskabschefer, vicedirektører, underdirektører, segmentchefer, aktuarer, informationschefer,

Fællesoverenskomstens regler om at overføre ferie kan ikke bruges på de lønmodtagere i XXX, der ikke er dækket af en overenskomst, og som er eller kunne være omfattet af enten Lederaftalen eller af AC's overenskomster.

Ifølge § 19, stk. 5, nr. 1, i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie, kan en lønmodtager, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie.

Hvis lønmodtageren er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået en kollektiv overens-komst om løn- og arbejdsvilkår, kan lønmodtageren ifølge § 19, stk. 5, nr. 2, aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt område kan finde anvendelse.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelserne, at nr. 1 vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, som er beskæftiget på et i øvrigt overenskomstdækket område (direkto-ratets udhævning), hvor der er indgået kollektiv overenskomst om overførsel af ferie". Hvis flere overenskomster dækker det samme faglige område, skal den overenskomst, der omfatter det største antal lønmodtagere, bruges. Hvis den største overenskomst på området ikke giver adgang til at overføre ferie, vil der for lønmodtagere uden overenskomst heller ikke kunne overføres ferie. Dette fremgår også af bemærkningerne.

Videre fremgår det af lovbemærkningerne til nr. 2, at denne regel vedrører "ikke-overenskomst-dækkede lønmodtagere, der er ansat på et område, hvor der heller ikke i øvrigt er indgået kollektive overenskomster, hvilket bl.a. kan være tilfældet for visse lederstillinger" (direktoratets udhæv-ninger).

Disse formuleringer indebærer efter direktoratets opfattelse, at der ved begrebet fagligt område ikke henvises til virksomhedens overenskomstforhold, men at der derimod henvises til det relevante faglige område for de forskellige personalegrupper. Navnlig bemærkningerne til nr. 2 understøtter denne opfattelse, idet ledere må antages ofte at være ansat i virksomheder, hvor der i øvrigt er ansat overenskomstdækket personale.

Det afgørende er herefter ikke, om arbejdsgiveren er organiseret, men om der findes en overens-komst for det relevante faglige område for den pågældende lønmodtagergruppe.

Dette er efter det oplyste tilfældet for visse ledere og for akademikerne.

Den overenskomst, der ifølge Akademikernes Centralorganisation dækker flest akademikere på det private arbejdsmarked, er overenskomsten mellem TDC A/S og AC.

Den overenskomst, der ifølge Ledernes Hovedorganisation dækker flest ledere inden for de stillingsbetegnelser, som er omfattet af Deres ansøgning, er Lederaftalen mellem Ledernes Hoved-organisation og Dansk Arbejdsgiverforening. LH har videre bemærket, at Fællesoverenskomsten efter LH's vurdering ikke kan finde anvendelse på de beskrevne lønmodtagergrupper, idet disse lønmodtagere er chefer på et højere niveau, som falder uden for overenskomsten.

Reglerne i Fællesoverenskomsten om overførsel af ferie kan derfor ikke anvendes for lønmod-tagere, der ikke er overenskomstdækkede, og som er eller kunne være omfattet af AC's overens-komster eller af Lederaftalen, jf. § 19, stk. 5, nr. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt.

Reglerne om overførsel af ferie i Fællesoverenskomsten kan anvendes for de resterende ikke-overenskomstdækkede personalegrupper, jf. beskrivelsen heraf i ansøgningen.

Direktoratet har ikke med afgørelsen taget stilling til, i hvilket omfang de nævnte lønmodtagerne er eller kunne være omfattet af Lederaftalen eller af AC's overenskomster.

Direktoratet skal bemærke, at direktoratet har lagt AC's oplysning om, at overenskomsten mellem AC og TDC A/S er den overenskomst som dækker flest arbejdende akademikere på det private arbejdsmarked, til grund. Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ikke dokumenteret, at dette ikke skulle være tilfældet.

Godkendelsen gives med forbehold for, at overenskomsten senere ændres eller bortfalder, eller at overenskomstforholdene i øvrigt ændrer sig i forhold til, hvad der gjaldt på godkendel-sestidspunktet.

Uanset direktoratet har forståelse for XXXs ønske om en ensartet administration, finder vi ikke, at der i loven er hjemmel til at anvende Fællesoverenskomstens regler om ferieoverførsel for alle de nævnte ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere i virksomheden.".

3. Klagen til ankenævnet

FA har på vegne af XXX, med brev af 16. april 2002, indbragt sagen for Arbejdsmarkedets Ankenævn. Klagen er udarbejdet på baggrund af Arbejdsdirektoratets foreløbige afgørelse og betragtes som en klage over den endelige afgørelse. I brevet er anført følgende:

" På vegne af FA's medlemsvirksomhed, XXX, indklager vi hermed den foreløbige afgørelse for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 45, stk. 1, i ferieloven.

Vi anmoder om at få en kopi af Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen samtidig med, at den oversendes til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Vi har fra XXX fået kopi af de afgivne høringssvar, som viser, at udover FA har både DA, LO og FTF støttet selskabets anmodning, mens direktoratets foreløbige afslag alene er baseret på indsigelser fra Akademikernes Centralorganisation og Ledernes Hovedorganisation.

FA finder det indledningsvis ubegrundet, når direktoratet i sin foreløbige afgørelse under "øvrige bemærkninger" oplyser, at man vil træffe afgørelse om "i hvilket omfang reglerne om ferieover-førsel kan finde anvendelse på de forskellige lønmodtagergrupper i XXX". Vi gør opmærksom på, at selskabets henvendelse (og direktoratets kompetence) kun angår de kategorier af medarbejdere, som er nævnt i XXX's brev af 14. februar d.å. Adgangen til ferieoverførsel for selskabets medarbejdere omfattet af fællesoverenskomsten indgået af FA og DFL er i forvejen hjemlet i fællesoverenskomstens § 33, stk. 8, jf. ferielovens § 19, stk. 1.

FA anmoder herved om, at ankenævnet træffer afgørelse i overensstemmelse med XXX's anmodning af 14. februar d.å. til Arbejdsdirektoratet. Der foreligger efter vor opfattelse ingen lovlig og saglig grund til at afvise selskabets anmodning.

Med henvisning til ferielovens § 19, stk. 5, nr. 1, gør FA principalt gældende, at de i XXX's brev omhandlede medarbejdere er ansat på et fagligt område (forsikringsområdet), hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår (fællesoverenskomsten mellem FA og DFL). Det er i selskabet aftalt, at fællesoverenskomsten skal finde anvendelse på overførsel af ferie for de i brevet anførte medarbejdere. Fællesoverenskomsten er den største kollektive overenskomst på forsikringsområdet, men den omfatter ikke de i brevet af 14. februar d.å. nævnte medarbejdere i XXX. De pågældende medarbejdere har typisk - uanset om de har en grundlæggende forsikrings-uddannelse eller anden uddannelse - tillige erhvervet forsikringsmæssige kvalifikationer på Forsikringshøjskolen med henblik på at kunne bestride et job i forsikringsbranchen.

FA gør med henvisning til ferielovens § 19, stk. 5, nr. 2, subsidiært gældende, at de i XXX's brev anførte medarbejdere er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, og hvor det derfor frit kan aftales med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel på et andet fagligt område finder anvendelse. De lokale parter har naturligt valgt at følge bestemmelserne om ferieoverførsel i fællesoverenskomsten på forsikringsområdet, således at selskabets medarbejdere kan opnå ferieoverførsel efter samme regler og vilkår.

Et afslag på anmodningen om at følge samme ferieoverførselsregler som medarbejdere omfattet af fællesoverenskomsten vil have uoverskuelige personaleadministrative konsekvenser, fordi tæt integrerede grupper af medarbejdere ikke får lige muligheder for at overføre ferie. Et afslag på at følge fællesoverenskomstens overførselsregler vil kunne skabe intern splittelse og desuden være i strid med de intentioner om mere valgfrihed og mere fleksibilitet, som lå bag ferieloven af 2000. En konsekvens af direktoratets opfattelse kan blive, at ægtefæller, som begge er ansat i XXX, risikerer ikke at kunne holde overført ferie sammen, fordi den ene af parterne er omfattet af fællesover-enskomsten, mens den anden er omfattet af XXX's anmodning.

Direktoratet henviser i sin foreløbige afgørelse til, at betingelserne i ferielovens 19, stk. 5, nr. 1 og 2 i hvert fald ikke fuldt ud er opfyldt. Direktoratet begrunder afslaget med høringssvarene fra AC og Ledernes Hovedorganisation.

XXX har oplyst, at de omhandlede medarbejdere i selskabet - med ganske enkelte undtagelser - er forsikringsuddannede og ikke har en akademisk uddannelse. De står dermed udenfor AC's faglige område. Det er derfor efter FA's opfattelse ikke relevant i den aktuelle sag at høre AC og heller ikke relevant at lægge vægt på et høringssvar herfra. I den forbindelse kan nævnes, at AC's henvisning til overenskomsten for TDC A/S er irrelevant, allerede fordi der her er tale om en virksomhed på DA/LO-området. Det bestrides tillige, at overenskomsten for TDC A/S er den overenskomst, som dækker flest arbejdende akademikere på det private arbejdsmarked.

Overenskomstparterne såvel som virksomheder og lønmodtagere i finanssektoren har altid stået og står fortsat udenfor DA/LO-området. Virksomhederne er typisk medlem af FA, mens medar-bejderne i vidt omfang er medlemmer af organisationer tilsluttet FTF. Finanssektorens overens-komstparter har udover overenskomster om løn- og arbejdsvilkår indgået egne hovedaftaler, ligesom FA i arbejdsretslovens forstand er hovedorganisation. Vi finder det derfor ikke relevant i relation til muligheden for ferieoverførsel at sammenligne medarbejdere i finanssektoren med medarbejdere på DA/LO-området.

Tilsvarende er det efter FA's opfattelse ikke relevant for direktoratet at begrunde et afslag med Lederaftalen mellem DA og Ledernes Hovedorganisation. DA har jo i sit høringssvar netop støttet selskabets anmodning, ligesom at Ledernes Hovedorganisation efter FA's opfattelse repræsenterer et andet fagligt område end den gruppe medarbejdere, som denne sag omhandler. Endvidere synes det i strid ordlyden og formålet med ferielovens § 19 stk. 5 nr. 2, at Ledernes Hovedorganisation afviser XXX's anmodning med den begrundelse, at når der ikke er nogen overenskomst, der hjemler adgang til ferieoverførsel for den omtalte medarbejdergruppe, kan ferieoverførsel ikke foretages.

XXX har overfor FA tilkendegivet, at såfremt Arbejdsdirektoratet ikke kan imødekomme ønsket om, at XXX følger Fællesoverenskomsten, ønsker XXX ikke at give den omtalte medarbejder-gruppe mulighed for ferieoverførsel. Dette kan ikke være i medarbejdernes interesse, og har ikke været formålet med bestemmelsen. Formålet med anmeldelsesmodellen har ikke været at skabe yderligere administrative byrder for virksomhederne, men at undgå vilkårlighed."

Der henvises til klagen af 16. april 2002 over den foreløbige afgørelse.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet har med brev af 8. maj 2002 oversendt sagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn har i den forbindelse anført følgende:

" Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Indledningsvis bemærkes, at afgørelsen den 22. marts 2002 var en foreløbig afgørelse, idet direktoratet ifølge § 44, stk. 7, skal træffe afgørelse inden 6 uger i sager om overførsel af ferie efter § 19, stk. 5. Da direktoratet ikke havde modtaget alle høringssvar på dette tidspunkt, og ikke havde haft mulighed for at høre XXX om de indkomne høringssvar forinden endelig afgørelse kunne træffes, traf direktoratet en foreløbig afgørelse i sagen.

Den foreløbige afgørelse indeholder således ikke en præcis stillingtagen til ansøgningen, men må i sagens natur være en "varsling" om, at de indkomne høringssvar giver anledning til yderligere høring af ansøgervirksomheden forinden endelig afgørelse kan træffes.

Til det af Finanssektorens Arbejdsgiverforening anførte i klagen skal direktoratet bemærke, at bemærkningen under "øvrige bemærkninger" selvfølgelig vedrører de ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, ansøgningen vedrører, og at bemærkningen var en orientering om, at direktoratet efter endt høring ville træffe endelig afgørelse i sagen.

For så vidt angår FA's principale og subsidiære påstande skal direktoratet henvise til begrundelsen i den endelige afgørelse af d.d.

Til det anførte om, at ægtefæller, som begge er ansat i XXX, risikerer ikke at kunne holde overført ferie sammen, skal direktoratet bemærke, at dette følger af sagens natur, når nogle medarbejdere er omfattet af en overenskomst og andre ikke er. Rettigheder om f.eks. feriefridage kan således også være forskellige, afhængig af hvilken overenskomst, en lønmodtager er omfattet af.

For så vidt angår Finanssektorens Arbejdsgiverforenings brev af 1. maj 2002 skal direktoratet bemærke, at direktoratet rettede telefonisk henvendelse til FA den 18. april 2002 i anledning af klagen og orienterede om, at sagen ville blive sendt til Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger, og at direktoratet forinden ville træffe endelig afgørelse i sagen. Direktoratet stiller sig derfor noget uforstående over for indholdet.

5. Nyt efter klage

FA har i brev af 24. juni 2002 til ankenævnet anført følgende:

"FA skal med henvisning hertil fastholde det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på baggrund af, at Arbejdsdirektoratet har truffet en endelig afgørelse, der stort set svarer til den foreløbige afgørelse af 22. marts. Direktoratet holder i sin endelige afgørelse af 8. maj - mere teoretisk end praktisk - døren på klem for ferieoverførsel for de af XXX's medarbejdere, som ikke "er eller kunne være omfattet af enten Lederaftalen eller AC's overenskomster", uden at konkre-tisere, hvordan denne personkreds i givet fald skulle afgrænses.

Det er af ankenævnets sekretariat overfor FA oplyst, at lønmodtagerorganisationer, der står uden for LO, har mulighed for at deltage i nævnsbehandlingen af sager inden for deres område. Med henvisning hertil, beder vi om, at FA, der ikke er medlem af nogen organisation, der er repræsen-teret i ankenævnet, får tilsvarende mulighed for at forelægge og deltage i behandlingen af denne sag, som kan få stor principiel betydning for hele forsikringsbranchen.

Vi har i klagen påpeget, at ferielovens regler om ferieoverførsel kan og må føre til, at de her omhandlede medarbejdere i XXX skal have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår som gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DLF. Hertil kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at sætte nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i én og samme virksomhed og påføre selskabet yderligere administrative belastninger og omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer, som ingen overenskomst har på området og efter al sandsynlighed kun har relativt få medlemmer set i forhold til de overenskomstbærende lønmodtagerorganisationer i sektoren.

Arbejdsdirektoratet har tilsidesat høringssvar fra DA, LO, FA og FTF og alene baseret afslaget til XXX på generelle oplysninger leveret i høringssvar fra henholdsvis AC og Ledernes Hoved-organisation, uden at der er frembragt nogen talmæssig opgørelse, der underbygger oplysningerne fra AC og LH.

Som yderligere anbringende gør FA gældende, at medarbejderne i finanssektoren, eksklusiv forsikringsområdet, har mulighed for ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder fællesoverenskomsten, men at det her er aftalt mellem FA og Finansforbundet. Antallet af disse medarbejdere overstiger antallet af sammenlignelige medarbejdere i TDC, og det er derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere relevant at sammenligne med dette område frem for regler for akademikere og ledere i TDC. En sammenligning over til overens-komsten mellem FA og Finansforbundet må accepteres inden for rammerne fastsat i ferielovens § 19, stk. 5".

FA anførte på vegne af XXX følgende i brev af 4. juli 2002:

" FA fastholder det fremsendte klageskrift, idet Arbejdsdirektoratet efterfølgende har truffet en endelig afgørelse, der stort set svarer til direktoratets foreløbige afgørelse af 22. marts.

Vi har i klageskriftet påpeget, at reglerne om ferieoverførsel kan og må føre til, at de omhandlede medarbejdere i XXX skal have mulighed for at overføre ferie efter helt samme regler og vilkår som gælder for medarbejdere dækket af fællesoverenskomsten mellem FA og DFL. Hertil kan føjes, at Arbejdsdirektoratets endelige afgørelse kun er egnet til at sætte nye og usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i en og samme virksomhed og påføre selskabet yderligere admini-strative belastninger og omkostninger ved at skulle følge forskellige regler. Konsekvensen af Arbejdsdirektoratets afgørelse er endvidere, at parterne i et forsikringsselskab gøres afhængige af "fremmede" organisationer, som ikke har overenskomst på området, som kun har få medlemmer set i forhold til de overenskomstbærende organisationer i sektoren, og hvor de fleste medarbejdere vil være forhindret i medlemskab, fordi de ikke opfylder uddannelseskravene.

Som yderligere anbringende gør FA gældende, at medarbejdere i finanssektoren, (eksklusive forsikringsområdet), der helt svarer til de omhandlede medarbejdere i XXX (niveauet over ekspeditionssekretærer), har mulighed for ferieoverførsel efter samme regler og vilkår, som gælder efter fællesoverenskomsten. FA og Finansforbundet har således aftalt samme adgang til ferie-overførsel, jf. standardoverenskomstens § 11, der vedlægges som bilag.

Ca. 45.000 medarbejdere i finanssektoren (eksklusive forsikringsområdet) er direkte omfattet af § 11. Heraf er de 4.000 på niveauet over ekspeditionssekretærer og hermed fuldt ud sammenlignelige med den i denne sag omhandlede medarbejdergruppe i XXX.

Dette antal overstiger tydeligvis antallet af sammenlignelige medarbejdere i TDC, jf. direktoratets sammenligning. Det er derfor FA's opfattelse, at det under alle omstændigheder vil være mere korrekt at sammenligne med den øvrige del af finanssektoren frem for med akademikere og ledere i TDC. TDC har ifølge virksomhedens egne oplysninger 1.500 overenskomstomfattede akademikere ud af i alt 17.000 ansatte. For de i sagen omhandlede medarbejdere i XXX må det derfor accepteres, at reglerne om ferieoverførsel i overenskomsten mellem FA og Finansforbundet kan finde sted inden for rammerne af ferielovens § 19, stk. 5".

Arbejdsdirektoratet havde følgende bemærkninger hertil i brev af 11. juli 2002:

" I brev af 5. juli 2002 har Arbejdsmarkedets Ankenævn bedt om direktoratets eventuelle bemærkninger til Finanssektorens Arbejdsgiverforenings kommentarer i brev af 4. juli 2002.

Indledningsvis bemærkes, at direktoratet stiller sig uforstående over for Finanssektorens Arbejdsgiverforenings bemærkning om, at den endelige afgørelse stort set svarer til den foreløbige afgørelse. Direktoratet skal i den forbindelse bemærke, at Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke ses at have klaget til Arbejdsdirektoratet over den endelige afgørelse, men alene over den foreløbige afgørelse.

Det er direktoratets opfattelse, at den foreløbige afgørelse må anses for bortfaldet, da direktoratet traf endelig afgørelse i sagen. Klagen over den foreløbige afgørelse forekommer derfor ikke længere relevant, også sammenholdt med, at den endelige afgørelse er truffet på et andet grundlag end den foreløbige. Det er derfor direktoratets umiddelbare opfattelse, at eftersom direktoratets (endelige) afgørelse ikke ses at være påklaget, må den nu anses for endelig.

Direktoratet skal derudover bemærke, at direktoratet ikke er enig i, at afgørelsen sætter usaglige skel mellem forskellige grupper af medarbejdere i samme virksomhed. Det er direktoratets opfattelse, at det er en generel konsekvens af overenskomstsystemet, at f.eks. HK'ere og AC'ere ikke nødvendigvis er omfattet af de samme regler på den samme virksomhed, idet overens-komstgrundlaget for de forskellige grupper kan være forskelligt, selv om de udfører arbejde side om side.

Direktoratet er imidlertid fortsat opmærksom på, at det ville være hensigtsmæssigt for virksom-hederne, hvis disse altid kunne anvende samme ferieregler for alle ansatte, men direktoratet finder fortsat ikke - henset navnlig til bemærkningerne til lovforslaget og derudover til de refererede stedfundne drøftelser mellem AC og Beskæftigelsesministeriet, sammenholdt også med litteraturen (Ferieloven med kommentarer af Kirsten Weber Olsen og Karen Ryder) - at der i § 19, stk. 5 er hjemmel til generelt at tillade en virksomhed at bruge den samme overenskomst for alle ansatte på en virksomhed, uanset fagligt område.

For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af TDC's overenskomst skal direktoratet indled-ningsvis bemærke, at den overenskomst, der ifølge Ledernes Hovedorganisation dækker flest ledere inden for de stillingsbetegnelser, som ansøgningen omfatter, er Lederaftalen mellem Ledernes Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, og ikke som oplyst af Finanssektorens Arbejdsgiverforening TDC's overenskomst. AC har vedrørende TDCoverenskomsten alene henvist til akademikerne.

Direktoratet skal derudover bemærke, at tvisten i den konkrete sag primært ikke handler om, hvilken overenskomst, der er størst, TDC-overenskomsten for akademikere eller fællesover-enskomsten mellem FA og Finansforbundet, men derimod om hvorvidt fællesoverenskomsten overhovedet kan finde anvendelse for akademikere. AC har i sit høringssvar oplyst, at fællesover-enskomsten efter AC's opfattelse ikke kan finde anvendelse, men at der i øvrigt er indgået overens-komster om løn- og arbejdsvilkårene for det pågældende faglige område, og at den største af disse overenskomster er TDC-overenskomsten.

Ifølge § 44, stk. 7, i ferieloven, træffer direktoratet afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2 er opfyldt. Direktoratet finder ikke, at der i bestemmelsen er hjemmel til, at direktoratet kan træffe afgørelse i tvister mellem overenskomstparter om, hvorvidt en given overenskomst overhovedet kan finde anvendelse, hvis parterne på det faglige område er uenige herom, idet sådanne tvister må løses fagretligt.

Med brev af 15. juli 2002 har FA anført følgende:

" I den anledning skal FA bemærke, at det er forkert, som angivet af direktoratet, at FA ikke har klaget over direktoratets endelige afgørelse. I brev af 24. juni 2002 har FA netop anført, at man fastholder det fremsendte klageskrift, ligesom klagen fastholdes på baggrund af, at Arbejds-direktoratet har truffet en endelig afgørelse, der stort set svarer til den foreløbige afgørelse af 22. marts 2002."

6. Regler

Ferielov, Lov nr. 396 af 31. maj 2000

§ 5. Hvor der efter denne lovs bestemmelser kan ske fravigelse ved kollektiv overenskomst, skal der som aftalepart på lønmodtagerside mindst være tale om en lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodtagerorganisation.

§ 19. Det kan ved kollektiv overenskomst aftales, at en lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår.

Stk. 2. Lønmodtageren og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter stk. 1 inden ferieårets udløb.

Stk. 3. Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden ferieårets udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Stk. 4. Hvis en lønmodtager, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er holdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at holde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i § 30, stk. 4.

Stk. 5. Lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan for optjent ferie ud over 20 dage indgå aftale med arbejdsgiveren om overførsel af ferie efter reglerne i stk. 2-4 og på følgende yderligere betingelser:

1) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsvilkår, kan aftale med arbejdsgiveren, at den pågældende overenskomst finder anvendelse på spørgsmålet om overførsel af ferie. Hvis der er indgået flere overenskomster om løn- og arbejdsvilkår inden for det pågældende faglige område, finder den overenskomst anvendelse, som omfatter det største antal lønmodtagere.

2) Lønmodtagere, der er ansat på et fagligt område, hvor der ikke er indgået kollektive overenskomster, kan aftale med arbejdsgiveren, at en overenskomst om overførsel af ferie på et andet fagligt område finder anvendelse.

Stk. 6. En arbejdsgiver, som ønsker at indgå aftaler med sine ansatte efter stk. 5, skal skriftligt meddele direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, hvilke kollektive overenskomster der ønskes anvendt og for hvilke personalegrupper, jf. § 44, stk. 7. Uoverensstemmelser om fortolkning af eller brud på den overenskomst, der finder anvendelse, jf. stk. 5, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 22 i lov om Arbejdsretten.

§ 43...

stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen skal i forbindelse med afgørelse af sager efter § 44, stk. 7, i fornødent omfang indhente en udtalelse fra parterne på vedkommende faglige område.

§ 44...

stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen træffer inden 6 uger afgørelse om, hvorvidt betingelserne i § 19, stk. 5, nr. 1 og 2, er opfyldt. Hvis der ikke er truffet en endelig eller foreløbig afgørelse inden 6 uger, anses betingelserne for opfyldt.

Versioner

1. 2002-01-01 · til 2020-09-08