Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10363@2003-10-17/da

Indhold

1. Indledning

Resumé Medlemmets endelige udbetalte dividende fra konkursbo kunne danne grundlag for beregning af individuel dagpengesats. Medlemmet blev opsagt som direktør med 12 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. Samme måned som medlemmet blev opsagt gik virksomheden i betalingsstandsning og blev siden erklæret konkurs. Medlemmet fik ikke udbetalt sin løn og anmeldte derfor sit lønkrav i konkursboet. Medlemmet endte med at få udbetalt endelig dividende på 28,87 %. A-kassen og direktoratet anerkendte, at medlemmet kunne få udbetalt dagpenge, men med 82 % af højeste dagpengesats. De fandt, at medlemmet ikke opfyldte betingelserne for at få beregnet individuel dagpengesats, idet medlemmet med en udbetaling på 28,87 % ikke opfyldte kravet om løntimer svarende til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. På møde den 16. oktober 2003 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet kunne få beregnet en individuel dagpengesats. Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet havde været fuldtidsbeskæftiget som konsulent i konkursboet. Ankenævnet fandt, at den udbetalte dividende ikke kunne sidestilles med kravet om løntimer svarende til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Dividenden skulle i stedet ses som om, medlemmet havde fået en lavere lønudbetaling end ellers. Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet med sin fuldtidsbeskæftigelse og den udbetalte dividende kunne få beregnet en individuel dagpengesats.

Ankenævnet har behandlet Deres sag om beregning af dagpenge på møde den 16. oktober 2003.

Nævnet traf denne

De kan få beregnet en individuel dagpengesats.

Ankenævnet lægger ved afgørelsen til grund, at

– De blev medlem af a-kasse den 4. marts 1994,

– De den 17. marts 1994 blev opsagt som koncerndirektør med 12 måneders varsel til udgangen af et kalenderår,

– virksomheden, De var ansat i, gik i betalingsstandsning den 29. marts 1994 og blev erklæret konkurs den 30. januar 1995,

– De sidste gang fik udbetalt løn fra virksomheden den 31. marts 1994,

– det ved afgørelse fra direktoratet af den 23. maj 1996 blev bestemt, at der forelå dokumentation for, at De havde opnået arbejde i opsigelsesperioden af et sådant omfang, at De opfyldte beskæftigelseskravet,

– det ved afgørelse fra direktoratet af den 29. august 1996 blev bestemt, at De kunne få udbetalt dagpenge med 82 % af højeste dagpenge,

– De ved dom fra Sø- og Handelsretten fik tilkendt krav i boet på kr. 1.217.818,57 for perioden den 1. april 1994 – 31. december 1995,

– Deres endelige dividendeudbetaling udgjorde 28,87 % svarende til kr. 351.579,02.

Ankenævnet bemærker, at det for beregning af en individuel dagpengesats for et månedslønnet medlem kræves, at beregningen foretages på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Dette følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere som ændret ved bekendtgørelse nr. 1198 af 18. december 2002 (bekendtgørelsen).

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 1 følger det, at der ved beregning af hidtidig arbejdsfortjeneste medtages alle lønandele, der er udbetalt i beregningsperioden. Med kravet om, at det skal være udbetalte lønandele, udelukkes det derfor at medtage et lønkrav i et konkursbo, idet dette ikke er kommet til udbetaling. De får dog udbetalt en endelig dividende på 28,87 %, og den skal anvendes ved beregning af dagpengesats.

Ankenævnet lægger vægt på, at den endelige udbetalte dividende på 28,87 % svarende til kr. 351.579,02 skal betragtes som den endelige løn i perioden 1. april 1994 – 31. december 1995. Det er 21 måneder og svarer derfor til en månedsløn på kr. 16.741,86.

Ankenævnet lægger videre vægt på, at direktoratet træffer 2 afgørelser i 1996, hvor det først bestemmes, at De på baggrund af oplysninger fra konkursboets kurator med Deres arbejde som fuldtidsbeskæftiget konsulent i boet opfylder beskæftigelseskravet og dernæst, at De kan modtage dagpenge med 82 % af højeste dagpenge med mulighed for senere regulering af satsen. Ankenævnet lægger herefter til grund, at De har været fuldtidsbeskæftiget i opsigelsesperioden.

Med Deres fuldtidsbeskæftigelse, jf. ovenfor, opfylder De således kravet om beskæftigelse svarende til løntimer som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

De kan derfor få foretaget beregning af en individuel dagpengesats.

Ankenævnet bemærker, at det er Deres a-kasse, der som 1. instans skal foretage beregningen af den individuelle dagpengesats. Ankenævnet har i dag anmodet a-kassen om at foretage denne beregning.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002, § 51, stk. 1 og § 53, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere som ændret ved bekendtgørelse nr. 1198 af 18. december 2002, §§ 1 og 4.

Ankenævnet ændrer derfor direktoratets afgørelse af den 30. april 2003.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

xxx

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”A-kassen har fremstillet sagen således:

Af sagen fremgår, at De den 1. januar 1996 blev ledig, da Deres tidligere arbejdsgiver blev erklæret konkurs. De havde senest fået udbetalt løn i marts 1994, og der forelå derfor ikke en beregningsperiode, der opfyldte løntimekravet (2/3 fuld overenskomstmæssig arbejdstid) på noget tidspunkt i medlemsperioden, idet De blev optaget i a-kassen den 4. marts 1994.

De var derfor alene berettiget til en dagpengesats, der svarede til 82 % af højeste dagpenge.

De fik efterfølgende ved Sø- og Handelsretten et beløb på 1.217.818,57 kroner i skattepligtig løn, pensions- og fratrædelsesgodtgørelse for perioden fra den 1. april 1994 til og med den 31. december 1995.

Det fremgår videre, at De i maj 1999 bad a-kassen foretage en regulering af dagpengesatsen, da De på det tidspunkt havde modtaget en foreløbig dividende svarende til 15 % af det tilkendte lønkrav.

Den 8. oktober 1998 traf a-kassen afgørelse om, at De ikke havde ret til en beregning af dagpengesatsen, da De ikke opfyldte 2/3-dels kravet.

Arbejdsdirektoratet har ved afgørelse af den 27. januar 2000 tiltrådt denne afgørelse, idet de bemærkede, at der først kunne ske en beregning af dagpengesatsen, når (og hvis) De fik udbetalt 2/3 af Deres tilgodehavende i konkursboet.

Endvidere fremgår det, at Deres tidligere arbejdsgivers konkursbo nu er afsluttet, og at De har modtaget en endelig dividende svarende til 28,87 % af det anerkendte lønkrav på 1.217.818,57 kroner. De har derfor ved brev af den 29. januar 2003 bedt os beregne og regulere tidligere udbetalte dagpenge for perioden fra den 1. januar 1996 til den 28. februar 1998 og fra den 1. maj til den 30. juni 1999.”

Direktoratet fortsatte fremstillingen således:

”A-kassen traf den 18. februar 2003 afgørelse om, at De ikke kunne få beregnet en individuel dagpengesats, idet De stadig ikke opfyldte 2/3-dels kravet.

De klagede over a-kassens afgørelse med brev af 27. februar 2003, idet det var Deres opfattelse, at De var berettiget til at få reguleret dagpengesatsen.

De anførte bl.a., at den endelige dividende berettiger til en maksimal dagpengesats, og at Deres arbejdstid svarede til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, hvilket fremgik af kurators tidligere fremsendte redegørelse.

A-kassen fastholdt efter en fornyet vurdering afgørelsen og sendte med brev af 4. april 2003 sagen til direktoratet.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 30. april 2003 denne afgørelse:

”De kan ikke få beregnet en individuel dagpengesats.

Begrundelse

Første gang et medlem skal have beregnet en dagpengesats, skal beregningen foretages på grundlag af indtjeningen af den seneste periode af 12 uger/3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Det følger af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

De skal således opfylde løntimekravet i § 4, stk. 1. Ved løntimer forstås timer, for hvilke der er udbetalt løn.

Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste medtages alle lønandele, der er udbetalt i beregningsperioden, bortset fra løn og lønandele, hvoraf medlemmet ikke er indkomstskattepligtig. Et fuldtidsforsikret medlem kan dog maksimalt medtage indtægter for et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden.

Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1 medtages ved beregningen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit 1 i lov om beskatning af pensionsordninger mv., lønmodtagerens bidrag til ATP, samt lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing. Se § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen.

Der er i beregningsreglerne ikke hjemmel til at medtage lønkrav fx i et konkursbo ved beregning af et medlems hidtidige indtjening.

Direktoratet har lagt vægt på, at De har modtaget en endelig dividende svarende til 28,87 % af det anerkendte lønkrav.

Da De således ikke har fået udbetalt en dividende, der svarer til 2/3 af Deres tilgodehavende, er det direktoratets opfattelse, at der ikke foreligger et antal løntimer, der svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, og d er kan derfor ikkeforetages en beregning/regulering af en ny dagpengesats.

Det fremgår af § 8, stk. 1, at et medlem skal have udbetalt dagpenge med det i arbejdsløshedsforsikringslovens § 51, stk. 2, fastsatte beløb ( 82% af højeste dagpengesats), såfremt der ikke findes en periode, der opfylder løntimekravet eller tidligere er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats.

Direktoratet har lagt til grund, at De har modtaget dagpenge med en sats svarende til 82 % af højeste sats.”

3. Klagen til ankenævnet

I Deres klage af den 4. maj 2003 over direktoratets anførte De:

”Klage over afgørelse.

Under henvisning til Deres afgørelse i skrivelse af 30. april 2003, skal jeg herved klage over afgørelsen, idet det stadigt er min opfattelse, at såvel det endeligt udbetalte dividendebeløb fra min tidligere arbejdsgivers nu afsluttede konkursbo, som mine udførte arbejdstimer for kurator i opsigelsesperioden, berettiger mig til, at der foretages en regulering af dagpengesatsen.

Jeg mener ikke, at Direktoratet i sin afgørelse har lagt behørig vægt på mine faktisk udførte arbejdstimer.

Ligeledes mener jeg, at det er uberettiget, at sammenstille 2/3’ timefaktorkrav med dividendeprocenten.

Jeg henviser til Direktoratets tidligere afgørelse i skrivelse af 23. maj 1996, sagsnr.xxx.

På ovenstående grundlag beder jeg dem venligst genvurdere sagen.”

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

I oversendelsesbrevet til ankenævnet af 26. maj 2003 anførte direktoratet:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 30. april 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Det er således stadig direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke kan få beregnet en individuel dagpengesats.

Der er lagt vægt på, at det er en betingelse for at opfylde løntimekravet i § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1356 af 20 december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, at der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Ved løntimer forstås timer for hvilke, der er udbetalt løn.

Da medlemmet alene har fået udbetalt en endelig dividende svarende til 28,87 % af hans anerkendte lønkrav på 1.217.818,57 kr., er det direktoratets opfattelse, at der ikke foreligger et antal løntimer, der svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Endvidere sender direktoratet d.d. bilag i direktoratets j.nr. xxx og xxx, som har betydning for sagen.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter klagen

./.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 med de ændringer, der følger af lov nr. 1035 af 17. december 2002

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 % af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Til et medlem, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, som ændret ved bekendtgørelse 1198 af 18. december 2002

§ 1. Ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste medtages alle lønandele, der er udbetalt i beregningsperioden, bortset fra løn og lønandele, hvoraf medlemmet ikke er indkomstskattepligtig. Et fuldtidsforsikret medlem kan dog maksimalt medtage indtægter for et antal timer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. Et deltidsforsikret medlem, der er time-, uge- eller 14-dages-lønnet, kan maksimalt medtage indtægt for 360 timer, mens et deltidsforsikret, månedslønnet medlem kan medtage indtægt for 390 timer.

Stk. 2. Indtægt fra arbejde, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, bortset fra indtægt fra arbejde ved servicejob efter lov om servicejob, kan ikke medtages ved beregningen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Indtægten nedsættes med den på beregningstidspunktet i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde fastsatte procentsats for arbejdsmarkedsbidrag

Stk. 4. Har medlemmet i ansættelsesforholdet haft fri kost, logi, bil, telefon mv., medtages ved beregningen den af skattemyndighederne fastsatte skattepligtigt værdi af den pågældende ydelse.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1 medtages ved beregningen af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste lønmodtagerens bidrag til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatning af pensionsordninger m.v., lønmodtagerens bidrag til ATP, samt lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing.

Stk. 6. Et medlem, der har haft ansættelse i en international organisation eller på en udenlandsk diplomatisk eller konsulær repræsentation og som følge heraf, jf. gældende bestemmelser i skattelovgivningen, har været undtaget skattepligt, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, medtage indtjeningen ved beregningen.

§ 4. Første gang et medlem skal have beregnet en dagpengesats, skal beregningen for time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede foretages på grundlag af indtjeningen i den seneste periode af 12 ugers varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. For månedslønnede skal beregningen foretages på grundlag af den seneste periode af 3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 2. For deltidsforsikrede skal beregningen foretages på grundlag af arbejdsfortjenesten i den seneste periode af 12 ugers/3 måneders varighed, hvor der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 180 timer, for månedslønnede dog mindst 195 timer.

Stk. 3. Hvis et medlems arbejdstid ikke er kontrollabel, omregnes indtægten til timer. Der henvises til bestemmelsen herom i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 4. For time-, dag-, uge- og 14-dages-lønnede udgør den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste 1/60 af den udbetalte lønindtægt i den i stk. 1, 1. punktum nævnte periode.

Stk. 5. For månedslønnede udgør den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste 1/65 af den udbetalte løn i den i stk. 1, 2. punktum nævnte periode. Medlemmer, der får udbetalt løn månedsvis, anses for månedslønnede, uanset de ikke er fast månedslønnede.

Versioner

1. 2003-10-17