Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10369@2003-12-22/da

Indhold

1. Indledning

Resumé Klage over manglende ret til refusion for overskydende timer Medlemmet blev den 1. marts 2001 ansat som hoteldirektør. Den 6. november 2002 underskrev medlemmet en ledighedserklæring, hvor det fremgik, at årsagen til arbejdsophøret var et psykisk dårligt arbejdsmiljø. A-kassen traf herefter afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle pålægges 3 ugers karantæne herfor, samt at han havde 174,43 overskydende timer. Medlemmet klagede over afgørelsen og på baggrund af en lægeerklæring ændrede kassen sin afgørelse, således at medlemmet ikke fandtes at være selvforskyldt ledig og derfor ikke skulle pålægges en karantæne. Tilgengæld fandt a-kassen efter en ny beregning, at medlemmet faktisk havde 228,8 overskydende timer, hvoraf de 185 skulle afvikles. Medlemmet havde allerede på dette tidspunkt afviklet i alt 285,43 (111 + 174,43 timer). Fra disse timer fratrak a-kassen 185 timer og efterbetalte derfor medlemmet for 100,43 timer. Direktoratet traf afgørelse om, at medlemmet havde 272 overskydende timer, hvoraf 185 skulle afvikles. Dog fandt direktoratet, at a-kassen bar ansvaret for differencen mellem 185 og 174,43 timer, hvorfor medlemmet kun skulle afvikle 174,43 timer. A-kassen klagede over direktoratets afgørelse om anførte, at der ikke havde været tale om fejludbetaling af dagpenge, hvorfor a-kassen mente at være berettiget til refusion. Ankenævnet fandt, at a-kassen ikke havde udbetalt medlemmet dagpenge for 10,57 timer, hvorved der ikke var anledning til at behandle spørgsmålet om a-kassens ret til refusion. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage over manglende ret til refusion på møde den 18. december 2003.

Nævnet traf denne

A-kassen har ikke udbetalt medlemmet dagpenge for 10,57 timer. Der er derfor ikke anledning til at behandle spørgsmålet om a-kassens ret til refusion.

– A-kassen den 13. februar 2003 traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig og skulle afvikle karantæne på 111 timer.

– A-kassen ligeledes den 13. februar 2003 traf afgørelse om, at medlemmet havde 174,43 overskydende timer.

– A-kassen ændrede sin afgørelse den 17. marts 2003, hvorved det bestemtes, at medlemmet ikke var selvforskyldt ledig, og samtidig blev det bestemt, at medlemmet skulle afvikle 185 timer for overskydende timer.

– A-kassen på baggrund af den ændrede afgørelse efterbetalte medlemmet for 100,43 timer, hvilket svarede til, at medlemmet havde afviklet 185 timer.

– Direktoratet den 21. juli 2003 traf afgørelse om, at a-kassen bar ansvaret for differencen imellem 185 og 174,43 timer, hvilket vil sige 10,57 timer.

– A-kassen ikke har udbetalt medlemmet for 10,57 timer.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, § 86, stk. 4 og bekendtgørelse nr. 980 af 14. december 1993 om arbejdsløshedskassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser, § 1, stk. 1.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Det bemærkes, at sagsforløbet samt direktoratets afgørelse er stilet til a-kassens medlem omhandlet i denne sag, idet medlemmet klagede over a-kassens afgørelser.

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af ansættelsesaftale af 25. februar 2001 indgået mellem Dem og Xxx, at De blev ansat som hoteldirektør for Xxx med virkning fra den 1. marts 2001. Arbejdstiden var ikke fastsat i aftalen. Det fremgår af aftalen, at hoteldirektøren har pligt til indenfor rimelighedens grænser at arbejde udover sædvanlig arbejdstid, når behov herfor foreligger af hensyn til forsvarlig varetagelse af selskabets interesser.

Deres månedlige gage udgjorde pr. 1. marts 2001 kr. 38.000, og pr. 1. juli 2002 udgjorde den kr. 45.000. Det fremgår videre af aftalen, at der blev stillet en bil til rådighed, at De havde fri telefon, at der blev ydet tillæg for kost, en pensionsordning hos Danica, og en bonusordning, der var tilknyttet til stillingen.

A-kassen modtog Deres ledighedserklæring den 20. november 2002. De gav som begrundelse for, at De havde sagt Deres stilling op, at der var psykisk dårlige arbejdsvilkår, og at De var uenig i ledelsens fremgangsmåde. På ledighedserklæringen havde De endvidere svaret bekræftende på, at De eller Deres ægtefælle ejede eller drev selvstændig virksomhed.

På et spørgeskema fra a-kassen har De den 4. december 2002 oplyst, at De opsagde Deres stilling på grund af alvorlige stress symptomer bl.a. mavesår, og at De kontaktede Deres læge og fik mavesårsmedicin ordineret.

A-kassen har efterfølgende vurderet, at De ikke i den forbindelse skal anses som selvforskyldt ledig.

I Deres besvarelse af a-kassens spørgeskema har De bl.a. oplyst, at De var direktør for 2 hoteller, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed for at kontrollere Deres arbejdsdag, som normalt lå på 60 timer pr. uge, at det fremgik af Deres kontrakt, at De var ansat på funktionærlignende betingelser og havde en arbejdsuge på 37 timer.

De har oplyst, at Deres arbejdsopgaver bestod i administration af virksomhederne, herunder regnskabs-, personale- og salgsmæssige opgaver samt drift og vedligeholdelse af 2 hoteller.

De har videre oplyst, at De ikke har været sygemeldt, men valgte at opsige Deres stilling på baggrund af stress relaterede symptomer som følge af meget dårligt arbejdsklima mellem ledelse og hoteller, som påvirkede Dem meget.

De har også oplyst, at Deres drift af egen virksomhed, et solcenter, giver et årligt underskud på kr. 50.000 - kr. 80.000 pr. år, at Deres forventede underskud i 2002 er på kr. 70.000, og at årsagen til, at virksomheden ikke var ophørt var, at der var en uopsigelig leasing aftale, som løb indtil maj 2003.

A-kassen har i brev af 18. december 2002 anmodet Dem om at redegøre yderligere for Deres arbejdsopgaver i solcentret.

De har oplyst, at De lejer lokalerne for kr. 4.000 pr. måned, at solariet er leaset frem til 1. maj 2003, hvorefter virksomheden ophører, jf. negativt driftsregnskab, at regnskabet bliver udarbejdet således, at udlejer (Xxx) holder opsyn med solariet og indsætter omsætningen i banken, at regnskabet bliver afleveret til Dem af udlejer ved hver momsopgørelse, som tager ca. 15 minutter at opgøre, da der er tale om en enkel regnskabspraksis med meget få poster, og at årsregnskabet bliver sammenført af ovenstående oplysninger, som tager Dem ca. 1 time at udfærdige.

De har også oplyst, at De benytter Xxx som leverandør og vedligeholdelse af solariet, og at dette koordineres af udlejer, at De sjældent kommer personligt i solcentret (2 - 4 gange årligt af 10 - 20 minutters varighed).

A-kassen har i breve af 18. december 2002 og 7. februar 2003 anmodet Deres arbejdsgiver Xxx om at oplyse, hvilke arbejdsopgaver, De udførte, og om hvorvidt der var mulighed for at kontrollere arbejdet. A-kassen har oplyst, at den ikke har modtaget svar fra Deres tidligere arbejdsgiver.

A-kassen traf herefter den 13. februar 2003 afgørelse om, at De havde 174,43 overskydende timer regnet pr. 1. november 2002, som ville blive trukket i dagpengeudbetalingen, og dermed skulle afvikles, inden De fik ret til dagpenge.

A-kassen havde lagt vægt på, at De bekræftede, at Deres arbejdsgiver ikke havde mulighed for at kontrollere Deres arbejdstid, som normalt lå på 60 timer.

A-kassen betragtede Deres arbejdstid som ukontrollabel, fordi der ikke var fastsat en arbejdstid/arbejdstidsnorm i Deres ansættelseskontrakt/den overenskomst, som gjaldt for ansættelsesforholdet. Det betød, at a-kassen ikke kunne tage udgangspunkt i Deres egne oplysninger om arbejdstidens omfang i de sidste 3 måneder før arbejdsophøret, men i stedet opgjorde et antal arbejdstimer på baggrund af Deres lønindtægt.

A-kassen foretog en beregning af overskydende timer, som var baseret på baggrund af de sidste 3 måneder af ansættelsesforholdet. Der blev kun beregnet overskydende timer af den del af indtægten, der oversteg 481 gange den omregningssats, som direktoratet for år 2003 har fastsat til kr. 157,17.

I forbindelse med beregning af de overskydende timer har a-kassen oplyst, at den overskydende indtægt skal omregnes v.h.a. en forhøjet omregningssats (omregningssats x 1,5) svarende til 235,76 kr. til timer. A-kassen anførte, at det faktiske antal overskydende timer skulle beregnes, men at der max. skulle afvikles 185 overskydende timer.

3 mdr. løn á kr. 45.000,00 = 135.000,00 kr.

Ferieperioden 04.10.02 - 31.10.02 = - 41.540,64 kr.

I alt til beregning = 93.459,36 kr.

333 timer x 157,17 = -52.337,61 kr.

Til beregning af overskydende timer 41.121,75 kr.

41.121,75 kr. : den forhøjede omregningssats 235,76 kr. = 174,3 overskydende timer.

I Deres klage af 20. februar 2003 har De anført, at De stillede Dem uforstående over, at a-kassen næsten havde beregnet maksimum antal overskydende timer. De ville vide på hvilket grundlag denne forhøjede beregningssats var fastsat. De savnede en sammenligningstabel fra tidligere kendelser, idet De ikke anså Deres løn som høj i ledersammenhæng. De stillede Dem derfor uforstående overfor, at De skulle gennemgå den højeste karantæne.

De anførte videre, at Deres arbejdstid pr. uge var beregnet ud fra et samlet år på 45 timer pr. uge. I perioder med spidsbelastning i forbindelse med budgettering og andre presserende opgaver steg timetallet pr. uge, men i kraft af Deres fleksibilitet kunne De afspadsere i mindre travle perioder, og derfor var det reelle antal timer på 45 timer pr. uge.

De har vedlagt en attest fra Deres læge med oplysninger om Deres sygdom, som relaterede til Deres arbejde. De gik ud fra, at a-kassen, på grundlag af disse oplysninger, ville annullere karantænen.

I brev af 17. marts 2003 har a-kassen meddelt, at den, på baggrund af de nye oplysninger fra Deres læge, havde ændret sin afgørelse om selvforskyldt ledighed. A-kassen havde vurderet, at De havde haft en gyldig grund til at opsige Deres arbejde, og at De således ikke skulle have 111 timers karantæne.

A-kassen fastholdt, at De havde overskydende timer. Den har oplyst, at det var ikke afgørende, om Deres løn var høj eller lav i ledersammenhæng. Hvis arbejdstiden ikke kunne kontrolleres af arbejdsgiver, og der ikke var nogen arbejdstid i ansættelseskontrakten, så blev arbejdstiden anset for ukontrollabel. Arbejdstiden skulle derfor i den situation findes ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen. A-kassen har efterfølgende beklaget, at der var sket en fejl, idet den ikke havde medtaget værdien af fri bil, fri telefon, Danica pension og tillæg for kost.

Indtægt for august måned = 49.892 kr.

- - september måned = 49.892 kr.

- - oktober måned = 49.732 kr.

Ferieperioden 04.1002 - 31.10.02 = - 43.245 kr.

I alt til beregning = 106.271 kr.

333 timer x 157,17 = - 52.338 kr.

Til beregning af overskydende timer 53.933 kr.

53.933 kr. : den forhøjede omregningssats 235,76 kr. = 228,8 overskydende timer.

A-kassen oplyste, at overskydende timer, som ikke er afviklet inden for 5 uger ville blive fratrukket dagpengene, og det reelt betød, at De først fik dagpenge efter 185 timer.

Lønnen i ferieperioden har a-kassen beregnet ved at tage bruttolønnen på kr. 49.732 : dividere med mulige arbejdsdage 23 = 2.162 kr.

Da De havde holdt ferie i 20 dage svarede det til, at De i perioden havde haft en indtægt på 43.245 kr.

A-kassen har efterfølgende oplyst, at den har afviklet 174,43 overskydende timer ifølge a-kassens første afgørelse + 111 timer for selvforskyldt ledighed i alt 285,43. Som følge af at De skulle have afviklet 185 overskydende timer ifølge a-kassens seneste afgørelse, og at a-kassen annullerer karantænen for selvforskyldt ledighed på 111 timer, har a-kassen udbetalt Dem differencen på 100,4 timer.

A-kassen har ved sin oversendelse til direktoratet fastholdt sin afgørelse, og oplyst, at arbejdsgiver ikke har svaret på a-kassens henvendelse om, hvorvidt arbejdstiden var kontrollerbar. Den har derfor lagt Deres oplysning om, at arbejdstiden ikke er kontrollerbar til grund for afgørelsen.

Efterfølgende har Direktoratet i brev af 27. juni 2003 anmodet Xxx om bl.a. at oplyse, hvilke arbejdsopgaver De har udført, om der er mulighed for regelmæssig kontrol af arbejdet

Xxx har telefonisk oplyst, at man i brev af 30. december 2002 har svaret på a-kassens spørgsmål.

Det fremgår af brevet samt de oplysninger, som direktoratet har modtaget fra Xxx, at De var ansat som hoteldirektør for Xxx fra 1. marts 2001, og at De fra den 1. juli 2002 ligeledes var ansat som hoteldirektør for Xxx. Deres løn udgjorde fra den 1. juli 45.000 kr.

Om arbejdet blev det oplyst, at De havde ansvaret for hotellernes daglige drift. Arbejdsopgaverne var primært af administrativ karakter, bl.a. personaleledelse, salgsorienteret arbejde og regnskabsmæssige arbejdsopgaver som rapportering, budgetlægning mv.

De var ansat med reference til koncernens administrerende direktør, hvis arbejdssted ikke var på hotellet, men på koncernens hovedkontor. Det var af denne årsag ikke muligt direkte at kontrollere arbejdets udførsel og omfang.

Arbejdsdagen startede og sluttede primært på ét af hotellerne, dog deltog De af og til i møder såvel i begyndelsen som i slutningen af arbejdsdagen. Det blev oplyst, at der var tale om en selvstændig stilling, hvor hoteldirektøren selv planlagde sin arbejdsdag, herunder møder som eventuelt ikke afholdtes på arbejdsstedet.

De havde ikke arbejdet i perioden 1. oktober 2002 - 31. oktober 2002.

Det blev videre oplyst, at der ikke var en øvre grænse for arbejdstiden, idet der var taget højde herfor i lønnen, men hotellet havde en forventning om, at De var der 37 timer om ugen.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

Direktoratet traf den 21. juli 2003 denne afgørelse:

”De har den 1. november 2002 272 overskydende timer. I de beregnede timer indgår anvendt tid på den selvstændige virksomhed.

De skal dog højst afvikle 185 timer heraf.

A-kassen bærer dog ansvaret for differencen mellem de 185 og 174,43 overskydende timer.

De skal derfor kun afvikle 174,43 overskydende timer.

Deres arbejdstid som hoteldirektør hos Xxx anses for at være ukontrollabel.

Arbejdstiden skal derfor beregnes ved at omregne lønnen med omregningssatsen til timer.

De har som fuldtidsforsikret medlem overskydende timer, hvis De i 12 uger eller 3 måneder før ledigheden har haft lønnet arbejde eller fået kontant dækning for mere end 37 timer pr. uge. De har ikke ret til dagpenge, før de overskydende timer er afviklet eller bortfaldet. Det fremgår af § 1, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 902 af 9. december 1999 om overskydende timer (bekendtgørelsen).

Der skal opgøres overskydende timer, når De som ledig bliver tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) og anmoder om dagpenge, jf. § 4 i bekendtgørelsen.

Alt lønnet arbejde, som medlemmet har haft i opgørelsesperioden og timer, for hvilke medlemmet har fået kontant dækning uden at have haft arbejde, medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. Det fremgår af § 10, stk. 1, nr. 1 og 4, i bekendtgørelsen.

Timer ved selvstændig virksomhed indgår også i opgørelsen. Det fremgår af § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Et medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel, skal have opgjort overskydende timer på grundlag af indtægten ved arbejdet, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.

Når et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen med omregningssatsen. Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer. Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Arbejdstiden anses også som kontrollabel, hvis man er fast lønnet, og arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm er fastsat i en kollektiv overenskomst, eller hvis man er fast lønnet, og ansættelseskontrakten henviser til en kollektiv overenskomst, der fastsætter arbejdstiden eller en arbejdstidsnorm, jf. § 3, stk. 2 og 3, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

Derudover kan arbejdstiden anses som kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis man er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstiden er fastsat i aftalen. I så fald skal mindst 2 ud følgende 6 kriterier været opfyldt:

1) virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og om hvordan arbejdet skal udføres,

2) aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor,

3) der er faste tidsrum, hvor man skal være til disposition for arbejdsgiveren,

4) lønnen er konstant over en periode,

5) lønnen svarer til den normale løn på området,

6) man erklærer på tro og love, at arbejdet er udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Dette fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 4.

Man betragtes ikke som fast lønnet, hvis der indgår provision i lønnen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 5.

Direktoratet har lagt vægt på, at Deres arbejde har været af en sådan karakter, at en regelmæssig kontrol af arbejdets udførelse og omfang ikke var muligt, idet De refererede til koncernens administrerende direktør, hvis arbejdssted ikke var på hotellet, men på koncernens hovedkontor.

Der er lagt vægt på, at arbejdet ikke altid startede eller sluttede på et af hotellerne på grund af møder andre steder end her.

Der er lagt vægt på, at Deres arbejde ikke var omfattet af en overenskomst, og at der ikke i ansættelseskontrakten var fastsat en arbejdstid.

Der er lagt vægt på, at De, i henhold til ansættelseskontrakt indgået mellem Dem og Xxx, var ansat med en fast månedsløn, og at der var tilknyttet en bonusordning til stillingen.

Deres arbejdstid kan således ikke anses som kontrollabel efter § 3 i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge, og arbejdstiden skal derfor beregnes ved at omregne lønnen med den gældende omregningssats ( for år 2002 kr. 151,27 ) til timer, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge.

I opgørelsen over overskydende timer medregnes timer fra bibeskæftigelse fra selvstændig virksomhed, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelsen.

Direktoratet har lagt Deres oplysning til a-kassen om, at De i forbindelse med driften af egen virksomhed, et solcenter, har anvendt 15 minutter på momsopgørelse, 1 time på årsregnskab og besøg på solcentret 2-4 gange af 10 - 20 minutters varighed, til grund.

Direktoratet har på den baggrund vurderet, at De har brugt én times arbejde i den pågældende 3-måneders-periode på Deres virksomhed.

Når Deres arbejdstid er ukontrollabel, jf. § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen og § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, opgøres de overskydende timer på grundlag af Deres indtægt i opgørelsesperioden.

Opgørelsesperioden er fra den 1. august 2002 til den 31. oktober 2002, som er de 3 måneder, der ligger umiddelbart forud for Deres tilmelding til AF og ansøgning om dagpenge. Opgørelsestidspunktet er den 1. november 2002, jf. § 6 i bekendtgørelsen.

Timer for hvilke, et medlem har modtaget kontant dækning uden at have haft arbejde, medregnes ved opgørelsen af overskydende timer. En hel uges ferie medregnes med 37 timer, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og § 11 i bekendtgørelsen.

Det er ved afgørelsen lagt til grund, at De har holdt ferie med løn fra den 4. oktober til 31. oktober 2002 svarende til 4 ugers ferie. De har på denne baggrund haft 185 kontrollable timer, som skal regnes med ved opgørelsen af overskydende timer (4 uger á 37 timer).

I situationer, hvor der både er ukontrollabel beskæftigelse og kontrollabel beskæftigelse og/eller kontant dækning i opgørelsesperioden, lægges timerne med kontrollabel beskæftigelse og/eller kontant dækning ”i bunden” og herefter ”fyldes op” med timerne fra den ukontrollable beskæftigelse.

Opgørelsesperioden er som nævnt 3 måneder. Det vil sige, at fuld overenskomstmæssig arbejdstid er 481 timer (13 uger á 37 timer). Deres ferie svarende til de 185 timer skal trækkes fra de 481 timer, hvilket giver 296 timer. Disse 296 timer skal ganges med omregningssatsen for år 2002 på 151,27 og giver herved 44.775,92 kr.

Der er på baggrund af lønsedler for august og september 2002 lagt til grund, at De i august og september havde en samlet lønindtægt på 99.784 kr., hvori indgår tillæg for kost, værdien af fri bil og fri telefon. Videre er lagt til grund, at den del af Deres lønindtægt for oktober 2002 skal medregnes i opgørelsen og udgør 6.487 kr., idet indtægten for november 2002 er reduceret på grund af afholdt ferie. Deres samlede indtægt fra det ukontrollable arbejde i opgørelsesperioden udgør således 106.271 kr.

Det beløb, som De skal have beregnet overskydende timer af, er herefter 61.495,08 kr. (106.271 kr. minus 44.775,92 kr.). Dette beløb skal omregnes med den forhøjede omregningssats på 226,91 kr. (151,27 gange 1,5), jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelsen. Dette betyder, at De i opgørelsesperioden har 271 overskydende timer. Hertil lægges én time fra Deres selvstændige virksomhed. De har således i alt 272 overskydende timer i perioden.

De har ikke ret til dagpenge, før de 185 overskydende timer er afviklet eller bortfaldet. Det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelsen.

Som følge af at a-kassen efter, at De havde afviklet de 174,43 overskydende timer på baggrund af afgørelsen af 13. februar 2003, fejlagtigt har udbetalt Dem dagpenge, finder direktoratet, at a-kassen skal bære ansvaret for differencen mellem de 185 overskydende timer og de 174,43 overskydende timer, hvilket svarer til 10,57 timers dagpenge.

Direktoratet har herved lagt vægt på, at a-kassen på baggrund af De oplysninger, som De afgav, kunne have truffet en korrekt afgørelse, og at De ikke burde have indset, at den beregning, som a-kassen foretog på de 174,3 overskydende timer den 13. februar 2003, ikke var korrekt.

Overskydende timer, som ikke er afviklet inden 5 uger fra opgørelsestidspunktet, bortfalder, jf. bekendtgørelsens § 16.”

I a-kassens klage af den 5. august 2003 over direktoratets afgørelse anførte a-kassen følgende:

Vi har den 22. juli 2003 modtaget direktoratets afgørelse, hvoraf det fremgår, at a-kassen skal miste retten til refusion for 10,57 timers dagpenge.

Vi skal imidlertid klage over afgørelsen, da den må bero på en misforståelse. Misforståelsen er delvis opstået, da a-kassen ikke har været tilstrækkelig tydelig i beskrivelsen af hændelsesforløbet.

Den 13. februar 2003 traf a-kassen afgørelser om, at Xxx skulle have 111 timers karantæne for selvforskyldt ledighed og 174,43 overskydende timer.

Xxx fik således ikke dagpenge for 174,43 + 111 = 285,43 timer.

På baggrund af Xxxs klage annullerede a-kassen afgørelsen om selvforskyldt ledighed og ændrede afgørelsen om overskydende timer, således, at Xxx fik 228,8 overskydende timer. Han skulle dog kun afvikle 185 af de overskydende timer.

Da Xxx ikke havde modtaget dagpenge i 285,43 timer på grund af overskydende timer og selvforskyldt ledighed, men kun skulle afvikle 185 overskydende timer udbetalte a-kassen 285,43 – 185 = 100,43 timers dagpenge.

Udbetalingen fremgår også af vedlagte edb-udskrift. Xxx er ledig den 1. november 2002 og afvikler i uge 44 7,4 overskydende timer. I ugerne 45 – 48 afvikler han 37 overskydende timer om ugen. I uge 49 afvikler han 29,6 overskydende timer. Han har således afviklet 185 overskydende timer og der bliver i uge 49 udbetalt 7,4 timers dagpenge.

Som det fremgår af edb-udskriften, har Xxx ikke tidligere modtaget nogen udbetaling i uge 49.

Da der således ikke er sket nogen fejludbetaling af dagpenge til Xxx må a-kassen klage over, at vi ikke får refusion for 10,57 timers dagpenge.

Har I spørgsmål til brevet, er I velkommen til at kontakte mig på tlf. ”

I oversendelsesbrevet til ankenævnet af den 22. august 2003 anførte direktoratet følgende:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 21. juli 2003.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Direktoratet har lagt til grund, at a-kassen den 13. februar 2003 traf afgørelse om, at Xxx havde 174,43 overskydende timer og skulle gennemgå 111 timers karantæne for selvforskyldt ledighed. A-kassen ændrede denne afgørelse den 17. marts 2003, således at Xxx ikke skulle gennemgå 111 timers karantæne, da han havde en gyldig grund til at opsige sin stilling, men at han derimod havde haft 185 overskydende timer på grund af et ekstra løntillæg, som a-kassen ved en fejl ikke havde medtaget i den første beregning. De 174,43 overskydende timer var afviklet i november og december 2002.

A-kassen foretog herefter en modregning af de for få opgjorte og afviklede overskydende timer i den karantæne på 111 timer, som a-kassen eftergav medlemmet.

Direktoratet vurderer på baggrund heraf, at det er a-kassen, der skal bære ansvaret for de 10,57 timer, som er differencen mellem de 185 og 174,43 overskydende timer.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.”

Den 2. december 2003 foretog sekretariatet telefonisk opkald til Xxx for at høre, om a-kassen havde udbetalt medlemmet for 10,57 timer.

Fra a-kassen blev det oplyst, at dette ikke var tilfældet.

§ 86

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

§ 1. Hvis en kasse med urette har udbetalt

1) ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) etableringsydelse eller uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller

3) ydelser efter lov om orlov,

har kassen ikke ret til refusion fra statskassen og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales.

Versioner

1. 2003-12-22