Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9761@2002-03-05/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.1.0009 En teletjenestes forskellige takster bestemt efter køn ved formidling af telefonkontakt, fundet i strid med ligestillingslovens § 2 (Dissens). En mand klagede over en teletjenestes forskellige taksering for mænd og kvinder ved benyttelse af tjenestens formidling af telefonkontakt. Det kostede mænd 2 kr. pr. minut at ringe op på et bestemt telefonnr., mens kvinder gratis kunne ringe op på et andet telefonnr., idet der etableredes kontakt mellem personer, der har ringet op på henholdsvis det ene og det andet telefonnr. Indklagede anførte, at taksterne ikke afhang af personen, der ringede op, men af, hvilket køn man ønskede at tale med. Et flertal af Ligestillingsnævnet fandt, at forskellige takster for telefonformidling afhængig af hvilket køn den person, der ønskede at benytte sig af formidlingen, havde, indebar en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. Et medlem fandt, at den ydelse,som indklagede udbød, reelt bestod i og havde til formål mod betaling at hjælpe mænd til at dække et behov for atopnå telefonisk kontakt med kvinder. Dette medlem fandt det ikke i strid med ligestillingsloven, at der udbydes ydelser, der alene har til formål at dække det ene køns behov.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬Klagen vedrører en teletjeneste, hvor personer kan foretage telefonopkald på et bestemt telefonnummer med henblik på at blive viderestillet til en linie, der giver mulighed for at tale med en anden person. Teletjenesten annonceres således, at mænd for 2 kr. pr. minut kan ringe op på et bestemt telefonnr., mens kvinder gratis kan ringe op på et andet telefonnr., idet der etableres kontakt mellem personer, der har ringet op på henholdsvis det ene og det andet telefonnr. ¬¬ Klageren har anført, at der er tale om kønsdiskrimination, når der er forskellig takst afhængig af hvem, der ringer. ¬¬ Indklagede har anført, at taksterne ikke er afhængige af, hvem der ringer op, men at taksterne derimod er forskellige afhængig af, hvem man ønsker at tale med. Det er således gratis at tale med en mand, hvorimod det koster 2 kr. i minuttet at tale med en kvinde. Det har således også været muligt for mænd at ringe op på det gratis telefonnr. og komme til at tale med en anden mand. Da det imidlertid har vist sig, at mænd, der ringede på nummeret, som viderestiller en person til en samtale med en mand, ofte bliver aggressive, har indklagede valgt efterfølgende at afbryde telefonformidlingen, hvor en mand ringer op for at tale med en mand. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Ifølge ligestillingslovens § 19, kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingslovens § 2. ¬¬Ifølge lovens § 2, skal kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for erhvervsmæssig virksomhed. ¬¬ To medlemmer (Ruth Nielsen og Pia Deleuran) udtaler: ¬Den ydelse, som indklagede udbyder - formidling af telefonisk kontakt til en person af det modsatte køn - udbydes på forskellige vilkår afhængig af hvilket køn, der ønsker at købe ydelsen. ¬¬Vi finder derfor, at forskellige takster for telefonformidling afhængig af hvilket køn den person, der ønsker at benytte sig af formidlingen har, indebærer en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. Vi stemmer i overensstemmelse hermed. Et medlem (Niels Waage) udtaler: ¬Indklagede beregner sig 2 kr. pr. minut for opkald til det telefonnr., der skal give en mand mulighed for telefonkontakt til en kvinde, hvorimod det er gratis at ringe op til det telefonnr., der skal give en kvinde mulighed for at få telefonkontakt med en mand. Jeg finder herefter, at den ydelse, som indklagede udbyder, reelt består i og har til formål mod betaling at hjælpe mænd til at dække et behov for at opnå telefonisk kontakt med kvinder. Da det ikke kan anses at for at være i strid med ligestillingsloven, at der udbydes ydelser, der alene har til formål at dække det ene køns behov, finder jeg ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at give klageren medhold i klagen. Herefter stemmer jeg for, at klagen ikke tages til følge. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at det ¬¬ bestemmes: ¬¬Det er i strid med ligestillingslovens § 2, at indklagedes ydelser stilles gratis til rådighed for kvinder, men koster 2 kr. pr. minut for mænd. ¬ <J.nr. E. 2.1.0009>