Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9777@2002-12-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. E. 2.3.0006 Forskellig aflønning af ansatte på to forskellige tjenestesteder under Forsvaret ikke i strid med ligelønsloven. Klageren (en medarbejderklub bestående af mænd under en faglig organisation) gjorde gældende, at en forskellig aflønning af de ansatte på deres eget tjenestested under Forsvaret A, og ansatte på et andet tjenestested - ligeledes under Forsvaret B, var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn. Ligestillingsnævnet fandt, at forskellen i aflønning ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Medlemmer: ¬Niels Waage (formand) ¬Ruth Nielsen ¬Pia Deleuran ¬¬¬ Indledning ¬Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en lønforskel mellem specialarbejdere på tjenestested A og arbejdere, der gør tjeneste på en anden af indklagedes arbejdspladser, tjenestested B, er stridende mod ligelønsloven. ¬¬Klagerne har tidligere rettet henvendelse til deres faglige forbund vedrørende spørgsmålet, men ved skrivelse af 28. september 1994, meddelte forbundet, at man ikke ønskede at rejse nogen sag herom. ¬¬Klagerne rettede endvidere ved brev af 25. marts 1996 henvendelse til det daværende ligestillingsråd med anmodning om en vurdering af, om det rejste spørgsmål var omfattet af ligelønslovens § 1, men rådet meddelte ved skrivelse af 8. august 1996 efter en nærmere vurdering, at det rejste spørgsmål faldt uden for rådets kompetenceområde. ¬¬ Sagsfremstilling ¬Klagerne, der er mandlige specialarbejdere ved tjenestested A, føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med aflønningen. ¬¬Klagerne har oplyst, at medlemmer af deres faglige forbund, der er beskæftiget på tjenestested A, har en lavere løn end de arbejdere, der er beskæftiget ved tjenestested B, hvor der er ansat både mænd (organiseret i klagernes forbund) og kvinder (organiseret i et andet forbund). ¬¬Indklagede har oplyst, at der ved tjenestested A er ansat 95 mænd og 2 kvinder, alle specialarbejdere. Ved tjenestested B er der 31 mænd og 1 kvinde ansat som specialarbejdere, og herudover er der ansat 23 kvindelige industriarbejdere. ¬¬ Parternes påstande ¬ Klagerne har nedlagt påstand om at Ligestillingsnævnet statuerer, at der foreligger en overtrædelse af ligelønsloven, og at der tilkendes dem en godtgørelse i den anledning. ¬¬ Indklagede har anført, at der ikke foreligger forskelsbehandling på grund af køn. ¬¬ Parternes argumenter ¬ Klagerne har anført, at der er tale om en overtrædelse af ligelønsloven, idet arbejderne på de to tjenestesteder i årtier havde haft sammenlignelige arbejdsopgaver og funktioner. Indtil 1. april 1992 var således alle specialarbejdere og kvindelige arbejdere ved indklagede ansat under samme overenskomst. Herefter kom de under en fællesoverenskomst med tilhørende organisationsaftaler, en for specialarbejderne og en for faglærte og kvindelige specialarbejdere. For at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder på tjenestested B valgte indklagede og klagernes forbund at skabe ulig løn blandt de specialarbejdere, der indtil da var aflønnet med fælles løn. Lønforskellen på slutløn udgør pr. 1. april 2001 årligt kr. 5.927,76. Med "ny løn" vil forskellen på basislønnen udgøre kr. 9.200 årligt. ¬¬ Indklagede har anført, at årsagen til, at medlemmerne af klagernes forbund på tjenestested A aflønnes lavere end medlemmerne af det andet forbund på tjenestested B er, at der ikke er tale om arbejde, der kan tillægges samme værdi, og i øvrigt, at der er tale om to forskellige overenskomster for to forskellige personalegrupper. Det bestrides ikke, at der er forskel på lønniveauet for de to tjenestesteder, men denne forskel gælder både for mandlige og kvindelige ansatte. Lønforskellen skyldes, at arbejdsopgaver og -forhold ved tjenestested B er af en anden karakter og kræver større specialisering, end det er tilfældet på tjenestested A. ¬¬Denne lønforskel har eksisteret gennem en årrække, og er også opretholdt efter de seneste overenskomstforhandlinger for 2002-2005, netop på grund af de særlige arbejdsopgaver og -forhold ved tjenestested B. ¬¬Det ikke er ualmindeligt, at der er forskelligt lønniveau på forskellige tjenestesteder inden for samme overenskomst, når forskellige arbejdsopgaver og -forhold tilsiger det. ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed, at der er tale om to forskellige overenskomster, ikke er en lovlig begrundelse for forskellig aflønning af kvinder og mænd. ¬Efter begge parters oplysninger lægges det til grund, at den lønforskel, der er omhandlet i sagen, angår på den ene side de mandlige medlemmer af klagernes forbund ved tjenestested A og på den anden side de ansatte ved tjenestested B, der omfatter såvel mandlige som kvindelige medarbejdere. Uanset hvad der måtte være den historiske årsag til denne lønforskel finder Ligestillingsnævnet derfor ikke, at den omhandlede lønforskel beror på de enkelte medarbejderes køn, og der ses således hverken at foreligge nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Nævnet finder herefter ikke, at nogen bestemmelse i ligelønsloven er overtrådt, hvorfor ¬¬ bestemmes: ¬¬Klagen tages ikke til følge. ¬¬ <J.nr. E. 2.3.0006>

Versioner

1. 2002-12-09