Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2002/9999@2002-02-27/da

Indhold

1. Indledning

Vedrørende xxx

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den xxx

Nævnet traf denne

xxx har ikke mistet retten til dagpenge fra den 7. august 2001. Ankenævnet finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at xxx ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet efter den 7. august 2001.

Ankenævnet har lagt til grund, at xxx var i dagpengeperioden, da hun var genindplaceret i august 2000. xxx havde fået revideret sin individuelle handlingsplan den 2. februar 2001. Hun havde i perioden fra den 10. februar 1997 og frem til den 23. marts 2001 fulgt forskellige forløb for at lære dansk. Den 7. august 2001 mødte xxx i arbejdsløshedskassen efter endt ferie. xxx blev tilbudt arbejde 32 timer om ugen på xxx, men hun ønskede ikke dette arbejde. Hun ville gerne gå i skole for at lære dansk. xxx blev pålagt at kontakte arbejdsgiveren, idet det ellers kunne få konsekvenser for hendes rådighed.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at xxx havde rettet henvendelse til arbejdsgiveren og fået aftalt jobsamtale den 9. august 2001. Kassen havde ved henvendelse til arbejdsgiveren den 9. august 2001 fået oplyst, at xxx ikke var blevet ansat. Hun havde i øvrigt virket negativ og hun kunne ikke læse og skrive og var ikke interesseret i arbejdet.

Arbejdsgiveren havde efterfølgende over for kassen oplyst, at man havde vurderet, at der ville opstå problemer omkring sprog og læsevanskelighed, og at det ikke var hensigtsmæssigt at ansætte personer, der har store vanskeligheder omkring tale og skrift.

xxx har henvist til, at hun den 7. august 2001 havde været til møde på sprogskolen xxx og kunne begynde dagkursus ugen efter. Sprogcentret xxx sendte den 8. august 2002 brev til xxx om at møde til danskundervisning snarest muligt. AF har dog oplyst, at der ifølge xxx individuelle handlingsplan ikke efterfølgende var aftalt kursus i dansk.

På baggrund af xxx oplysninger til kassen om, at hun ikke ønskede at arbejde nu men ønskede at gå på kursus, finder ankenævnet det berettiget, at arbejdsløshedskassen var kommet i tvivl om xxx stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankenævnet finder dog, at det forhold, at xxx sideløbende med a-kassens formidling af arbejde var blevet indkaldt til samtale på Sprogcentret xxx vedrørende undervisning, har medført, at xxx troede, at hun kunne vælge mellem undervisning og det formidlede job.

Ankenævnet finder det berettiget, at xxx har været af ovennævnte opfattelse.

Ankenævnet finder på denne baggrund, at der ikke kan statueres manglende rådighed for xxx fra den 7. august 2001.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 62, stk. 1, nr. 5, direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed § 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1-3, § 9, stk. 1-4, § 22, stk. 1-3, og § 35, stk. 1 og 2.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 11. februar 2001.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til: xxx Arbejdsløshedskasse Arbejdsdirektoratet + sagens akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

Det fremgår af Deres individuelle handlingsplan, underskrevet af Dem den 6. februar 2001, at De på foranledning af a-kassen, og da AF skønnede, at De havde brug for danskundervisning blev tilbudt kursusforløbet Din fremtid Dit job , da kurset indeholdt en sproglig vurdering. Kurset startede den 12. februar 2001 og varede 6 uger. Det fremgår endvidere af handlingsplanen, at De under deltagelse i tilbud har pligt til at overtage passende/rimeligt formidlet arbejde.

Det fremgår af a-kassens notat af 7. august 2001, at De var blevet tilbudt arbejde på 32 timer om ugen. De ønskede ikke dette arbejde. De blev ved med at sige, at De kun ville gå i skole, og at De ikke var interesseret i arbejde. A-kassen pålagde Dem at kontakte arbejdsgiveren, ellers ville der blive stillet tvivl om Deres rådighed. Derefter tog De meget uvildigt imod arbejdsiverens telefonnr. De blev endvidere oplyst om, at a-kassen ville få en tilbagemelding fra arbejdsgiveren, og at det ville få konsekvenser for Deres ret til dagpenge, hvis De forsat havde en negativ indstilling over for arbejdet.

Det fremgår af a-kassens notat, at De den 7. august 2001 henvendte Dem i a-kassen efter endt ferie. A-kassen bad Dem oplyse, hvilke typer arbejde, De søgte, hvortil De havde svaret, at De ikke ville arbejde, men gå i skole. De ville ikke oplyse, hvad De havde søgt af arbejde forud for Deres ferie. A-kassen oplyste Dem om, at De skulle være jobsøgende, også mens De gik i skole eller ventede på at komme i skole. A-kassen anviste Dem herefter et arbejde på 32 timer om ugen, hvilket medførte en kraftig reaktion hos Dem.

Den 9. august 2001 kontaktede a-kassen arbejdsgiveren. Denne oplyste, at Deres mand telefonisk havde henvendt til arbejdsgiveren og aftalt en samtale den 9. august 2001. De mødte til samtalen med Deres datter, og De havde virket meget negativ og absolut ikke interesseret i arbejdet. Desuden havde De oplyst, at De ikke kunne læse eller skrive. Det fremgår endvidere af a-kassens notat, at De havde været i dagpengesystemet 1 gang før, hvor De startede i aktivperioden den 31. maj 1994, og De var blevet genindplaceret i august 2000.

Den fremgår af arbejdsgiverens skriftlige tilbagemelding til a-kassen, at De havde været til jobsamtale den 9. august 2001. Arbejdsgiveren vurderede, at der ville opstå problemer omkring sprog og læsevanskeligheder. Arbejdsgiveren fornemmede også en negativ holdning omkring aktivering inden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgiveren var næste dag blevet ringet op af Deres mand, der ønskede et skriftligt afslag. Da arbejdsgiveren oplyste om begrundelsen for afslaget, skulle brevet kun indeholde et afslag uden begrundelse, idet det lå i luften, at det muligvis ville skade videre udbetaling fra a-kassen.

Den 9. august 2001 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke stod til rådighed. De havde derfor mistet retten til dagpenge, indtil De havde haft mere end 300 timers arbejde inden for en periode på 10 uger.

Den 17. august 2001 klagede De over a-kassens afgørelse. De forklarede, at De havde fået hjælp af Deres mand og af en af Deres danske bekendte til at skrive klagen. De anførte, at De ikke havde virket negativ og uinteresseret til samtalen hos arbejdsgiveren. Det beroede på misforståelser, som udsprang af Deres ringe danskkundskaber. De havde forstået, at De skulle have danskundervisning, inden De igen ville blive sendt i arbejde, hvilket også fremgik af Deres handlingsplan, som sidst blev revideret den 2. februar 2001, derfor havde De på mødet i a-kassen forklaret, at De helst ville gå i skolen og lære bedre dansk. Da De fik forklaret, at De skulle søge arbejde, søgte De det formidlede arbejde, men fik det ikke. De ville stadig gerne lære mere dansk. De havde på grund af Deres ringe danskkundskaber svært ved selv at søge arbejde, men De stod til rådighed, hvis De fik anvist arbejde.

Den 29. oktober 2001 traf a-kassens hovedledelse afgørelse. Hovedledelsen fastholdt afdelingens afgørelse.

Den 23. november 2001 klagede De over hovedledelsens afgørelse. De forklarede, at De vendte hjem fra ferie, som De havde aftalt, og De meldte Dem straks efter på AF den 6. august 2001. Den 7. august 2001 var De til møde på sprogskolen, som sagde, at De kunne begynde et dagkursus senere samme uge, jf. Deres handlingsplan, som sidst blev revideret den 2. februar 2001. A-kassen oplyste Dem senere samme dag om, at De skulle være jobsøgende. De blev forvirret, da a-kassen henviste Dem til det pågældende arbejde. De søgte arbejdet, men fik det ikke, fordi der ville opstå problemer omkring sprog og læsning. At andre havde opfattet en negativ stemning omkring Dem, måtte stå for Deres egenregning. De fik ikke arbejdet på grund af Deres ringe danskkundskaber, hvilket bekræftede, at AF havde haft ret i vurderingen om, at De skulle lære bedre dansk.

Den 29. november 2001 sendte a-kassen Deres klage til direktoratet, idet a-kassen ikke fandt anledning til at ændre afgørelsen.

AF har den 25. januar 2002 oplyst til direktoratet, at der ikke er aftalt noget med AF vedrørende danskundervisning.

AF har efterfølgende oplyst, at De var registreret til at stå til rådighed som pakkeriarbejder, fabriksarbejder og rengøringsassistent. Der var ikke registreret begrænsninger i Deres rådighed, som fx sprogvanskeligheder. AF oplyste endvidere, at De havde arbejdet som rengøringsassistent fra den 1. december 1999 til den 31. juli 2000.

A-kassen oplyste den 31. januar 2001 til direktoratet, at de havde deltaget i vejledningsmøder den 16. september 1999 og den 17. august 2000, hvor De var blevet vejledt om rådighedsforpligtelsen samt pligten til at søge passende arbejde. A-kassen sendte endvidere kopi af Deres lønsedler, hvoraf det fremgår, at De havde været i arbejde som serviceassistent. .

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 11. februar 2002 denne afgørelse:

De har ikke ret til dagpenge fra den 7. august 2001.

De kan på ny få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde inden for 10 uger. Arbejdet skal være udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Dagpenge udbetales som erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af midlertidig mangel på arbejde.

Det er derfor et grundlæggende princip, at et ledigt medlem af en a-kasse kun kan få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 2 og § 35, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed (bekendtgørelsen).

Rådighedsforpligtelsen indeholder såvel en passiv som en aktiv forpligtelse for medlemmet. Den aktive forpligtelse indebærer, at medlemmet skal have vilje til at komme ud af ledigheden. Medlemmet skal derfor selv gøre en indsats ved bl.a. at søge passende og rimeligt arbejde og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde, jf. § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelsen.

Passende arbejde er i § 6, stk. 2, i bekendtgørelse defineret som arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet, eller arbejde inden for det område, hvor medlemmet tidligere har haft beskæftigelse.

Når medlemmet har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige område, som medlemmet kan varetage, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Det fremgår af § 22, stk. 1, i bekendtgørelsen, at a-kassen skal undersøge og vurdere medlemmets rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Direktoratet har lagt til grund, at De er fuldtidsforsikret medlem af a-kassen.

Direktoratet har lagt vægt på, at De den 7. august 2001 mødte i a-kassen efter afholdt ferie.

Direktoratet har også lagt vægt på a-kassens oplysninger om, at De til a-kassen havde oplyst, at De ikke havde søgt arbejde, da De ville gå i skole, at a-kassen formidlede Dem et arbejde, som De ikke ønskede, fordi De ville gå i skole, og at De uvildigt tog imod arbejdsgiveren telefonnummer, efter a-kassen havde oplyst Dem om konsekvenserne for Deres rådighed.

Direktoratet har desuden lagt vægt på arbejdsgiverens oplysninger om, at De ikke blev ansat blandt andet på grund af sprogvanskeligheder, og fordi arbejdsgiveren havde fornemmet en negativ holdning fra Deres side omkring aktivering inden for arbejdsmarkedet.

Direktoratet har yderligere lagt vægt på, at De den 16. september 1999 og den 17. august 2000 deltog i vejledningsmøder for nyledige, hvor De blandt andet blev vejledt om betydningen af pligten til at stå til rådighed samt konsekvensen af ikke at søge rimeligt arbejde efter 3 måneders ledighed.

Direktoratet lagt vægt på Deres oplysninger om, at De ikke havde været negativ og uinteresseret i det formidlede arbejde, mens at denne opfattelse skyldtes misforståelser, som udsprang af Deres ringe danskkundskaber, at De havde forstået, at De ville modtage yderligere danskundervisning, inden De igen ville blive sendt i arbejde, at De derfor havde oplyst til a-kassen, at De helst ville gå i skole.

Direktoratet har også lagt vægt på Deres oplysninger om, at De havde aftalt med sprogskolen, at De kunne påbegynde et dagkursus i løbet af uge 32 2001.

Direktoratet har imidlertid lagt vægt det af AF oplyste om, at Deres handlingsplan sidst blev revideret den 2. februar 2001, og at der ikke efterfølgende var aftalt noget med AF om dansk-undervisning.

Direktoratet har også lagt vægt på, at De hos AF var registreret til at stå til rådighed som pakkeri-arbejder, fabriksarbejder og rengøringsassistent, og at der ikke var registreret begrænsninger i Deres rådighed, som fx sprogvanskeligheder.

Direktoratet har endelig lagt vægt på, at a-kassen og AF har oplyst, at De tidligere har arbejdet som rengøringsassistent.

Direktoratet har desuden tillagt det betydning, at De i perioden 10. februar 1997 til 23. marts 2001 har deltaget i forskellige forløb for at lære dansk, og at De ikke lever op til rådighedsforpligtelsen blot ved at deltage i kurser.

Direktoratet finder efter en samlet vurdering af ovenstående, at De ikke har været arbejdssøgende i tilstrækkeligt omfang, og at De derfor ikke kan anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra den 7. august 2001, jf. § 2 og § 9, i bekendtgørelsen.

De kan derfor ikke få dagpenge fra den 7. august 2001, jf. § 35, stk. 1, i bekendtgørelsen.

De kan igen få dagpenge, når De har haft mere end 300 timers arbnejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelig løn- og arbejdsvilkår, at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet, og at De opfylder de øvrige betingelser for at få dagpenge, jf. § 35, stk.2, i bekendtgørelsen. .

3. Klagen til ankenævnet

xxx den 13. marts 2002:

Under henvisning til xxx skrivelse af 6. ds. skal xxx uddybende oplyse, at vor klients vilje til at komme ud af ledigheden navnlig udmøntede sig i et ønske om at forbedre sine sprogkundskaber, idet manglen herpå forhindrede hendes ansættelse, hvilket også fremgår af direktoratets afgørelse af 1l. februar 2002. Forholdet var nærmere det, at det omhandlede arbejde, forudsatte evne til at læse og forstå dansk i ikke ubetydeligt omfang.

Da vor klient hjemkom fra ferie, modtog hun den i kopi vedlagte skrivelse af 31. juli 2001 fra sprogcenteret xxx. Sprogcenteret pålagde ved skrivelse af 8. august 2001 vor klient at møde til sprogundervisning snarest muligt, idet det samtidig blev tilkendegivet, at manglende fremmøde ville medføre pladsens overgivelse til en anden på ventelisten.

Vor klient oplyser, at den planlagte sprogundervisning på xxx skete med arbejdsformidlingens deltagelse. Omkring marts/april måned 2001 deltog vor klient i et 6-ugers kursus i xxx, i hvilken forbindelse arbejdsformidlingen i xxx rettede henvendelse til hende med forespørgsel om den videre uddannelse. Vor klient anmodede om at deltage i yderligere danskundervisning, og at denne så vidt muligt skulle foregå på xxx, da vor klient har bopæl der. Arbejdsformidlingen oplyste derefter, at vor klient ville høre nærmere vedrørende sprogundervisning fra sprogcenteret på xxx.

På det foreliggende grundlag må det således konkluderes, at vor klient har overholdt de indgåede aftaler med arbejdsformidlingen og samtidig aktivt forsøgt at forbedre sine kvalifikationer med henblik på at opnå og fastholde et arbejde.

Det skal endelig for god ordens skyld bemærkes, at vor klient oplyser, at hun ikke som anført i afgørelsen side 2,6 afsnit er blevet forespurgt af arbejdsløshedskassen, hvorvidt hun havde søgt arbejde, og hun følgelig heller ikke har udtalt sig herom.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen den 8. marts 2002

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det er i klagen anført, at medlemmet med AF's deltagelse havde planlagt sprogundervisning på sprogcentret xxx.

AF har efterfølgende oplyst til direktoratet, at medlemmets individuelle handlingsplan sidst blev revideret den 2. februar 2001, og at der ikke er lavet handlingsplan vedrørende danskundervisning.

Direktoratet har således lagt vægt på, at danskundervisningen ikke fremgår som et tilbud ifølge medlemmets handlingsplan.

Direktoratet skal endvidere bemærke, at selvom medlemmet havde en forventning om, at AF ville revidere handlingsplanen med henblik på danskundervisning, ville dette ikke fritage medlemmet for pligten til at overtage formidlet arbejde.

Det fremgår også af medlemmets handlingsplan af 2. februar 2001, hvori der gøres opmærksom på, at medlemmet har pligt til at overtage passende/rimeligt formidlet arbejde under deltagelse i tilbud.

5. Nyt efter klagen

Deres ægtefælle har telefonisk den 3. maj 2002 oplyst, at han ikke kan forstå, hvordan man kan sige, at De ikke var til rådighed, da De tog ud til xxx, men ikke fik jobbet på grund af manglende danskkundskaber.

Deres ægtefælle i brev modtaget den 17. maj 2002 sendt bevis for, at det var fra arbejdsformidlin-gens side, at det var planlagt, at De skulle til danskundervisning.

Brevet var vedlagt et skema fra Sprogcenteret xxx, hvorefter Danskundervisning kan begynde 8/8-01. Skemaet er medtaget under bilag.

Direktoratet den 2. oktober 2002:

Den 12. september 2002 modtog direktoratet et brev, hvori Arbejdsmarkedets Ankenævn anmodede om direktoratets eventuelle bemærkninger til et udateret brev med tilhørende bilag fra medlemmet.

Medlemmet anførte i brevet, at et vedlagt bilag beviste, at Arbejdsformidlingen havde medvirket til, at hun skulle følge et kursus i danskundervisning på Sprogcenteret xxx.

Sprogcenteret xxx skrev i bilaget, at medlemmet kunne begynde danskundervisning den 8. august 2001. Arbejdsformidlingen har stemplet bilaget som modtaget den 30. juli 2001.

Der var følgende standardtekst på bilaget: "Fra returnering af henvisningen til danskundervisning, skal AF have mindst 10 dage til udarbejdelse af handlingsplanen før danskundervisningen kan begynde."

Direktoratet finder, at der ikke er kommet væsentlige nye oplysninger i sagen. I vurderingen indgår blandt andet, at den individuelle handlingsplan sidst blev revideret den 2. februar 2001, og at der ikke heri indgik danskundervisning på nævnte kursussted. Danskundervisningen var således ikke et tilbud efter en individuel handlingsplan.

6. Regler

Arbejdsløshedforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001.

§ 62. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem,

1)

som er syg eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang,

2)

som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne,

3)

som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed eller som unddrager sig frihedsberøvelse,

4)

som forsørges på institution, eller

5)

som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet de nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2. Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 6. Et medlem skal kunne formidles passende arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for medlemmets faglige område.

Stk. 2. Passende arbejde er arbejde inden for det område, hvor medlemmet er uddannet, eller arbejde inden for det område, hvor medlemmet tidligere har haft beskæftigelse.

§ 7. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også kunne formidles rimeligt arbejde.

Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter ud over arbejde inden for medlemmets faglige område også alt arbejde uden for medlemmets faglige område, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage beskæftigelsen efter et kortere uddannelsesforløb, og hvis medlemmet får tilbudt den fornødne uddannelse i forbindelse med formidlingen.

Stk. 3. Medlemmet skal i hele aktivperioden også kunne formidles rimeligt arbejde.

§ 9. Et medlem skal søge passende arbejde, jf. § 6, stk. 2, og deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.

Stk. 2. Når et medlem i dagpengeperioden har været ledig i sammenlagt 3 måneder inden for de seneste 6 måneder, skal medlemmet også søge rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 3. Et medlem skal i hele aktivperioden også søge rimeligt arbejde, jf. § 7, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem skal søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det faglige område. Medlemmet skal søge arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid.

§ 22. Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal notere alle oplysninger, der kan have betydning for medlemmets dagpengeret, herunder underretninger fra AF og de oplysninger, som medlemmet selv giver.

Stk. 3. Bliver arbejdsløshedskassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af dagpenge til medlemmet, så længe arbejdsløshedskassen undersøger forholdet.

§ 35. Hvis et medlem efter §§ 22-24 og § 27 ikke anses for at stå til rådighed, kan medlemmet ikke få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger. Det er en betingelse, at arbejdet er udbudt på almindelige løn- og arbejdsvilkår, og at der ikke er givet offentlige løntilskud til arbejdet.

Versioner

1. 2002-02-27