Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2002 IV
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9781@2002-01-01/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 7 fra ÅB 2002 IV
Resumé Fra ÅB 2002: Det er under alle omstændigheder en betingelse for nævnets udbetaling af erstatning og godtgørelse, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven. Offererstatningslovens § 7, stk. 1, medfører, at erstatning alligevel ikke kan udbetales fra nævnet, hvis skaden dækkes fra anden side, f.eks. i form af sociale ydelser, løn under sygdom, forsikringer m.m. For skader, der indtræder den 1. januar 2002 og senere, jf. lov nr. 463 af 7. juni 2001 om ændring af erstatningsansvarsloven og offererstatningsloven m.v. (betænkning nr. 1383/2000), gælder – som også anført ovenfor under pkt. 1 – herefter om fradrag i erstatning den nu således affattede bestemmelse i offererstatningslovens § 7, stk. 1: ”Erstatning ydes ikke i det omfang, skaden godtgøres af skadevolderen eller dækkes af forsikringsydelser eller andre ydelser, der har karakter af virkelig skadeserstatning.” Efter den hidtidige affattelse af § 7, stk. 1, var erstatningen fra staten subsidiær i forhold til al anden kompensation, som den skadelidte eller de efterladte måtte opnå i anledning af skaden, herunder sociale ydelser og pensions- og forsikringsydelser af enhver art. Formålet med den nu indførte ændring er at fastslå, at sådan kompensation ikke skal fradrages i erstatningen i videre omfang, end hvad der følger af erstatningsansvarsloven. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at der samtidig er sket en konsekvensændring af offererstatningslovens § 18, stk. 2, om, i hvilket omfang der kan kræves tilbagebetaling af erstatning udbetalt af nævnet. Nævnet har i sin sagsbehandling undertiden fundet grundlag for at udsætte behandlingen af krav om erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén, fordi nævnet har fundet det rettest at afvente en afklaring af skadelidtes erhvervs- og pensionsmæssige forhold, jf. herved offererstatningslovens § 7, stk. 1.
I årsberetningen for 2001, pkt. 6.7, side 16, blev omtalt sagen, (N.j.nr. 202/1993), om en skadelidt, der havde fået tilkendt mellemste førtidspension, og hvor Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet skadelidtes méngrad til 25 % og erhvervsevnetabsprocenten til 65. Skadelidte havde været udsat for såvel et overfald som en ulykke, og Arbejdsskadestyrelsen fordelte de udmålte procenter med halvdelen til hver af de 2 episoder. På denne baggrund fandt nævnet vedrørende den ansøgte erstatning for erhvervsevnetab, at halvdelen af den kapitaliserede værdi af pensionsydelserne – grundbeløb og pensionstillæg – skulle fratrækkes i erstatningen for tab af erhvervsevne.