Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9973@2002-05-21/da
Indhold
Vedrører Håndværksrådets standardforbehold.
Klagerens advokat har ved klageskrift af 25. januar 2001, modtaget den 26. januar 2001, anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om krav om erstatning som følge af nedskridning i oplagte tagkassetter medførende pres på ydervægge med revnedannelse og risiko for sammenstyrtning til følge ved opført garageanlæg i forbindelse med administrations- og kundecenter.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en voldgiftsret i henhold til ”Regler for behandling af sager ved de af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsatte voldgiftsretter” bestående af landsdommer Lisbeth Parbo som eneste voldgiftsdommer.
Spørgsmålet om reklamation og forældelse har været udskilt til særskilt forhandling og afgørelse.
Ved syn og skøn, der har været afholdt i sommeren 1999, blev det konstateret, at tagkassetterne, som danner garageanlæggets tag, var skredet ca. 6 cm. Det er under sagen ikke bestridt, at udskridningen har været årsag til vandindtrængning omkring rytterlyset, der er placeret i den del af bygningen, som anvendes til garagehal.
Efter de forklaringer, der er afgivet af kontorchefen, lagerforvalteren og arkitekten, lægges det til grund, at der blev konstateret problemer med vandindtrængning i garageanlægget fra omkring begyndelsen af 1994. Der blev først konstateret vandindtrængning ved nogle ovenlysvinduer i den del af anlægget, der anvendes til lager, og – ifølge kontorchefen og lagerforvalterens forklaringer – lidt senere omkring rytterlyset i garagehallen.
Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at der blev reklameret over vandindtrængning ved ovenlysvinduerne kort tid efter konstateringen, og at indklagede i flere omgange foretog udbedringsarbejder. Derimod er det ikke mod indklagedes benægtelse godtgjort, at der blev reklameret over vandindtrængning omkring rytterlyset før tidligst i sommeren/efteråret 1997. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten bl.a. vægt på den forklaring, der er afgivet af arkitekten, hvorefter han ikke mindes, at der har været drøftelser om vandindtrængning i garagehallen, før i forbindelse med at en medarbejder hos indklagede ved hjælp af en lift deltog i besigtigelse af inddækningen ved rytterlyset. Besigtigelsen fandt sted kort før arkitektens henvendelse i brev af 10. oktober 1997 til den blikkenslager, som havde udført inddækningen.
Byggeriet af garageanlægget blev afleveret den 13. maj 1992, og for byggeriet gjaldt i henhold til parternes aftale Håndværksrådets standardforbehold, hvorefter indklagedes ansvar for mangler ophører 5 år efter arbejdets aflevering. Klageren har således reklameret efter ansvarsperiodens udløb, medmindre reklamationerne vedrørende ovenlysvinduerne i lageret må antages at have afbrudt 5 års fristen.
Der er mellem parterne tvist om, hvorvidt vandindtrængningen ved ovenlysvinduerne har skyldtes tagkassetternes udskridning og dermed har haft samme årsag som vandindtrængningen omkring rytterlyset. Det er ikke ved det afholdte syn og skøn fastslået, om vandindtrængningen ved ovenlysvinduerne og rytterlyset har haft samme årsag. Begge forhold må imidlertid betragtes som problemer med tagkonstruktionen, der har resulteret i samme følgevirkning, nemlig vandindtrængning. På den baggrund findes klagerens reklamationer over vandindtrængning ved ovenlysvinduerne efter omstændighederne at have været tilstrækkelige til at afbryde 5 års fristen.
Reklamationerne over vandindtrængning ved ovenlysvinduerne er efter de afgivne forklaringer fremsat fra engang i 1994, og den forældelsesfrist, der herefter løber, udløb engang i 1999. Den omstændighed, at indklagede i tiden derefter foretog flere udbedringsforsøg, ændrer ikke ved fristberegningen. Det medfører heller ingen ændring, at årsagen til vandindtrængningen omkring rytterlyset først blev klarlagt i forbindelse med de undersøgelser, som blev foretaget af et ingeniørfirma i slutningen af 1997.
Klageskrift er indleveret til Voldgiftsnævnet den 26. januar 2001 og dermed efter forældelsesfristens udløb. Klagerens eventuelle krav mod indklagede er som følge heraf forældet, og indklagede frifindes derfor.
Thi bestemmes:
Indklagede frifindes.
Klageren skal inden 14 dage betale 20.000 kr. til indklagede.
Klageren skal endvidere betale de udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.