Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9802@2002-02-18/da

Indhold

1. Indledning

Institutionen "Midtpunktet" har ved dens leder Hidir Atay klaget til Pressenævnet over en udsendelse sendt på DR 1 den 23. maj 2001, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat.

Programmet "Pædagogisk roulette" handlede om, hvorledes børn og unge med problemer anbringes på institutioner uden for hjemmet. I udsendelsen besøger man "Midtpunktet" samt en anden institution "Bo Selv" i Glamsbjerg og i den forbindelse beskrives det, hvorledes de to institutioner anvender forskellige pædagogiske principper. I udsendelsen fremkommer en tidligere medarbejder, Dennis Sørensen, med en række kritiske udsagn om "Midtpunktet" og Hidir Atay. Herudover interviewes blandt andet tilsynsførende for Ribe Amt, Anne Jessen-Klixbüll og Hidir Atay.

Af programmet fremgik blandt andet følgende:

Speak : "Klokken er lidt over to en kold vinternat. På forsædet sidder lederen af et privat opholdssted sammen med en pædagog. På bagsædet sidder en af de drenge, som er anbragt på opholdsstedet. Bilen er på vej til en rasteplads 12 km fra Esbjerg. Men det ved drengen ikke. Han tror, at han skal i sommerhus. På rastepladsen bliver han smidt ud af bilen med besked om at gå eller løbe de 12 km hjem. Drengen er en af de 12.000 unge, som kommunerne hvert året anbringer uden for hjemmet. Løbeturen er bare ét eksempel på den konsekvenspædagogik, man bruger på opholdsstedet "Midtpunktet" i Esbjerg."

Derefter klippes til et interview med lederen af institutionen Hidir Atay.

Hidir Atay : "Han var naturligvis udmattet, men jeg vil ikke sige helt udmattet, fordi han havde faktisk til vores store overraskelse en god kondition".

Speak : "Mange ansatte har i tidens løb sagt fra over for den pædagogik, man bruger på "Midtpunktet"."

Derefter klippes til et interview med Dennis Sørensen.

Dennis Sørensen : "Jeg har hele tiden haft drømmen om at få lukket det sted. Jeg mener, at den måde, han driver "Midtpunktet" på, er totalt umulig og strider mod de pædagogiske principper, som vi bruger og kender i Danmark, og det menneskesyn vi har på hinanden i Danmark.

Speak : Det er Ribe Amt, der fører tilsyn med "Midtpunktets" pædagogiske linie."

Derefter klippes til et interview med den tilsynsførende for Ribe Amt, Anne Jessen-Klixbüll.

Anne Jessen-Klixbüll : "Jeg løfter øjenbrynene mange gange. Det er helt sikkert, men i de fleste tilfælde får vi snakket os til rette om det.

Speak : Ribe Amt føler sig altså ikke helt tryg ved pædagogikken på "Midtpunktet", men har alligevel valgt at godkende det. Og "Midtpunktet" har ikke svært ved at få børn, for der er mangel på opholdssteder i Danmark."

-----

Speak : "At fjerne døren ind til børnenes værelser er et led i den pædagogik, man anvender på "Midtpunktet" i Esbjerg. "Midtpunktet" ledes af Hidir Atay, og her bor seks børn. Fælles for børnene er, at de ikke længere kan bo hos deres forældre. Nogle er børn af misbrugere, andre er rodet ind i kriminalitet, og så er der nogle, som forældrene bare ikke kan styre. Der er to pædagoger plus Hidir Atays kone og søster til at tage sig af børnene. Om stedets pædagogik siger han:

HA : Vi udlever sådan en konsekvens, og vi har omsorg for dem det vi så definerer som kærlighed. Men det går naturligvis ikke uden, at du har kontrol og kontinuitet i det."

-----

Speak : "Det andet opholdssted, vi besøger i dette program, er "Bo Selv" i Glamsbjerg. Også her stilles der krav til de unge, men stedet drives efter helt andre pædagogiske principper. Lederen Bjarne Berner siger:"

-----

I forbindelse med et klip vedrørende institutionens madordning vises billeder af drengen Ilja, der sidder og spiser.

Speak : "Der er kun to af børnene på "Midtpunktet", der går i almindelig skole. De fire andre får specialundervisning. Det betyder, at både undervisning og fritidsaktiviteter foregår på "Midtpunktet"."

Derefter klippes på ny til Ilja, der sidder og spiser.

-----

Interviewer : "Hvad laver I i Jeres fritid?

Ilja : Keder os og dør. Nej, det ved jeg ikke. Vi spiller kort og ser fjernsyn, men det er mest om aftenen, for i hverdagene må vi kun se fjernsyn fra kl. 6."

Derefter klippes til interviewet med Dennis Sørensen.

Interviewer : "Hvordan var børnenes hverdag på stedet?

DS : For mig var den indholdsløs, som jeg så det, da jeg lærte stedet at kende, fordi at de stort set ikke måtte lave noget. Vi havde en computer nede i kælderen, hvor vi havde det, man kalder et såkaldt undervisningsværelse, hvor der var spil i, men det måtte de kun bruge en halv time en gang om ugen, såfremt de havde opført sig ordentligt. Ellers blev det inddraget, at de måtte bruge den. Så havde vi et lille bordtennislokale, hvor væggene nærmest sad sådan op ad skulderen på os, i et hus ovre på den anden side af gaden, og der tror jeg, jeg var ovre én gang med et af børnene for at spille, for det interesserede dem overhovedet ikke. Ellers var der ingenting, de kunne foretage sig af nogen slags.

HA : Altså vi er ikke kendt med, at vi overbyder vore elever med aktiviteter, for det er faktisk en af de ting, som vi tager afstand fra. Vi siger til de unge: Når du er her hos os, så er det fordi, du har et problem. For at vi kan hjælpe dig, så er det bedst, at du først slapper af. Finder ud af hvem er du, hvorfor er du her, hvad er dit problem, så at kan vi prøve på at give dig et input.

Speak : At børnene skal slappe af, skal tages helt bogstaveligt.

Interviewer : Der er ikke nogle, der sådan er medlem af sportsklubber?

HA : Det er der ikke, nej. Når de bliver indskrevet, så har de alle sammen nogle ønsker og intentioner om, hvad de kunne tænke sig, men når der går et stykke rum tid, så falder interessen væk.

Interviewer : Så du mener ikke, at det er noget, som er et stærkt ønske hos dem om at dyrke en eller anden form for sport.

HA : Ikke reelt.

DS : Det var forbudt at gå ud og lave fritidsaktiviteter. Den ene, vi havde, han ville meget gerne gå til styrketræning, men det måtte han ikke for Hidir, fordi han siger, at han har sådan et sind, hvis han bliver stærk, så bliver han morder en dag."

-----

Inden der klippes til interviewet med Dennis Sørensen, vises på ny billeder af Ilja, der sidder og spiser.

DS : "Jeg bad om på et eller andet tidspunkt, efter halvanden måned, om at få mulighed for at få nogle fora til at sidde og diskutere pædagogik, diskutere, hvad er det for noget det her hus, det vil. Hvad er det for nogle pædagogiske linier, vi går efter, og hvordan ser jeg på de pædagogiske ting, og hvordan kan jeg udvikle mig igennem medarbejdersnak og snak med lederen. Der fik jeg at vide, at det kunne jeg godt stoppe det der, fordi jeg er ikke ansat her for at udøve pædagogik. Jeg er ansat for at udøve hans ordrer. Sådan. Så var det sat på plads."

Herefter klippes til interview med tilsynsførende for Ribe Amt, Anne Jessen-Klixbüll.

AJK : "Han er en patriark. Og jeg synes, jeg forsøger at helgardere ved hele tiden at sige, hvordan han er. Kort og kontant og direkte.

Interviewer : Det vil sige, at hans personale skal være i stand til at underordne sig.

AJK : Ja, det skal de. De skal være i stand til at vide, at de kan være med i en diskussion et stykke hen af vejen, men i den sidste ende så er det ham, der træffer beslutningen.

Interviewer : Er det sundt?

AJK : Jamen, det er jo igen det der med en anden kulturel baggrund, fordi umiddelbart vil man jo sige, at jamen det måske ikke er så sundt, men det er nu engang sådan."

-----

DS : "Det, de sagde ungerne, selv når det kom ud mellem sidebenene, hvis de lige havde fået en straf, det var, at han er dæl me træls. Det her det var for meget en gang imellem, og han forstod ikke noget. Og så stak de jo jævnligt af."

Der klippes til et interview med en dreng, der er sløret. Han fortæller, at han tidligere er stukket af, hvorefter der på ny klippes til interviewet med Anne Jessen-Klixbüll.

Interviewer : "Spørger du så til, hvorfor de stikker af?

AJK : Ja, det gør jeg da. Og det fortæller han jo også selv. Det er da interessant at vide, hvorfor de stikker af. Og nogle gange er der jo ikke altid forklaringer på, hvorfor de stikker af. Men det er da et symptom på, at man ikke har det godt, når man stikker af."

Herefter klippes til interviewet med Hidir Atay.

Interviewer : "Der er en af dem, jeg har talt med, der siger, at nogle af eleverne har været forsvundet i flere dage. Simpelthen været stukket af fra institutionen og sagt, de ikke ville tilbage. Er det noget, du kan huske?

HA : Jamen altså, det sker jo altså. Det kan jeg ikke se noget odiøst i. Ja, ja, selvfølgelig.

DS : De fik jo selvfølgelig minuspoint for at stikke af og sådant noget, men ingen konsekvenser over tingene. Heller ikke for mig at se en interesse i at gå ud og ligesom opsøge dem, altså finde dem. Det er i hvert fald en værdi, jeg selv har. Det er, at hvis jeg arbejder sådan et sted der, så vil jeg vise de unge, at jeg har interesse for dem."

-----

Interviewer : "Når man kigger på den pædagogik, han driver på stedet, hvordan vil du så beskrive den?

AJK : Jamen, det er jo en udpræget konsekvenspædagogik. Og der er jo kontant afregning, må man sige.

Interviewer : Er det et princip, du støtter?

AJK : Det, synes jeg, er svært at svare på, fordi Hidir Atays målgruppe er andengenerationsindvandrere, og de har jo en anden kulturel baggrund. Og vi diskuterer det, og han får mig som oftest forklaret sine synspunkter, sådan jeg køber dem. Om jeg 100 % det diskuterer jeg med mig selv, og det diskuterer jeg her på amtet.

Interviewer : Men du har godkendt dem?

AJK : Ja."

Der klippes herefter til interviewet med Dennis Sørensen.

Speak : "Selvom "Midtpunktets" metoder altså er godkendt, så har Hidir Atay med sin ledelsesstil haft svært ved at holde på sit personale.

DS : Jeg vil beskrive ham som absolut enehersker med meget stort E og med suveræn magt, og overhovedet ikke noget kompetenceudgivning til sit personale."

Derefter klippes til interviewet med Hidir Atay.

Interviewer : "De her mennesker, jeg har talt med, der tidligere har været ansat, de snakker altså om, at du sådan er meget enerådig. Og det siger du så også er en vigtig del af det, du tror på.

HA : Jamen, jeg vil ikke sige at være enerådig. Jeg er bare kompetent til det arbejde, jeg udfører. Sådan vil jeg sige det. Jeg er ikke enerådig. Man kan spørge mine nuværende medarbejdere. Jeg synes, det er lidt misvisende at referere til nogen, som var uduelige. Af samme grund måtte jeg afskedige dem, fordi de netop var uduelige. Ellers var de jo blevet her på "Midtpunktet" endnu, jo.

Speak : Uduelige. Sådan beskriver Hidir Atay altså de pædagoger, der tager afstand fra hans metoder."

-----

Der klippes til billeder fra en have.

En pædagog : " Ilja, Em, kom lige herover. Alt det her, det bærer vi igennem, hvad hedder det gangen derovre, og så lægger vi det bare ud i gården.

Speak : Et andet og ligeså utraditionelt projekt som løbeture om natten er projekt istandsættelse og vedligeholdelse."

-----

HA : "Jeg har en udlejningsejendom i Danmarksgade. Og der har vi så officielt gået og brugt hele 9-10 måneder, hvor så det er rigtigt nok, at en af mine medarbejdere det er så Per, som du har set og nogle elever går og laver noget aktivitet der, men jeg er da ikke i tvivl om, at der er selvfølgelig nogle, som ikke kan tåle, at der altså er en indvandrer, der har bedre kår og også bedre vilkår.

Speak : Hidir Atay bruger børn og pædagoger til at modernisere og vedligeholde sine private ejendomme og dermed forøge hans private formue. Han forsvarer denne praksis med, at han i den pågældende periode jo mister huslejeindtægten.

HA : Man må gå og spørge nogen fagmand, om hvad man kan gå og istandsætte i løbet af så mange måneder, hvor jeg går glip af 9½ måneds husleje á 3.500 kr."

Speak : Der altså stor forskel på "Midtpunktet" og "Bo Selvs" pædagogiske tilbud til børn og unge. Der er også stor forskel på, hvad det koster om måneden at have et barn eller en ung anbragt."

-----

Klageren har anført, at DR s tilgang til informationer om institutionen er ensidig og problematisk.

Klageren har særligt anført, at DR nærmest udelukkende har brugt personer, som har et negativt forhold til klager. Især er det problematisk, at DR i udsendelsen lader en tidligere medarbejder, Dennis Sørensen, udtale sig autoritativt og meget negativt på trods af, at den pågældende kun var ansat i 5 uger, hvorefter han blev fyret med øjeblikkelig varsel på grund af chikane af de andre ansatte. Pågældende var i øvrigt ikke godkendt af amtet som pædagog, men som pædagogisk medarbejder med håndværksmæssig tilgang. Til DR s oplysning om, at DR har været i kontakt med fire andre tidligere ansatte, og at Dennis Sørensens kritik er udtryk for en mere generel kritik hos flere tidligere medarbejdere, har klager anført, at ingen af de fire tidligere medarbejdere har været ansat i en fuld prøvetid. De er alle blevet fyret inden prøvetidens udløb. Desuden er det karakteristisk, at ingen af de fire tidligere ansatte har kritiseret "Midtpunktet" eller Hidir Atay før efter, at de var blevet fyret. Alle tidligere medarbejdere kan derfor have en personlig interesse i at tale nedsættende om institutionen og dens leder. Særligt bemærkes det, at Dennis Sørensen direkte i udsendelsen siger: "Jeg har hele tiden haft drømmen om at få lukket det sted". Det presseetiske krav om at være speciel kritisk over for kilder, som kan have skadevoldende hensigt, opfyldes derfor ikke ved at efterprøve Dennis Sørensens udsagn med de omtalte personer, da de alle som nævnt er blevet fyret og efterfølgende har klaget til amtet. Der er grund til at antage, at DR havde kendskab til, at de omtalte personer kunne have skadevoldende hensigter, da DR har haft aktindsigt i "Midtpunktets" papirer ved amtet. På trods af dette vendte DR´s journalister ikke tilbage til Hidir Atay og gav mulighed for genmæle. Det er dybt problematisk, at DR ikke har kontrolleret de omtalte kilder ved at have talt med samarbejdspartnere, kommuner og forældre eller tidligere medarbejdere med en større erfaring og et bedre kendskab til stedets pædagogik. Det kan ikke være god presseskik at basere en udsendelse på et så snævert og problematisk kildemateriale, som det her ser ud til at have været tilfældet. "Midtpunktet" generelt og Hidir Atay specifikt figurerer som eksperter i flygtninge- og indvandrerforhold blandt fagfolk og brugere som f.eks. kommuner og amter.

Klageren har til DR´s anførsel om, at det er i orden at "bringe de pågældendes kritik, så længe der gøres opmærksom på, at de er afskediget, hvilket klart fremgår af Hidir Atays udtalelser i programmet", anført, at der med Hidir Atays udsagn " at de pågældende medarbejdere var uduelige, ellers var de her" var tale om et generelt svar på, hvorfor der var en stor udskiftning af medarbejdere. Dette fremgår imidlertid ikke af programmets speak. Tværtimod fremstår det som om, at kritikken af "Midtpunktet" kommer fra ansatte, der selv har sagt fra oven i købet på grund af det pædagogiske indhold idet det i speaken anføres, at "mange ansatte har i tidens løb sagt fra over for den pædagogik, som drives på "Midtpunktet"". Ingen har nogensinde forladt "Midtpunktet" på grund af pædagogikkens indhold.

Klageren har desuden anført, at man ikke er blevet forelagt, hvilke kilder og informationer journalisterne arbejdede med. Hidir Atay er på intet tidspunkt hverken før eller i forbindelsen med (for)-interview til udsendelsen blevet forelagt en konkret kritik. DR har heller ikke på noget tidspunkt inden udsendelsen omtalt, at nogle tidligere medarbejdere skulle interviewes eller var blevet interviewet. Faktisk kom det som et chok, da udsendelsen gik i luften, at den var negativ over for "Midtpunktet" og Hidir Atay, idet man fokuserede på en tidligere fyret medarbejders udsagn. Hvis Hidir Atay var blevet forelagt de "problematiske" kilder, ville de straks være blevet undermineret.

Klageren har endvidere anført, at det i udsendelsen fremstilles som et faktum, at en medarbejder og en elev på stedet har været i gang med at renovere en af Hidir Atays ejendomme, som om der var tale om, at han misbruger personale og elever til at "forøge hans private formue". Udsendelsen omtaler det som et "andet og ligeså utraditionelt projekt". I realiteten er det et almindeligt projekt sammenlignet med projekter på andre institutioner. I det pågældende tilfælde var der tale om en flygtningedreng, som endnu ikke var klar til at gå i skole på grund af manglende kulturelle og sproglige færdigheder. De nedsættende bemærkninger om at Hidir Atays private formue forøges må stå fuldstændig for DR´s egen regning. I virkeligheden var den anbringende kommune meget tilfreds med, at projektet kom i gang. Denne forklaring fik journalisten, men han brugte den til noget andet.

Klageren har yderligere anført, at det er faktuelt forkert, at man som oplyst i speaken tager børn af misbrugere. Klager har bevidst aldrig taget børn af misbrugere, da det ligger uden for klagers kompetence. Ved denne fejl har DR sværtet de unges forældre til.

Klageren har desuden anført, at DR har misforstået, at elever bliver undervist på institutionen. Det er faktuelt forkert, at både undervisning og fritidsaktiviteter foregår på "Midtpunktet", således som det anføres i udsendelsen. Det har været Esbjerg Kommunes skolevæsen, der stod for undervisningen af eleverne. At nogle elever, som ikke kunne undervises sammen med andre elever i perioder, blev undervist i institutionens kælder, har hverken noget med institutionens pædagogik eller de ansatte at gøre.

Klageren har endelig anført, at DR har ladet en dreng, hvis forældre havde givet samtykke, medvirke, uanset at han formentlig protesterede mod at blive filmet. Journalisten lovede angiveligt, at der kom en blok for hovedet, så han ikke kunne genkendes. Klager har ligeledes ingen grund til at betvivle, at også en anden dreng angiveligt bad om ikke at blive filmet, mens han spiste.

DR har oplyst, at programmet "Pædagogisk roulette" er et dokumentarprogram, som har til formål at se kritisk på, hvordan kommunerne bruger et ganske betragteligt beløb på at anbringe børn og unge uden for hjemmet. "Midtpunktet" indgik i den sammenhæng, da institutionen fra flere sider er blevet fremhævet som et eksempel på en institution, der ikke leverer en kvalitet, der står mål med prisen.

DR har indledningsvis anført, at man hvad angår vurderinger og valg af vinkel ikke er enig i kritikken, da den fremlagte dokumentation i programmet til fulde retfærdiggør de kritiske kommentarer i programmet.

DR har nærmere anført, at Dennis Sørensen før sin tiltrædelse på "Midtpunktet" var godkendt som pædagog. Han har en bred erfaring i arbejdet med belastede børn og unge. Da han er blevet afskediget hos klager, stiller det særlige krav til DR at tjecke, om han står helt alene med sin kritik. Fire tidligere ansatte har over for DR oplyst, at deres oplevelser stemmer overens med det, som Dennis Sørensen giver udtryk for i programmet. Flere af disse har i breve til amtet og overfor DR beskrevet deres oplevelser på "Midtpunktet". Det fremgår med al tydelighed af de breve, som de har sendt til Ribe Amt, at de har sagt fra over for pædagogikken på "Midtpunktet". DR har således omhyggeligt tjecket, at Dennis Sørensens kritik er et udtryk for en mere generel kritik hos flere tidligere medarbejdere.

DR har i den forbindelse anført, at det forhold, at medarbejdere er afskediget fra en virksomhed, ikke betyder, at pressen er afskåret fra at bringe den pågældendes kritik, så længe der gøres opmærksom på, at de er afskediget, hvilket klart fremgår af Hidir Atays udtalelser i programmet. Dette gælder i særlig grad, når kritikken kommer fra mange tidligere medarbejdere og i substansen er enslydende og handler om en virksomhed, som har særlig offentlig interesse, fordi den finansieres af offentlige midler. I øvrigt fremgår det af afskedigelserne af tre af de fire tidligere medarbejdere, at de blev afskediget på grund af uenighed om lønnen, og der er således ikke anført noget om utilfredshed med kvaliteten af det udførte arbejde. DR kendte til medarbejdernes kritik meget tidligt, men man har aldrig søgt aktindsigt hos Ribe Amt i deres ansættelsessager, da der er tale om personsager, som der ikke kan gives aktindsigt i.

DR har videre anført, at allerede under forinterviewet blev klager gjort opmærksom på, at DR ville interviewe både tidligere medarbejdere og amtet, og at programmet ville sætte et kritisk lys på tilbudene til børn og unge. I forbindelse med selve interviewet fik Hidir Atay navnene på alle de tidligere medarbejdere, der var interviewet i forbindelse med researchen til programmet. Det er forelagt deres kritik, at Hidir Atay i udsendelse udtaler: "Jeg synes, det er lidt misvisende at referere til nogen, som var uduelige. Af samme grund måtte jeg afskedige dem ellers var de jo her på "Midtpunktet" endnu".

DR har yderligere anført, at oplysningerne om børnenes baggrund stammer fra det forinterview, som journalisten gennemførte med Hidir Atay inden tv-optagelserne. DR har meddelt klager, at såfremt det er forkert, at "Midtpunktet" ikke tager børn af misbrugere, vil DR gerne høre fra klager. Dette er imidlertid ikke sket.

DR har anført, at det set i relation til programmets præmis er en relevant oplysning, at en medarbejder og en elev deltager i renoveringen af en af Hidir Atays private ejendomme. Der er tale om en objektiv konstatering, når det i programmet hedder, at dette projekt er med til at forøge Hidir Atays private formue. Oplysningen er særdeles relevant, idet den belyser, hvordan ejeren af et opholdssted kan agere i forholdet mellem opholdsstedets økonomi og sin egen privatøkonomi.

DR har fastholdt, at nogle af eleverne er blevet undervist på institutionen, hvilket i øvrigt også fremgår af Jyske Vestkystens artikel af 18. januar 1999. I øvrigt blev én elev undervist i kælderen af en udefra kommende lærer, mens optagelserne stod på.

DR har endelig pointeret, at der som klageren vedgår er indhentet skriftligt samtykke fra børnenes forældre og har samtidig afvist, at nogen af børnene protesterede mod at blive filmet.

DR har sammenfattende anført, at programmet belyser forskellige pædagogiske linier og holdninger til væresteder i overensstemmelse med god presseskik. De holdninger til klagers linie, der gengives i udsendelsen fremsættes fra flere forskellige, herunder tidligere medarbejdere og nuværende kommunale medarbejdere. Hidir Atay har personlig fået lejlighed til at beskrive værestedets linie og fået adgang til at forholde sig til den kritik, der fremsættes. Det er i den forbindelse uden betydning, om klager har haft lejlighed til at forholde sig til de enkelte kilders identitet og nøjagtige udsagn.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker for så vidt angår spørgsmålet om de anbragte børns baggrund og samtykke til at medvirke i optagelserne, at klager ikke har tilstrækkelig retlig interesse i at klage til nævnet over disse forhold, og denne del af klagen afvises derfor.

Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at der bør udvises kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende interesse. Det fremgår endvidere, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

I udsendelsen fremsætter en tidligere medarbejder ved institutionen "Midtpunktet" en række kritiske udsagn om institutionen og dens leder Hidir Atay.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det er en del af et medies redaktionelle frihed at anlægge en kritisk synsvinkel i beskrivelsen af en institution som i den foreliggende sag. Nævnet finder ikke, at Danmarks Radio har handlet i strid med god presseskik ved at bringe Dennis Sørensens udsagn. Nævnet bemærker i den forbindelse, at institutionens leder Hidir Atay i fornødent omfang er kommet til orde i forhold til disse udsagn, og i den forbindelse har Hidir Atay gjort opmærksom på, at den pågældende i sin tid blev afskediget fra institutionen. I øvrigt suppleres Dennis Sørensens udsagn med udtalelser fra den tilsynsførende ved Ribe Amt.

Da der mellem parterne er modstridende forklaringer om, hvilke oplysninger, der blev forelagt for Hidir Atay i forbindelse med interviewet, finder nævnet ikke anledning til at udtale kritik i relation til de tidligere medarbejderes kritiske udsagn.

Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere fremstillingen af det forhold, at en elev og en pædagog har arbejdet med renoveringen af Hidir Atays private ejendom. Nævnet bemærker i den forbindelse, at Hidir Atay i udsendelsen fuldt ud er kommet til orde på dette punkt.

Nævnet finder heller ikke udfra sagens oplysninger grundlag for at udtale kritik af udsagnet i udsendelsen om, hvorledes børnene på institutionen undervises.

Nævnet finder ikke, at Danmarks Radio herudover har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 6. februar 2002

Versioner

1. 2002-02-18