Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9977@2002-01-15/da

Indhold

1. Indledning

Vedrører ABT 93, mangler og § 22, stk. 8 og 9.

I. Indledning.

Sagen vedrører opførelsen af et nyt domicil for indklagede i forbindelse med, at denne og en række andre virksomheder skulle fraflytte deres hidtidige domicil og etablere et nyt domicil.

Byggeriets første fase omfattende indklagedes nye domicil på ca. 4000 m² skulle stå færdig den 1. januar 1999.

Klager skulle som totalentreprenør for indklagede forestå opførelsen af indklagedes bygning. Der var som udgangspunkt tale om en fast pris for totalentreprisen på 34 mio. kr., men der var efter totalentreprisekontraktens § 3 nærmere angivne muligheder for regulering af prisen, i hvert fald for arbejder vedrørende ”Grundudgifter og udenomsarealer i skema B, revideret 21. januar 1998”.

Under arbejdet opstod der problemer – også af økonomisk karakter – og totalentreprenøren, der gik konkurs, og bygherren strides om en lang række større og mindre krav. Kravene drejer sig om erstatning for mangler m.v., herunder om bygherrens ret til at søge dækning gennem den af banken stillede entreprenørgaranti på 3,4 mio. kr., om størrelsen af den merbetaling ud over den faste entreprisesum, som totalentreprenøren kan kræve for grundudgifter og udenomsarealer i ”skema B” og om, hvorvidt totalentreprenøren efter kontrakten kan kræve merbetaling af byggepladsomkostninger, fordi den forudsatte fordelingsnøgle mellem indklagede og andre bygherrer blev ændret.

Sagen blev ved klageskrift af 27. august 19999 mod indklagede indbragt af klager for en af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed nedsat voldgiftsret, bestående af civilingeniør Jens Fredborg, arkitekt m.a.a. Erik Jørgensen og højesteretsdommer Mogens Hornslet, med sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.

Efter afsluttet skriftveksling og syn og skøn anmodede parterne om, at der blev gennemført en delforhandling af nogle af de væsentligste krav med henblik på, at parterne derefter kunne søge opnået en frivillig afslutning af sagen uden voldgiftsbehandling for så vidt angår de resterende krav.

I overensstemmelse hermed blev der afholdt en mundtlig forhandling af udvalgte spørgsmål onsdag, den 5. og torsdag, den 6. december 2001.

II. Parternes påstande.

Under den mundtlige forhandling nedlagde parterne følgende påstande:

Klager:

PÅSTAND 1:

Indklagede tilpligtes at anerkende, at klager har krav på en merbetaling i relation til skema-B-udgifter på 1.416.160 kr. med tillæg af almindelig procesrente af 1.016.657,56 kr. fra 21. januar 1999, af 162.804,44 kr. fra indlevering af klageskriftet den 28. august 1999 og af 236.698 kr. fra indlevering af replikken den 18. august 2001 til betaling sker.

PÅSTAND 2:

Indklagede tilpligtes at anerkende, at klager har krav på merbetaling i relation til byggepladsomkostninger på 553.988,16 kr. med tillæg af almindelig procesrente fra indlevering af replikken den 18. august 2000 til betaling sker.

PÅSTAND 3:

Indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagedes krav på forholdsmæssigt afslag i relation til varmetrådsproblematikken skal fastsættes til et beløb, der ikke overstiger 750.000,00 kr. med tillæg af renter fra 7. juli 1999 til betaling sker.

PÅSTAND 4:

Over for indklagedes påstande 2-4 nedlægges påstand om frifindelse.

Klager tager bekræftende til genmæle over for indklagedes påstand 5.

Indklagede:

Frifindelse for klagerens påstande.

Klager tilpligtes at anerkende, at klagers krav mod indklagede vedrørende udenomsarealer (”skema B”) og vedrørende drift af byggeplads udgør 1.207.785 kr. med forbehold for krav om fradrag for anerkendte mangler.

Klager tilpligtes at anerkende, at indklagedes krav mod klager vedrørende manglende el-varmetæpper i frostrumsgulve udgør 1.675.000 kr. ud over det af klager anerkendte krav på 750.000 kr.

Klager skal i konsekvens af afgørelserne vedrørende påstandene 1, 2 og 3, samt i konsekvens af at klager anerkender mangelskrav for 3.386.280 kr., til indklagede betale 3.853.495 kr. (excl. moms), subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 7. juli 1999 og til betaling sker, med forbehold for øvrige, udskudte krav og modkrav mellem parterne.

Klager tilpligtes at anerkende, at banken til delvis dækning af indklagedes krav mod klager, til indklagede under garanti nr. X udbetaler det under påstand 4 fastsatte beløb med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 7. juli 1999 og til udbetaling sker, med tillæg af tilkendte omkostninger og med fradrag af 291.778 kr. (d.v.s. principalt hele det garanterede beløb).

Klager tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.

III. Voldgiftssagens behandling.

Under den mundtlige forhandling blev sagen forelagt, og der blev under afhjemling forklaret af skønsmanden, en civilingeniør, der har afgivet en skønserklæring af 25. januar 2000 vedrørende ”varmetrådsproblematikken”, jf. klagers påstand 3 og indklagedes påstand 3. Der blev endvidere om samme spørgsmål afgivet forklaring af den ledende medarbejder hos underentreprenøren, der har udført udlægning af de omhandlede varmetråde under frostrum, og som af bygherren er procestilvarslet under sagen. Under en del af den mundtlige forhandling var underentreprenøren repræsenteret ved en advokat, der påstod underentreprenøren tillagt sagsomkostninger efter en analogi af retsplejelovens § 343, stk. 3.

Der blev yderligere afgivet forklaringer af tidligere direktør og entreprenør, og dennes søn, af administrerende direktør hos indklagede, produktionschefen hos klager, ingeniør og byggeledelse hos klager og af bygherrens rådgivere, en ingeniør og en arkitekt.

Efter afslutning af proceduren blev sagen efter aftale med parterne optaget med henblik på afgivelse af en summarisk kendelse, der ikke indeholder referat af det skriftlige materiale, de afgivne forklaringer og parternes procedure, men som alene redegør for voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

IV. De behandlede krav og voldgiftsrettens bemærkninger.

Under delforhandlingen behandledes tre hovedspørgsmål, der nedenfor omtales under overskrifterne: 1. Skema-B-udgifter, 2. Byggepladsomkostninger og 3. Varmetråde i frostrumsgulve. Som udgangspunkt anvendtes under forhandlingen de af parterne til brug for delforhandlingen udarbejdede påstandsdokumenter, der omtaler de enkelte krav og underkrav og redegør for parternes anbringender og indeholder oplysning om, i hvilket omfang kravene er anerkendt eller bestridt. Ved voldgiftsrettens gennemgang af de enkelte krav vil der blive taget udgangspunkt i disse oplysninger.

Skema-B-udgifter.

Klagers påstand 1 – om merbetaling af 1.416.160 kr. – fremkommer ifølge klagers påstandsdokument således:

Grundudgifter og udenomsarealer jf. bilag 67 4.250.523,00 kr.

Rådighedsbeløb, teknisk honorar og styringssalær jf. bilag 67 1.074.523,21 kr.

Skema-B-udgifter i alt 5.325.055,21 kr.

Indeholdt i kontraktssum 2.167.744,00 kr.

Rådighedsbeløb mv. heraf 374.586,16 kr.

Fradrag i alt 2.542.330,20 kr.

Tillægsbetaling 2.782.725,00 kr.

Fradrag for ikke udførte skema-B-arbejder, jf. bilag 17a, side 37 (beplantninger) -125.280,00 kr.

Reguleret Skema-B-krav 2.657.445,00 kr.

Anerkendt af indklagede

· Anerkendt i bilag N 1.224.535,00 kr.

· Påståede mangler -33.500,00 kr.

1.191.035,00 kr.

Omtvistet krav 1.466.410,00 kr.

Under den mundtlige forhandling forligtes ”Påståede mangler – 33.500 kr.” således, at begge parter anerkender, at denne mangelspost indgår i kravsopgørelsen med halvdelen, dvs. med 16.750 kr.

Det omtvistede krav udgør herefter 2.657.445 kr. – (1.224.535 + 16.750 kr.) = 1.416.160 kr. , som klager kræver som merbetaling udover, hvad indklagede har anerkendt.

De omtvistede krav angår følgende poster (litreringen i klagers påstandsdokument er angivet i parentes). Voldgiftsrettens bemærkninger anføres i forbindelse med de enkelte krav.

Hovedkloakledninger og brønde (1.3).

Hovedkloakledninger

Klagers krav 503.500,00 kr.

Anerkendt af indklagede 490.000,00 kr.

Forskel 13.500,00 kr.

Forskellen skyldes, at klager har opmålt hovedkloakledningerne til 1007 lbm, mens indklagede anvender 980 lbm af 500,-kr.

Brønde

Klagers krav 344.500,00 kr.

Anerkendt af indklagede 331.250,00 kr.

Forskel 13.250,00 kr.

Forskellen skyldes, at klager har optalt antallet af brønde til 65, mens indklagede anvender et antal på 62 ½ af 5.300,-kr.

Indklagede kræver et yderligere fradrag vedr.

Kloakker og brønde på 190.250,00 kr.

Samlet forskel 217.000,00 kr.

Det yderligere fradrag fremgår af bilag N, side 3 og begrundes med, at en række poster, der har karakter af kloakledninger og brønde, er indeholdt i totalentreprisesummen på 34 mio. kr. Der henvises til kalkulationsoverslaget bilag 3-1, side 1.

Voldgiftsretten bemærker, at klager ikke ved bevisførelsen har godtgjort, at der er udført en større mængde end, hvad der er anerkendt af indklagede.

Klager kan derfor ikke få medhold med hensyn til kravene om merbetaling – ud over det af indklagede anerkendte – dvs. hverken af 13.500 kr. vedrørende hovedkloakledninger eller af 13.250 kr. vedrørende brønde.

Da indklagede på sin side ikke findes at have dokumenteret noget grundlag for sit krav om et yderligere fradrag vedrørende kloakker og brønde på 190.250 kr., tillægger voldgiftsretten klager i alt

Vedr. kloakledninger 490.000 kr.

Vedr. brønde 331.250 kr.

1.2. Regulering af terræn (1.4).

Klagers krav 447.700,00 kr.

Anerkendt af indklagede 294.100,00 kr.

Forskel 153.600, 00 kr.

Fradraget er begrundet med, at indklagede ikke vil betale for de regulering, der har fundet sted under det bebyggede areal på 3.072 m², idet reguleringen ifølge indklagede er omfattet af totalentreprisesummen på 34. mio. kr.

Voldgiftsretten finder det åbenbart, at klager ikke kan kræve betaling for regulering af terræn under huset ud over betaling for udgravning af fundamenter, der er indeholdt i den faste entreprisesum. Havde klager – som hævdet – haft bestemte forudsætninger om, at det areal, hvorpå bygningen skulle opføres, var nivelleret og i en given kote, således at terrænregulering under bygningen ikke var nødvendig, måtte dette have givet udtryk i kontrakten. Dette er ikke sket, og klager kan derfor ikke få medhold i videre omfang end anerkendt af indklagede, dvs. med 294.100 kr.

1.3 Belægninger (1.5)

Klagers krav 1.896.350,00 kr.

Anerkendt af indklagede 1.396.350,00 kr.

Forskel 500.000,00 kr.

Klagers krav på i alt 1.896.350 kr. svarer til 4.462 m² opmålte belægninger til en enhedspris på 425 kr. pr. m². Heraf ønsker indklagede ikke at betale 500.000 kr., idet totalentreprisesummen på 34 mio. kr. ifølge kalkulationsoverslag indklagede indeholdt et beløb på 500.000 kr. til belægninger. Det bestrides, at der herudover er udført belægninger af udenomsarealer, der berettiger klager til betaling som skema-B-udgift efter enhedspris efter kalkulationsoverslaget vedrørende fællesudgifter ”Det nye domicil”.

Voldgiftsretten er af den opfattelse, at klager ikke har godtgjort berettigelsen af det rejste krav for belægninger på 1.896.350 kr. ud over entreprisesummen. Arealberegningen, der fremgår af det fremlagte bilag 72, opererer med et belægningsareal på 4.462 m². Dette synes imidlertid at omfatte 1.954 m² ”internt areal” – (280 m² + 1.674 m²) – der efter voldgiftsrettens mening må anses som dækket af den faste entreprisesum og altså ikke som en regulerbar skema-B-udgift, der kan kræves betalt med 425 kr. pr. m². På denne baggrund kunne det synes, som om klager alene havde krav på særskilt betaling – ud over entreprisesummen – for 4.462 m² - 1.954 m² = 2.508 m². Beregnet til en enhedspris på 425 kr. pr. m² ville det svare til betaling af 1.065.900 kr. eller en reduktion af klagers krav for belægninger med 830.450 kr.

Indklagede har som ovenfor anført anerkendt betaling ud over entreprisesummen af 1.396.350 kr. – dvs. alene en reduktion med 500.000 kr. – og voldgiftsretten finder i hvert fald efter bevisførelsen ikke grundlag for at tilkende klager et større beløb.

1.4. Truckværn (1.6).

Klagers krav 116.850,00 kr.

Anerkendt af indklagede 10.000,00 kr.

Forskel 106.850,00 kr.

I klagers påstandsdokument er det anført, at klager har anerkendt, at indklagede er berettiget til et fradrag for ikke udført truckværn på 101.743,- kr. inkl. salærer, og at dette beløb som følge heraf er fratrukket i klagers krav. Der er derfor ikke grundlag for yderligere fradrag under posten skema-B-udgifter.

På delforhandlingens anden dag blev det oplyst, at indklagede i konsekvens heraf i sin påstand 4 har foretaget et fradrag af 101.743 kr., hvorefter der efter indklagedes opfattelse ikke er grundlag for at ændre det i skema B anerkendte beløb på 10.000 kr.

Voldgiftsretten skønner imidlertid, at værdien for indklagede af det af klager udførte truckværn kan fastsættes til 15.000 kr. Klagers krav på betaling under skema-B-udgifter er herefter 15.000 kr.

Det bemærkes herved, at de ovennævnte 101.743 kr., som nævnt er reguleret over indklagedes påstand 4.

1.5. Terrænbelysninger (1.7).

Klagers krav 186.960,00 kr.

Anerkendt af indklagede 120.000,00 kr.

Forskel 66.960,00 kr.

Voldgiftsretten skal herom fastslå, at klager må have medhold i dette krav, idet arbejdet er udført, og idet der ikke findes grundlag for at anfægte prisen.

1.6. Elskydeport (1.8).

Klagers krav 42.884,00 kr.

Anerkendt af indklagede 33.536,00 kr.

Forskel 9.348,00 kr.

Elskydeporten er bestilt ekstraarbejde. Uenigheden mellem parterne relaterer sig til prisen for udførelsen af ekstraarbejdet og fradraget som følge af, at den oprindeligt projekterede hængslede port udgik.

Voldgiftsretten finder ikke grundlag for at anfægte klagers krav, herunder det af klager foretagne fradrag for den aftalte hængslede port. Klagers krav tages derfor til følge.

1.7. Passivitet (1.10).

Indklagede har gjort gældende, at klager for så vidt angår et beløb på 299.354 kr. har fortabt muligheden for at opkræve dette som følge af passivitet og i henhold til ABT 93, § 22, stk. 8 og 9.

Voldgiftsretten kan ikke give indklagede medhold heri og skal herved bemærke, at klager ikke over for indklagede har afgivet en slutopgørelse i relation til skema-B-udgifterne eller har udvist en adfærd, der med rimelighed har kunnet opfattes derhen, at klager endeligt havde opgivet at gøre krav gældende, som var under forhandling. I det omfang, klager efter det af voldgiftsretten anførte i øvrigt har et krav på merbetaling af skema-B-udgifter, kan dette krav herefter ikke anses for prækluderet, jf. ABT § 22, stk. 9.

1.8. Beregning af rådighedsbeløb (1.2).

Klager har med hensyn til de anerkendte skema-B-krav gjort gældende, at klager, ud over et teknisk honorar på 11 % og et styringssalær på 8 % - er berettiget til tillæg af et rådighedsbeløb på 5 %. Klager har af den grund krav på merbetaling af 64.622,23 kr. Dette bestrides af indklagede.

Voldgiftsretten opfatter rådighedsbeløbet som et beløb, der er disponeret til dækning af mermængder eller uforudsete projektkrav omkring de i skema B listede aktiviteter. Da mængderne nu er opmålt, og der i øvrigt ikke er rejst krav om betaling af uforudsete forhold, finder voldgiftsretten ikke grundlag for beregning af rådighedsbeløb på 5 % på de konstaterede skema-B-udgifter, men alene af de i entreprisekontraktens § 4, A, stk. 2 nævnte tillæg på 8 % i salær og 11 % for teknikerbistand, jf. herved også den tidligere voldgiftsafgørelse den 14. december 1998 mellem samme parter.

2. Byggepladsomkostninger.

Kravet om merbetaling i relation til byggepladsomkostninger er omhandlet i klagers påstand 2.

Klagers krav 1.402.200,00 kr.

Anerkendt af indklagede 960.000,00 kr.

Forskel før salærer 442.200,00 kr.

Salærer 111.788,16 kr.

Forskel 553.988,16 kr.

Tvisten angår i første række forståelsen af § 3, pkt. 3.1.A i totalentreprisekontrakten, der har følgende ordlyd:

3.1 Totalentreprisesum andrager kr. 34.000.000,00 ekskl. moms -, hvorved bemærkes følgende:

Grundudgifter og udenomsarealer i skema B, revideret 21. januar 1998, er medtaget med 32 %. Prisen er afhængig af grundstørrelsen og faktiske udgifter, dog kan pris vedrørende kloakbidrag på kr. 19.200,- ikke reguleres, da det er op til totalentreprenøren at betale denne inden en evt. stigning. Byggepladsomkostningerne inkl. udvidede vinterforanstaltninger er medregnet til en fast pris på kr. 3 mio., jfr. Skema B, incl. 5 % rådighedstillæg, 11 % honorar og 8 % styring.

Som det fremgår, var byggepladsomkostningerne medregnet til en fast pris – for hele domicilet – på 3 mio. kr. Det er ubestridt, at indklagedes andel på baggrund af det oprindelige projekt var opgjort til 32 % eller 960.000 kr., og at beløbet på 3 mio. kr. ikke senere kunne reguleres i modsætning til grundudgifter og udenomsarealer i skema B. Uenigheden mellem parterne går på spørgsmålet, om fordelingsprocenten på 32 % - som klager hævder – kan reguleres, når fordelingsnøglen mellem indklagede og de øvrige bygherrer senere blev ændret, eller om også fordelingsprocenten er fast.

Klagers krav om betaling af 553.988,16 kr. ud over det beløb på 960.000 kr., der var indeholdt i entreprisesummen, bygger på, at fordelingsnøglen senere blev ændret således, at indklagedes andel af skema-B-udgifterne blev forhøjet til 46,74 %. Indklagedes standpunkt er udtryk for, at denne ændring alene havde relation til skema-B-udgifterne, jf. de ovenfor behandlede krav herom, men ikke gælder for byggepladsomkostningerne.

Voldgiftsrettens bemærkninger:

Det er ubestridt, at den faste pris på 3 mio. kr., ikke fuldt ud er indregnet i totalentreprisesummen på 34 mio. kr., men alene indgår i denne med 32 %, dvs. med 960.000 kr. som indklagedes andel. Dette kunne for så vidt tale for at fortolke bestemmelsen i entreprisekontraktens § 3, pkt. 3.1.A, 3. pkt. om byggeomkostningerne således, at totalentreprenøren kan kræve betaling ud over entreprisesummen, hvis det viser sig, at fordelingsnøglen ændres, så indklagedes andel i forhold til de øvrige bygherrer på området bliver større end forudsatte 32 %.

Havde denne fortolkning været i overensstemmelse med parternes fælles forståelse ved kontraktens indgåelse, havde det imidlertid været meget nærliggende, at dette havde fundet udtryk, navnlig når henses til den udtrykkelige – og omhyggelige – formulering af bestemmelsen om grundudgifter og udenomsarealer, der er placeret umiddelbart foran bestemmelsen om byggepladsomkostningerne.

Efter bevisførelsen om kontraktsforhandlingerne, herunder om fremkomsten af entreprisesummen på 34 mio. kroner, findes det endvidere ubetænkeligt at fastslå, at det i hvert fald for indklagede ikke var en accepteret forudsætning, at klager ved en ændring af fordelingsnøglen skulle kunne kæve regulering af indklagedes andel af byggepladsomkostningerne, og at spørgsmålet herom ikke under forhandlingerne blev rejst af klager over for indklagede.

Den omstændighed, at klager først fremsatte sit merkrav på 553.988,16 kr. i forbindelse med klageskriftet af 27. august 1999 – og ikke i forbindelse med entreprisens aflevering i januar 1999 eller senest inden for den i afleveringsprotokollen fastlagte frist for slutopgørelsen den 1. februar 1999 – taler da også efter voldgiftsrettens opfattelse for, at det omhandlede – betydelige – merkrav ikke bygger på klagers oprindelige forståelse af kontrakten, men på en efterrationalisering.

Som følge af det anførte kan klager ikke få medhold i dette krav.

3. Varmetråde i frostrumsgulve.

Spørgsmålet er omfattet af klagers påstand 3 og af indklagedes påstand 3 og drejer sig om, hvilke konsekvenser en anerkendt mangel skal have i det økonomiske opgør mellem parterne.

Indklagedes krav 2.425.000,00 kr.

Anerkendt af klager 750.000,00 kr.

Omtvistet beløb 1.675.000,00 kr.

Klager anerkender, at indklagede på baggrund af fagbeskrivelsen fra underentreprenøren havde krav på udlægning af el-varmetæpper i frostrumsgulvene med dobbelte varmetråde (to individuelle varmesystemer), og at det udførte el-varmetæppe er med kun ét lag varmetråde.

Tvisten angår spørgsmålet, om indklagede har krav på udbedring ved etablering af el-varmetæppe med dobbelte varmetråde (den store løsning), - hvad indklagede hævder – eller om indklagede kun kan kræve udbedring af det udførte el-varmetæppe i ét lag (den lille løsning). I begge tilfælde er der uenighed om størrelsen af udbedringsomkostningerne.

Voldgiftsretten finder det utvivlsomt, at indklagede har krav på etablering af et dobbelt varmetæppesystem som aftalt mellem parterne, og at indklagede har krav på dækning af udgifterne ved den nødvendige afhjælpning.

Efter skønsmandens erklæring og forklaring under afhjemlingen finder voldgiftsretten intet grundlag for at anfægte, at omkostningerne ved den ”store” løsning må antages at ville andrage et beløb omkring de krævede 2.425.000 kr., dvs. 1.675.000 kr. mere, end klager har accepteret. Det ændrer ikke herved, at klager har fremlagt tilbud fra en række underentreprenører – som selv har en vis tilknytning til sagen – i et forsøg på at dokumentere eller sandsynliggøre, at skønsmandens vurdering er forkert.

Indklagede må derfor have medhold i sin påstand 3.

V. Sammenfatning og konklusion.

Det følger af det anførte, at indklagede frifindes for klagers påstande 1, 2 og 3.

Med hensyn til indklagedes påstand 2 om størrelsen af klagers krav mod indklagede vedrørende udenomsarealer (”skema B”) og vedrørende drift af byggeplads – fremgår det af det anførte under IV.2, at klager ikke har noget krav på merbetaling for byggepladsomkostninger, idet de anerkendte 960.000 kr. var indeholdt i den faste totalentreprisesum på 34 mio. kr.

Klagers totale krav vedrørende skema-B-udgifter (inklusive de krav, der er anerkendt af indklagede) kan efter det anførte under IV.1 opgøres således:

Grundudgifter i alt (ikke omtvistet) 217.800 kr.

Udenomsarealer Indklagede:

Hovedkloakledninger 490.000 kr.

Brønde 331.250 kr.

Regulering af terræn 294.100 kr.

Belægninger 1.396.350 kr.

Hegn om grund (ikke omtvistet) 157.500 kr.

Beplantninger (ikke omtvistet) 296.750 kr. ¸ 100.000 kr. 196.750 kr.

Overkørsel (ikke omtvistet) 28.044 kr.

P-afstribning (ikke omtvistet) 11.685 kr.

Truckværn 15.000 kr.

Terrænbelysning inkl. gravearbejde 186.960 kr.

Udenomsarealer i alt 3.107.639 kr.

El-skydeport 42.884 kr.

I alt eksklusive moms 3.368.323 kr.

+ Teknisk honorar 11 %, styringshonorar 8 %, men ikke

5 % rådighedsbeløb 669.622,41 kr.

Skema-B-udgifter incl. salærer 4.037.945,41 kr.

¸ Indeholdt i kontraktssum incl. tillæg 2.542.330,20 kr.

Tillægsbetaling 1.495.615,21 kr.

Fradrag for ikke udført beplantning –125.280 kr. -

der ikke er omtvistet er foretaget ovenfor

Reguleret tillægsbetaling i alt 1.495.615,21 kr.

Anerkendt af indklagede 1.241.285,00 kr.

Klagers krav udover, hvad indklagede har anerkendt 254.330,21 kr.

Resultatet vedrørende indklagedes påstand 2 er således, at klager skal anerkende, at klagers krav mod indklagede vedrørende udenomsarealer (”skema B”) og vedrørende drift af byggeplads udgør 1.495.615,21 kr. (heri medregnet de krav, der er anerkendt af indklagede) med forbehold for krav om fradrag for anerkendte mangler. Voldgiftsretten har herved ikke taget stilling til spørgsmålet om forrentning af klagers krav i den endelige opgørelse mellem parterne.

Indklagedes påstand 3 vedrørende manglende el-varmetæpper i frostgulvrum tages til følge.

Indklagedes subsidiære påstand 4 tages til følge med 3.582.415,79 kr. (excl. moms) med procesrenter, med de i påstanden nævnte forbehold.

Beløbet fremkommer således:

Klagers totale krav, jf. indklagedes påstand 2 1.495.615,21 kr.

Forlig 5. december 2001 vedrørende mangler -16.750,00 kr.

Indklagedes påstand 3 -1.675.000,00 kr.

Mangler anerkendt af klager -3.386.280,00 kr.

(oprindeligt anerkendt 3.400.023 kr. under delforhandlingen reduceret med 101.743 kr. vedrørende truckværn,

jf. opgørelse under IV.1.4.)

-3.582.241,79 kr.

Som klager – bortset fra spørgsmålet om forrentning – skal betale til indklagede.

Indklagedes påstand 5 tages i det hele til følge.

Der afsiges derfor følgende

Kendelse:

Indklagede frifindes for de af klageren, under konkurs, nedlagte påstande 1, 2 og 3.

Klager, under konkurs, skal anerkende, at klagers krav mod indklagede vedrørende udenomsarealer (”skema B”) og vedrørende drift af byggeplads udgør 1.495.615,21 kr. excl. moms med forbehold for krav om fradrag for anerkendte mangler.

Klager skal anerkende, at indklagedes krav mod klager vedrørende manglende el-varmetæpper i frotrumsgulve udgør 1.675.000 kr. excl. moms ud over det af klager anerkendte krav på 750.000 kr. excl. moms.

Klager skal i konsekvens af afgørelserne vedrørende indklagedes påstande 1, 2 og 3, samt i konsekvens af, at klager anerkender mangelskrav for 3.386.280 kr., inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse til indklagede betale 3.582.241,79 kr. excl. moms med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 7. juli 1999 og til betaling sker, med forbehold for øvrige udskudte krav og modkrav mellem parterne.

Klager skal anerkende, at banken til delvis dækning af indklagedes krav mod klager til indklagede under garanti udbetaler det under påstand 4 fastsatte beløb – 3.582.241,79 kr. – med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 7. juli 1999 og til betaling sker, og med tillæg af tilkendte omkostninger og med fradrag af 291.778 kr.

Inden 14 dage fra modtagelse af kendelsen skal klager, under konkurs, til indklagede betale 350.000 kr. i sagsomkostninger, heri medregnet de fulde skønsomkostninger vedrørende varmetæppeproblematikken og en skønsmæssig andel af de øvrige skønsomkostninger, der alle er betalt af indklagede.

Klager skal endvidere efter opkrævning fra voldgiftsnævnet betale voldgiftsrettens omkostninger ved sagens behandling.

Procestilvarslede, underentreprenøren, skal bære sine egne sagsomkostninger i forbindelse med sin deltagelse i delforhandlingen.

Versioner

1. 2002-01-15