Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9971@2002-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Vedrører ABR 89 6.2.4

I anledning af, at der mellem klageren som bygherre og indklagede som bygherrerådgiver er opstået tvist om ansvaret for et havari på klagerens kraftvarmeværk, er der i medfør af ”Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter” nedsat en voldgiftsret bestående af direktør Bent Holst, regionsdirektør Anders Grøndal Lorenzen og landsdommer Fritse Hove, sidstnævnte som rettens formand.

Mundtlig forhandling fandt sted den 19. november 2001.

Klageren har påstået indklagede tilpligtet at betale 1.765.171,29 kr. med procesrente fra den 13. oktober 1999.

Klageren har opgjort sit krav således:

1. Maskinleverandør, faktura nr. 5660, dateret 31/5 1998, vedrører udskiftning af topstykker m.m. kr. 60.557,50

2. Motorleverandør, faktura nr. 585066, dateret 31/8 1998, vedrører topstykker kr. 395.335,41

3. X, faktura nr. 88149733, dateret 7/1 1998, vedrører rensning og kontrol af pladeveksler for smøreolie, arbejdet er udført inden havariet finder sted, men er en konsekvens af veksler-arbejdet, arbejdet er rekvireret af Y i forsøg på at opnå bedre køling kr. 28.052,90

4. X, faktura nr. 88152411, dateret 17/3 1998, vedrører rensning af pladeveksler for kappekølevand, som for pkt. 3, arbejdet er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 11.485,00

5. Z, faktura nr. 13541, dateret 13/1 1998, vedrører arbejde leveret den 12/1 1998, reparation i.h.t. arbejdsrapport. Arbejdet er en konsekvens af skade forvoldt af den smed, der udførte montage af rør m.m. i forbindelse med installation af den nye røggasveksler. I alt kr. 2.178,80. Faktura videresendes til smed af klager.

6. Maskinværksted, faktura nr. 008604/1, dateret 23/3 1998, vedrører lån af paller og truck – drejer sig om ud- og indbaksning af topstykker, er en direkte konsekvens af havariet. kr. 547,50

7. Maskinværksted, faktura nr. 008539/1, dateret 28/2 1998, vedrører montering af aftap i veksler, vedrører vekslerarbejdet. Rekvireret af Y kr. 587,50

8. Maskinværksted, faktura nr. 009101/1, dateret 23/10 1998, vedrører montering af automatisk udluftning m.m., er en konsekvens af veksler-arbejdet men indeholder visse forbedringer (50% af den samlede faktura medtages) kr. 10.906,76

9. Maskinværksted, faktura nr. 009033/1, dateret 1/10 1998, vedrører montering af studse for manometre, er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 3.900,85

10.+11. Elektriker, faktura nr. 12354, dateret 14/12 1998, vedrører installation af følere på veksler, er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 5.485,46

12. Højtryksfirma, faktura nr. 21194, dateret 24/9 1998, vedrører rensning af røggasvarmeveksler for olie. Årsagen til tilsmudsningen, er de defekte foringer og stempelringe, der ikke udskiftes ved maskinleverandørens udbedring af havariet på topstykkerne Kr. 8.831,50

13. Ekstra forbrug af smøreolie. Samme som ovennævnte, i alt kr. 89.103,31 kr. 89.103,31

14. Maskinleverandør, faktura nr. 6367, dateret 11/12 1998, vedrører udskiftning af foringer og stempelringe m.m. Følgeskade af havariet, der dog kunne have været begrænset væsentligt, hvis en korrekt reparation var blevet gennemført umiddelbart efter skaden. Har årsag i veksler-arbejdet kr. 127.316,75

15. Totalentreprenør, faktura nr. 100894, vedrører afsluttende arbejder i forbindelse med LT-veksler, herunder eftervisning af flow, opretning af dokumentation og funktionsbeskrivelse. Fakturaen vedrører både en del af det opklarende – og aftalte arbejde – men også arbejde der reelt set blot er en afslutning af entreprisen (er en konsekvens af veksler-arbejdet) Kr. 29.501,20

16. Totalentreprenør, faktura nr. 100873, vedrører idriftsætning af gasmotor, ajourføring af SRO-anlæg for LT-veksler samt diverse øvrige tiltag og materialer (arbejde, der reelt set blot er en afslutning af entreprisen) kr. 121.904,85

17. Totalentreprenør, faktura nr. 100832, vedrører undersøgelser, beregninger og rapporteringer, er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 72.904,80

18. Totalentreprenør, faktura nr. 96153, vedrører driftslederkursus, vedrører ej havariet, i alt kr. 5.158,00 kr. 0,00

19.A. Lønomkostninger til driftsleder, 450 timer af kr. 135,00, er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 60.750,00

19.B. Lønomkostninger til formand, er en konsekvens af veksler-arbejdet kr. 20.000 kr.

19.C. Driftstab, opgjort til kr. ca. 718.000,00 kr. 718.000,00

Erstatningskrav i alt kr. 1.765.171,29

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Klageren opførte i 1993 et kraftvarmeværk, der dels producerer el, dels fjernvarme. Varmeværket blev opført med en totalentreprenør og indklagede som bygherrerådgiver. Der var også en maskinleverandør.

I 1995 anmodede klageren indklagede om at foretage nogle forundersøgelser vedrørende en eventuel udvidelse af anlægget. Forundersøgelserne resulterede i en rapport, hvori indklagede konkluderede, at en udvidelse af motor/generatorkapaciteten kun ville give en relativt begrænset besparelse i forhold til investeringen, medens klageren kunne opnå større fordel ved etablering af en ekstra røggasnedkøling på den eksisterende motor, når klageren fra 1998 skulle overgå til gasafregning via ”E-formlen”. På baggrund af indklagedes rapport besluttede klageren at etablere en ekstra røggasnedkøling. Ifølge skrivelse af 5. marts 1997 påtog indklagede sig rådgivningsbistand i forbindelse med projektering, udbud og tilsyn med ombygning/udbygning af det eksisterende røggaskøleanlæg, således at røggassen via lavtemperaturveksler skulle kunne afkøles til 60 grader i stedet for de daværende 120 grader.

Om ”ansvar og forsikring” hedder det i aftalen:

”For gennemførelse af opgaven gælder i øvrigt reglerne i ABR 89, og opgaven er omfattet af vor ansvarsforsikring, tegnet hos et forsikringsselskab med følgende dækningssum ved denne opgave:

Personskade: Kr. 12.500.000,-

Ting- og/eller formueskade: kr. 25.000.000,- -dog maksimalt 5 gange honoraret pr. skadestilfælde.

Ansvarsdækningen gælder i max. 5 år efter rådgivningsopgavens afslutning, henholdsvis afleveringen af den bygning eller det anlæg, forsømmelsen vedrører.”

Der blev herefter i september 1997 indbygget en lavtemperaturveksler – LT-veksler – i anlægget. Maskinleverandøren udførte samtidig i perioden 8. – 19. september 1997 20.000 timers service på motoren. I oktober 1997 besluttede indklagede uden omkostninger for klageren at ombygge rørsystemet til LT-veksleren og øge pumpekapaciteten.

Den 12. februar 1998 skete der havari på gasmotoren, idet 12 af motorens topstykker revnede.

Klageren indledte herefter drøftelser med sit eget forsikringsselskab, indklagede, dennes forsikringsselskab og motorleverandøren om årsagen til havariet, hvorledes udbedring skulle ske, og om ansvaret for havariet. Den 31. august 1998 blev der afholdt et møde med alle implicerede parter, og hvor servicechefen for den virksomhed der virkede som totalentreprenør var til stede. Der blev ikke på mødet opnået enighed om årsagen til eller ansvaret for uheldet. Totalentreprenøren gennemgik herefter anlægget og foretog reparation af gasmotoren. Totalentreprenøren udarbejdede i den forbindelse nogle rapporter. Der har under sagens forberedelse været uenighed mellem parterne om, hvorvidt disse rapporter burde indgå i sagen.

Den 22. januar 2001 afsagde rettens formand kendelse om, at rapporterne skulle forblive i sagen, men at der ikke derved var taget stilling til, hvilken bevisvægt rapporterne kunne tillægges. Det blev lagt til grund, at der ikke mellem parterne var indgået aftale om, at rapporterne skulle erstatte syn og skøn under en eventuel voldgiftssag.

Totalentreprenøren konkluderede i sine rapporter, at årsagen til havariet sandsynligt skulle findes med baggrund i de indbyggede by-pass ventiler over/ved LT-veksleren. I den seneste rapport hedder det:

”Fejl og mangler ifm. leverance af LT-veksler:

Ud fra de observationer, undersøgelser og rapporter totalentreprenøren har arbejdet med i sagen omkring LT-veksleren har vi konkluderet følgende omkring leverance, indbygning, idriftsætning og dokumentation af LT-veksler:

· Trykfald over sekundærkredsen (fjernvarmesiden) er tilsyneladende kun beregnet efter ”teoretiske” værdier og ikke før eller efter indbygning af LT-veksler, eftervist ved direkte målinger på værket. Dette ”skrivebords arbejde” har således udmøntet sig i udlægning af pumpekapacitet som er tæt på maksimalgrænsen når den ”sande” (2,1 bar’s trykfald) anlægskarakteristik er gældende.

· LT-veksler har ikke været udstyret med temperatur- og trykmålere således, at man visuelt har kunnet overvåge driften, og dens konsekvenser, for det samlede anlæg.

· Den meget vigtige temperaturmåling af røggassen mellem HT- og LT-veksler har ikke været til rådighed, hvorved en stigende tilsmudsning af HT- veksler på røgsiden har medført en stærk forhøjet temperaturbelastning (236 grader celsius mod udlægningsdata på 128 grader celsius) samt en belastning på ca. 2 x udlægningsdata (300 Kw) på LT-veksler. Den manglende temperaturvisning har også umuliggjort for driftspersonalet, at vurdere hvornår HT-veksler skal renses.

· LT-veksler har ikke været forsynet med sikkerhedsudstyr i form af overkogstermostat og vandmangelsikring (minimums pressostat) som ArbejdsTilsynet kræver (AT-forskrift nr. 42-1980).

· LT-veksler har ikke været forsynet med en mærkeplade som angiver produktions- og driftsdata som er påkrævet (AT-krav) for et kedelanlæg som LT-veksler udgør.

· Der var ikke indført aflæsningsskemaer eller rutiner for kontrol af LT-veksler når denne er i drift.

· Der var ikke fremstillet ”as build” PI-diagrammer (princip- og funktionsdiagrammer) til den samlede anlægsdokumentation.

· Der var ikke sket tiltag i SRO-anlægget (computerovervågningsudstyr i kontrolrum/kontor) med hensyn til visuel visning af LT-veksler på oversigtsbillede (eller andre steder).

· Der var ikke indført alarmmelding fra LT-veksler (tryk og temperatur) til SRO-anlæggets alarmfunktion.

· Der forelå ikke en funktionsbeskrivelse til drift med LT-veksler. Dette gældende for både indkobling (idriftsætning), den driftsmæssige situation med svingende tilgangstemperatur til systemet i sommer/vintersituation eller, hvorledes LT-veksler skal tages ud af drift i f.eks. sommerhalvåret (aftømning af vand contra kørsel med eksisterende by-pass af røggas).

Det fremgår af nogle skrivelser mellem klagerens forsikringsselskab og klagerens advokat, at der mellem klageren og dennes forsikringsselskab er indgået aftale om, at forsikringsselskabet på betingelse af, at selskabet ikke inddrages i en senere retssag, har betalt 400.000 kr. til klageren som ”kulanceerstatning” og 100.000 kr. til dækning af omkostninger, således at tilbagebetaling af beløbet kun skal finde sted, ”såfremt klageren opnår fuld godtgørelse på det over for indklagede endelig opgjorte erstatningskrav”.

Der er under den mundtlige forhandling afgivet forklaringer af klagerens bestyrelsesformand og en række vidner. Afdelingschefen for den virksomhed der vartog totalentreprisen har uddybet de iagttagelser og konklusioner, som fremgår af de rapporter, han har udarbejdet.

Klagerens bestyrelsesformand har bl.a. forklaret, at kontrakten med indklagede så ud til at være i orden. Han opfattede ikke afsnittet om ansvar og forsikring som en ansvarsfraskrivelsesklausul. Det var meningen, at LT-veksleren skulle indbygges samtidig med, at motorleverandøren foretog 20.000 timers eftersyn. Motorleverandøren blev vist ikke skriftligt underrettet herom. Han orienterede blot det driftspersonale, som kom på værket. Han lagde vægt på, at der var så få driftsstop som muligt i forbindelse med indbygningen. Anlægget fungerede ikke optimalt, hvorfor indklagede udskiftede nogle rør. I løbet af efteråret var der en ”byge” af shut-downs. Da havariet indtraf i februar, henvendte han sig til værkets forsikringsselskab, der rådede ham til at finde årsagen. Han kontaktede ingeniør, der var ansat hos indklagede mange gange, og han skældte også ud på motorleverandøren. Han fik brev fra indklagede om, at de ikke ville deltage i yderligere tiltag. Han indkaldte så til mødet den 31. august 1998. Det var et langt møde, og der blev ”råbt meget”. Han opfattede det, som om deltagerne i fællesskab blev enige om, at totalentreprenøren skulle tage sig af sagen. Værkets forsikringsselskab afviste også at betale noget, idet selskabet ligesom klageren mente, at det var indklagedes ansvar. Efter mange drøftelser accepterede klageren, der var økonomisk presset, tilbuddet fra forsikringsselskabet om betaling af 400.000 kr.

Ingeniøren har bl.a. forklaret, at han har været ansat hos indklagede i ca. 25 år. Kontraktens afsnit om ”ansvar og forsikring” blev ikke nærmere drøftet mellem parterne. Han kontaktede motorleverandøren telefonisk for at høre, om LT-veksleren skulle indbygges før eller efter turboladeren. Det var en forudsætning for indbygningen af lavtemperaturveksleren, at returvandstemperaturen ikke oversteg 45 grader. Han fandt det ikke nødvendigt af hensyn til værkets drift at få veksleren visualiseret på skærmen. Omkostningerne ved en ændring af SRO-anlægget stod efter hans vurdering ikke mål med udbyttet heraf. Efter klagerens ønske blev der indbygget by-pass på vandsiden i stedet for røggas by-pass. I sommerperioden kan det være mere økonomisk at kunne ”køre uden om ” LT-veksleren. Efter at LT-veksleren var blevet indbygget, konstaterede han, at indklagede havde lavet en dimensioneringsfejl, hvilket var baggrunden for, at indklagede uden beregning skiftede nogle rør i begyndelsen af december. Han hørte på et tidspunkt, at varmemesteren havde åbnet for tre ventiler, fordi 3-vejs termostatventilerne var defekte. Han syntes, at det lød meget fornuftigt, da det var tydeligt, at varmemesteren var klar over, hvorledes ventilerne skulle åbnes. Efter at indklagede havde udskiftet rørene, var der nogle problemer med vandtemperaturen ved høj motorydelse. Indklagede foretog målinger, der tydede på, at dette skyldtes defekter ved kappevandskøleren. Maskinleverandøren lod herefter ventilerne tvangsåbne. Den 10. februar 1998 foretog indklagede en udskiftning af veksleren til kappekøleren. Vidnet blev ringet op i weekenden den 12./13. februar, hvor han blev orienteret om, at motorens topstykker var revnet. Der blev indkaldt til et møde, hvor de øvrige deltagere mente, at indklagede var ansvarlig for havariet. Vidnet kunne ikke se nogen sammenhæng mellem LT-veksleren og det, der var sket.

Varmemesteren har bl.a. forklaret, at han har været varmemester hos klageren siden 1996. Han var ikke involveret i beslutningen om indbygning af en lavtemperaturveksler. Han syntes, værket kørte godt, selv om der var nogle shut-downs ind imellem. Det skal nok passe, at der har været 36 shut-downs, før LT-veksleren blev indbygget. Det skyldtes imidlertid nogle rystelser. Da LT-veksleren blev indbygget, var maskinleverandørens folk til stede for at foretage serviceeftersyn. De skiftede nogle topstykker, men foretog sig ellers ikke noget særligt. Så vidt han husker, talte maskinleverandørens folk ikke meget med indklagedes folk. Vidnet fulgte med i, hvorledes LT-veksleren blev installeret. Han fik ikke nogen vejledning om betjeningen, men han syntes selv, at han vidste, hvad han skulle gøre. Efter at LT-veksleren var installeret, var der konstant problemer. Han kontaktede maskinleverandøren, som henviste ham til at åbne ”lige så stille” for ventilerne. Men der opstod hurtigt problemer igen, og han holdt møde med maskinleverandøren og indklagedes folk. Den 12. februar 1998 kunne han ikke få motoren i gang. Det blev konstateret, at der var gået 11 – 12 topstykker. De blev udskiftet. Herefter fungerede motoren stadig ikke godt. Han kørte med lavere kapacitet, fordi der blev brugt for meget olie. Situationen var uholdbar. Formanden indkaldte til mødet den 31. august 1998, hvor de implicerede blev enige om, at totalentreprenøren skulle finde af, hvad der var galt.

Afdelingschefen har bl.a. forklaret, at han deltog i mødet den 31. august 1998, hvor ingen af parterne ville påtage sig ansvaret for det, der var sket. Klageren var imidlertid nødt til at finde en løsning, idet man ikke økonomisk kunne holde til at stå stille. Man enedes om, at totalentreprenøren skulle foretage en undersøgelse. Der var forskellige forslag til, hvad de skulle kigge på. Han fik tilsendt diverse materiale fra indklagede og motorleverandøren.

Vidnet uddybede de iagttagelser og konklusioner, som fremgår af de rapporter som indgår i sagen.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det ved bevisførelsen er godtgjort, at indklagede ved planlægningen, projekteringen, tilbudsindhentningen og tilsynet i forbindelse med indbygningen af LT-veksleren har begået ansvarspådragende fejl.

Klageren har herved henvist til, at værket fungerede upåklageligt, indtil LT-veksleren blev indbygget, at indklagede undlod at konsultere motorleverandøren om, hvad der skule gøres for at sikre motoren, at indklagede – således som det nærmere er beskrevet i afdelingschefens rapporter – har forsømt at foretage målinger såvel før som efter indbygningen af LT-veksleren, at indklagede har undladt at foretage sikring af motoren, efter at LT-veksleren var indbygget, og at indklagede i øvrigt har undladt at give klageren nærmere instruktion med hensyn til driften.

Såfremt indklagede havde foranlediget, at de af afdelingschefen nævnte overvågningsmuligheder var blevet etableret, og der var blevet givet fornøden instruktion med hensyn til driften og opstarten, kunne havariet have været undgået. Indklagede er derfor som professionel rådgiver erstatningsansvarlig for de udgifter, havariet har påført klageren. Klagerens opgørelse, som også indeholder udgifter til fejlfinding, bør lægges til grund. Særligt for så vidt angår driftstabet har klageren gjort gældende, at indklagede – uanset bestemmelsen i ABR 89 6.2.4. – må erstatte klagerens tab, idet indklagede ved at forholde sig passiv efter havariet og undlade at bidrage til at skabe klarhed over årsagen hertil, har pådraget sig et selvstændigt ansvar for driftstabet.

Indklagede har ikke i sin kontrakt med klageren foretaget nogen begrænsning af sit ansvar. Det, der er anført under ”ansvar og forsikring”, vedrører alene forsikringsdækningen. I hvert fald bør indklagede bære risikoen for uklarheder i kontrakten.

Der er ikke grundlag for at statuere, at motorreparationen skulle være sket under motorleverandørens garanti, idet der ikke er påvist fejl i leverancer fra motorleverandørens side. Indklagede er under alle omstændigheder ansvarlig for ansvarspådragende handlinger/undladelser.

Der er intet grundlag for at fradrage den kulancemæssige forsikringsudbetaling i erstatningen, idet der er indgået aftale om, at erstatning, der overstiger det påståede beløb med fradrag af erstatningen, skal tilbagebetales forsikringsselskabet.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at klageren ikke har bevist, at indklagede har begået fejl i forbindelse med projekteringen af LT-veksleren eller det i forbindelse med indbygningen foretagne tilsyn. I mangel af et uafhængigt syn og skøn må årsagen til havariet anses for uafklaret. Indklagede har i øvrigt henvist til, at motorleverandøren ikke havde indsigelser mod, at LT-veksleren blev indbygget, at indbygning af en sådan veksler er helt sædvanlig og uproblematisk i drift. Indklagede har derfor foretaget tilstrækkelige undersøgelser forud for monteringen af LT-veksleren. Det forhold, at der ikke er visuel visning af LT-veksleren på SRO-anlægget, beror på en økonomisk afvejning. Det øvrige nævnte sikkerhedsudstyr er uden betydning for den skade, der er sket. Der havde i betydeligt omfang været shut-downs forud for indbygningen af LT-veksleren på grund af for høj vandtemperatur på kappekøleren. Der er ikke dokumenteret, at shut-downs efter montering af LT-veksleren har været hyppigere. Det er uoplyst, hvad motorleverandøren foretog sig i forbindelse med 20.000 timers eftersynet. Årsagen til havariet kan ligeså vel tænkes henført hertil. Klageren har således hverken påvist skadesårsag eller årsagsforbindelse mellem klagerens ydelser og det skete havari.

Indklagede har vedrørende tabsopgørelsen gjort gældende, at klageren ved at indgå forlig med sit forsikringsselskab har afskåret sig fra at gøre krav gældende mod indklagede. I hvert fald skal forligsbeløbet på 500.000 kr. fragå i klagerens tabsopgørelse.

Posterne 1 og 2 kunne have været afkrævet motorleverandøren under garantien, posterne 3 og 4 vedrører perioden, før havariet indtraf, posterne 8 – 11 må anses for forbedringer, der ikke kan kræves erstattet, posterne 12 og 14 må vedrøre motorleverandøren, post 13 er helt udokumenteret, ligesom driftstab ikke kan kræves erstattet, jf. ABR 89 6.2.4. I øvrigt er indklagedes ansvar ifølge rådgivningsaftalen begrænset til 445.949,10 kr.

Voldgiftsrettens resultat og begrundelse:

Det er ikke ved et uafhængigt syn og skøn påvist, hvad der var årsag til havariet den 12. februar 1998.

Voldgiftsretten finder det ikke muligt - blandt flere mulige skadesårsager – at fastslå, hvad der var årsag til havariet.

Voldgiftsretten tager derfor indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Thi bestemmes:

Indklagede frifindes.

Inden 14 dage fra 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal klageren betale sagsomkostninger til indklagede med 68.000 kr.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af klageren efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Versioner

1. 2002-01-21