Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10362@2003-10-28/da

Indhold

1. Indledning

(13) Resumé: Et medlem startede en deltidsbeskæftigelse som projektmedarbejder for et firma. Ifølge ansættelsesaftalen var han ansat fra den 21. august 2002 til den 1. maj 2003. Han var ansat 8 timer pr. uge og blev aflønnet med 2.160 kr. pr. normal arbejdsdag a’ 8 timer. Medlemmet henvendte sig til kassen den 13. september 2002 og den 16. september sendte kassen medlemmet en frigørelsesattest der blev returneret den 25. september 2002. Da frigørelsesattesten ikke var modtaget inden 10 dage fra beskæftigelsens start, kunne der først udbetales dagpenge fra den 25. september 2002. Maskinmesterforeningen har anført, at det var medlemmets og arbejdsgiverens opfattelse, at der ikke var noget opsigelsesvarsel, at medlemmet i tidligere projektarbejder ikke havde et opsigelsesvarsel og en frigørelsesattest var unødvendig. Medlemmets arbejde bestod i møder, og der var en repræsentant fra arbejdsgiveren til stede, bortset fra møde i uge 41/2002. Arbejdstiden i denne uge blev anset for ukontrollabel og der skulle ske omregning. Maskinmesterforeningen har anført, at medlemmets arbejdstid kunne kontrolleres af de andre deltagere i mødet, og at medlemmet fik udbetalt det samme i løn som i de øvrige uger. Direktoratet fandt at medlemmet var omfattet af funktionærloven og der er et opsigelsesvarsel. Medlemmet kunne først få dagpenge fra den 25. september 2003. Direktoratet fandt videre, at medlemmets arbejdstid var ukontrollabel i uge 41/2002 og at der skulle ske omregning i denne uge. Ad frigørelsesattest Ankenævnet fandt, at medlemmet var berettiget til at modtage supplerende dagpenge fra den 21. august 2002, som var arbejdsforholdets første dag. Dette skyldes at medlemmet ikke i sin ansættelse skulle anses for omfattet af et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel, kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af supplerende dagpenge. Ankenævnet har lagt til grund, at medlemmet ikke var omfattet af funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov, idet medlemmets beskæftigelse alene var på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i funktionærloven mere end 8 timer i gennemsnit pr. uge. Ankenævnet lagde til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgik af arbejdsgivers oplysninger på ”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum, at der samtidig var afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”, og at frigørelsesattest var udfyldt og indsendt, ændrede ikke ankenævnets opfattelse af, at der måtte antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet. Udfyldelse af frigørelsesattest kunne ikke afvises at være sket som en følge af manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske arbejdsløshedsforsikringsregler. Ad omregning Kravet for at anse medlemmets arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002 var ikke opfyldt. Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmets arbejdsgiver ikke havde mulighed for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke forelå nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i ansættelsesaftalen var fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm. Ankenævnet lagde vægt på, at de andre deltagere i projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for medlemmets arbejdsgiver.

Vedrørende NN, cpr. nr.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. oktober 2003.

Nævnet traf denne

Ad frigørelsesattest

Ankenævnet finder, at NN er berettiget til at modtage supplerende dagpenge fra den 21. august 2002, som er arbejdsforholdets første dag.

Dette skyldes at NN ikke i sin ansættelse skal anses for omfattet af et opsigelsesvarsel. Når arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel, kræves der ikke en frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af supplerende dagpenge.

Ankenævnet har lagt til grund, at NN ikke er omfattet af funktionærloven og dermed af et opsigelsesvarsel i henhold til denne lov, idet NN beskæftigelse alene er på 8 timer pr. uge og ikke som krævet i funktionærloven mere end 8 timer i gennemsnit pr. uge.

Ankenævnet har lagt til grund, at der ifølge arbejdsgiveren ikke gjaldt et opsigelsesvarsel, og at dette fremgår af arbejdsgivers oplysninger på ”Redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed”. Det faktum, at der samtidig er afkrydset i rubrikken ”frigørelsesattest vedlægges”, og at frigørelsesattest er udfyldt og indsendt, ændrer ikke ankenævnets opfattelse af, at der må antages ikke at foreligge et opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet. Udfyldelse af frigørelsesattest kan ikke afvises at være sket som en følge af manglende fuldstændig forståelse fra arbejdsgivers side af danske arbejdsløshedsforsikringsregler.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 62, stk. 1, nr. 5 og direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed § 19, stk. 1, 2 og 3.

Ad omregning

Kravet for at anse NNs arbejde for kontrollabelt i uge 41 i 2002 er ikke opfyldt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at NNs arbejdsgiver ikke har mulighed for at registrere arbejdstiden for hans mødeaktiviteter i uge 41, at der ikke foreligger nogen overenskomst vedrørende arbejdstiden, og at der ikke i ansættelsesaftalen er fastsat nogen arbejdstid eller arbejdstidsnorm.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at de andre deltagere i projektmødet i uge 41/2002 ikke var repræsentanter for NNs arbejdsgiver.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 § 59, stk. 3 og direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge § 3 og § 4, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således delvist direktoratets afgørelse af 7. december 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

NN

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Den 13. september 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen for at høre om sin ret til dagpenge og efterløn.

Deres medlem oplyste, at han havde mulighed for at få et arbejde hos en svensk arbejdsgiver. Arbejdet skulle udføres i Danmark på savværk i .. Indtil 1. december 2002 skulle han være ansat på deltid og efter 1. december 2002 til 30. april 2003 på fuldtid.

Den 16. september 2002 sendte lokalafdelingen en frigørelsesattest og et skema vedrørende nedsat arbejdstid til Deres medlem. Deres medlem blev i forbindelse hermed vejledt om reglerne for indsendelse af frigørelsesattest.

Den 25. september 2002 modtog lokalafdelingen Deres medlems frigørelsesattest, underskrevet af arbejdsgiveren hos ZZ den 19. september 2002, og skemaet vedrørende arbejde på nedsat tid.

Det fremgik af skemaet, at Deres medlem blev ansat hos ZZ den 1. oktober 2002, og at ansættelsesperioden var fra 1. oktober 2002 til 1. maj 2003. Det fremgik videre, at arbejdstiden var 8 timer om ugen i gennemsnit.

I brev af 26. september 2002 skrev lokalafdelingen følgende:

”Vi har modtaget din indsendte redegørelse for arbejde på nedsat tid, men ifølge dette skema er du først startet arbejde den 1. oktober 2002, hvilket ikke hænger sammen med, at du har skrevet timer på dagpengekortet i uge 34-38. Vi skal derfor have et nyt skema, der vedrører perioden siden du er startet arbejde den 21. august 2002”.

Den 3. oktober 2002 modtog lokalafdelingen en ny redegørelse for arbejde på nedsat tid og en kopi af Deres medlems ansættelseskontrakt.

Deres medlem anførte i forbindelse hermed, at han ikke fandt, at arbejdstiden var ukontrollabel, fordi den foresatte hidtil havde været til stede ved alle møder. Han fandt endvidere, at han opfyldte § 3, stk. 4, i vejledning om supplerende dagpenge.

I ansættelseskontrakten var Deres medlems lønvilkår og ansættelsesvilkår beskrevet som følger:

” Denna skrivelse bekräftar vår överenskommelse om din visstidsanställning hos oss i Energi E2 projektet. Dina uppgifter är att deltaga i bygg- och projektmöten fram till montagestarten i November 2002.

Därefter kommer engagemenget att behöva utökas beroende på vilken entreprenör vi väljer for montaget. Du kommer i vart fall att bli vår representant på montageplatsen för att deltaga i planeringsmöten, sakerhetsmöten, diskussioner om samordning av resurser etc, och verka for våra intressen.

Planeringen nu innebär att idrifttagning sker under april 2003 och vi hoppas att overlämna anläggningen under Maj/Juni nästa år. Din ersättning, som vi överenskommit, är DKK. 2160 per normal arbetsdag. Fram till montagestarten kan du fakturera efter varje möte om du vill. Under montagetiden torde var 14: e dag vara praktiskt. Vi betalar fakturorna inom 14 dagar.

Kostnader for uppehalle (hotell) ersattes som netto-kostnad mot kvitto, I görligaste man betalar vi direkt till hotell mot deras faktura. För tiden i . får vi hitta en praktisk lösning på detta. Kanske kan du »sondera terrängen« med avsikt att få övernattning för dig och oss på ett flexibelt, kostnadsvettigt men bekvämt ställe”.

Den 10. oktober 2002 kontaktede Deres medlem lokalafdelingen telefonisk.

Deres medlem oplyste, at han reelt først var startet i arbejde den 27. august 2002.

Lokalafdelingen oplyst Deres medlem om, at arbejdet godt kunne anses for at være kontrollabelt, når der var en repræsentant for ZZ til stede. Deres medlem oplyste, at det havde der været til de møder, han havde skrevet på dagpengekortet for uge 34-38. Det blev aftalt, at Deres medlem fremover skulle skrive på dagpengekortet, om der var en arbejdsgiverrepræsentant til stede under møderne.

Deres medlem blev videre oplyst om, at han måtte anses for at være omfattet af funktionærloven, hvorfor lokalafdelingen havde modtaget frigørelsesattesten for sent.

Den 17. oktober 2002 traf lokalafdelingen afgørelse om, at Deres medlem først kunne få supplerende dagpenge fra den 25. september 2002, hvor lokalafdelingen modtog frigørelsesattesten.

Lokalafdelingen traf videre afgørelse om, at Deres medlems arbejdstid var ukontrollabel, når der ikke var en arbejdsgiverrepræsentant fra ZZ til stede.

Den 22. oktober 2002 klage De, på vegne af Deres medlem, over lokalafdelingens afgørelse.

De anførte, at det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med dags varsel. For begge parter var det en væsentlig forudsætning, at arbejdets nøjagtige omfang ikke kunne fastslås på forhånd, og at det var i alles interesse, at parterne ikke var bundet overfor hinanden udover det konkrete arbejdsbehov.

De anførte videre, at Deres medlem, objektivt set, var omfattet af funktionærloven, men at ingen af parterne var opmærksom på dette. Deres medlem og ZZ havde derfor også over for lokalafdelingen tilkendegivet, at Deres medlem ikke var omfattet af noget opsigelsesvarsel. Endvidere kunne det ikke forventes, at en svensk virksomhed skulle kende til den dansk funktionærlov. Af blanketten, som Deres medlem returnerede den 22. september 2002, fremgik det tydeligt, at ZZ ikke havde krav på et opsigelsesvarsel. Grundet en misforståelse medsendte Deres medlem for en sikkerheds skyld frigørelsesattesten, hvilket førte til, at attesten var for sent indsendt.

Det var Deres opfattelse, at selv om Deres medlem objektivt set var omfattet af funktionærlovens opsigelsesregler, havde ingen af parterne været klar over dette, og aftalen blev derfor indgået under forudsætning af, at begge parter med øjeblikkelig varsel kunne frigøre sig fra aftalen. De fandt derfor ikke, at det kunne lægges Deres medlem til last, at han indsendte frigørelsesattesten for sent, når indsendelse af attesten overhovedet ikke var nødvendig.

De anså endvidere Deres medlems arbejdstid som kontrollabel, idet der til alle møderne var en arbejdsgiverrepræsentant til stede.

De anførte sluttelig, at det var Deres opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Ved brev af 13. november 2002 fastholdt hovedledelsen lokalafdelingens afgørelse.

I brevet anførte hovedledelsen, at det forhold, at arbejdsgiveren hele tiden var villig til at se bort fra medlemmets opsigelsesvarsel, ikke ændrede ved, at arbejdsgiveren efter funktionærloven havde krav på et opsigelsesvarsel. Arbejdsgiverens erklæring om at ville se bort fra opsigelsesvarslet skulle derfor foreligge på en frigørelsesattest eller fremgå af ansættelseskontrakten og være modtaget i a-kassen indenfor 10-dages-fristen.

Hovedledelsen anførte videre, at den var enig i, at medlemmets arbejdstid kunne anses for kontrollabelt, når der var en repræsentant fra arbejdsgiver til stede. Deres medlem var derfor også fradraget sine faktiske arbejdstimer i uge 40/02, hvor der var en repræsentant for arbejdsgiveren til stede. Deres medlems indtægt for uge 41/02 var derimod omregnet, idet der ikke var en repræsentant for arbejdsgiver til stede”.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 7. januar 2003 denne afgørelse:

”Deres medlem kan få supplerende dagpenge fra den 25. september 2002.

Arbejdstiden i uge 41/02 var ukontrollabel. Indtægten skal derfor omregnes til timer.

Begrundelse

Frigørelsesattest.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der henvises til § 62, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor der er et opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren skal dog skriftligt erklære, at arbejdsgiveren vil se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet kan få arbejde med en længere arbejdstid.

Erklæringen skal gives på en frigørelsesattest eller fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling. Muligheden for at blive frigjort kan også fremgå af ansættelseskontrakten. Der henvises til § 19, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed.

Medlemmet kan dog kun få supplerende dagpenge fra første dag i ansættelsesforholdet, når erklæringen fra arbejdsgiveren er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsen er begyndt.

I 10 dages fristen medregnes den dag, hvor medlemmet begyndte ansættelsen. Der henvises til § 19, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at Deres medlem er omfattet af funktionærloven.

Deres medlem begyndte i ansættelsen den 27. august 2002, og arbejdsgiveren havde, i henhold til funktionærloven, krav på et opsigelsesvarsel fra denne dag.

A-kassen modtog frigørelsesattesten den 25. september 2002.

Fristen på de 10 dage var derfor overskredet.

Deres medlem kan derfor først få supplerende dagpenge fra den 25. september 2002.

Da har i klage af 22. oktober 2002 anført, at det for Deres medlem og ZZ var underforstået, at ansættelsesforholdet var af midlertidig karakter, og at det fra begge parters side kunne afbrydes med dags varsel.

Direktoratet skal hertil bemærke følgende:

Det følger af § 2, stk. 6, i funktionærloven, at funktionæren ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, hvis:

1. er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter, og

2. arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder.

Det fremgår at Deres medlems redegørelse for arbejde på nedsat tid, at det ved ansættelsen var aftalt, at ansættelsesperioden var fra 21. august 2002 til 1. maj 2002 – mere end 3 måneder.

Ansættelsen var derfor ikke at midlertidig karakter, hvorfor Deres medlem ikke er omfattet af § 2, stk. 6, i funktionærloven.

Direktoratet finder, at Deres medlems arbejdstid i uge 41/02 var ukontrollabel.

I direktoratets vurderingen indgår blandt andet,

at Deres medlem på dagpengekortet for uge 41/02 oplyste, efter aftale med lokalafdelingen, at mødet blev holdt uden arbejdsgiver, og

at arbejdsgiveren derfor ikke havde konkret mulighed for at kontrollere Deres medlems arbejdstid i uge 41/02,

at Deres medlems arbejdstid eller arbejdstidsnorm ikke var fastlagt i en kollektiv overenskomst,

at Deres medlems ansættelseskontrakt ikke henviste til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm var fastsat,

at der ifølge ansættelseskontrakten ikke var aftalt vederlag for merarbejde eller overarbejde mv.

De har i klage af 22. oktober 2002 anført, , at det var Deres opfattelse, at Deres medlem opfyldte betingelserne i § 3, stk. 4, litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, idet størrelsen af Deres medlems løn hele tiden lå på et fast beløb pr. arbejdsdag, idet lønnen nøjagtig svarede til det generelle niveau for teknisk konsulentbistand og idet han overfor lokalafdelingen havde afgivet en erklæring om arbejdsvilkårene.

Direktoratet skal hertil bemærke, at det følger af § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, at arbejdstiden kan anses for at være kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis

1. medlemmet er fast lønnet, og

2. arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af de 6 kriterier, som nævnt i § 3, stk. 4, litra 1-6, være opfyldt.

Det er således ikke tilstrækkeligt, at Deres medlem opfyldte kriterierne i § 3, stk. 4, litra 4-6, når Deres medlems arbejdstid, eller en norm om arbejdstid, ikke var fastsat i Deres medlems ansættelseskontrakt.

Arbejdstiden var således ikke omfattet af reglerne om kontrollabel arbejdstid, jf. § 3, stk. 1-4, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved omregning af indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 59, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge”.

3. Klagen til ankenævnet

YY skrev den 22. januar 2003:

YY skal hermed klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 7. december 2002 vedrørende vort medlem, maskinmester NN. For god ordens skyld skal det oplyses, at foreningen først har modtaget ovennævnte afgørelse den 8. januar 2003 (kopi af brevet inkl. datostempel vedlægges).

Arbejdsdirektoratets afgørelse vedrører 2 spørgsmål, nemlig

1) om NN kan modtage supplerende dagpenge fra ansættelsens start den 27. august 2002, selv om A-kassen først har modtaget en frigørelsesattest den 25. september 2002, og

2) om der skal ske omregning til timer af NNs lønindtægt for uge 41/02.

Ad 1) - supplerende dagpenge:

A-kassen og Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at NN ikke kan få supplerende dagpenge for den periode, hvor A-kassen ikke har været i besiddelse af en frigørelsesattest fra hans arbejdsgiver. Som begrundelse for dette er anført, at NN i sin ansættelse har været omfattet af funktionærlovens almindelige opsigelsesvarsler, og at udbetaling af supplerende dagpenge derfor forudsætter en frigørelsesattest.

YY skal i den forbindelse gøre gældende, at

NN tidligere har haft lignende projektansættelser, hvor aftalen med arbejdsgiverne var, at fratræden kunne ske med dags varsel, hvilket han også formodede var tilfældet med den konkrete ansættelse

NN har været ansat hos en svensk arbejdsgiver, som ikke har været bekendt med den danske funktionærlovs eksistens

Arbejdsgiveren under hele ansættelsen har været af den opfattelse, at der ikke gjaldt nogen opsigelsesvarsler for ansættelsesforholdet

Arbejdsgiveren har attesteret dette ved underskrift på attest om redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed

I ovennævnte attest er anført, at »Denne redegørelse erstatter ikke frigørsesattest«, hvorfor NN for en sikkerheds skyld har indsendt frigørelsesattesten, uanset at han anså den for overflødig

Oplysningen om, at »Denne redegørelse erstatter ikke frigørelsesattest«, har været vildledende snarere end vejledende for NN

Det er derfor foreningens opfattelse, at NN ifølge sin aftale med arbejdsgiveren ikke har været omfattet af noget opsigelsesvarsel, og at indsendelsen af frigørelsesattest som følge heraf har været overflødig. At den alligevel er blevet indsendt af en person, som efter bedste evne forsøgte at følge nogle regler, han ikke kendte, bør ikke komme ham til skade.

Ad 2) - omregning af lønindtægt til timer:

A-kassen har truffet afgørelse om, at NNs arbejdstid i uge 41/02 ikke har været kontrollabel, idet der ikke har været en repræsentant for arbejdsgiveren tilstede ved denne uges møde, og at lønindtægten derfor skal omregnes til timer. Arbejdsdirektoratet har bekræftet denne afgørelse.

YY skal hertil gøre gældende, at NNs arbejde har bestået i at repræsentere arbejdsgiveren ved fast tilbagevendende projektmøder

Disse projektmøder alle har haft samme tidsmæssige udstrækning (ca. 8 timer)

Der mellem NN og arbejdsgiveren er aftalt en fast dagsløn på 2.160,- kr. for 8 timers arbejde, jf. indholdet af attest om redegørelse for arbejde på nedsat tid under ledighed

Lønnen har været uændret for projektmødet i uge 41/02

Uanset at arbejdsgiveren ikke selv har deltaget i dette møde, har mødets varighed let kunnet bekræftes fra de øvrige mødedeltagere, hvorfor arbejdstiden må anses for at være kontrollabel

YY fastholder derfor sin opfattelse af, at NNs arbejde i uge 41/02 alene bør modregnes i dagpengene med det faktiske antal udførte arbejdstimer.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 29. januar 2003:

Direktoratet sender klage over afgørelse af 7. januar 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet skal indledningsvis bemærke, at direktoratet traf afgørelse den 7. januar 2003, og ikke den 7. december 2002, som anført i direktoratet afgørelse.

Direktoratet har således modtaget YYs klage rettidigt.

Direktoratet har følgende bemærkninger til YYs klage:

Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan disculpere. Medlemmet var, i henhold til Funktionærloven, omfattet af et opsigelsesvarsel, og skulle derfor, i henhold til § 1, stk. 4, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, aflevere en frigørelsesattest i a-kassen for at være berettiget til supplerende dagpenge.

Som anført i direktoratets afgørelse, er det ikke tilstrækkeligt, at medlemmet opfyldte kriterierne i § 4, stk. 4, litra 4-6, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, da medlemmets arbejdstid eller norm om arbejdstid, ikke var fastsat i medlemmets ansættelseskontrakt.

Direktoratet skal endelig bemærke, at det, at de øvrige mødedeltagere kunne bekræfte mødets varighed, ikke er tilstrækkeligt til at anse medlemmets ar

bejde for kontrollabelt. Mødedeltagere kan ikke sidestilles med arbejdsgiveren i forhold til arbejdstidens kontrollerbarhed.

5. Nyt efter klagen

YY har den 31. januar 2003 skrevet:

”Af direktoratets brev til ankenævnet af 29. januar fremgår det, at ”Direktoratet finder ikke, at det i Ad 1) anførte kan disculpere”. Det er foreningens opfattelse, at denne formulering leder tankerne hen på, at der er begået et strafferetligt forhold, og at ordvalget er unødvendigt kraftigt i en sag som den foreliggende, hvor medlemmet blot efter bedste evne har forsøgt at rette sig efter de – tildels modstridende – oplysninger, han har fået af sin A-kasse, men pga. sit ukendskab til finesserne i såvel de ansættelsesretlige regler som A-kassereglerne uforvarende er kommet til at overtræde en fristregel.”

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 59,

stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

§ 62,

stk. 1, nr. 5. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 19. Et fuldtidsforsikret medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge. Hvis medlemmets nedsatte arbejdstid ligger inden for den fulde, normale arbejdstid for medlemmets arbejdsområde, og arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der dog kun udbetales supplerende dagpenge, når arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet, hvis medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Arbejdsgiverens erklæring skal enten foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller frigørelsesmuligheden skal fremgå af ansættelseskontrakten.

Stk. 3. Medlemmet vil kunne få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er arbejdsløshedskassen i hænde i underskrevet stand senest 10 hverdage (eksklusive lørdage) efter, at ansættelsen er begyndt, eller efter, at medlemmet skal have frigørelsesattesten for at kunne få supplerende dagpenge. Den dag, medlemmet påbegynder ansættelsen, henholdsvis den dag, fra hvilken arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, medregnes i 10‑dages‑fristen. Hvis arbejdsløshedskassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10‑dages‑fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra dette tidspunkt.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, som medlemmet og arbejdsgiveren er omfattet af.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses endvidere som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og medlemmets skriftlige individuelle ansættelsesaftale henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat.

Stk. 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1 - 3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel ansættelsesaftale, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i ansættelsesaftalen. Herudover skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt, for at arbejdstiden kan anses som kontrollabel:

1) Virksomheden har procedurer for registrering af medlemmets arbejdstid og arbejdets udførelse.

2) Aftalen indeholder bestemmelser om overarbejde samt betaling herfor.

3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5) Medlemmets løn svarer til den normale aflønning på området.

6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i ansættelsesaftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2 - 4, hvis der indgår provision i medlemmets løn.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4. Hvis medlemmets arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes medlemmets arbejdstid i ugen ved omregning af nettoindtægten med den til enhver tid gældende omregningssats.

Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Funktionærloven) Jf. lovbek. nr. 691 af 20. august 2002

§ 1. Ved funktionærer forstås i denne lov følgende personer:

a)

Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.

b)

Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.

c)

Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.

d)

Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Stk. 2. Det er en betingelse for lovens anvendelse, at den pågældende beskæftiges af vedkommende arbejdsgiver gennemsnitlig mere end 8 timer ugentlig, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner.

§ 2. Arbejdsaftalen mellem arbejdsgiveren og funktionæren kan ved opsigelse kun bringes til ophør efter forudgående varsel i overensstemmelse med nedenstående regler.

Stk. 6. Opsigelse fra funktionærens side skal ske med 1 måneds varsel til ophør ved en måneds udgang, medmindre der er truffet aftale om, at arbejdet er af rent midlertidig karakter eller på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder. Dog kan der ved skriftlig kontrakt træffes bestemmelse om længere opsigelsesvarsel fra funktionærens side under forudsætning af, at opsigelsesvarslet fra arbejdsgiverens side forlænges tilsvarende.

Versioner

1. 2003-10-28