Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10364@2003-11-21/da

Indhold

1. Indledning

Resumé Fradrag i efterløn for norsk sømandspension Medlemmet havde arbejdet på norsk skib og ansøgte om efterløn pr. 23. september 2002, hvor han fyldte 60 år. På pensionsoplysningsskema oplyste han, at han fra den 1. oktober 2002 modtog sjømannspensjon fra Pensjonstrygden for sjømenn med 5.329 kr. pr. måned. Sømandspensionen var beregnet på grundlag af 144 måneders fartstid, og det er en lovpligtig pensionsordning. Det er nærmere oplyst om pensionen,

– at den udbetales efter fastsat pensionssats til sømænd mellem 60 og 67 år, der har haft et vist antal pensionsgivende fartsmåneder som underordnet eller som overordnet, og

– at pensionen finansierers af arbejdstager og rederi, med tilskud fra stat (24,5 % i 2002) og egne fonde.

Den Sociale Sikringsstyrelse har den 21. maj 2003 udtalt, at med hensyn til spørgsmålet om tilkendelse af pension anvendes national lovgivning, og sikringsstyrelsen fandt ikke, at den norske pension kunne sidestilles med dansk førtidspension. Sikringsstyrelsen lagde vægt på,

– at den norske ydelse var en kompensation for nedslidning i erhverv,

– at ydelsen udbetaltes på baggrund af optjeningstid (fartmåneder),

– at arbejdstager og arbejdsgiver har foretaget indbetalinger til pensionen, samt

– at der ikke kræves dokumentation for nedsættelse af erhvervs- eller arbejdsevne.

Ankenævnet fandt på denne baggrund, at sømandspensionen fra Norge nærmest kunne sidestilles med en pension oprettet som led i et ansættelsesforhold og skulle fradrages i efterlønnen med 50 % af det udbetalte pensionsbeløb pr. efterlønstime.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 2. oktober 2003.

Nævnet traf denne

Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge og modregningen skal ske efter omregningssatsen. De vil på baggrund heraf ikke kunne få udbetalt ydelser pr. den 1. juni 2002 og kan derfor ikke indplaceres i dagpengesystemet. Ventepengene kan ikke medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Fradrag i dagpenge:

Dagpenge udbetales som erstatning for indtægtstab, hvorfor indtægter der har relation til et beskæftigelsesforhold, medfører fradrag i dagpengene, for eksempel fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet for indtægt, og løbende udbetaling af pension, som er led i et tidligere ansættelsesforhold, og beløb, der kan sidestilles med pension.

Ankenævnet har lagt til grund, at De i forbindelse med Deres afskedigelse fra NN indgik aftale om udbetaling af ventepenge.

Ankenævnet har samtidig lagt til grund, at der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, ATP og særligt pensionsbidrag af ydelsen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at ventepengene fra den 1. juni 2002 og i de første 3 måneder blev udbetalt med et beløb svarende til Deres faste løn på fratrædelsestidspunktet, og i den resterende del af perioden med 2/3 heraf svarende til 20.717 kr.

Ankenævnet har videre lagt vægt på aftalen, hvorefter NN ikke skulle underrettes i tilfælde af, at De fik andet arbejde i perioden med ventepenge uanset arbejdets art og omfang, at NN ikke havde ret til modregning i ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, og at disse udbetales over en forholdsvis lang periode.

Ankenævnet finder sammenfattende, at ventepengene skal sidestilles med pension fra en tidligere arbejdsgiver og derfor medfører fradrag i Deres dagpenge fra den 31. maj 2002 til den 31. maj 2007.

De har anført, at der bliver betalt arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag af ventepengene, og at disse derfor ikke kan sidestilles med pension. Ankenævnet finder imidlertid, at dette moment ikke i sig selv er nok til, at ventepengene ikke skal sidestilles med pension. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at udbetalingen er uafhængig af en arbejdsydelse fra Dem, at der et tale om en månedlig ydelse og at denne løber i en længere periode. Ankenævnet finder, at disse momenter vægtes tungere end de af Dem anførte.

Indplacering i dagpengesystemet:

De vil på grund af fradraget ikke kunne få udbetalt dagpenge pr. 1. juni 2002. Da De ikke får udbetalt dagpenge, kan De efter reglerne ikke indplaceres i dagpengesystemet.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet:

Beskæftigelseskravet skal sikre at der er en vis aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, og der stilles krav om et vist antal løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold. Ydelser som for eksempel fratrædelsesgodtgørelse, ventepenge og lignende, som relaterer sig til et tidligere arbejdsforhold kan ikke anses for at opfylde kravet om netop en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Perioder med ventepenge kan således ikke medregnes.

Der er således tale om et andet hensyn end det der ligger bag fradrag i dagpengene. Der er således efter ankenævnets opfattelse ikke modstrid mellem det forhold, at der skal ske fradrag for disse timer i dagpengene, og at de ikke kan medregnes til beskæftigelseskravet, idet der ligger forskellige formål til grund for de to regelsæt.

Ankenævnet finder, at Deres ventepenge ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Ankenævnet har lagt vægt på, at der ikke er knyttet nogen arbejdsforpligtelse til udbetalingen af ventepengene, og at beskæftigelseskravet netop skal sikre den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankenævnet er enig i direktoratets vurdering af, at Deres ventepenge ikke kan sidestilles med en ordning med rådighedsløn til tjenestemænd, da NN udtrykkeligt har angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at kunne anvise Dem andet arbejde, efter De er overgået til ventepenge.

Ankenævnet lægger desuden vægt på, at De ikke skal underrette NN i tilfælde af andet arbejde i perioden med ventepenge, uanset art og omfang, at NN ikke har ret til modregning i ventepengene, at ventepengene udgør mere end 60 % af den hidtidige løn, at der betales arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til pensionsordning og ATP af ventepengene.

Ankenævnet henviser til arbejdsløshedsforsikringsloven §§ 53 og 58, direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juni 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse §§ 8 og 13, direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge §§ 4 og 12, samt, direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode §§ 1 og 4.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af 21. oktober 2002.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet + akter

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Af brev af 22. oktober 2001 fra NN/NN fremgår, at De blev afskediget med virkning fra 31. maj 2002. De fritstilledes pr. 1. december 2001. Det fremgår videre, at :”Fra opsigelsesvarslets udløb den 31. maj 2002 til den 31. maj 2007 vil du oppebære ventepenge i henhold til pensionsreglementet af 1959. Selskabet vil ikke benytte sig af muligheden for, at du skal stå til rådighed i perioden.”

Af blanket AR 259 fremgår, at De vil få udbetalt ventepenge i perioden 1. juni 2002 – 31. maj 2007 med kr. 20.728,82 (20.717 kr. sekretariatets bemærkning) pr. måned, svarende til 2/3 af Deres løn.

Det fremgår endvidere af aftalen, at arbejdsgiveren ikke underrettes i tilfælde af, at De får andet arbejde uanset art og omfang, at arbejdsgiver ikke har ret til modregning, at arbejdsgiveren ikke indbetaler bidrag til pension, og at der ikke udbetales feriepenge og ferietillæg af ventepengene.

A-kassen traf den 19. juli 2002 afgørelse om, at De ikke havde ret til dagpenge og efterløn. De havde ikke ret til dagpenge, fordi Deres ventepenge skulle modregnes i dagpengene ved omregning med omregningssatsen. Dette bevirkede ifølge a-kassens afgørelse, at De intet ville få udbetalt i dagpenge, hvorfor De ikke kunne indplaceres i dagpengesystemet.

De havde ikke ret til efterløn i henhold til a-kassens afgørelse, fordi De ved Deres 60 års fødselsdag ikke ville opfylde det såkaldte beskæftigelseskrav, da Deres ventepenge ikke kunne sidestilles med løn.

I Deres klage af 9. august 2002 har De anført, at De anker afgørelsen, idet De mener at opfylde betingelserne for at få udbetalt dagpenge/efterløn.

De anfører, at der ikke opkræves arbejdsmarkedsbidrag (AM) eller særlig pensionsopsparing (SP) af understøttelse og pension, hvorfor der må ske fradrag for AM-bidrag og SP-bidrag.

Dette bevirker efter Deres opfattelse, at der kan udbetales dagpenge svarende til 8,24 timer pr. uge.

De finder endelig, at ventepenge må betragtes som løn for 2/3 arbejdstid, da det kun er lønarbejde, der betales AM-bidrag og SP-bidrag af.

A-kassen fastholdt efter en fornyet vurdering afgørelsen og sendte den 27. august 2002 Deres klage til direktoratet.

A-kassen bemærkede dog, at der efter a-kassens opfattelse var tale om en helt urimelig følgevirkning af de nugældende regler om fradrag, at De blev afskåret fra muligheden for at få efterløn som 60 årig, fordi De ikke kunne indplaceres i dagpengesystemet.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen, med den anførte korrektion.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. oktober 2002 denne afgørelse:

” Deres ventepenge skal modregnes i Deres dagpenge.

Modregning skal ske efter omregning med omregningssatsen.

De kan ikke få udbetalt dagpenge ved Deres fratræden pr. den 1. november 2001. (1. juni 2002 sekretariatets bemærkning). De kan heller ikke indplaceres i dagpengesystemet.

De kan ikke medregne Deres ventepenge til optjening af beskæftigelseskravet.

Begrundelse

Der skal ske fradrag for løbende udbetalinger af pension og tillæg hertil, som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen. Dette fremgår af § 8, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse (fradragsbekendtgørelsen). Løbende udbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver, der kan sidestilles med pension, medfører også fradrag. Dette fremgår af § 8, stk. 4, i fradragsbekendtgørelsen.

Direktoratet finder på baggrund heraf, at der skal ske fradrag i Deres dagpenge for ventepengene, idet Deres ventepenge er at sidestille med pensionsindtægter.

De modtager ventepenge med 20.717,- kr. pr. måned i perioden fra 1. juni 2002 til 31. maj 2007.

Det fremgår af § 13, stk. 2, i fradragsbekendtgørelsen, at timetallet, der skal ske fradrag for, beregnes ved omregning af indtægterne med omregningssatsen.

Ifølge direktoratets praksis, som fremgår af vejledning nr. 186 af 8. november 2001 til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, skal der ikke ved beregningen af arbejdstiden i ugen ved omregning ske fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og SP (den Særlige Pensionsopsparing).

Direktoratet er enig i a-kassens beregning. De kan derfor ikke få udbetalt dagpenge. Det skyldes, at der skal ske modregning med mere end 29,6 timer pr. uge, og at der gælder en såkaldt mindsteudbetalingsregel, som bevirker, at der ikke kan udbetales dagpenge for mindre end 7,4 timer pr. uge. Der henvises § 12 i direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge .

De kan ikke indplaceres i dagpengesystemet. Det skyldes, at det er en betingelse for indplacering, at man anmoder om og derefter modtager dagpenge. Der henvises til § 7, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode (bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav). Da De ikke kan modtage dagpenge på grund af mindsteudbetalingsreglen, kan De derfor ikke indplaceres.

Direktoratet træffer ikke afgørelse om forhold, der ligger så langt ude i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.

Direktoratet skal dog oplyse, at De ikke kan medregne Deres ventepenge til optjening af beskæftigelseskravet forud for overgang til efterløn i år 2007.

Det fremgår af vejledningen til § 4, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav, at der på det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd, og at sådanne ordninger konkret kan forelægges direktoratet, der kan godkende, at perioder, hvor et medlem har modtaget rådighedsløn, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Direktoratet finder imidlertid, at Deres periode med ventepenge ikke vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, fordi NN udtrykkeligt har angivet, at selskabet afskriver sig muligheden for at kunne anvise Dem andet arbejde efter De er overgået til ventepenge. Ordningen afviger derfor afgørende fra de betingelser, der gælder for at få og bevare rådighedsløn/ventepenge for statstjenestemænd.

Direktoratet har herved samtidig lagt vægt på, at De ikke skal underrette arbejdsgiver om andet arbejde i perioden; at arbejdsgiver ikke har ret til modregning, og at der ikke udbetales ferietillæg.

De skal være opmærksom på, at reglerne kan ændre sig, hvorfor direktoratet skal foreslå, at De løbende holder Dem orienteret om reglerne via Deres a-kasse”.

3. Klagen til ankenævnet

Idet jeg henviser til jeres brev af 21. oktober 2002 har jeg følgende bemærkninger til afgørelsen:

Afgørelsen.:

Mine ventepenge skal modregnes.

Begrundelse:

Der skal ske fradrag for udbetaling af løbende pension og tillæg hertil, som led i tidligere ansættelsesforhold.

Jeg får ikke udbetalt løbende pension, men aftrædelsesløn/ventepenge på 2/3 af den løn som NN udbetalte pr. måned til mig inden min afsked på grund af overtallighed. 2/3 af min daværende løn får jeg til jeg kan gå på pension i år 2007 ifølge afskedsbrev. NN indbetaler pensionsbidrag, så man kan ikke kalde det en løbende pension.

Hvis de fem års aftrædelsesløn/ventepenge blev udbetalt på en gang, ville der ifølge A - kassen ikke være problem med at få udbetalt dagpenge samt forblive i dagpengesystemet med ret til at gå på efterløn. Det kan da ikke være rigtigt, at fordi NN skriver ventepenge og ikke fratrædelsesløn, at man ikke kan modtage dagpenge og derfor ikke kan indplaceres i dagpengesystemet med ret til efterløn.

Jeg kan ikke indplaceres i dagpengesystemet og mister dermed retten til at gå på efterløn på trods af, at jeg har været og er medlem af en A-kasse for netop at have denne mulighed for at kunne trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man blev 60 år gammel. Det er måske det, der er hele problemet, at det er nævnt på en medarbejdersamtale, at jeg muligvis ville gå på efterløn, når jeg blev 60 år, at man i dag sidder uden job efter 41 år på arbejdsmarkedet og ikke kan få hjælp.

Ifølge afslag træffer direktoratet ikke afgørelse om forhold, der ligger så langt ud i tiden som år 2007, idet reglerne kan ændre sig.

Jeg bliver 60 år 21. juli 2004, der har jeg et ønske om at gå på efterløn.

Direktoratet finder ikke at ventepenge kan medregnes som beskæftigelseskrav, på grund af at følgende ikke efter direktoratet bliver opfyldt i mit fratrædelsesbrev fra NN.

1) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden uanset arbejdets omfang.

NN har opsagt mig på grund af overtallighed med en ordning (ventepenge/fratrædelse) til jeg skal på pension.

2) Arbejdsgiveren har ret til modregning

NN har opsagt mig med en ordning (ventepenge/ fratrædelse) til jeg skal på pension, derfor ingen modregning.

3) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60% NN har opsagt mig med 2/3 af min daværende løn.

4) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen

Jeg betaler arbejdsmarkedsbidrag af månedlige lønudbetalinger.

5) Der indbetales bidrag til pensionsordning NN indbetaler til pensionsordning.

6) Der indbetales ferietillæg

NN har opsagt mig med 2/3 af min daværende løn uden ferietillæg.

7) Der indbetales til ATP

Jeg betaler ATP-bidrag af månedlige lønudbetalinger.

Jeg betaler naturligvis også SP-bidrag af månedlige lønudbetalinger

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet sender klage over afgørelse af 21. oktober 2002.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

For så vidt angår medlemmets bemærkning om, at det ikke havde medført fradrag i dagpengene, hvis medlemmet havde fået fratrædelsesløn i stedet for ventepenge, skal direktoratet oplyse, at det afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, ikke er beløbets benævnelse, men om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn m.v. i en ansættelsesperiode eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode.

Hvad angår det forhold, at medlemmets periode med ventepenge ikke vil kunne medregnes til beskæftigelseskravet, har direktoratet lagt vægt på, at arbejdsgiveren udtrykkeligt har afskrevet sig muligheden for at kunne anvise medlemmet andet arbejdet, efter at medlemmet overgår til ventepenge. Ordningen kan derfor efter direktoratets opfattelse ikke sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.

Direktoratet skal i øvrigt henholde sig til sin afgørelse.

5. Nyt efter klagen

Intet

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 53. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) at et deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

§ 58. Efter forhandling med Landsarbejdsrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage,

2) retten til dagpenge for et medlem,

a) som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3) hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, stk. 1,

b) overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c) ydelser, der udbetales i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om børnepasningsorlov.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse:

§ 8. Løbende udbetaling af pension (inklusive tillæg), som er led i et tidligere ansættelsesforhold og er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager til pensionen, medfører fradrag.

Stk. 4. Løbende udbetaling fra en tidligere arbejdsgiver af beløb, som kan sidestilles med pension, medfører fradrag. Dette gælder, uanset om beløbet udbetales løbende efter arbejdsophøret eller som supplement til dagpengene.

Stk. 5. Fradraget sker for den periode, pensionen eller beløbet dækker.

§ 13. Beregning af fradrag, herunder belægning af dagpengekortet, sker efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 2. Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 6-10, beregnes ved omregning af indtægterne med omregningssatsen.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge:

§ 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2. Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Stk. 3. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

§ 12. Et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode:

§ 1. Indplacering i dagpengeperioden er for et fuldtidsforsikret medlem betinget af, at medlemmet har været beskæftiget som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang, jf. lovens § 53, stk. 2, litra a.

§ 4. Til beskæftigelseskravet kan, uanset at betingelsen om overenskomstmæssig eller tilsvarende løn i § 2, stk. 1, ikke er opfyldt, medregnes:

1) Beskæftigelse, der udføres af u-landsfrivillige i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.

2) Afholdt ferie med feriegodtgørelse samt supplerende feriedage i henhold til ferielovens § 6 a, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

3) Søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller feriedagpenge.

4) Overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, medmindre der er udbetalt dagpenge eller dagpenge under ferie.

5) Perioder, hvori en afskediget tjenestemand modtager rådighedsløn.

Stk. 2. Opgørelsen, jf. stk. 1, nr. 2-4, sker efter de af direktoratet fastsatte regler om supplerende dagpenge ved belægning for egen optjent ferie.

§ 7. Indplacering i dagpengeperioden sker - såvel for ydelses- som for referenceperioden - fra det tidspunkt, hvor medlemmet anmoder om og herefter får udbetalt

1) dagpenge,

2) efterløn efter lovens §§ 75 a-g, eller hvor medlemmet,

3) har ret til dagpenge i henhold til artikel 69 i Forordning (EØF) nr. 1408/71 (Attest E 303),

4) som ledig og dagpengeberettiget får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

5) som ledig og dagpengeberettiget får udbetalt godtgørelse for tab af arbejdsmulighed efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

6) deltager i uddannelsesforløb oprettet ved aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og uddannelsesinstitutionen, jf. § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

7) deltager i tilbud efter kapitel 3 eller 5-10 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Direktoratets vejledning nr. 186 af 8. november 2001 til bekendtgørelse om supplerende dagpenge:

Hvis medlemmets arbejdstid ikke er kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved omregning af indtægten før skat men inkl. ATP og SP (den Særlige Pensionsopsparing) til timer med omregningssatsen. Der henvises til bekendtgørelsen om fastsættelse og regulering af omregningssatsen.

Ved opgørelsen af nettoindtægten sker der fradrag for de dokumenterede, nødvendige udgifter, der i henhold til skattereglerne fradrages indtægten før skatteberegning. Der sker ikke fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om arbejdsmarkedsfonde.

Direktoratets vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode:

7.7. På det private arbejdsmarked forekommer ordninger, der kan sidestilles med ordningen med rådighedsløn for tjenestemænd.

Sådanne ordninger kan konkret forelægges direktoratet, der kan godkende, at perioder, hvor en arbejdsgiver yder rådighedsløn, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, hvis direktoratet finder, at den pågældende ordning kan sidestilles med ordningen på tjenestemandsområdet.

Følgende momenter i aftalen mellem medarbejderen og arbejdsgiveren taler for, at direktoratet vil godkende, at en sådan ordning kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet:

1) Medlemmet skal underrette arbejdsgiveren om alt andet arbejde i perioden, uanset arbejdets art og omfang.

2) Arbejdsgiveren har ret til modregning.

3) Den arbejdsgiverbetalte ydelse svarer til mindst 60 % af den hidtidige løn.

4) Der indbetales arbejdsmarkedsbidrag af ydelsen.

5) Der indbetales bidrag til pensionsordning.

6) Der udbetales ferietillæg.

7) Der indbetales til ATP.

Versioner

1. 2003-11-21