Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10347@2004-03-01/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 20. november 2003.

Nævnet traf denne

De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres arbejdsophør ved xx.

Deres arbejdstid var ukontrollabel.

De har haft 185 overskydende timer, som skal afvikles, før De har ret til dagpenge.

De har handlet uagtsomt i forbindelse med udfyldelsen af dagpengekortet for uge 44/2002 og skal herfor pålægges en effektiv karantæne på 20 timer.

Selvforskyldt ledighed

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

- De blev opsagt af Deres tidligere arbejdsgiver ved brev af 4. december 2002 med fratrædelse den 31. december 2002, idet der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for udarbejdelse af en ansættelseskontrakt,

- der ikke blev indgået en egentlig ansættelsesaftale mellem Dem og arbejdsgiveren,

- det fremgår af e-mail af 24. oktober 2002 vedrørende vilkårene for Deres ansættelse, at De skulle ansættes for 2 år ad gangen, og at kontrakten kun kunne opsiges med 6 måneders varsel første gang den 1. juli 2003, og

- opsigelsesvarslet ifølge funktionærloven er 1 måned.

Ifølge § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed er et medlem selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligt skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side.

Et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økono-misk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med korrekt varsel.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres advokat har indgået et forlig med Deres tidligere arbejdsgiver, hvilket betyder, at De økonomisk bliver stillet som om, De havde fået et opsigelsesvarsel på 2 måneder.

De har således ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel.

De skal således ikke anses for selvforskyldt ledig.

Ukontrollabel arbejdstid

Ankenævnet har lagt til grund, at

- De har fået fast løn for Deres arbejde som administrerende direktør ved xx,

- Deres fysiske arbejdssted var i Polen,

- Deres nærmeste overordnede var den administrerende direktør for xx, som fysisk var placeret i Danmark,

- De har anført, at De ikke havde en fast ugentlig arbejdstid, men at De fik en fast løn, uanset hvor mange timer, De arbejdede, hvilket betød, at timelønnen var meget svingende,

- det i e-mail af 24. oktober 2002 fra Deres tidligere arbejdsgiver vedrørende vilkårene for Deres ansættelse er anført, at Deres fulde arbejdsindsats er påkrævet, og

- Deres arbejdstid eller en norm herfor ikke er fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og Deres arbejdsgiver.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet, jf. § 13 i bekendtgørelse om overskydende timer.

Det fremgår videre af § 4 i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, at såfremt et medlems arbejdstid ikke kan anses for kontrollabel, beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssatsen.

§ 3 i bekendtgørelsen bestemmer, at et medlems arbejdstid anses for kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Et medlems arbejdstid anses også for kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Et medlems arbejdstid skal endvidere anses for kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet og den skriftlige aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Ankenævnet har lagt vægt på, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed for at kontrollere Deres arbejdstid, idet Deres overordnede arbejdede i Danmark, mens Deres arbejde foregik i Polen.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet en ansættelseskontrakt for Deres ansættelse ved xx.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres arbejdstid ikke er fastsat i en kollektiv overenskomst, som var gældende for Dem og Deres arbejdsgiver.

Deres arbejdstid skal således beregnes ved at omregne indtægten med den på opgørelsestidspunktet gældende omregningssats (157,17 pr. 1. januar 2003).

Overskydende timer

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om overskydende timer har et medlem overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. Medlemmet har ikke ret til dagpenge, førende de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet. Den del af indtægten, der medfører overskydende timer, omregnes med omregningssatsen 1,5, jf. § 14 i bekendtgørelsen.

Ankenævnet har lagt til grund, at De har modtaget fulde dagpenge i ugerne 40-43/2002 (2. - 27. oktober 2002) og 4 dage i uge 44/2002 (28. - 31. oktober 2002). De har således modtaget dagpenge for i alt 140,6 timer.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at De har været fritstillet i perioden den 13. - 31. december 2002.

Der skal for denne fritstillingsperiode medregnes 59,2 timer, svarende til en indtægt på kr. 31.402,56, jf. § 11 i bekendtgørelsen.

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at De i opgørelsesperioden (ekskl. fritstillingsperioden) har haft en samlet lønindtægt på 104.780,12 kr.

De ville, hvis De havde modtaget dagpenge i hele opgørelsesperioden, have modtaget dagpenge i 12 uger/444 timer, svarende til 69.783,48 kr.

De har således tjent (104.780,12 kr. + 31.402,56 kr. - 69.783,48 kr.) 66.399,20 kr., som skal danne grundlag for beregning af overskydende timer.

Omregnes dette beløb til timer svarer det til (66.399,20 kr. : 235,75) 281,65 overskydende timer.

De skal afvikle 185 overskydende timer, førend De er berettiget til dagpenge, jf. § 16 i bekendtgørelsen.

Sanktion

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

- De på dagpengekortene har anført 0 timers arbejde for perioden 28. oktober 2002 til 31. oktober 2002,

- De i denne den 28. oktober 2002 blev ansat som administrerende direktør ved xx,

- De på dagpengekortet bemærkede, at De skulle afmeldes AF, da De havde fået arbejde pr. 1. november 2002,

- det oprindeligt var aftalt, at De skulle påbegynde arbejdet den 1. november 2002,

- ansættelsesstarten den 28. oktober 2002 først blev endeligt bekræftet sidst på dagen den 25. oktober 2002,

- De udfyldte dagpengekortet på forhånd - inden udrejsen den 27. oktober 2002 var en realitet - idet De forventede at skulle starte arbejdet den 1. november 2002,

- De indsendte dagpengekortet den følgende weekend, hvor De var i Danmark,

- De ikke tjekkede udbetalingsspecifikationen fra a-kassen, idet De befandt Dem i Polen og ikke havde adgang til Deres post i Danmark,

- De ikke rettede henvendelse til a-kassen, da dagpengene kom til udbetaling den 22. november 2002, og

- De først ved a-kassens henvendelse den 16. januar 2003 blev opmærksom på fejludbetalingen.

Ifølge § 87 i arbejdsløshedsforsikringsloven kan direktoratet bestemme, at et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for a-kassen, skal pålægges en effektiv karantæne på 962 timer. Har medlemmet gjort sig skyldig i uagtsomhed skal medlemmet gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Ankenævnet finder, at De ikke bevidst har undladt at oplyse a-kassen om Deres arbejdstimer i perioden 28. oktober til 31. oktober 2002 med det formål at få udbetalt ydelser, som De ikke var berettiget til.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at Deres ansættelse den 28. oktober 2002 først blev en realitet den 25. oktober 2002, og at udrejsen til Polen allerede skulle foregå den 27. oktober 2002, hvilket var tidligere, end oprindeligt aftalt.

Det må således formodes, at De har haft en masse ting, der skulle ordnes i forbindelse med flytning m.v.

Ankenævnet finder dog, De har handlet uagtsomt.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at De havde udfyldt dagpengekortet for uge 44/2002 på forhånd, og at De ikke tjekkede, om det var udfyldt korrekt, inden De sendte det til a-kassen.

De skal således pålægges en effektiv karantæne på 20 timer.

Ankenævnet henviser til §§ 59, 63 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-gørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 1, nr. 11, og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser, §§ 7, 41 og 42 i direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed, § 1, nr. 20, og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, § 2 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af lov nr. 444 af 7. juni 2001, §§ 1, 4, 7, 10, 11, 14, 15 og 16 i direktoratets bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer, §§ 3, 4, 7 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, § 1 i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse, og §§ 1, 2, 4, og 6 i direktoratets bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse, for så vidt angår spørgsmålet om ukontrollabel arbejdstid og overskydende timer. Ankenævnet ændrer dog den del af direktoratets afgørelse, der vedrører selvforskyldt ledighed samt sanktion for svig.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

" Det fremgår af a-kassens udbetalingsspecifikation, at De i ugerne 40-43/ 2002 har modtaget fulde dagpenge, og i uge 44/2002 har fået udbetalt dagpenge for 4 dage i ugen.

Den 24. oktober 2002 sendte xx en e-mail til Dem om vilkårene for Deres ansættelse. Blandt andet, at De skulle ansættes for 2 år med mulighed for forlængelse 12 måneder ad gangen. Kontrakten kunne gensidigt opsiges med 6 måneders varsel første gang 1. juli 2003. De ville foruden løn modtage bonus med 30 % samt få firmabil. Det var tillige angivet, at arbejdsgiveren krævede Deres fulde arbejdsindsats.

Den 25. oktober 2002 fremsendte xx en ansættelsesaftale til Dem, hvoraf blandt andet Deres årlige løn fremgår, vilkår for udbetaling af lønnen samt betingelserne omkring Deres bosættelse i Polen.

Den 28. oktober 2002 udsendte Deres arbejdsgiver et internt opslag "Ændring af ledelsen i xx" om, at De var virksomhedens kandidat som ny administrerende direktør hos xx, som De begyndte hos med dags varsel - formel tiltrædelse skulle godkendes på bestyrelsesmøde i selskabet den 19. november 2002.

Det fremgår af lønsedler, at De for oktober måned modtog løn med 12.307,98 kr. for november måned 66.666,67 kr. og for december måned 66.666,67 kr.

Den 4. november 2002 modtog a-kassen Deres dagpengekort for ugerne 43-46/2002. De havde ud for dagene i uge 43 og 44/2002 oplyst om 0 timers lønarbejde. De havde ikke udfyldt for dagene i uge 45 og 46/2002, men havde afkrydset, at De skulle afmeldes AF, da De skulle påbegynde arbejde den 1. november 2002 (fredag i uge 44/2002). De havde den 31. oktober 2002 underskrevet dagpengekortet på tro og love, at oplysningerne på dagpengekortet var rigtige, og at De på ledige dage havde villet og kunnet arbejde på fuld tid.

Herefter skrev xx den 4. december 2002 til Dem, at man for god ordens skyld bekræftede, at der ved telefonisk samtale g.d. var opnået enighed om, at der ikke kunne opnås enighed om betin-gelserne for udarbejdelse af kontrakten for Deres ansættelse i xx i Polen. Deres arbejde ophørte derfor med udgangen af december 2002 med sidste arbejdsdag den 20. december 2002.

Advokat xx skrev herefter den 19. december 2002 til Deres arbejdsgiver, at selskabet var indtrådt i sagen som advokat for Dem, og at man snarest ville vende tilbage med en nærmere opgørelse af Deres tilgodehavende.

Som svar på dette skrev advokat xx den 20. december 2002 til Deres advokat, at man havde modtaget brevet, og det blev bekræftet og fastholdt, at Deres ansættelsesforhold ophørte med udgangen af december 2002. I forbindelse med opsigelsen af Dem, var De blevet fritstillet fra fredag den 13. december 2002. Det blev ligeledes bekræftet, at sidste lønudbetaling ville finde sted med disposition december 2002.

De oplyste på Deres ledighedserklæring af 3. januar 2003, at De var ansat som administrerende direktør hos xx fra den 28. oktober 2002 til den 31.december 2002, og at De var blevet afskediget, da der ikke kunne opnås enighed om kontrakt. De havde tilmeldt Dem AF den 2. januar 2003.

I Deres brev af 4. januar 2003 til a-kassen oplyste De bl.a., at De efter et kortvarigt arbejds-forhold igen havde tilmeldt Dem AF, og De fremsendte lønsedler for dette arbejdsforhold.

Deres advokat skrev den 13. januar 2003 til Deres tidligere arbejdsgivers advokat, at forhand-lingerne mellem advokaternes klienter sigtede på en ansættelse af mindst 2 års varighed, og at Deres arbejdsgiver forinden Deres tiltræden havde bekræftet, at De tidligst kunne opsiges med 6 måneders varsel fra 1. juli 2003. Deres advokat forstod dette således, at fratrædelse tidligst kunne ske ved udgangen af 2003.

Deres advokat gjorde på Deres vegne derfor gældende, at De havde krav på et års løn, bonus med 30 % af denne løn, værdi af fri bil samt tab vedrørende fri bolig, i alt 1.240.800,00 kr.

I brev af 20. januar 2003 redegjorde De uddybende om Deres tidligere arbejdsforhold, at:

"Min arbejdsgiver xx valgte at afbryde arbejdsforholdet med den begrundelse, at der ikke kunne opnås enighed om indgåelse af kontrakt. Bilag vedlægges. Da jeg ikke er medlem af faglig organisation har jeg engageret en advokat. Bilag vedlægges. Jeg har ingen kompensation modtaget udover løn til og med 31. december 2002. Mundtligt er det aftalt, at jeg blev ansat som adm.dir. for det polske selskab. Jeg blev indsat i jobbet ved bestyrelsesmødet d. 19. november 2002. Det polske selskab er et xx med deltagelse af xx og den polske stat. Mundtligt var det aftalt, at kontrakten skulle gælde for 2 år med mulighed for forlængelse med l år ad gangen. Lønnen og bonus var ligeledes aftalt. Der blev stillet fri bolig samt bil til rådighed ligesom diverse benefits som forbrugsudgifter, frirejser, forsikring m.m. var aftalt. Som følge af udrejse med kort varsel, blev der ikke udfærdiget kontrakt, mod min vilje, men kun en bekræftelse på min udrejse (dette var et min. krav fra min side). Bilag vedlægges. Som adm. dir. følger arbejdstiden arbejdets tarv. Da der var tale om en produktionsvirksomhed med produktion et sted samt det forhold, at jeg primært skulle blive "dus" med forretningsgangen, brugte jeg al min tid på fabrikken, d.v.s. at jeg påbegyndte og afsluttede min arbejdsdag der, hvis der ikke var møde med bank, advokat, revisor, offentlige myndigheder m.m.

Min arbejdsdag startede kl. 8:00 og sluttede sidst på arbejdsdagene med respekt for virksom-hedens tarv og mit ansvar. De bedes bemærke, at jeg arbejdede i Polen og ikke Danmark.

Min nærmeste overordnede var den adm. dir. for xx, xxx og som adm. dir. var jeg ansvarlig overfor min bestyrelse. Som leder får man en fast løn uagtet hvor mange timer man arbejder, og derved bliver timelønnen meget svingende og faktisk ganske uinteressant, thi det er jobbet og udfordringerne, der er altafgørende. Som det oplyses, har jeg fået udbetalt dagpenge for 4 dage, hvor jeg var i arbejde, og derfor ikke har været berettiget til. Dette beklages meget, og er ikke sket bevidst. Min tiltrædelse blev først endelig bekræftet d. 25. oktober sidst på dagen og med udrejse d. 27. oktober, hvilket var før, hvad var drøftet. Mit dagkort har derfor været udfyldt for hele perioden og blev afsendt den følgende weekend, hvor Jeg var i DK. Jeg beklager det skete, som jeg faktisk først har registreret ved denne henvendelse, og beder dem venligst modregne ved næste udbetaling. De er meget velkommen til at kontakte min tidligere arbejdsgiver, ligesom de er velkommen til at kontakte xx."

A-kassen traf herefter afgørelse om, at:

Deres arbejdstid ved arbejdet som administrerende direktør havde været ukontrollabel,

at De derfor havde 293 overskydende timer ved Deres ledigmeldelse, hvoraf De 185 timer skal afspadseres, før De er berettiget til dagpenge,

at De var selvforskyldt ledig og derfor skulle have en effektiv karantæne på 3 uger,

at De skal tilbagebetale dagpenge udbetalt for perioden fra den 28. oktober 2002 til den 31. oktober 2002, i alt 2.416 kr., og

a-kassen indstillede endelig til direktoratet, at De skulle pålægges en effektiv karantæne på 54 timer for svig over for a-kassen.

Denne afgørelse klagede De over den 1. marts 2003:

De anfører i Deres klage, at:

"Undertegnede tilmeldte sig AF d. 2. januar 2002, eftersom min arbejdsgiver havde opsagt mit arbejdsforhold ved udgangen af december 2002.

20. januar modtager jeg skrivelse fra xx, som beder om nærmere redegørelse for årsagen til arbejdsforholdets ophør, ukontrollabelt arbejde samt for meget udbetalt i dagpenge. Undertegnede svarer resolut samme dag, og giver fyldestgørende oplysninger. Efterfølgende har jeg rykket for svar hos xxx med jævne mellemrum og modtaget en sludder for en sladder, samt er blevet oplyst, at hun er ny i jobbet, underforstået at jeg skal have forståelse for hendes situation!!!!

I uge 8 får jeg besked om, at sagen er overdraget til xxx, hvilket ifølge xxx skulle være til min fordel - det tør nok siges, thi aldrig har jeg mødt en person, der er så langt fra sund dømmekraft, men derimod føler sig tryg ved en sort/hvid behandling. Vedkommende har ligeledes bekræftet, at hun ikke er xx, hvilket er et lyspunkt, når jeg skal se noget positivt.

Endelig 25. februar lykkedes det at få forfattet et svar fra xx´s side - 10 sider for at det skal virke overbevisende og med mange henvisninger, sådan for at dække sig ind.

For det første er det konkluderet, at jeg har akkumuleret 293 overskydende timer. Dette er jeg uenig i, eftersom jeg ikke mener mig omfattet af ukontrollabel arbejdstid. Desuden er basis for de udførte beregninger samt selve beregninger behæftet med fejl. Med henvisning til § 3 i bekendt-gørelse nr. 966 af 8/11-2001, stk. 4 har min arbejdstid været kontrollabel, da mindst 2 kriterier opfyldes, her skal nævnes, at overarbejde ikke honoreres økonomisk, min løn var konstant frem til december 2003, min løn afveg ikke positivt fra markedsprisen for tilsvarende jobs.

Det er derfor min påstand, at overskydende timer ikke er gældende i mit tilfælde.

Det er blevet konkluderet, at jeg er selvforskyldt ledig, til trods for, at min arbejdsgiver skriftligt har opsagt samarbejdet. Advokat xx er engageret af mig, da jeg mener mig berettiget til 6 mdr. opsigelse at regne fra l. juli 2003. Her har xxx konkluderet, at jeg tidligst kunne opsiges til fratrædelse 31. december 2003, uagtet at det faktisk er 31. januar 2004 - her svigtede hendes sort/hvide bedømmelseskraft. Det er min påstand, at jeg på ingen måder kan bedømmes til at være selvforskyldt ledig, da det er entydigt, at jeg er opsagt og ligeledes efterfølgende blev fritstillet.

Det er blevet konstateret, at jeg har fået udbetalt dagpenge for 4 dage, hvor jeg var i arbejde, at regne fra d. 28.oktober. Som tidligere nævnt rejste jeg til Polen med meget kort varsel, ligesom mine forhandlinger med arbejdsgiveren kun strakte sig over 3 uger.

I min skrivelse af 20. januar oplyste jeg, at først d. 25. oktober blev det endelig besluttet fra min side at tiltræde stillingen, hvilket betød, at jeg rejste til xx d. 27. oktober.

Mit dagkort var udfyldt på forkant, da jeg tidligst forventede at tiltræde stillingen d. l. november. Det blev derfor fremsendt, uden at jeg foretog et check. At jeg burde have opdaget det efterføl-gende ved fremsendelse af lønseddel er måske korrekt, men som sagt, jeg befandt mig fysisk i Polen og havde ikke tilgang til min post i DK. Efterfølgende er denne lønseddel gået i arkiv, uden at jeg har kontrolleret den.

Det er min påstand, at jeg ikke bevist har foretaget mig noget forkert, samt at begrebet svig er stærkt overdreven.

Jeg håber med ovennævnte at have bragt lidt mere klarhed over denne sag og står gerne til Deres rådighed for yderligere oplysninger, som måtte ønskes. Eftersom dette brev proceduremæssigt skal stiles til xx, går jeg ud fra, at xx vedlægger de nødvendige bilag og skrivelser i sagen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal jeg gerne eftersende samtlige korrespondancer til og fra xx, samt bilag af materiale fra min tidligere arbejdsgiver."

A-kassen fastholdt ved brev af 6. marts 2003 sin afgørelse og sendte sagen til direktoratet.

I oversendelsesbrevet skrev a-kassen, at:

" xx har truffet afgørelse om, at medlemmet er selvforskyldt ledig, eftersom han har accepteret et for kort opsigelsesvarsel, samt været beskæftiget i mere end 37 timer pr. uge i de sidste 3 måneder forud for arbejdsophøret, hvorfor han er omfattet af overskydende timer. Der henvises henholds-vis til § 7 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, nr. 826 af 19. september 2001, og § l i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

I forhold til accept af for kort opsigelsesvarsel, er der lagt vægt på, at medlemmet fratrådte stillingen i Polen, inden der var udarbejdet en egentlig ansættelseskontrakt, men at vilkårene var aftalt i en e-mail af 24. oktober 2002 med arbejdsgiveren. En e-mail, hvor det fremgår, at medlemmets kontrakt først kunne opsiges per l. juli 2003 - og da med et varsel på 6 måneder.

Imidlertid valgte medlemmets arbejdsgiver at bringe ansættelsesforholdet til ophør med virkning fra den 31. december 2002, hvilket medlemmet også selv har angivet som sidste arbejdsdag.

Dermed har xx fundet, at medlemmet har fået/accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvorfor medlemmet er pålagt en karantæne på 3 uger for selvforskyldt ledighed fra l. januar 2003. Der henvises til §§ 7 og 39 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed med efterfølgende ændringer. xx har i den forbindelse taget forbehold for en eventuel tilbagebetaling af dagpenge frem til 31. december 2003, såfremt medlemmet skulle få erstatning, løn eller lignende udbetalt fra hans tidligere arbejdsgiver. Der henvises til § 86, stk. 2 i Lov om arbejdsløshedsforsikring.

Hvad angår overskydende timer, har medlemmet i perioden 28. oktober til 31. december 2002 arbejdet som direktør for virksomheden xx i Polen, hvor han ikke var omfattet af en fast ugentlig arbejdstid. Medlemmet har hertil selv kommenteret dette forhold i brev af 20. januar 2003, hvor han tilkendegiver, at han som leder fik en fast løn uagtet hvor mange timer han arbejdede, hvorfor timelønnen var meget svingende.

I perioden fra 13. december til 31. december 2002 var medlemmet fritstillet, hvorfor den daglige arbejdstid udgjorde 7,4 time og dermed ikke medførte overskydende timer. Derimod havde medlemmet arbejdet i perioden fra 28. oktober til 12. december 2002, hvor lønnen i alt udgjorde kr. 104.165,37, hvilket medfører overskydende timer på i alt 185 timer, eftersom arbejdstiden havde været ukontrollabel. Der henvises til §§ l, 14 og 16 i bekendtgørelse om overskydende timer, samt § 4 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

xx har derudover truffet afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge modtaget med urette for perioden 28. til 31. oktober 2002. Beløbet er opgjort til kr. 2.416, jf. § 86, stk. l i lov om arbejdsløshedsforsikring.

xx vurderer, at forholdet er svigagtigt, og xx oplyste således i afgørelsen, at man ville indstille til direktoratet, at medlemmet blev pålagt en effektiv karantæne for svig.

xx skal derfor efter reglerne og praksis på området indstille til direktoratet, at medlemmet pålægges en effektiv karantæne på 54 timer. Karantænens størrelse er beregnet på baggrund af tilbagebetalingsbeløbet, kr. 2,416,00 / omregningssatsen 2003, kr. 157,17 x 3,5 = oprundet 54 timer.

Karantænen har virkning fra og med den 16. januar 2003, som er konstateringstidspunktet. Der henvises til § 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring, samt § 4, stk. l og 2 i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

xx har ved afgørelsen om tilbagebetaling af dagpenge lagt vægt på, at medlemmet telefonisk har oplyst, at konen forestod indsendelsen af det allerede udfyldte dagpengekort for uge 44/2002, på et tidspunkt, hvor medlemmet allerede var tiltrådt stillingen som direktør i Polen, uden angivelse af arbejdstimer i perioden fra 28. til 31. oktober 2002 og at medlemmet ikke efterfølgende kontaktede xx og gjorde opmærksom på fejludbetalingen, der indgik på medlemmets bank konto, den 22. november 2002.

Efter at sagen har været behandlet på ny, finder xx stadig, at afgørelsen om, at medlemmet har accepteret/fået et for kort opsigelsesvarsel, overskydende timer i forbindelse med at medlemmets arbejdstid har været ukontrollabel og tilbagebetaling af dagpenge udbetalt med urette, skal fastholdes."

Direktoratet skrev den 11.marts 2003 til Dem, at klagen var modtaget.

Den 8. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til direktoratet, at der endnu ikke var indgået forlig med Deres tidligere arbejdsgiver. Der var gjort krav gældende på 1 års løn, men det forventelige var nok 1-3 måneders løn.

Det blev videre oplyst, at de midlertidige ansættelsesvilkår blev forhandlet med det danske moderselskab, men den endelige kontrakt skulle indgås med det polske datterselskab, hvilket aldrig blev en realitet, da der ikke kunne opnås enighed om løn.

Endelig blev det oplyst, at da endelig kontrakt som administrerende direktør ikke blev indgået, var det det mest realistisk at falde tilbage på normalvilkår om opsigelse efter funktionærloven.

Den 28. april 2003 oplyste Deres adv. v/xx, at der ved afholdt forligsmøde ikke var indgået forlig, da der herskede stor uenighed mellem parterne. Arbejdsgiverside ville betale 1 måneds løn for januar. Deres advokat ville imidlertid forsøge at få sat det op til 1 måned mere.

Arbejdsgiverside havde endvidere anfægtet, at der skulle være indgået en ansættelsesaftale og henviste til, at de vilkår, der var sendt til Dem ved e-mail, alene havde været et forhandlings-oplæg.

Det blev endelig oplyst, at der ikke ville blive indledt en retssag.

Den 12. juni 2003 oplyste Deres adv. v/xx telefonisk til direktoratet, at der fortsat ikke var indgået forlig med Deres tidligere arbejdsgiver.".

Sekretariatet er enig i fremstillingen med en tilføjelse på side 3, sidste afsnit.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 7. juli 2003 denne afgørelse:

" De er selvforskyldt ledig den 31. december 2002.

De skal have en karantæne på 3 uger.

Karantænen har virkning fra den 1. januar 2003.

Arbejdstiden var ukontrollabel. Indtægten skal derfor omregnes til timer.

De skal bruge 185 overskydende timer, inden De har ret til dagpenge.

De har begået svig over for a-kassen. De skal derfor have en effektiv karantæne på 54 timer.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet.

Se § 63, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og § 5, 1. pkt., i dagældende bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet har lagt til grund, at De ikke blev afskediget af en grund, der væsentligst skyldtes Dem selv.

Direktoratet har i den forbindelse lagt vægt på, at årsagen til afskedigelsen var, at der ikke kunne opnås enighed om betingelserne for udarbejdelse af en ansættelseskontrakt, og at det ikke er dokumenteret, at denne uenighed væsentligst skyldtes Dem.

Et medlem anses også for at være selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side. Der henvises til § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at der ikke blev indgået endelig ansættelsesaftale med Deres arbejdsgiver om en stilling som administrerende direktør i selskabet i Polen, og at der derfor heller ikke var indgået aftale om opsigelsesvarsel.

Direktoratet finder derfor, at der må tages udgangspunkt i funktionærlovens opsigelsesvarsler, selv om en aftale om ansættelse som administrerende direktør ikke er direkte omfattet af funktionær-loven.

Direktoratet finder, at De ved at fratræde Deres stilling hos xx den 31. december 2002 på baggrund af arbejdsgiverens brev herom af 4. december 2002 må siges at have accepteret et kortere opsigelsesvarsel end dét, der ellers gjaldt for Dem, idet De havde krav på 1 måneds opsigelsesvarsel. Der henvises til § 2 i funktionærloven vedrørende opsigelsesvarslets længde.

Der er lagt vægt på, at De ikke økonomisk er blevet stillet, som om De var blevet afskediget med et korrekt varsel, ligesom De ikke har fået erstatning for det manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig. Se § 7, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen.

De skal have en karantæne på 3 uger fra den 1. januar 2003, fordi De blev selvforskyldt ledig den 31. december 2002, jf. § 1, nr. 20, i bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Direktoratet har noteret sig, at Deres advokat søger at indgå forlig med Deres tidligere arbejdsgiver. Såfremt De opnår hel eller delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel, vil direktoratet kunne genoptage sagen.

Deres arbejdstid var ikke kontrollabel. I vurderingen indgår blandt andet,

at De fra den 28. oktober 2002 blev ansat som administrerende direktør i virksomheden xx i Polen,

at De skulle forestå den daglige ledelse uden at have nogen overordnet arbejdsleder, men under ansvar over for bestyrelsen, og at De som en naturlig del af Deres arbejde selvstændigt kunne tilrettelægge arbejdsdagen og arbejdstiden,

at De var forpligtet til at anvende Deres fulde arbejdskraft i selskabets tjeneste,

at bestyrelsen ikke havde konkret mulighed for regelmæssigt at kontrollere Deres arbejdsdag,

at Deres arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke var fastlagt i en kollektiv overenskomst,

at Deres ansættelseskontrakt ikke henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm var fastsat, og

at der ifølge ansættelseskontrakten ikke var aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.

Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Direktoratet finder ikke, at Deres arbejdstid kan anses for kontrollabel efter § 3, stk. 4 i nævnte bekendtgørelse. Der er her lagt vægt på, at der ikke forelå en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvori en arbejdstid eller en arbejdstidsnorm var fastlagt.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen.

De har som fuldtidsforsikret medlem overskydende timer, fordi De i 12 uger forud for ledigheden - efter omregning af indtægten - har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. Se § 59, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer.

De overskydende timer skal opgøres, fordi De på grund af ledighed blev tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) og anmodede om dagpenge den 2. januar 2003, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Opgørelsesperioden er fra den 7. oktober 2002 til den 29. december 2002, jf. § 7.

I beregningen indgår alt lønnet arbejde, som De har haft, jf. § 10, stk. 1, nr. 1, og 14, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har beregnet, at De har 303,7 overskydende timer.

De skal dog kun afvikle 185 overskydende timer, fordi de overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, jf. § 16 i bekendtgørelsen.

De vil få ret til dagpenge, når de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, hvis De i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Se § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid i opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigel-sesperiode og i den forbindelse har modtaget løn fra arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af overskydende timer for sådanne perioder medregnes højst 37 timer pr. uge, jf. § 11 i bekendt-gørelsen.

Den del af indtægten, der medfører overskydende timer, omregnes med en omregningssats gange 1,5, jf. § 14, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelsen.

Omregningssatsen pr. 1. januar 2003 er 157,17, og omregning sker med den omregningssats, der gælder på opgørelsestidspunktet.

Opgørelsesperioden er som nævnt fra den 7. oktober 2002 til den 29. december 2002, som svarer til 12 uger forud for tilmeldingen til AF, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har ved opgørelsen af overskydende timer lagt følgende til grund:

I ugerne 41-43/2002 og 51-52/2002 har De dels modtaget dagpenge og dels været fritstillet. Der skal derfor medregnes 185 timer for disse uger i opgørelsen.

I oktober måned 2002 har De herudover haft en indtægt på 12.307.98 kr., i november måned 2002 en indtægt på 66.666,67 kr. og i perioden fra den 1. december til og med den 29. december 2002 (66.666,67 : 20 mulige arbejdsdage) 33.333,34 kr.

Den samlede indtægt, der skal anvendes ved beregningen af overskydende timer er således 112.307,99 kr.

Den samlede overenskomstmæssige arbejdstid for 12 ugers perioden er 444 timer (12x37).

Herfra fratrækkes Deres kontrollable timer (185), hvilket giver 259 timer.

259 gange omregningssatsen på opgørelsestidspunktet (157,17) giver 40.707,03 kr. Indtægt udover dette beløb medfører overskydende timer.

112.307,99 kr. minus 40.707,03 kr. giver 71.600,96, som divideret med den forhøjede omregningssats (157,17 gange 1,5 = 235,76) giver 303,7 overskydende timer.

Der er herefter 303,7 overskydende timer.

Forskellen på direktoratets og a-kassens beregning af overskydende timer skyldes dels, at a-kassen ikke har benyttet en 12 ugers opgørelsesperiode, dels at a-kassen ikke har benyttet omregningssatsen på opgørelsestidspunktet.

De har ikke klaget over a-kassens afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge for 4 dage i uge 44/2002. Direktoratet har derfor lagt a-kassens afgørelse om tilbagebetaling og beløbets størrelse til grund. Direktoratet træffer derfor kun afgørelse om, hvorvidt De har begået svig og om sanktionens størrelse.

Direktoratet har lagt til grund for sin afgørelse, at De har fået dagpenge med urette, idet De har arbejdet for xx i perioden fra 28. oktober 2002 til 31. oktober 2002 samtidig med, at De har fået dagpenge.

Direktoratet mener, at det er bevist, at De for at få en ydelse, De ikke har haft ret til, bevidst har undladt at oplyse om alle Deres arbejdstimer på dagpengekortet. De har dermed ikke overholdt Deres oplysningspligt overfor a-kassen.

Direktoratet har lagt vægt på,

- at det fremgår af forsiden på dagpengekortene, at De skal læse vejledningen, før De udfylder dagpengekortene,

- at det tydeligt fremgår af vejledningen, at De som arbejdsløs er forpligtet til at oplyse om alt arbejde (lønnet og ulønnet), og uanset hvornår arbejdet foregår,

- at De for ud for alle dagene i uge 44/2002 har oplyst om 0 lønarbejdstimer, og at De har afkrydset, at De skulle afmeldes AF, da De skulle påbegynde arbejde den 1. november 2002,

- at De ved Deres underskrift den 31. oktober 2002 på tro og love har erklæret, at oplysningerne på dagpengekortene var korrekte,

- at det må have stået Dem klart, da De den 25. oktober 2002 fik bekræftet Deres ansættelse med udrejse den 27. oktober 2002, samt da De afsendte dagpengekortet den følgende weekend, at oplysningerne på dagpengekortet ikke var korrekte, og

- at De ikke på noget tidspunkt efterfølgende rettede henvendelse til a-kassen om fejludbetalingen.

Det må således have stået Dem klart, at De ved ikke at oplyse om arbejde fik a-kassen til at udbetale ydelser, som De ikke var berettiget til.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for a-kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Det fremgår af § 87, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

Af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 502 af 7. juni 2000 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløs-hedskasse (sanktionsbekendtgørelsen) fremgår det, at har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Af § 4, stk. 2, fremgår det, at karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Deres karantæne for svig er beregnet således:

Tilbagebetalingsbeløbet 2.416 kr.

2.416 divideret med 157,17 = 15,4

15,4 gange med 3,5 = 53,8

rundes op til nærmeste hele tal = 54.

Karantænen er derfor beregnet til 54 timer."

3. Klagen til ankenævnet

Ved brev af 26. juli 2003 klagede De over direktoratets afgørelse, idet De anførte følgende:

Ved skrivelse af 7. juli 2003 fastholder Direktoratet den at xx tidligere fastlagte beslutning. Dette forhold er undertegnede uenig i, hvorfor sagen bedes vurderet af ankenævnet.

Selvforskyldt ledig

I begrundelsen fra Direktoratet har man lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at uenigheden med arbejdsgiveren væsentligst skyldes undertegnede. Med baggrund i dette forhold er under-tegnede selvforskyldt ledig!!!! (4 afsnit side 2 i begrundelsen)

Konklusionen burde logisk være den modsatte.

Undertegnede modtager skriftlig meddelelse fra arbejdsgiver, om at arbejdsforholdet ophører, og bekræfter ikke samme, men overgiver efterfølgende sagen til advokat, da undertegnede mener sig berettiget til et længerevarende opsigelsesvarsel.

I andet sidste afsnit på side 2 begrundes det, at undertegnede har accepteret for kort opsigelse, da 1 mdr. er minimum i forhold til funtionærloven. Denne begrundelse bliver dog elimineret på side 15 afsnit 6, hvor det fremgår, at arbejdsgiveren ved forligsmøde har accepteret at lade funktionærloven være gældende og dermed udbetale yderligere 1 mdr. løn. Eftersom undertegnede via advokat mener sig berettiget til et længerevarende varsel, blev dette forhold ikke accepteret. Det skal her påpeges, at direktoratet egenhændig har taget løbende kontakt til undertegnedes advokat, hvilket der sikkert ikke er lovhjemmel for, men omvendt har man opnået at få et meget klart billede af undertegnedes uforskyldte situation.

På baggrund af ovennævnte facts er konklusionen stadig, at undertegnede er selvforskyldt ledig, hvilket er i modstrid med de indhentede oplysninger. Undertegnede fastholder at være uforskyldt ledig.

Ukontrollabel arbejdstid

Som det fremgår af undertegnedes klage af 1. marts 2003, fastholdes det, at arbejdstiden har været kontrollabel med henvisning til § 3 i bekendtgørelse nr. 966 af 8111-2001, stk. 4, da 2 kriterier opfyldes.

Undertegnede fastholder, at arbejdstiden har været kontrollabel.

Sanktion

Eftersom undertegnede ikke bevidst har fået udbetalt dagpenge for 4 dage med urette, menes begrebet svig at være totalt ude af proportioner. Der er tale om en menneskelig fejl, som opstod på grund at nogle tidsmæssige forhold i forbindelse med en akut udstationering.

Undertegnede fastholder, at sanktionen skal bortfalde.

Med ovennævnte forventes det, at Arbejdsmarkedets Ankenævn vil kunne tage en saglig og faglig afgørelse.

Såfremt det skønnes nødvendigt, er man velkommen til at kontakte undertegnede med henblik på yderligere dokumentation.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 14. august 2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 7. juli 2003.

Direktoratet bemærkede dog endvidere følgende:

"Medlemmet anfører blandt andet i sin klage, at arbejdsgiveren ved forligsmøde har accepteret at lade funktionærloven være gældende i ansættelsesforholdet.

Direktoratet skal bemærke, at det fremgår af funktionærlovens § 2, at opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang de første 6 måneder efter ansættelsen.

Medlemmet blev opsagt den 4. december 2002, hvilket vil sige at medlemmet efter funktionærloven først skulle fratræde med udgangen af januar måned 2003. Medlemmet har imidlertid kun modtaget løn til og med december måned 2002, jf. det oplyste i sagen. Det er derfor fortsat direktoratets opfattelse, at medlemmet har accepteret et for kort opsigelsesvarsel og derfor er selvforskyldt ledig.

Det er samtidig direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke er omfattet af funktionærlovens § 2, stk. 5 om opsigelsesvarsel ved aftalt prøvetid, da der jf. sagen ikke er indgået aftale herom.

Direktoratet skal gøre opmærksom på, at medlemmet er gjort bekendt med, at såfremt han opnår hel eller delvis erstatning fra arbejdsgiveren for manglende opsigelsesvarsel, vil dette kunne danne grundlag for, at direktoratet kan genoptage sagen.

Medlemmet anfører også, at direktoratet egenhændigt løbende har taget kontakt til medlemmets advokat.

Direktoratet kan bekræfte, at det er søgt oplyst hos medlemmets advokat, hvorvidt medlemmet har opnået et forlig med arbejdsgiveren om løn i den opsigelsesperiode, som i dette tilfældet er gældende efter funktionærloven. Hvis dette var tilfældet, ville forholdet skulle vurderes på et andet grundlag.

Direktoratet skal hertil bemærke, at det er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager.

Det er endvidere forvaltningsmyndighedens pligt at sørge for, at de fornødne oplysninger skaffes til veje på den hurtigste og mest hensigtsmæssige måde. En sag skal således undersøges af myndigheden så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse.

Endelig skal direktoratet bemærke, at medlemmet i direktoratets brev af 11. marts 2003 blev gjort opmærksom på, at der efter behov ville blive bedt om flere oplysninger for eksempel fra arbejdsgivere og offentlige myndigheder, og at medlemmet ikke har gjort indsigelse imod dette.

Det fremgår ligeledes af den pjece om Persondataloven og Arbejdsdirektoratet, som var vedlagt dette brev, at direktoratet til brug for en sag kan indhente yderligere oplysninger."

5. Nyt efter klagen

Ved brev af 20. oktober 2003 skrev De følgende til ankenævnet:

Vedlagt fremsendes kopi af min skrivelse af d.d. til xx. Såfremt xx på denne baggrund frafalder 2 af mine tidligere 3 idømte "straffe" bør der i relation til ankenævnet kun udestå stillingstagen til begrebet "bevidst svig" i forbindelse med en indberetning i 2002.

De vedlagde kopi af brev af 20. oktober 2003 til IAK, hvori De havde skrevet følgende:

Vedlagt fremsendes kopi af materiale omhandlende det indgåede forlig med xx. Forliget blev 2 måneders løn, svarende til 150.000 dkk at regne fra januar dette år. Ud fra dette mener jeg, at karantænen for selvforskyldt ledighed samt overskydende timer skal frafaldes. Sidste forhold, da jeg var fritstillet i perioden.

Jeg hører gerne Deres kommentarer.

De vedlagde endvidere kopi af brev fra xx (som repræsenterer xx), som henviser til en specifikation af forligsbeløbet.

Forligsbeløbet fremgår af vedlagte lønspecifikation fra september 2002.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 59. ...

Stk. 2. Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden. Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4. Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

...

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

...

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

...

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. ...

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

...

Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, foretages følgende ændringer:

...

11. § 63 affattes således:

"§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

...

3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, eller

...

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. ...

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4."

§ 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

§ 7. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et korrekt varsel.

Stk. 3. Et medlem har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under

1) en sag anlagt ved de almindelige domstole,

2) en fagretlig behandling, eller

3) en voldgiftsbehandling efter lov om voldgift.

Stk. 4. A-kassen kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag mod arbejdsgiveren, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt.

...

§ 41. Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter § 6 og § 7, jf. stk. 2 og § 44.

Stk. 2. Karantænen anses for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

§ 42. En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

§ 1. I bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer:

20. § 39 affattes således:

»§ 39. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2, jf. dog § 44.

...

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 20. juli 1999 med de ændringer, der følger af Lov nr. 444 af 7. juni 2001

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.

Stk. 2. Opsigelse fra arbejdsgiverens side skal ske med mindst

1) 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneder efter ansættelsen,

2) 3 måneders varsel til fratræden ved en måneds udgang efter 6 måneders ansættelse.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer

§ 1. Et fuldtidsforsikret medlem har overskydende timer, hvis medlemmet i 12 uger/3 måneder forud for ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge, jf. dog § 2 og § 3. Kun arbejde og indtægter i medlemsperioder medregnes.

...

Stk. 3. Medlemmet vil ikke være dagpengeberettiget, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet, jf. § 15 og § 16.

§ 4. Der skal opgøres overskydende timer, når et medlem bliver ledig, tilmelder sig Arbejdsformidlingen og anmoder om dagpenge.

§ 7. Opgørelsen af overskydende timer sker på grundlag af de 12 kalenderuger, som ligger umiddelbart forud for tilmeldingen til Arbejdsformidlingen og anmodningen om dagpenge, hvis

1) betingelserne for anvendelse af lønperioder ikke er opfyldt, jf. § 6,

2) medlemmet i opgørelsesperioden samtidig eller i forlængelse af hinanden har modtaget både månedsløn og uge-/14-dages løn eller,

3) medlemmet i opgørelsesperioden har haft beskæftigelse både ved selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse og som lønmodtager.

Stk. 2. Opgørelsestidspunktet er udgangen af den seneste kalenderuge i opgørelsesperioden.

§ 10. Ved opgørelsen af overskydende timer medregnes

1) alt lønnet arbejde,

2) offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, der betragtes som arbejde efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode,

3) indtægter, som ikke hidrører fra offentlige og private hverv eller borgerlige ombud, og som medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge, og

4) timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have haft arbejde.

...

§ 11. Hvis et medlem med ukontrollabel arbejdstid i opgørelsesperioden har været fritstillet i en opsigelsesperiode, været syg eller holdt ferie og i den forbindelse har modtaget løn fra arbejdsgiveren, skal der ved opgørelsen af overskydende timer for sådanne perioder medregnes højst 37 timer pr. uge.

§ 14. Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet. Der henvises til bestemmelserne herom i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Stk. 2. Den del af indtægten, der medfører overskydende timer, omregnes med omregningssatsen gange 1,5.

...

§ 16. Overskydende timer bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet. Hvis medlemmet i 5-ugers perioden holder ferie med feriedagpenge, forlænges perioden med antallet af feriedage med feriedagpenge.

Direktoratetes bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat.

Stk. 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel:

- 1) Virksomheden har procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

- 2) Aftalen indeholder bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor.

- 3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

- 4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

- 5) Medlemmets løn svarer til den normale aflønning på området.

- 6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i ansættelsesaftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i medlemmets løn.

§ 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

...

§ 7. Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2. Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

...

Direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

§ 1. Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser:

1) dagpenge, der udbetales i dagpengeperioden,

2) dagpenge, der udbetales i aktivperioden,

...

...

§ 2. Sanktionen ved svig og uagtsomhed er en effektiv karantæne bortset fra gentagelsestilfælde, jf. § 5.

Stk. 2. En effektiv karantæne betyder, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse og dagpenge under ferie, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra a-kassen.

Stk. 3. En effektiv karantæne regnes fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4. Er karantænen ikke udstået senest 2 år efter dens ikrafttræden, bortfalder den.

...

§ 4. Har medlemmet begået svig, skal medlemmet have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst udgøre 962 timer.

Stk. 2. Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer. Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet. Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer. Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

...

§ 6. Ved uagtsomhed skal et medlem have en effektiv karantæne. Karantænen kan højst være på 37 timer.

Stk. 2. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet have en effektiv karantæne på 20 timer.

Stk. 3. Har et medlem ved uagtsomhed fået et beløb, der højst udgør 2 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede på konstateringstidspunktet, skal medlemmet ikke have nogen effektiv karantæne.

Versioner

1. 2004-03-01