Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9764@2002-05-08/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.1.0013 Ikke i strid med ligestillingslovgivningen, at en restaurant stillede forskellige påklædningskrav for kvinder og mænd. En mand klagede over, at han blev nægtet adgang til en restaurant med den begrundelse, at mænd ikke måtte være iført jeans efter kl. 22. Kort efter afvisningen overværede klageren, at en kvinde iført jeans blev lukket ind. Indklagede bestred ikke klagerens oplysninger. Nævnet fandt ikke, at det er i strid med ligestillingsloven, at en restaurationsindehaver opstiller krav til gæsternes påklædning, selv om disse krav ikke er ens for mænd og kvinder, så længe der ikke er tale om, at kravene reelt udelukker det ene køn fra adgang til restauranten.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬ Indledning ¬Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det strider mod ligestillingsloven, at der stilles forskellige påklædningskrav for kvinder og mænd ved indgangen til en restaurant. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at klageren (en mand) en fredag aften ønskede at komme ind på en restaurant i København, men blev afvist med den begrundelse, at mænd ikke efter kl. 22 måtte være iført jeans, når de kom på cafeen. Klageren overværede herefter at en kvinde iklædt jeans, der stod foran klageren i køen, blev lukket ind. På forespørgsel fra klageren om, hvorfor en kvinde iført jeans blev lukket ind, blev dette af dørmanden besvaret med, at kvinder gerne måtte være iført jeans på cafeen. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har nedlagt påstand om, at nævnet statuerer, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at nægte ham adgang til restauranten med den begrundelse, at han var iført jeans, når en kvinde iført jeans kunne få adgang til restauranten. ¬¬ Indklagede har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klageren har anført, det ikke i Danmark er tilladt at diskriminere på hverken køn, race eller religion. ¬¬ Indklagede har anført, at det er restaurationsejeren, der som udgangspunkt har ubetinget ret til at bestemme, hvilke mennesker man vil have ind i forretningen. Dette afgøres ud fra et forretningsmæssigt grundlag, der skaber et koncept for, hvorledes man anlægger adgangskriterierne, herunder krav til påklædningen, og det er dørmændenes og sikkerhedsmedarbejdernes opgave ud fra dette koncept at sortere gæsterne ved indgangen. ¬¬En del af konceptet går således ud på, at kundernes påklædning skal være af en vis standard, men det er i hvert enkelt tilfælde en vurderingssag. ¬¬ Nævnets bemærkninger og konklusion ¬I følge Ligestillingslovens § 19, kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingslovens § 2. ¬¬Ifølge ligestillingslovens § 2, skal kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for erhvervsmæssig virksomhed. ¬¬Det er en grundlæggende social norm i vort samfund, at mænd og kvinder klæder sig forskelligt, og det er efter nævnets opfattelse almindeligt anerkendt, at der kan stilles forskellige krav til mænds og kvinders påklædning, f. eks. ved indgangen til en restaurant. Således er det formentlig almindeligt accepteret, at der kan stilles krav om, at en mand bærer slips for at få adgang til en restaurant, uden et tilsvarende adgangskrav gælder for kvinder. Der er ikke grundlag for at antage, at det har været hensigten med ligestillingslovens § 2, at ændre herpå. ¬¬Det er derfor Ligestillingsnævnets opfattelse, at det ikke er i strid med ligestillingslovens § 2, at en restaurationsindehaver opstiller krav til gæsternes påklædning, selv om disse krav ikke er ens for mænd og kvinder, så længe der ikke er tale om, at kravene reelt udelukker det ene køn fra adgang til restauranten. Da der ikke er grundlag for at antage, at dette skulle være tilfældet i det foreliggende tilfælde, ¬¬¬ bestemmes: ¬¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬ <J.nr. E. 2.1.0013>

Versioner

1. 2002-05-08