Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9801@2002-02-18/da

Indhold

1. Indledning

Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC) har på vegne af Babar Baig som næstformand for Idara Minhaj ul Quran klaget til Pressenævnet, idet Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle og en berigtigelse i anledning af et indslag i TV-Avisen den 17. maj 2001.

Af indslaget fremgik følgende:

Studievært : "Flere unge nydanskere arbejder målbevidst på at blive opstillet for de politiske partier. Samtidig er de medlemmer af en muslimsk bevægelse fra Pakistan. Og det rejser spørgsmålet om, hvilke mål de reelt forfølger."

Derefter klippes til billeder af bedende muslimer og muslimske børn, hvortil er knyttet følgende speak:

Speak : "Minhaj ul Quran-bevægelsens danske hovedsæde ligger i Valby i København. Her undervises små og store børn i koranen og herfra udsendes bl.a. et tv-program og en månedsavis."

Derefter klippes til et interview med Anders Thomsen, amtsformand i København for Det Radikale Venstre.

Anders Thomsen : "Umiddelbart ser det jo meget tilforladeligt ud, men når man graver lidt dybere ned, så virker det som om, at der måske er nogle lidt mere religiøse, fundamentalistiske strømninger i det, der gør, at det måske ikke lige er Det Radikale Venstres kop te".

Derefter klippes til billeder af et par formiddagsblades overskrifter, hvoraf det blandt andet fremgår: "Radikale frygter kup" og "Radikale infiltreres af islamiske fundamentalister". Følgende speak kører henover billederne:

Speak : "Flere af de unge politikere med især pakistansk baggrund blev for nyligt anklaget for at infiltrere flere politiske partier. Især Det Radikale Venstre. Nu har de radikale undersøgt Minhaj-bevægelsen nærmere og stempler den islamisk fundamentalistisk."

Derefter klippes til et interview med Babar Baig.

Babar Baig : "De her, hvad skal man sige, påstande, der er kommet, det kan jeg kun tage afstand fra, for sådan forholder tingene sig ikke. De medlemmer, som jeg repræsenterer, er hovedsageligt opvokset i Danmark med demokratiske idealer, og det går vi ind for 110 %."

Derefter klippes til et billede af indgangen til Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby, hvortil er knyttet følgende speak:

Speak : "Lyder det fra Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby. Den, som bevægelsen i øvrigt, har stærke bånd til hovedsædet i Pakistan, og dens politiske parti."

Derefter klippes tilbage til interviewet med Babar Baig.

BB : "Det har ikke nogen relevans. Altså Minhaj er en velfærdsorganisation, der arbejder for at skabe bedre forhold i Pakistan.

Interviewer : Men det er også et politisk parti i Pakistan, så er det vel også vigtigt, at man fortæller om, når man stiller op i et andet politisk parti, er det ikke?

BB : Jo, det er et demokratisk, politisk parti, og det er vigtigt at understrege. Men altså igen, det har ikke nogen relevans, for det er de samme målsætninger, som begge partier stræber efter."

Derefter klippes til en række arkivbilleder af bl.a. Mona Sheikh.

Speak : "En af de unge politikere, Mona Sheikh, forlod CD og søger nu opstilling som folketingskandidat for de radikale på Nørrebro. Hun er medlem af Minhajs kvindeafdeling, Womens League."

Derefter klippes til interviewet med Anders Thomsen.

AT : "Overordnet set, så har vi fået indtryk af en meget velorganiseret bevægelse, der er udbredt på verdensplan. Og som måske ikke fortæller hele sandheden om dem selv".

Derefter klippes til studieværten.

Studievært : "De nye oplysninger får ingen umiddelbare følger. De radikales formand i hovedstaden mener, at det afgørende er at få alt frem i lyset, så ingen føler sig snydt efter et valg. Men lad os se på, hvad det er for en bevægelse, der altså aktivt arbejder på at placere sine medlemmer på centrale poster i dansk politik."

Derefter klippes til billeder af en åben moské med bedende mennesker.

Speak : " Minhaj ul Quran-bevægelsen, eller Koranens Vej, har hjemme i Pakistan. Der bor stifteren Tahir-ul-Qadri, og derfra flyder hans guddommelige indsigt og vejledninger til 70-80 afdelinger af bevægelsen verden over. Den blev grundlagt i 1980 og fik i 1986 sin første filial uden for Pakistan, i Danmark."

Derefter klippes til et interview med journalist ved DR s Indvandrerredaktion Naser Malik.

Naser Malik : "Hvis man kigger på deres tidsskrifter, så er det, at de vil gerne have Islam over hele verden, og Danmark er jo en del af verden."

Derefter klippes til billeder af bevægelsens danske hovedsæde efterfulgt af billeder af et organisationsdiagram.

Speak : "I Danmark har bevægelsen hovedsæde i Valby, afdelinger på Amager og i Odense, og tæller ca. 1200 medlemmer. De er velorganiserede og har foruden ungdomsorganisationer en række aktiviteter. Ikke mindst indsamling af penge; penge der bl.a. sendes til Pakistan og til bevægelsens parti der."

Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.

Interviewer : "Det er ikke noget, som man skal oplyse om, når man lader sig stille op og bliver meldt ind i et politisk parti?

BB : Nej, det vil jeg bestemt ikke mene, fordi der er jo tale om et demokratisk parti. Jeg ku´ forstå, hvis det virkelig var en fundamentalistisk bevægelse eller fanatisk militær bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her påstande er fuldstændig usande."

Derefter klippes til et interview med Jørgen Bæk Simonsen, forsker ved Carsten Niebuhr-instituttet.

Jørgen Bæk Simonsen : "Hvis man er aktiv muslim og overbevist muslim, så bliver det, at man er aktiv og overbevist muslim en del af den måde, man præsenterer sig selv på, og så må man stå ansigt til ansigt med de spørgsmål, dårlige eller gode, som det forhold, at man er muslim, afstedkommer."

Derefter klippes til interviewet med Naser Malik.

Speak : " Naser Malik er pakistaner og muslim, men har ikke forbindelse til Minhaj. Han har boet i Danmark i 25 år og arbejder på DR s Indvandrerredaktion.

NM : De vil gerne have Islam som nummer et, under alle omstændigheder, de vil have Islam over hele jorden.

Interviewer : Men det er ikke det de siger, når de optræder i dansk politik.

NM : Nej, det siger de ikke."

Mens der vises billeder af bedende muslimer, høres følgende speak.:

Speak : "TV-Avisen har også talt med pakistanere, der er medlemmer af bevægelsen. De tør ikke stå frem på tv af frygt for problemer, men de fortæller samstemmende, at Minhaj ul Quran-bevægelsen har to ansigter. Ét udadtil, hvor budskabet er fred, demokrati og menneskerettigheder og så ét kun medlemmerne kender, at målet er islamisk overherredømme, politisk og økonomisk, åndeligt og kulturelt. Men det vil de aldrig indrømme, man kan ikke stole på dem, mener Naser Malik.

NM : Med meget sikkerhed, det vil jeg sige: nej. Det kan man ikke. I hvert fald ikke her i Danmark."

Derefter klippes på ny til billeder af bedende muslimer.

Speak : "Medlemmer af bevægelsen fortæller, at man i starten blot deltager i fredagsbønnen i Valby. Men vinder man bevægelsens tillid, inviteres der til video-aftener med det religiøse overhovede fra Pakistan. Videoer, der er kopieret igen og igen, men hvor budskabet er klart nok."

Derefter vises et billede af en tv-skærm, hvor Muhammad Tahir-ul-Qadri taler på arabisk. Billedet er tekstet således:

"Denne revolution kræver, at vi ofrer alt, hvad vi har. Vores mål kan ikke nås, uden at vi ofrer blod."

Derefter klippes til billeder af et bibliotek med skrifter og bøger på arabisk.

Speak : "I bevægelsens mange bøger og skrifter kan man læse, hvordan den hylder Irans afdøde ayatollah Khomeni og støtter Talebanstyret i Afghanistan. Det er den bevægelse, de unge politikere har undladt at fortælle deres nye partier om."

Derefter klippes til interviewet med Jørgen Bæk Simonsen.

JBS : "Jeg vil betragte det som intet mindre end en politisk brøler og gøre den slags ting, fordi al erfaring siger os jo, at dem, der forsøger at skjule noget om sig selv over for andre, de bliver altid bragt i en situation, hvor det bare bliver en stor byrde for dem selv."

Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.

Interviewer : "Du er selv medlem af Det Radikale Venstre. Har du fortalt om dit medlemskab af Minhaj?

BB : Nej, det har jeg ikke, for det har ingen relevans i denne her sammenhæng. Det forhold, jeg har til Minhaj eller til pølsemanden ned på hjørnet, har i og for sig ikke noget med denne her sag at gøre."

Derefter klippes tilbage til studiet.

Studievært : " Mona Sheikh, du er medlem af en underorganisation af Minhaj, som arbejder for muslimsk overherredømme, og så er du også medlem af Det Radikale Venstre. Hvordan harmonerer de to ting?

MS : Jeg er ikke medlem af nogen bevægelse, der arbejder for et muslimsk herredømme.

Studievært : Du er medlem af Womens Youth League, som er en underorganisation af Minhaj?

MS : Ja, men der, altså, det her med, at man arbejder for et muslimsk overherredømme, det vil jeg gerne se dokumenteret et eller andet sted.

Studievært : Jamen, det står der jo rent faktisk på hjemmesiden, hvis man går ind på den amerikanske hjemmeside, som der henvises til jo, det gør der.

MS : Nej, på hovedhjemmesiden står der, at bevægelsen arbejder for indførelsen af demokrati, menneskerettigheder og bekæmpelsen af analfabetisme i Pakistan og uddannelsesmæssig infrastruktur. Altså det kan godt være, at der er en masse teoretiske opspind .

Studievært : Nej, det er der ikke, for der står rent faktisk på den amerikanske hjemmeside, som der henvises til mange andre steder fra, står der, at den arbejder for at genoprette den islamiske tros overherredømme over andre ideologier. Det står der rent faktisk.

MS : I hvilken kontekst?

Studievært : Det står som målsætning på hjemmesiden.

MS : Altså, en ting er, at der er en erklæret ideologisk dagsorden for en bevægelse i Pakistan. En anden ting er, at jeg er medlem af en afdeling, der hedder Womens Youth League, som arbejder i en dansk kontekst og holder foredrag og arbejder for den kryds- kulturelle dialog og forståelse, og jeg kan ikke se, at mit medlemskab i en muslimsk ungdomsforening, som har arbejdet de sidste 5-10 år i Danmark jamen, du bliver nødt til at høre på det her. Altså mit politiske medlemskab, mit politiske engagement, det har jeg i og med, at jeg er medborger i et dansk samfund, et dansk samfund, som jeg føler ansvar for. Min muslimske religion, og min tilknytning til Womens Youth League, det er en helt anden side af sagen. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er medlem af Womens Youth League, da jeg stiller op for Det Radikale Venstre, som desuden ikke er noget, som foreningen har skubbet mig til eller noget som helst.

Studievært : Men det er stadigvæk en underorganisation, som man må gå ud fra har samme politik som hovedorganisationen.

MS : Altså, det er ikke en politisk organisation. Womens Youth League er ikke en politisk organisation. Der er et politisk parti i Pakistan, ja, men det har intet med den organisation, som jeg er medlem af, at gøre.

Studievært : Men lederen af Minhaj-bevægelsen er den samme, som er stifter af det politiske parti også, og du er medlem af en underafdeling. Man må gå ud fra, at politikken og formålene er nogenlunde de samme.

MS : Altså, man må ikke gå ud fra noget som helst, man skal vide det. Altså, en ting er et politisk parti, som er baseret på nogle politiske principper, ja. Jeg er ikke medlem af noget politisk parti i Pakistan. Jeg er medborger i det danske samfund, og jeg er medlem af et dansk politisk parti, og derfor altså jeg forstår ikke, hvorfor I al den her mistænkeliggørelse .

Studievært : Vi prøver ikke at mistænkeliggøre. Vi stiller spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem underorganisationen, som må stå for den samme politik som hovedbevægelsen, for ellers er den formentligt ikke en underorganisation.

MS : Altså, det er en paraplyorganisation, ikke. Minhaj ul Quran er en paraplyorganisation, og der er et politisk parti, der arbejder for indførelsen af nogle politiske principper i Pakistan, som menneskerettigheder, som bekæmpelse af analfabetisme og demokrati o.s.v., mens Womens Youth League er en muslimsk ungdomsorganisation, som arbejder i en dansk kontekst, og man er da nødt til at fokusere på hvilke initiativer, den forening i Danmark har taget, fordi, at mit medlemskab af Det Radikale Venstre må bero på, nå men, altså hvilken kontekst har jeg arbejdet i, og hvad har jeg lavet for et stykke arbejde, som skulle være i modstrid med radikale principper. Når jeg stiller op for Det Radikale Venstre, så har jeg noget tid til at redegøre for hvad der er mine tilhørsforhold .

Studievært : Er det ikke svært at forstå, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en ungdomsorganisation og dens moderorganisation?

MS : Det siger jeg heller ikke, der ikke er. Jeg siger, at det politiske parti er en ting .

Studievært : Men lederen af det politiske parti og bevægelsen er jo den samme.

MS : Jamen, han fungerer jo ikke i Danmark. Altså i Danmark har vi en forening, som har nogle vedtægter og sine egne formålsbeskrivelser, og det har intet med mit medlemskab og gøre i Det Radikale Venstre, og det jeg ønsker at påpege er, at når jeg stiller op for et radikalt parti, så er det fordi, at mine holdninger, som jeg identificerer dem, falder sammen med Det Radikales Venstres holdninger. Den kreds kan så vælge mig eller vælge at fravælge mig, og jeg har de fem minutter til at redegøre for det, som jeg vil, og der er ikke noget hemmeligt ved, at jeg er medlem af en muslimsk ungdomsorganisation.

Studievært : Jeg bliver nødt til at stoppe dig her. Tiden er gået. Tak skal du have, fordi du kom.

MS : Selv tak."

Ved brev af 21. maj 2001 anmodede Babar Baig som næstformand i Idara Minhaj ul Quran om genmæle på en række punkter.

Ved brev af 29. maj 2001 afviste Danmarks Radio at bringe et genmæle.

Klageren har anført, at man ønsker et genmæle vedrørende organisationens ( Minjah ul Quran) forhold til Taleban-militsen og berigtigelse over for den urigtige oplysning, at organisationen aktivt arbejder for at placere sine medlemmer på centrale poster i dansk politik.

Klageren har nærmere anført, at DR har fremstillet Koranens Vej ( Minhaj ul Quran) som om, at organisationen støtter og hylder Taliban-militsen i Afghanistan.

Klageren har påpeget, at DR har været i besiddelse af følgende oplysninger om Koranens Vej og grundlæggeren Tahir-ul-Quadris forhold til Taleban-militsen:

- Et citat fra en artikel i et blad, "Western Views", skrevet af en canadier. Klager har over for DR oplyst, at forfatteren til artiklen ikke er tilknyttet Koranens Vej. I citatet opfordres Vesten til at anerkende Afghanistans reelle styre for derved at hindre en russisk besættelse og bekæmpe opiumshandlen. Klager påpeger, at forfatteren i øvrigt har beskrevet Taleban-militsen som "fierce" - dvs. modbydelig eller voldelig.

- Indlæg fra "i fjor" i "The Revival" - udgivet af Muslim Youth League i Storbritannien. Indlægget er "et glødende forsvar for Taleban-bevægelsen".

- En artikel fra The Daily News i Pakistan, som blev sendt til DR som en e-mail med et link. I artiklen citeres grundlæggeren Tahir-ul-Qadri bl.a. for at udtale, at han udelukker enhver mulighed for en talebanisering af Pakistan, og at der i Islam ikke findes tvang m.h.t. religion, og at denne religion aldrig er spredt ved hjælp af sværdet.

- En klage fra udenrigsordføreren for Koranens Vej i Pakistan til Udenrigsministeriet, hvori det anføres, at grundlæggeren altid har afvist bl.a. Talebans islamiske modelstat, og at Koranens Vej ofte i Pakistan er blevet citeret for at udtrykke sig kritisk over for Taleban.

- Endelig har en DR-journalist i Pakistan interviewet flere forskellige offentlige personer. Ifølge udenrigsordføreren var der ingen af dem, der underbygger DR s teori om organisationens støtte til Taleban - eller at den skulle være ekstremistisk.

Klageren har anført, at der på baggrund af disse kilder ikke er tvivl om, at Koranens Vej og grundlæggeren Tahir-ul-Qaudri tager afstand fra Talebans metoder og ekstremisme. Den eneste oplysninger, der peger i modsat retning er indlægget i "The Revival", der udgives af en lokal, britisk underorganisation af Koranens Vej.

Klageren har påpeget, at f.s.v.a. artiklen i "Western Views" har DR ikke gjort opmærksom på, at der er tale om et læserbrev. Samtidig har DR valgt at bringe oplysningerne på en måde, der får Koranens Vej til at fremstå som Taleban-støtter med fordækte motiver.

Klageren videre anført, at DR ikke har bragt nogen af de udsagn, hvor Tahir-ul-Qadri kritiserer Taleban og end ikke henvist til avisklippet fra The Daily News, som anses for en troværdig kilde. Samtidigt sætter DR lighedstegn mellem Eric Margolis´ opfordring til samarbejde med Afghanistans Taleban-milits og Koranens Vejs holdning til militsen. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. DR´s belysning af Tahir-ul-Qadri og Koranens Vejs forhold til Taleban kan i bedste fald siges at være yderst selektiv og i værste fald manipulerende. Den giver på ingen måde et fyldestgørende billede af virkeligheden. I øvrigt mener klager, at DR må have manglet relevante eksterne kilder, når man bruger Naser Malik. Pågældende anses ikke at være muslim, men tilhører Ahmediya-bevægelsen, som alt andet lige vil modarbejde andre muslimer.

Klageren har i den forbindelse anført, at de presseetiske regler er tilsidesat for så vidt angår manglende kontrol af, om de oplysninger, der gives er korrekte, navnlig i forhold til brugen af Eric Margolis´ artikel og afvisningen af at bruge artiklen fra Daily News den 17. maj 2001. Desuden har DR ikke udvist kritik over for de kilder, der kan være farvet af personlige interesser eller skadegørende hensigt.

Klageren har endvidere anført, at DR ikke har anført, hvilke kilder der hentydes til med henvisningen til "bevægelsens mange bøger og tidsskrifter", ligesom klager ikke har set beviser for Minhaj ul Qurans forbindelse til Umer Mullah, eller at organisationen skulle have deltaget ved en konference i Lahore om forholdet mellem Taleban og det pakistanske samfund. Det er i øvrigt ukorrekt, at klagers holdning til Taleban er medtaget i indslaget, henset til at klager flere gange under interviewet understregede, at Minhaj ul Qaran er den eneste politiske organisation i Pakistan, som ikke støtter Taleban, og som aktivt taler imod Talebanstyret. Denne del af interviewet blev imidlertid ikke bragt i forbindelse med indslaget den 17. maj 2001.

Klageren har yderligere anført, at det er tankevækkende, at DR efter at have citeret fra Pressenævnets årsberetning for 1997, hvorefter man ikke har krav på genmæle, hvis oplysningerne er overdrevne m.m herefter bruger syv sider på at forsvare sig. Samtidig indrømmer man, at oplysninger brugt i denne sammenhæng er overdrevne og på anden måde ikke fuldt korrekte. I øvrigt er lederen af DRC blevet ringet op af tre journalister fra DR, som personligt har undskyldt udsendelsen den 17. maj 2001. De har samtidig tilkendegivet, at der er en stor splittelse hos DR netop på grund af denne sag.

Klager har i øvrigt noteret sig, at DR har valgt at redigere DR on-line, så det nu klart fremgår, at Tahir-ul-Qadri ikke støtter Talebanstyret, og at citatet, som opfordrer til samarbejde med Taleban stammer fra journalisten Eric Margolis, som ikke er medlem af Koranens Vej. Det ser klager som udtryk for, at DR erkender, at fremstillingen af netop det emne fremstod stærkt fordrejet.

Klageren har med hensyn til spørgsmålet om infiltrering af politiske partier oplyst, at hovedhistorien den 17. maj 2001 er, at nogle personer, som fornylig har meldt sig ind i politiske partier og søgt opstilling til Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation m.v., har tilknytning til Koranens Vej (eller underorganisationer), og TV-avisen mener, at det rejser spørgsmålet om, hvilke mål de reelt forfølger. Studieværten indleder derpå et indslag om Koranens vej på følgende måde: "Lad os se nærmere på den bevægelse, der altså aktivt arbejder for at placere deres medlemmer på centrale poster i dansk politik". Fra at være en anklage er det blevet til et faktum i DR, hvorved det ikke er muligt for seeren at vide, hvad der er en kommentar, og hvad der er den faktiske oplysning.

Klageren har anført, at historien om infiltrering af Det Radikale Venstre ikke er underbygget, og det fremgår alene af det af DR over for nævnet anførte, at nogle ikke nærmere angivne "kilder" har sagt, at Minhaj bevidst opstiller kandidater. Denne påstand kan der kun tages afstand fra. De tre kandidater har på egen hånd søgt indflydelse uafhængigt af hinanden. Der er ikke på noget tidspunkt blevet snakket om at opstille kandidater på bestyrelsesmøder i Minhaj eller andre steder. DR har ikke nogen dokumentation for denne påstand, og desuden har DR undladt at spørge de tre kandidater direkte, om de er blevet opfordret af organisationen til at stille op for partiet. Hvis Babar Baig var blevet stillet dette spørgsmål forud for udsendelsen den 17. maj 2001, ville det have givet ham en mulighed for at gendrive denne påstand. Det forhold, at Babar Baig har haft adgang til at udtale sig i medierne efter den 17. maj 2001, ændrer ikke på det forhold, at der dermed er begået en alvorlig overtrædelse af de presseetiske regler før og under udsendelsen den 17. maj 2001.

Klageren har endelig anført, at det forhold, at man har inviteret et andet medlem af Det Radikale Venstre Mona Sheikh i studiet under udsendelsen, ikke lever op til princippet om, at angreb og svar bør bringes i sammenhæng. Det bemærkes, at "angrebet" i denne sag er rettet mod Minhaj, der som oven for nævnt både beskyldes for fundamentalisme og for at "plante" sine tilhængere i et dansk politisk parti. Mona Sheikh er ikke medlem af Minhaj, og hun har under ingen omstændigheder kunne tale på vegne af Minhaj under udsendelsen den 17. maj 2001. Da der således ikke har været inviteret en repræsentant for Minhaj og da spørgsmålet ikke blev rejst over for Babar Baig før udsendelsen var organisationen uden mulighed for at svare på angrebet i sammenhæng med dets fremsættelse i udsendelsen den 17. maj 2001.

DR har oplyst, at TV-avisen i dagene fra den 17. maj til den 28. maj 2001 bragte en række indslag, som havde afsæt i den trykte presses historier om flere unge nyudsprungne radikales hurtige vej til en politisk plads som folketings- eller byrådskandidat. Indslagene omhandler det centrale spørgsmål, om man kan være medlem af en dansk underorganisation til en international bevægelse som Koranens Vej, der set med danske øjne har en fundamentalistisk ideologi, og samtidig være medlem af Det Radikale Venstre. Når potentielle folketingskandidater for Det Radikale Venstre tilhører en religiøs bevægelse, hvis leder der er i dag er meget aktiv både som politiker, skribent og åndelig leder af det verdensomspændende net af organisationer under Minhaj ul Quran offentligt bekender sig til grundlæggende muslimske fundamentaliske holdninger, må margin for dækning og omtale være meget vid. Det er klassisk journalistik at sammenholde politikeres handlinger med den ideologi, de repræsenterer.

DR har anført, at Minha j ul Qurans holdninger til Talebanstyret tilsyneladende er et spørgsmål om, hvem man spørger om hvad i organisationen. TV-avisen har i sin research undersøgt en række hjemmesider verden over. Med den afstandtagen, den danske organisation tager til Talebanstyret, sammenholdt med diverse holdninger, der kommer til udtryk på bevægelsens hjemmesider i andre lande, er der berettiget tvivl om organisationens holdninger til Talebanstyret. Kilder, som TV-avisen har fundet pålidelige, men som på grund af deres tilknytning til det muslimske samfund ikke ønsker at stå frem, har oplyst, at næsten alle religiøse partier og organisationer i Pakistan bortset fra Shia-muslimerne, men inklusive Minhaj ul Quran, støtter Taleban. Umer Mullah og hans regering har brugt Taleban som rollemodel, og Taleban-bevægelsens ledere har efter invitation fra Umer Mullah deltaget i en konference i Lahore om forholdet mellem Taleban og det pakistanske samfund. Støtten til Taleban er et kontroversielt spørgsmål i den vestlige verden. Af den grund fremgår støtten ikke af de tilgængelige hjemmesider, men den er helt åben og utilsløret i Pakistan, fortæller kilderne.

DR har videre anført, at TV-Avisen har foretaget en grundig research, hvor det dels via hjemmesider, tidsskrifter og interviews er dokumenteret, at Idara Minhaj ul Quran og Womens Youth League er underorganisationer under Minhaj ul Quran, dels er dokumenteret, at Minhaj ul Quran står for en række holdninger og målsætninger, der er i direkte strid med Det Radikale Venstre´s.

DR har i den forbindelse anført, at oplysningerne er kontrolleret så langt, det var muligt. Klagers holdning er medtaget, ligesom det på DR-online præcist er anført, hvilke kilder der er anvendt. På online starter omtalen netop med oplysningen om, at stifteren og lederen af såvel det politiske parti som den religiøse bevægelse flere gange har kritiseret Taleban i Afghanistan.

Med hensyn til anvendelsen af de enkelte kilder har DR anført, at man har tilrettet DR-online, således at der nu gøres opmærksom på, at Eric Margolis ikke er medlem af Min haj ul Quran. I "Revival", der er det britiske Minhaj ul Qurans blad, fremgik i fjor følgende: "The Taliban Goverment is the only Muslim Goverment in the world whose leaders are sincere to establish Shariah". Artiklen munder ud i denne opfordring: "An appeal goes out to the Muslims all over the world to come to assistance of there brothers and sisters in Afghanistan generally, and the Taliban specifically". Det fremgår ikke i øvrigt af artiklen i "Revival", at der som af klager anført er tale om et læserbrev. Artiklen i The Daily News indeholder en realpolitisk analyse, hvis holdning f.eks. kommer til udtryk indledningsvis på hjemmesiden. Oplysningen er endvidere nu medtaget på DR-online. DR har endelig henvist til, at DR har fuld redigeringsret for så vidt angår de interviews, som DR lavede i Pakistan.

DR har særligt med hensyn til anvendelsen af Naser Malik i indslaget anført, at DR ofte anvender politiske kommentatorer som led i reportagedækning. Personer, der arbejder professionelt indenfor et bestemt område opnår en omfattende viden og erfaring inden for det pågældende område. Den konkrete anvendelse af Naser Malik er i overensstemmelse hermed. I øvrigt fik Babar Baig i indslaget lejlighed til at svare på Naser Malik udtalelser.

DR har yderligere anført, at såvel Babar Baig som andre potentielle kandidater har medvirket indtil flere gange i DR´s dækning af debatten i perioden 17.-28. maj 2001. F.eks. udtaler Babar Baig i indslaget den 17. maj 2001 følgende på spørgsmålet om oplysninger, om pengeoverførsler burde have været oplyst: "Nej, det er det ikke. Der er jo tale om en demokratisk bevægelse. Jeg kunne forstå, hvis det virkelig var en fundamentalistisk bevægelse eller en fanatisk militær bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her påstande er fuldstændig usande ". Herudover fik Mona Sheikh, der er medlem af en af Minhaj ul Qurans underorganisationer, nemlig Womens Youth League, og dermed tilsluttet Minhaj, i et langt studieinterview lejlighed til at svare på spørgsmål om sine egne holdninger i forhold til Minhaj. Det er i øvrigt DR´s opfattelse, at der bør ske en vurdering af indslagene set som en helhed og ikke kun af et enkeltstående indslag.

DR har desuden anført, at speaken, der lyder "lad os se på, hvad det er for en bevægelse, der altså aktivt arbejder på at få placeret sine medlemmer på centrale poster " skal ses som en samlet enhed og citatet skal ikke bedømmes isoleret fra konteksten.

DR har i den forbindelse gjort gældende, at DR´s oplysninger er fremkommet blandt andet fra et tidligere medlem med indgående kendskab til Minhaj, som detaljeret har beskrevet den taktik og de overvejelser, som har ligget bag placeringen af de unge politiske kandidater i forskellige partier med henblik på hurtig indflydelse og kandidatopstilling. Kilden har fortalt, at målet og midlerne opstilling af kandidater og valg af partier, hvor chancerne var størst har været drøftet i Minhaj ul Qurans bestyrelse. Kilden til oplysningerne om de interne drøftelser i Minhajs ledelse er TV-avisen bekendt og må betragtes som troværdig.

DR har endvidere henvist Pressenævnets årsberetning for 1997, hvoraf det fremgår, at "man vil typisk heller ikke have krav på genmæle over for oplysninger, der er overdrevne eller på anden måde ikke fuldt ud korrekte, mens som dog indeholder en vis grad af rigtighed".

DR har sammenfattende anført, at man har handlet i overensstemmelse med god presseskik, ligesom det gøres gældende, at det, som der kræves genmæle over for, i nogen grad har karakter af vurderinger og meningstilkendegivelser, som ikke giver grundlag for genmæle. DR har ikke bragt faktuelt forkerte oplysninger, ligesom der er givet medlemmer af underorganisationer i Minhaj lejlighed til flere gange at komme til orde både i reportager og live i studiet.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klagen over artiklerne på DR-online ikke er fremsendt til Danmarks Radio inden 4 uger efter offentliggørelsen som anført i medieansvarslovens § 34, stk. 3. Nævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Nævnet bemærker videre, at nævnet på baggrund af udformningen af klagen af 27. juni 2001 til Pressenævnet alene har anset denne som en klage over DR s afvisning af at bringe et genmæle og en berigtigelse i forbindelse med indslaget i TV-Avisen den 17. maj 2001.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger endvidere af lovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle kan fremsættes af den, som oplysningerne vedrører.

Der fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige oplysninger skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Nævnet finder udfra de foreliggende oplysninger, at det ikke er godtgjort, at den i indslaget den 17. maj 2001 bragte oplysning om Minhaj ul Qurans støtte til Taleban-styret er utvivlsomt urigtig. Klager har derfor krav på genmæle på dette punkt.

Nævnet finder med hensyn til oplysningen om, at bevægelsen aktivt arbejder på at placere sine medlemmer på centrale poster i dansk politik, at der er her er tale om Danmarks Radios vurdering, som er baseret på den research, der er foretaget i forbindelse med udsendelsen, herunder interview med et tidligere medlem af den danske afdeling af organisationen. Nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved at afvise at berigtige denne oplysning.

Klager er berettiget til efter påkrav at få optaget følgende genmæle i Danmarks Radio, jf. medieansvarslovens § 39:

"Genmæle

TV-avisen bragte den 17. maj 2001 et indslag om unge muslimer, der samtidig med at være medlem af Minjah ul Quran eller en af bevægelsens underorganisationer ønskede at blive opstillet for Det Radikale Venstre.

I den forbindelse blev det oplyst, at Minhaj ul Quran-bevægelsen støtter Taleban-styret i Afghanistan. Dette er ikke korrekt.

Babar Baig, næstformand i den danske afdeling af Minhaj ul Quran."

Afsagt den 6. februar 2002.

Versioner

1. 2002-02-18