Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9803@2002-02-18/da

Indhold

1. Indledning

Sognepræst [K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i kirkebladet Sankt Johannes Sogns september/oktober- nummer, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [K] har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

Af den indklagede artikel med overskriften " Fra menighedsrådets arbejdsopgaver " fremgik blandt andet:

" ..

Menighedsrådet har i april indskærpet den mangeårigt gældende regel om parkeringsforholdene på kirkepladsen. Dette var blevet nødvendigt, da et stigende antal mennesker døgnparkerede på pladsen til gene for brugere af såvel kirken som Skt. Johannes Gården. I den forbindelse har pastor [K] fået tilbudt en plads til døgnparkering på den private parkeringsplads bag Skt. Johannes Gården, som han af principielle grunde nægter at gøre brug af. Desværre har menighedsrådets enstemmige beslutning om at præcisere, at det kun er tilladt at parkere på pladsen med ærinde af kortere varighed til kirke eller Skt. Johannes Gård, medført helt urimelige og urigtige angreb på beslutningen i pressen. [K] har efterfølgende klaget over beslutningen til stiftsøvrigheden; Nørrebros provst har anerkendt menighedsrådets ret til at fastholde beslutningen, menighedsrådet har svaret stiftet, og der har været afholdt møde med fg. biskop domprovst Anders Gadegaard uden at det har været muligt at få pastor [K] til at rette sig efter rådets vedtagelse. Der ventes nu på afgørelse af klagen fra stiftsøvrigheden. Det er meget beklageligt, at denne bagatel er blevet pustet op til et omfang, hvor den ikke hører hjemme.

."

Klager anmodede den 28. august 2001 bladet om at bringe et genmæle i forhold til udsagnene " at det ikke har været muligt at få pastor [K] til at rette sig efter rådets vedtagelse", og "I den forbindelse har pastor [K] fået tilbudt en plads til døgnparkering på den private parkeringsplads bag Skt. Johannes Gården, som han af principielle grunde nægter at gøre brug af".

Den 14. oktober 2001 afviste bladet at bringe genmælet.

Klageren har anført, at oplysningen i artiklen om, at han skulle have nægtet at rette sig efter menighedsrådets vedtagelse, er faktuel forkert, allerede fordi han aldrig har ejet en bil eller haft et kørekort. Af helt objektive grunde, som bladets redaktør er fuldt ud bekendt med, er klager således afskåret fra overhovedet at kunne forsynde sig imod menighedsrådets vedtagelse, sådan som artiklen urigtigt anfører. Over for Pressenævnet har redaktøren da også reelt bekræftet, at den faktuelt forkerte påstand er bragt mod bedre vidende, idet han i brev af 24. september 2001 bemærker, at "når den (bilen) var indregistreret i hans kones navn, og han ikke havde kørekort".

Klageren har i den forbindelse henvist til beslutningsreferat af 17. maj 2001 fra møde i menighedsrådet, hvori der udtrykkeligt tales om "den ydede service til [K]s familie om parkeringsmulighed ". Menighedsrådet har således haft klagers familie i tankerne. Klager har endvidere henvist til høringssvar af 18. juli 2001 til Biskoppen i Københavns Stift, hvori det hedder: "Dette bør ses i lyset af, at sognepræsten hverken har kørekort eller er ejer af en bil". I øvrigt har klagers hustru på intet tidspunkt parkeret sin bil på kirkepladsen i strid med gældende regler. Hun har derfor følt sig chikaneret over at blive truet med politianmeldelse, når hun lejlighedsvis i lovligt ærinde og i overensstemmelse med menighedsrådets regler har parkeret sin bil i forbindelse med sin medvirken i gudstjenester og kirkeligt arbejde.

Klageren har endvidere anført, at baggrunden for artiklens tema er en chikane- og mobningssag, der har verseret siden begyndelsen af 2001, og som klager har indbragt for den kirkelige tilsynsmyndighed. Klager finder det krænkende at blive hængt ud som lov- og regelbryder over for sine sognebørn med urette. Det pågældende nummer af kirkebladet er udkommet i 6500 eksemplarer og postomdelt til samtlige husstande i Sankt Johannes Sogn, hvor klager har fungeret som præst uafbrudt i 21 år. Artiklens omtale af klager som en person, der nægter "at rette sig efter rådets vedtagelse" er skadelig for klagers omdømme og agtelse i sognet.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at han ikke har fået forelagt artiklen forud for dens offentliggørelse. Redaktøren har end ikke forsøgt at kontakte klager før udgivelsen, hvorfor klager slet ikke var bekendt med, at bladet ville fremkomme med de pågældende skadelige og faktuelt ukorrekte oplysninger om hans person. Når redaktøren har valgt at bringe en artikel om en verserende konflikt mellem klager og menighedsrådet, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse, må man anstændigvis kunne forvente, at begge konfliktens parter gives mulighed for at komme til orde. Dette er ikke sket. Artiklen gengiver kun meningsrådets opfattelse af sagen. Dette har redaktøren bekræftet over for nævnet i hans brev af 24. september 2001, idet den pågældende artikel omtaler sagen "set med menighedsrådets øjne". Redaktøren er medlem af menighedsrådet og således selv part i den verserende konflikt, hvor han sammen med menighedsrådet er i modsætningsforhold til klager. Derfor burde redaktøren have udvist en ganske særlig omhu og kritik over for sin kilde, menighedsrådet, hvilket han imidlertid har forsømt.

Klageren har samtidig anført, at artiklen tillige er i strid med de vejledende regler for god presseskik for så vidt angår det punkt, der omhandler skadevoldende hensigt. Den verserende klagesag er jo udtryk for en konflikt mellem klager og menighedsrådet. Den skadevoldende hensigt fra redaktørens/udgiverens side understøttes af, at de faktuelt forkerte oplysninger er bragt mod bedre vidende. Klager har i den forbindelse henvist til brev af 18. juli 2001 fra menighedsrådet til Biskoppen i Københavns Stift.

Klageren har yderligere gjort gældende, at artiklen sammenblander faktiske oplysninger med kommentarer og vurderende udsagn fra redaktørens side, således at læseren ikke kan afgøre, hvad der er kendsgerninger, og hvad der er synspunkter.

Klageren har desuden i relation til det af bladet fremlagte referat fra et møde i Bispegården den 14. juli 2001 anført, at der er tale om et foreløbigt tekstudkast, som ikke er godkendt, idet det er behæftet med fejl, misforståelser og udeladelser. Det af bladet fremhævede afsnit dækker ikke den ordveksling, der fandt sted, idet klager gjorde opmærksom på, at han havde rejst indsigelse imod gyldigheden af beslutningen om parkeringsreglerne, hvilket selvsagt ikke indebærer klagers accept af, at reglerne kan overtrædes, mens sagen verserer.

Klageren har yderligere anført, at det på ingen måde berettiger redaktøren til at bringe faktuelt forkerte og skadelige oplysninger om hans person i bladet, fordi som anført af bladet "diverse aviser" har omtalt konflikten, der verserer ved Sankt Johannes Sogns menighedsråd; skriverier, der ifølge redaktøren har været meget grove, grænsende til det injurierende. Dette gælder særligt, da klager ikke offentligt har kommenteret sagen.

Klageren har endelig anført, at navnet på den ansvarshavende redaktør ikke er angivet i bladet, og klager har i den forbindelse anmodet nævnet om at påtale og sanktionere den overtrædelse af medieansvarsloven.

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om genmæle har klager anført, at det er uacceptabelt, at der gik 7 uger, før redaktionen svarede klager. Afslaget på genmæle var heller ikke ledsaget af korrekt klagevejledning. Som ovenfor begrundet og dokumenteret kan sigtelsen i artiklen ikke være sand, da klager ikke er og ikke kan være part i nogen som helst sag vedrørende bilparkering.

Bladet har indledningsvis oplyst, at det ikke er bevidst, at navnet på den ansvarshavende redaktør er udeladt, men alene beror på en simpel opsætningsfejl, hvilket man beklager.

Bladet har videre oplyst, at sagen handler om en sognepræst, der mener, at han og hans familie har ret til at overtræde de regler, der gælder for resten af beboerne i Sankt Johannes Sogn, og som blev vedtaget på et menighedsrådsmøde den 18. april 2001. Sagen blev af klager indklaget til provsten, der bad rådet genoverveje dets beslutning. Dette skete den 17. maj 2001, og der blev tildelt klager en parkeringsplads et andet sted på kirkepladsen.

Bladet har anført, at da klager både i ord og handling bilen bliver gentagne gange natparkeret på området, hvor der er et natparkeringsforbud har meddelt bladets redaktør og menighedsrådet, at det vil han ikke bøje sig for, finder bladet det svært at udlægge det på anden måde end, at det ikke har været muligt at få klager til at rette sig efter menighedsrådets vedtagelse.

Bladet har oplyst, at der er tale om et kirkeblad og ikke et dagblad, og at den pågældende artikel er skrevet i den ånd, at den skal opfattes som en leder, hvor sognet kort og sagligt orienteres om menighedsrådets synspunkter vedrørende en sag, som klagers ægtefælle og hendes familie og venner har udtalt sig om i diverse aviser. Da disse skriverier har været meget grove, grænsende til det injurierende især i forhold til menighedsrådsformanden, har bladet følt et behov for at orientere sognet om realiteterne i sagen set med menighedsrådets øjne.

Som svar på klagers bemærkning om, at det er faktuelt forkert, at han skulle have nægtet at rette sig efter rådets vedtagelse, har bladet anført, at klager som tidligere nævnt både i ord og handling over for såvel bladets redaktør som andre medlemmer af menighedsrådet har tilkendegivet denne holdning. Når klager pludselig er af den opfattelse, at det ikke er hans bil, stemmer det ikke overens med hans egne udsagn. Senest den 20. august 2001 blev klager spurgt, hvorfor han mente, at det var hans bil, når den var indregistreret i hans hustrus navn, og han ikke havde kørekort. Klager svarede: "Da vi er ét kød, er det også min bil". I et utal af breve har han selv brugt udtryk som "vores bil" og "familiebilen". Klager og dennes hustru har endda udstyret bilens bagrude med en streamer, der siger "Her er præstens bil - smil". På den baggrund mener bladet, at det er forsvarligt at skrive, som det er gjort i artiklen.

Bladet har endelig anført, at det samlet er bladets opfattelse, at den indklagede artikel ikke indeholder hverken krænkende eller fejlagtige udsagn. Klager og dennes hustru omtaler ved deres streamer selv bilen som præstens, og dermed gør det præsten ansvarlig for, at påbudet overtrædes. Af referat fra møde i Bispegården den 14. juli 2001 fremgår det i øvrigt, at klager selv erkender at overtræde reglerne.

For så vidt angår spørgsmålet om genmæle har bladet anført, at man ikke har været bekendt med, at et afslag på genmæle skulle ledsages af en klagevejledning, hvilket man beklager. Da loven ikke angiver en konkret tidsfrist for svar på genmæle men alene taler om "hurtigst muligt" er det bladets opfattelse omstændighederne taget i betragtning, at man har overholdt dette. Uanset om klager har kørekort eller ej, og uanset om klagers navn står på registreringsattesten, er det bladets opfattelse, at artiklen gengiver virkeligheden såvel ud fra klagers egne udsagn til bladets redaktør samt menighedsråd som i kraft af den pågældende streamer.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger udenfor nævnets kompetence at tage stilling til, om god presseskik er tilsidesat i forbindelse med bladets manglende angivelse af, hvem der er ansvarshavende redaktør.

Uanset at det påklagede udsagn fremstår således, at klager personligt ikke har ville rette sig efter menighedsrådets vedtagelse, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af bladet. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klager har klaget til Biskoppen over Københavns Stift over menighedsrådets beslutning vedrørende parkeringsforhold, og at klager har afvist en parkeringsplads til familiens bil andetsteds. At klager ikke selv har kørekort kan ikke føre til en ændret vurdering.

Nævnet finder imidlertid, at det påklagede udsagn er agtelsesforringende for klager og derfor burde have været forelagt ham med henblik på en kommentar. Ved ikke at forelægge udsagnet for klager har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

Nævnet finder ikke, at bladet herudover har handlet i strid med god presseskik.

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Nævnet finder, at udsagnet " uden at det har været muligt at få pastor [K] til at rette sig efter rådets vedtagelse" har en karakter, så der ikke kan gives genmæle over for det. For så vidt angår udsagnet "I den forbindelse har pastor [K] fået tilbudt en plads til døgnparkering på den private parkeringsplads bag Skt. Johannes Gård, som han af principielle grunde nægter at gøre brug af" finder nævnet det godtgjort, at klager er blevet tilbudt en anden plads til døgnparkering til familiens bil. Klager har således heller ikke på dette punkt krav på genmæle.

Nævnet skal samtidig over for bladet præcisere, at et medie har pligt til at besvare en anmodning om genmæle, og at dette skal ske snarest muligt som beskrevet i medieansvarslovens § 40, stk. 1. Da bladet har beklaget den manglende klagevejledning, finder nævnet ikke grundlag for at foretage yderligere.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af kirkebladet Sankt Johannes Sogn at offentliggøre følgende:

" Kendelse fra Pressenævnet:

I kirkebladet Sankt Johannes Sogns september/oktober-nummer blev der bragt en omtale af en sag angående parkeringsforholdene på kirkepladsen. Sognepræst [K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at bladet har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet finder, at udsagnet " uden at det har været muligt at få pastor [K] til at rette sig efter rådets vedtagelse" er agtelsesforringende for klager og derfor burde have været forelagt ham med henblik på en kommentar. Ved ikke at forelægge udsagnet for klager har bladet handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København, den 6. februar 2002

Jørgen Nørgaard, Finn Rowold, Kaare R. Skou og Kirsten Dyregaard."

Afsagt den 6. februar 2002.

Versioner

1. 2002-02-18