Ligestillingsnævnets afgørelse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9762@2002-03-05/da
Indhold
Ligestillingsnævnets afgørelse
J.nr. E. 2.2.0030 En fagforenings rådgivning til sine medlemmer om at anføre på sit CV, at man ikke har børn, fundet i strid med ligestillingslovens § 2 (Dissens). En kvinde klagede over, at en fagforening rådede sine medlemmer til at anføre på CV'et, at man ikke havde børn. Indklagede anførte, at det var et blandt flere eksempler, samt at børn ikke er forbeholdt kvinder. Et flertal af Ligestillingsnævnet fandt, at den overskrift indklagede havde foreslået, indirekte spillede på, at reproduktion som sådan er problematisk i erhvervssammenhænge. Da kvinder fortsat i overvejende grad har ansvaret for denne, fandt flertallet, at indklagede havde rådgivet sine medlemmer til at skrive ansøgninger på en måde, der kunne føre til diskrimination. Flertallet fandt rådet i strid med ligestillingslovens § 2. Et medlem af nævnet fandt, at det ikke ville være i strid med ligestillingsloven, hvis en ansøger til en ledig stilling anførte i sin ansøgning, at han eller hun ikke har børn. Det var derfor efter dette medlems opfattelse heller ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde rådet sine medlemmer til at anføre dette forhold i sin ansøgning.
Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬Klagen vedrører en artikel bragt i IT-fagets fagforening SAM-DATA's tidsskrift "Jobbet" vedrørende gode råd til jobansøgeres formulering af CV. Af artiklen fremgår det, at et af rådene går ud på, at man begynder CV'et med overskriften "Jeg har ingen børn". ¬¬ Klageren har anført, at det i en jobsøgningssituation kan føre til, at ansøgere uden børn foretrækkes og at det er kvinderne i den fødedygtige alder, der bliver valgt fra, særligt, hvis det fra fagforeninger fremstilles, som om det er et problem i en ansættelsessammenhæng at have børn. ¬¬ Indklagede har anført, at den nævnte formulering alene var ment som et blandt flere eksempler til formulering i forbindelse med jobansøgning. ¬Derudover mener indklagede ikke, at det er forbeholdt kvinder at have børn, og at indklagede går ud fra, at alle deres medlemmer er deres ansvar overfor familielivet bevidst. ¬¬Indklagede har i øvrigt oplyst, at artiklen har givet anledning til utilfredshed i blandt foreningens medlemmer, og man har derfor besluttet at fjerne artiklen fra artikelsamlingen. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter ligestillingslovens § 19 kan nævnet behandle sager efter ligestillingslovens § 2. ¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 2, at enhver arbejdsgiver, myndighed eller organisation skal behandle kvinder og mænd lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed. ¬¬Klageren har klaget over, at indklagede, der er en faglig organisation, har rådgivet sine medlemmer til at formulere en jobansøgning på en måde, der efter klagerens opfattelse kan føre til, at ansøgere, der ikke har børn, foretrækkes til stillinger frem for ansøgere med børn. ¬¬ To medlemmer af nævnet (Pia Deleuran og Ruth Nielsen) udtaler: ¬Den af indklagede foreslåede overskrift spiller indirekte på, at reproduktion som sådan er problematisk i erhvervssammenhænge. Da kvinder fortsat i overvejende grad har ansvaret for denne, finder vi, at indklagede har rådgivet sine medlemmer til at skrive ansøgninger på en måde, der kan føre til diskrimination. Et sådan råd er i strid med ligestillingslovens § 2. Vi stemmer derfor i overensstemmelse hermed. ¬¬ Et medlem af nævnet (Niels Waage) udtaler: ¬Det vil ikke vil være i strid med ligestillingsloven, hvis en ansøger til en ledig stilling anfører i sin ansøgning, at han eller hun ikke har børn. Det er derfor efter min opfattelse heller ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede har rådet sine medlemmer til at anføre dette forhold i sin ansøgning. Jeg stemmer derfor for, at der ikke gives klageren medhold i klagen. ¬¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet således, at det herefter ¬¬ bestemmes: ¬¬Indklagedes forslag til formulering af CV var en overtrædelse af ligestillingslovens § 2. ¬¬ <J.nr. E. 2.2.0030>