Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9993@2002-12-20/da

Indhold

1. Indledning

[En kvinde K] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i B.T. den 8. oktober 2002, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften " Vi køber kalkpiller uden virkning for millioner " hed det:

"Danske forbrugere spilder hvert år adskillige millioner kroner på helt uvirksomme kalkpiller, i den tro at det giver stærke knogler.

17 ud af 36 kalkpiller på det danske marked er ubrugelige i forebyggelsen og behandlingen af knogleskørhed, fremgår det af en ny undersøgelse fra Danmarks Farmaceutiske Højskole.

"19 af de undersøgte produkter vil i et eller andet omfang kunne virke mod knogleskørhed, men det er faktisk kun 12 produkter, jeg kan anbefale ud fra en samlet vurdering, hvori prisen også indgår.

En vigtig forudsætning for overhovedet at overveje brug af et produkt er, at det også indeholder D-vitamin, som er afgørende for, om kroppen optager kalken ordentligt," siger farmaceut [K] fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, der står bag den meget grundige analyse af kalcium-tilskudspræparaterne på det danske marked.

Ryger lige igennem

"Nogle piller er så dårligt fremstillede, at de ryger lige gennem fordøjelsessystemet, mens andre slet ikke har det kalkindhold, som producenten lover i deklarationen".

Undersøgelsens resultat chokerer formanden for Osteoporoseforeningen: "Det er uhyggeligt, at der er så mange dårlige præparater på markedet", siger foreningens formand, Ulla Knappe.

De mange produkter, som indeholder kalk i uens doser, har ikke det indhold, som deklarationen lover eller indeholder ikke det vigtige D-vitamin og ryger i større eller mindre grad direkte ned i toilettet det er rent spild af penge.

Et frit land

Farmaceut [K]: "I min vurdering af præparaterne har jeg ikke bare set på det konkrete indhold, og på hvor hurtigt det optages i kroppen, men også på prisen.

Jeg har vurderet, at udgiften ikke bør overstige to kr. om dagen. Det må være grænsen for en pensionist, der ofte også har andre store udgifter til piller og medicin. Og hvis den slags kalktilskud skal virke, er det en forudsætning, at man bruger penge på det livet ud. Er det for dyrt, opgiver man hurtigt, viser undersøgelsen".

Mener du, din undersøgelse bør få bl.a. Matas til straks at fjerne de uvirksomme produkter fra hylderne?

"Nej. Selv om jeg ikke tvivler på kvaliteten af min undersøgelse, så lever vi i et frit land.

Folk skal selv have lov at bestemme, om de vil give penge for noget uvirksomt møg. Jeg vil bare give dem mulighed for at foretage et kvalificeret valg."

Selv om kalkprodukterne nu kritiseres stærkt, følger producenterne blot de gældende regler for kosttilskud. Efter dem stilles der ikke særlige krav om f.eks., hvor meget kalk (calcium) der skal være i en pille i forhold til det deklarerede, ensartetheden af pillerne, og om de går i opløsning inden for en bestemt tid.

"

Artiklen var ledsaget af to tabeller over henholdsvis 19 og 17 produkter med overskrifterne "Se her det virker" og "Dumpet i testen".

Den 10. oktober 2002 bragte bladet følgende rettelse:

" B.T. retter

I en artikel tirsdag om kalkpiller og knogleskørhed havde indsneget sig en fejl.

Vi skrev, at kalkindholdet i nogle produkter ikke altid svarer til deklarationen, men det fremgår ikke af undersøgelsen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole.

Den viser, at 17 ud af 36 undersøgte præparater generelt ikke har nogen effekt på knogleskørhed."

Klageren har anført, at hun i artiklen er fejlciteret, og at artiklen ikke afspejler hendes resultater på en korrekt måde. Klager har anført følgende klagepunkter:

1. Klager har aldrig sagt eller skrevet, at "17 ud af 36 kalkpiller på det danske marked er ubrugelige i forebyggelsen og behandlingen af knogleskørhed". Klager har derimod baseret på sine undersøgelser fundet, at 17 ud af 36 calciumpræparater ikke findes anbefalelsesværdige til at forebygge eller behandle knogleskørhed ikke fordi de er ubrugelige, men fordi man ikke kan være sikker på, om fx deres indhold optages optimalt. Om man optager 10% eller 80% mindre end ved et godt formuleret præparat, har klager ikke taget stilling til. Der er meget langt til i forhold til hvad klager skriver i sit speciale at kalde præparaterne ubrugelige.

2. Det beror på en misforståelse i artiklen med overskriften "Butikshylder er fyldt med uvirksomme kalktabletter" i Dagens Medicin den 3. oktober 2002, når det i den indklagede artikel anføres, at "nogle piller er så dårligt fremstillede, at de ryger lige gennem fordøjelsessystemet, mens andre slet ikke har det kalkindhold, som producenten lover i deklarationen". Klager gjorde det klart for journalisten, at hun ikke ønskede at se misforståelserne fra artiklen i Dagens Medicin i B.T., men det blev tydeligvis ikke overholdt.

3. Det er urigtigt, når det anføres, at " det er rent spild af penge". Man kan kun sige, at det er rent spild af penge, hvis det er dokumenteret, at et præparat kommer intakt ud med afføringen. Det har klager ikke undersøgt og ved ikke, hvor journalisten har det fra. Selv om et præparat ikke optages optimalt, vil man stadig have fået noget om ikke fuld valuta for sine penge.

4. I forhold til udsagnet "I min vurdering af præparaterne har jeg ikke bare set på det konkrete indhold, og på hvor hurtigt det optages i kroppen, men også på prisen", er det ikke korrekt, at klager har set på, hvor hurtigt præparaterne optages i kroppen. Klager har lavet henfaldsprøver, som giver et fingerpeg om biotilgængeligheden, men det har intet at gøre med, hvor hurtigt præparaterne optages.

5. Klager har aldrig udtalt, at "Folk skal selv have lov at bestemme, om de vil give penge for noget uvirksomt møg". Klager sagde tværtimod, at "Folk skal selv have lov til at bestemme, om de vil købe nogle præparater, hvor der er en vis sandsynlighed for, at indholdet ikke optages optimalt".

6. Det er en overdrivelse, når det anføres, at "Selv om kalkprodukterne nu kritiseres stærkt, følger producenterne blot de gældende regler for kosttilskud". Klager har ikke kritiseret kalkprodukterne stærkt, men vil blot ikke anbefale dem, hvis man ønsker fuld valuta for pengene.

Bladet har bestridt at have fejlciteret klager, at have nægtet hende genmæle samt at have tilsidesat god presseskik. Indholdet i bladets artikel er i overensstemmelse med indholdet af artiklerne i Dagens Medicin, som bladet har baseret sin artikel på. Klager var klar over, at bladet tog udgangspunkt i disse artikler, da telefonsamtalen med bladets journalist tog udgangspunkt heri. Klager tog ikke under telefoninterviewet afstand fra artiklerne i Dagens Medicin. Det kan derfor ikke være i strid med god presseskik at anføre de synspunkter, som klager er citeret for i dette blad. Journalisten optog telefoninterviewet, men dette er desværre bortkommet. Det er bladets opfattelse, at artiklens gengivelser af klagers udtalelser enten er ordrette citater eller en præcis gengivelse af klagers udsagn i en ikke-teknisk udformning. Der kan ikke stilles samme krav til ordret gengivelse af videnskabelige undersøgelser i et blad som B.T., som der kan i fagvidenskabslige- eller branchetidsskrifter.

Bladet har i øvrigt til de enkelte klagepunkter anført følgende:

Ad 1: Citatet finder ordret i artiklen "Kalkpiller uden virkning" i Dagens Medicin den 3. oktober 2002. I klagen til Pressenævnet bestrider klager at have udtalt sig som citeret, men erkender at have sagt, at "17 af 36 kalkpræparater ikke findes anbefalelsesværdige til at forebygge eller behandle knogleskørhed". Nuanceforskellen mellem ordene "ikke anbefalelsesværdig" og "ubrugelig" er ikke af en sådan karakter, at bladet har tilsidesat god presseskik. Klager har endvidere i B.T. udtalt følgende: "19 af de undersøgte produkter vil i et eller andet omfang kunne virke mod knogleskørhed ". Da det fremgår af artiklen, at klager har undersøgt i alt 36 produkter, er den uundgåelige modsætningsslutning, at der er 17 kalkprodukter, der end ikke "i et eller andet omfang" kunne virke mod knogleskørhed.

Ad 2: Også dette citat genfindes ordret i artiklen "Butikshylder er fyldt med uvirksomme kalktabletter" i Dagens Medicin den 3. oktober 2002. Bladets journalist fastholder, at han ikke på nogen måde blev gjort opmærksom på, at artiklen i Dagens Medicin indeholdt fejl. I så fald havde han naturligvis undladt at gentage den. Der var i øvrigt tale om en meget kort telefonsamtale, der i det væsentlige bestod i en bekræftelse af oplysningerne fra Dagens Medicin.

Da det to steder i artiklerne fra Dagens Medicin anføres, at nogle kalktabletter er fremstillet så dårligt, at de ryger lige igennem fordøjelsessystemet, og da klager har erkendt, at hun selv over for bladets journalist har fortalt om kalkpiller, der kommer hele ud af den anden ende, er det udelukket at anse bladets formulering som stridende mod god presseskik. Bladet har i øvrigt efter henvendelse fra en større forhandler af kalktabletter bragt en berigtigelse, for så vidt angår den sidste del af det påklagede udsagn. Det er bladets opfattelse, at klagers kritik af artiklen er påvirket af denne forhandlers synspunkter.

Ad 3: Udsagnet fremstår ikke som et citat i artiklen, men er derimod journalistens egen vurdering af forholdet. På baggrund af, at klager har konstateret, at visse af de undersøgte kalkpiller er helt eller delvis uvirksomme mod knogleskørhed, og da klager kun finder at kunne anbefale 12 produkter mod knogleskørhed, er der rimelig dækning for bladets vurdering, hvorefter det er spild af penge at investere i de pågældende produkter. Bladet har i øvrigt henvist til nævnets afgørelse i sagen 4/2002.

Ad 4: Det er ubestridt, at det har været en central del af klagers forskning at undersøge, om præparaterne opløses på mindre eller mere end en halv time. Nuanceforskellen mellem hvor hurtigt et præparat opløses, og hvor hurtigt et præparat optages i opløst form i kroppen, er i relation til gengivelse i en dagbladsartikel af bagatelagtig karakter. Det afgørende er, at klager er kritisk over for de produkter, der ikke opløses inden for en halv time. Klager har selv leveret den grafik, der ledsager artiklen i Dagens Medicin, hvor de produkter, der opløstes på mere end en halv time, får prædikatet "dumpet". Det er intet grundlag for at anse bladets formulering for at stride mod god presseskik.

Ad 5: Bladet fastholder, at det gengivne ordvalg er klagers. Selv om Pressenævnet ikke finder at kunne lægge til grund, at klager har anvendt de citerede ord, foreligger der ingen overtrædelse af god presseskik. Meningsindholdet i den udtalelse, klager selv mener at have fremsat, adskiller sig ikke fra indholdet af formuleringen i bladets artikel. Bladet har henvist til, at klager har anvendt andre udtryk af samme karakter. Endelig falder formuleringen i artiklen inden for bladets ret til at anvende et mundret og pågående sprog. Hvis man som klager mener, at et produkt ikke virker til det formål, som det sælges til, kan det ikke være i strid med god presseskik at benævne disse produkter som noget "uvirksomt møg".

Ad 6: Citatet fremstår ikke som en direkte udtalelse fra klager, men er derimod en sammenfatning foretaget af journalisten. Det afgørende er derfor ikke, om klager ordret har udtalt "stærk kritik", men om der er dækning for samlet at beskrive klagers udtalelser som en stærk kritik. Dette er efter bladets vurdering tilfældet. Bladet har også her henvist til nævnets afgørelse i sag nr. 4/2002.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker til punkt 1 i klagen, at det pågældende udsagn er identisk med et udsagn fra den ene af artiklerne i Dagens Medicin. Nævnet finder ikke, at udsagnet i den påklagede artiklen fremstår som klagers konklusion, men derimod som bladets egen konklusion, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

Med hensyn til punkt 2 i klagen bemærker nævnet, at der er modstridende oplysninger mellem parterne om, hvorvidt klager har gjort indklagede opmærksom på, at det pågældende udsagn i Dagens Medicin beroede på en misforståelse. Nævnet bemærker videre, at bladet den 10. oktober 2002 har bragt en rettelse i forhold til en del af det påklagede udsagn. På den baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik i anledning af det bragte udsagn.

Hvad angår punkt 3 og 6 i klagen, finder nævnet, at der er tale om bladets egne vurderinger af henholdsvis en del af præparaterne og af klagers udtalelser om disse produkter, og nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik i den anledning.

Om punkt 4 i klagen finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at klager skulle have udtalt, at hun har set på, hvor hurtigt præparaternes indhold optages i kroppen. Nævnet lægger herved vægt på klagers oplysning om, at hendes undersøgelse ikke har beskæftiget sig med dette spørgsmål. Nævnet finder, at bladet ved at bringe denne udtalelse som citat derfor har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

Med hensyn til punkt 5 i klagen finder nævnet på baggrund af parternes modstridende forklaringer ikke at kunne tage stilling til, hvorvidt klager har udtalt sig som citeret. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Nævnet finder, at bladet ikke herudover har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklen.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. at offentliggøre følgende:

B.T. bragte den 8. oktober 2002 en omtale af en undersøgelse fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, som farmaceut havde lavet. Artiklen var lavet med udgangspunkt i to artikler i Dagens Medicin og et telefoninterview med [K]. I artiklen var [K] citeret for en række udtalelser.

[K] har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at bladet har handlet i strid med god presseskik. [K] har gjort gældende, at hun er blevet fejlciteret i bladet.

Pressenævnet udtaler:

Om udsagnet "I min vurdering af præparaterne har jeg ikke bare set på det konkrete indhold, og på hvor hurtigt det optages i kroppen, men også på prisen", finder nævnet, at det ikke kan lægges til grund, at klager skulle have udtalt, at hun har set på, hvor hurtigt præparaternes indhold optages i kroppen. Nævnet lægger herved vægt på klagers oplysning om, at hendes undersøgelse ikke har beskæftiget sig med dette spørgsmål. Nævnet finder, at bladet ved at bringe denne udtalelse som citat derfor har handlet i strid med god presseskik, og udtaler sin kritik.

Nævnet finder, at bladet ikke herudover har handlet i strid med god presseskik i forbindelse med artiklen.

Afsagt den 11. december 2002.

Versioner

1. 2002-12-20