200-timers-reglen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10374@2003-10-31/da
Indhold
Resumé Medlemmet fyldte 60 år den 5. maj 1997 og overgik til efterløn den 1. august 2003. Medlemmet anmodede i den forbindelse om tilladelse til at videreføre sin selvstændige virksomhed inden for 200-timers-reglen fra den 1. august 2003 til den 1. juni 2004, hvor medlemmet pensioneres. Medlemmet, som siden den 1. december 2000 havde arbejdet som lærer på en skole, havde siden den 19. oktober 1989 drevet selvstændig enkeltmandsvirksomhed med lydbehandling af ordblinde børn efter en særlig metode. Arbejdsopgaverne havde medlemmet i sagen beskrevet som værende, test og behandling af ordblinde børn efter en særlig metode – lydbehandling. Medlemmet havde oplyst, at han forventede at have 7 elever årligt fremover, at han forventede at bruge 23 timer pr. elev om året, at han til administration og transport regnede med at bruge sammenlagt 12 timer årligt, at han i perioden fra 1. august 2003 til 31. december 2003 anslog det samlede tidsforbrug til sammenlagt 61 timer, at der alene kunne aftales tider til behandling mandag – onsdag eftermiddag og aften, at han ikke reklamerede for virksomheden, at han ikke får henvisninger fra skoler, men alene reflekterer på henvendelser fra forældre, og at han har potentielle elever på venteliste, men at han efter overgang til efterløn for en sikkerheds skyld ikke vil tage nye elever ind, men derimod udelukkende færdiggøre de elever han allerede har under behandling. Virksomhedens omsætning for de seneste 2 år var oplyst til henholdsvis 47.600 kr. i 2001 og 13.000 kr. i 2002. Medlemmet havde desuden skønsmæssigt oplyst, at virksomhedens omsætning skønsmæssigt indtil den 2. juni 2003 var på 15.000 kr. Medlemmet havde endelig oplyst, at han havde et økonomisk incitament til at overholde 200-timers-reglen, idet han var tilkendt opsat førtidspension i hvilken forbindelse han havde forpligtet sig til ikke at påtage sig erhvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår i tiden fra pensioneringen og indtil udgangen af den måned, hvor han fylder 67 år. Direktoratet afviste at give tilladelse til at medlemmet kunne videreføre sin selvstændige virksomhed inden for 200-timers-reglen samtidig med at medlemmet får efterløn. På møde den 30. oktober 2003 traf ankenævnet afgørelse om, at medlemmet fik tilladelse til at videreføre sin selvstændige virksomhed med ordblinde børn efter den særlige metode i perioden med efterløn efter 200-timers-reglen. Medlemmet fik alene tilladelse til at færdiggøre behandlingen af de 7 elever, som medlemmet havde oplyst allerede var under behandling. Medlemmet fik således ikke tilladelse til at starte behandling af nye elever i perioden med efterløn. Medlemmet havde efter ankenævnets opfattelse sandsynliggjort, at beskæftigelsen med lydbehandling af ordblinde børn efter den særlige metode var af en sådan karakter, at den kunne holdes inden for 200 timers grænsen. Ankenævnet lagde herved vægt på, at medlemmet ikke fik henvisninger fra skoleverdenen, at behandlingen ikke var tilskudsberettiget, virksomhedens beskedne målgruppe, at der ikke annonceredes for virksomheden, at der på afgørelsestidspunktet var tale om en periode på maksimalt 7 måneder inden medlemmet skulle pensioneres, at medlemmet i årene 2001 og 2002 sammenlagt havde haft honorarindtægter svarende til i alt ca. 12 elever, dvs. 6 elever i gennemsnit om året, at medlemmet på afgørelsestidspunktet havde 7 elever under behandling, at der kunne siges at være ydre objektive begrænsninger for medlemmet arbejde, der godtgjorde, at arbejdstimerne i virksomheden ikke ville overskride 200 timers grænsen, og at medlemmet pr. 1. august 2003 var tilkendt opsat førtidspension i hvilken forbindelse medlemmet havde forpligtet sig til ikke at påtage sig erhvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår i tiden fra pensioneringen og indtil udgangen af den måned, hvor medlemmet fylder 67 år. Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 30. oktober 2003.
Nævnet traf denne
De får tilladelse til at videreføre selvstændig virksomhed med lydbehandling af ordblinde børn efter ”den xxx metode” i perioden med efterløn efter 200-times-reglen.
Det er en betingelse for tilladelsen, at De alene færdiggør behandlingen af de 7 elever, som De har oplyst, at De allerede har under behandling.
De får således ikke tilladelse til at starte behandling af nye elever i perioden med efterløn.
Det fremgår af reglerne, at en modtager af efterløn som hovedregel ikke kan udøve selvstændig virksomhed i perioden med efterløn. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog undtagelsesvis tillade, at et medlem udøver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer inden for et kalenderår, hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og medlemmet har sandsynliggjort, at virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer om året.
Afgørelsen af om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en konkret vurdering af arbejdets omfang. I praksis lægges der vægt på, om virksomheden er af en sådan art at arbejdsmængden på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort at timegrænsen kan overholdes. F.eks. er en erklæring fra medlemmet om at virksomheden indstilles, når timegrænsen er nået, ikke tilstrækkelig dokumentation til at dispensation kan gives.
De har efter ankenævnets opfattelse sandsynliggjort, at beskæftigelsen med lydbehandling af ordblinde børn efter ”den xxx metode” er af en sådan karakter, at den kan drives inden for 200 timers grænsen.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på:
– at De ikke får henvisninger til behandlingen fra skoleverdenen,
– at behandlingen ikke er tilskudsberettiget,
– virksomhedens beskedne målgruppe,
– at der ikke annonceres for virksomheden,
– virksomhedens karakter,
– at der er tale om en periode på maksimalt 7 måneder, før De pensioneres,
– at De i årene 2001 og 2002 sammenlagt har haft honorarindtægter svarende til i alt ca. 12 elever, dvs. ca. 6 elever i gennemsnit pr. år,
– at De nu har 7 elever under behandling,
– at der således kan siges at være tale om ydre, objektive begrænsninger for Deres arbejde, der godtgør, at arbejdstimerne i virksomheden ikke vil overskride 200 timers grænsen, og
– at De pr. 1. august 2003 er blevet tilkendt opsat førtidspension og at De i den forbindelse har forpligtet dem til ikke at påtage Dem erhvervsarbejde af større omfang end 200 timer pr. kalenderår i tiden fra pensioneringen og indtil udgangen af den måned, hvori de fylder 67 år.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002 § 75 c, stk. 1 og direktoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999) § 5.
Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af 23. juli 2003.
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
xxx xxx
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af sagen, at De er fyldt 60 år den xxx, og at De overgår til efterløn den 1. august 2003.
Det fremgår videre, at De driver selvstændig virksomhed med behandling af ordblinde børn, og at De i forbindelse med overgangen til efterløn ønsker at videreføre virksomheden inden for 200-timers-reglen.
Ved brev af 31. maj 2003 oplyser De, at hvert barn behandles ca. ½ time pr. uge i skoleårets 40 uger.
I skema til brug for supplerende oplysninger af 2. juni 2003 oplyser De, at virksomheden ejes af Dem, at De har drevet virksomheden siden den xxx, at Deres arbejdsopgaver i virksomheden består i behandling af børnene og vedligeholdelse af udstyr, og at virksomhedens omsætning i indeværende regnskabsår ( AMA´s tilføjelse : skønsmæssigt) indtil dato er 15.000 kr.
I tro og love erklæring af 2. juni 2003 oplyser De, at De driver virksomheden som enkeltmandsfirma, at De ikke annoncerer, og at De forventer en årlig omsætning på 40.000 kr. i næste regnskabsår.
De oplyser videre, at behandlingen består i lydbehandling efter xxx-metoden, at De udleverer udstyr til børnene, da en del af behandlingen udføres som hjemmearbejde, at børnene kommer én gang ugentligt efter skoletid, og at tiderne løbende ændres.
Ved brev af 16. juni 2003 redegør De yderligere for virksomheden. I brevet oplyser De, at De vil kunne holde virksomheden inden for 200 timer, da De selv bestemmer hvor mange børn, de vil tage i behandling, at De får nye børn i behandling ved telefoniske henvendelse , at De på opfordring fremsender en brochure, og at De dernæst skriver børnene på venteliste og kontakter Dem, når der er plads.
Ved brev af 23. juni 2003 oplyser De, at De vil tage 7 elever årligt, at De gennemsnitligt anvender 23 timer årligt pr. elev, at De anvender 10 timer årligt på administration, at De anvender 2 timer årligt på transport, at det samlede årlige tidsforbrug i virksomheden således vil være ca. 173 timer, og at De forventer at anvende 61 timer på virksomheden i resten af år 2003.
De oplyser videre, at De ikke vil tage nye elever, før De har overblik over tidsforbruget i virksomheden, og at det betyder meget for Dem, at kunne færdiggøre behandlingen af de elever, der allerede er i behandling.
Ved brev af 18. juni 2003 har De fremsendt kopi af prisliste og betingelser for et lydbehandlingsforløb”.
Sekretariatet er enig i fremstillingen med ovennævnte faktuelle tilføjelse.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 23. juli 2003 denne afgørelse:
”De kan ikke få tilladelse til at drive virksomheden inden for 200-timers-reglen.
Begrundelse
Afgørelsen om, at De ikke kan få tilladelse til at drive virksomhed med behandling af ordblinde børn inden for 200-timers-reglen, er truffet i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 c, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 6, nr. 1, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, og bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden med senere ændringer, § 5, stk. 1.
Ved tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden inden for 200 timer er det en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at medlemmet har sandsynliggjort, at alle arbejdsopgaver i virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200 timer pr. år.
Direktoratet har ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden kan drives på både fuld tid og på nedsat tid, udelukkende afhængig af efterspørgslen på Deres behandling og Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden.
Direktoratet har også lagt vægt på, at De ikke har faste åbningstider, at De ikke har faste elever, men løbende tager nye, og at De tager potentielle elever på venteliste.
Det forhold, at De ikke annoncerer, at De ikke vil tage mere end 7 elever årligt, at De gennemsnitligt anvender 23 timer pr. elev, at De holder lukket i skolernes ferier, og at De ikke vil tage flere elever, end at virksomheden kan holdes inden for 200 timer årligt, begrænser ikke de ydre rammer for Deres virksomhed i en sådan grad, at direktoratet finder det tilstrækkelig sandsynliggjort, at arbejdsindsatsen til enhver tid kan holdes inden for 200 timer årligt.”
3. Klagen til ankenævnet
De har ved brev af 30. juli 2003 klaget over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 23. juli 2003.
De har i Deres klage anført følgende:
”I skrivelse af 23. juli d.å. meddeler direktoratet mig, at min ansøgning om tilladelse til at videreføre min bibeskæftigelse med behandling af ordblinde børn under 200-timersreglen ikke kan imødekommes.
Af nedenstående grunde anker jeg hermed denne afgørelse:
I begrundelsen for afslaget står i afsnit 2 , at virksomheden i efterlønsperioden alene skal være baseret på medlemmets egen arbejdskraft, hvilket jeg klart i min ansøgning med bilag har givet udtryk for og opstillet beregninger for.
Jeg har også beskrevet, at jeg kan holde mig indenfor rammen med de 200 timer pr. år, rent bortset fra, at der ikke engang er et år, til jeg fylder 67 år og dermed går på pension.
I afsnit 3 står, at man ved afgørelsen har lagt vægt på, at virksomheden kan drives på både fuld tid og nedsat tid »udelukkende afhængig af efterspørgslen på Deres behandling og Deres beslutning om, hvilken arbejdsindsats De vil lægge i virksomheden«.
Fra 1989 har jeg arbejdet med lydbehandling af børn i min fritid. Jeg har af gode grunde aldrig overvejet at arbejde på fuldtid, da det ikke kan lade sig gøre. Børnene skal hjem fra skole, og deres forældre skal hjem fra arbejde, før de kan komme til mig. Derudover er der ingen form for tilskud til behandlingen, da den i skoleverdenen regnes for kvaksalveri. Derfor er det simpelthen umuligt at kræve en betaling, der skulle kunne sikre et levebrød. 5.000 kr. er prisen for et behandlingsforløb uanset varigheden. Jeg har eksempler på børn, der har været i behandling i 2 år uden at betale mere.
Afsnit 4 : Der er lagt vægt på, »at jeg ikke har faste åbningstider«. Nej, for fra gang til gang aftaler jeg den nye tid med forældrene, idet jeg må tage hensyn til deres arbejdstid og også har den faste holdning, at behandlingen hos mig ikke må gå ud over børnenes dagligliv (børnefødselsdage, skoleidrætsstævner o.s.v.). Men der kan kun aftales tider mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag og aften. »At jeg ikke har faste elever«: Jeg behandler børnene for at gøre dem i stand til at klare deres skolegang uden min hjælp, så derfor er alle glade, når vi kan stoppe med et godt resultat!
»At jeg har potentielle elever på venteliste.« Ja, det har jeg haft hidtil, og i min ansøgning med bilag har jeg kun omtalt denne venteliste for at vise, hvordan jeg arbejder »under normale omstændigheder« - altså at jeg ikke får henvisninger fra skoler e.l., men reflekterer på henvendelser fra forældre.
I afsnit 5 på side 2 gives der udtryk for, at »det ikke er sandsynliggjort, at arbejdsindsatsen til enhver tid kan holdes inden for 200 timer årligt«.
Da mine beregninger i skrivelse af 23. juni tilsyneladende ikke er tilfredsstillende, og da mine begrundelser generelt ikke er blevet godtaget i den afsagte afgørelse, vil jeg for det første bede Dem have tillid til, at jeg ikke drømmer om at overskride 200-timers-reglen, men med alle midler har søgt at vise, at jeg i de 10 måneder frem til min 67 års fødselsdag d. xxx vil holde mig strengt inden for de faste begrænsninger!
Efter afslaget vil jeg for det andet, hvis min anke bliver imødekommet, for en sikkerheds skyld slet ikke tage nye børn ind i efterlønsperioden, men blot gøre dem færdige, der allerede er i gang, og som - sammen med deres forældre - har en forventning om, at jeg kan hjælpe dem, som jeg har lovet, da de startede.
I morgen er det den sidste dag, inden min efterlønstilværelse starter med en varighed på 10 måneder. Jeg har meddelt samtlige forældre og børn om min situation og stoppet behandlingen -foreløbig til min anke er blevet behandlet. Hvis min ansøgning stadig bliver afslået, har jeg kun een udvej - at betale forældrene de penge tilbage, som jeg har modtaget forud. De har ikke fået det, de betalte for, og det må jeg tage det fulde ansvar for, selv om jeg ikke havde forestillet mig, at min lille bibeskæftigelse skulle få de konsekvenser, som det er tilfældet indtil nu.
Jeg vil tillade mig en sidste begrundelse for, at jeg er særdeles interesseret i at overholde de afstukne timer. Vedlagte kopi af skrivelse fra xxx pålægger mig også at overholde 200-timers-reglen i perioden indtil min 67-års fødselsdag,
Det er ret indlysende, at jeg ikke vil risikere at miste min gode tjenestemandslignende pension fra min tid i xxx-skolen og xxx-skolen.
Jeg ønsker at overholde de givne regler, og jeg ved, at jeg er i stand til det!
Jeg håber, at min ankeskrivelse vil medføre, at jeg i de 10 måneder, der er tilbage, kan få tilladelse til at gøre mit arbejde med de børn, der allerede er i gang med et behandlingsforløb, færdige indenfor de af loven afstukne rammer!
– og jeg håber på en hurtig sagsbehandling, så jeg kan komme i gang.”
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet har den 6. august 2003 sendt Deres klage til ankenævnet, idet der ikke efter direktoratets opfattelse er kommet nye oplysninger, der giver anledning til at ændre afgørelsen.
Direktoratet har i den forbindelse anført følgende:
”I klagen oplyser medlemmet, at virksomheden udelukkende vil være baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og at virksomheden ikke vil kunne drives som fuldtidsbeskæftigelse, da undervisningen foregår efter skole- og arbejdstid, og da der ikke gives forældrene tilskud til undervisningen.
Medlemmet oplyser videre, at han ikke kan have faste åbningstider, da undervisningen tilpasses børnenes behov, at der dog kun kan aftales tid mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag samt om aftenen, og at han ikke modtager henvisninger fra skoler, men kun reagerer på henvendelser fra forældre.
Medlemmet oplyser endelig, at han ikke har i sinde at overskride timegrænsen på 200 timer, at han kun vil være på efterløn i 10 måneder, og at han ønsker at kunne færdiggøre undervisningen af de elever han allerede har i behandling.
Det bemærkes, at medlemmet er orienteret om muligheden for at søge tilladelse inden for 400-timers-reglen.”
5. Nyt efter klagen
De har den 3. september 2003 telefonisk kontaktet ankenævnets sekretariatet.
De har i den forbindelse tilkendegivet, at De til enhver tid vil kunne drive Deres enkeltmandsvirksomhed med behandling af ordblinde børn inden for 200-timers grænsen, og at De – ud over det, De allerede har gjort gældende i Deres klage – desuden har det økonomiske incitament til at holde Dem inden for 200-timers reglen, at De rent faktisk har forpligtet sig til dette i relation til den pension, De er blevet bevilliget.
6. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.
§ 75 c. Et medlem kan i efterlønsperioden vælge at
1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller
2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er fastsat i §§ 74 e, 74 f og 74 h.
Direktoratets bekendtgørelse nr. 351 af 16. maj 2001 om arbejde og indtægter m.v. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999).
§ 5. I særlige tilfælde kan direktøren for Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a‑kassen give tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for a‑kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i overgangsåret ikke er nødvendig.
.