Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2002
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9783@2002-02-06/da
Indhold
Konkrete afgørelser vedr. § 1, stk. 1 fra ÅB 2002
Resumé Fra ÅB 2002: Efter offererstatningslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for, at staten kan betale erstatning og godtgørelse efter loven, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven.Hvis der foreligger en strafbar handling efter § 1, stk. 1, betales erstatning efter loven, selv om skadevolderen er ukendt eller ikke kan findes, jf. lovens § 6. Skadelidte har ligeledes efter lovens § 6 krav på erstatning, selv om der foreligger subjektive straffrihedsgrunde i form af, at skadevolderen er under 15 år eller utilregnelig, jf. straffelovens §§ 15 og 16. De subjektive strafbarhedsbetingel-ser i øvrigt (forsæt eller eventuelt uagtsomhed) skal under alle omstændigheder være op-fyldt.Hvis der derimod foreligger en objektiv straffrihedsgrund, f.eks. nødværge eller nødret, jf. straffelovens §§ 13 og 14, eller samtykke, er der som udtrykkeligt anført i betænkning nr. 751/1975 om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, side 34 ikke tale om en strafbar handling i lovens forstand. Erstatning kan i disse tilfælde derfor ikke betales efter offererstat-ningsloven
Nævnet meddelte skadelidte afslag i sagen, (N.j.nr. 1806/2001) da det efter de oplysninger, som nævnet havde, ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at skaden var sket ved en overtræ-delse af straffeloven. En 57-årig kvinde, der ca. kl. 8.00 om morgenen en dag i september 1999 cyklede til arbejde (sko-le), kørte herunder ind i et 4-benet kryds. Hun havde til politirapporten forklaret, at hun havde på-kørt en fodgænger, der var trådt ud fra fortovskanten, hvorved hun var faldet af cyklen og havde slået baghovedet mod en kantsten med kraniebrud til følge. Hun havde i øvrigt ingen erindring om selve ulykken. Den pågældende fodgænger, der ved påkørslen var væltet omkuld på cykelstien, havde efterfølgende rejst sig op og forladt stedet. Et vidne havde til politirapporten forklaret, at hun i krydset havde stået ved samme fodgængerover-gang som nævnte fodgænger – blot lige overfor – og havde afventet grønt lys for fodgængere. Da der blev grønt lys, gik også nævnte fodgænger ud. I det samme så vidnet, at skadelidte kom kørende ude i krydset. Skadelidte, der således kom fra nævnte fodgængers venstre side, forsøgte forgæves at undgå påkørslen. Nævnet henviste ved det meddelte afslag til, at det fremgik af vidneforklaringen, at skadelidte som cyklist havde påkørt en fodgænger, der var trådt ud for grønt lys i et fodgængerfelt. Nævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at fodgængeren ved sin adfærd ville kunne straffes for overtræ-delse af straffelovens § 249 eller i øvrigt for overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven.