Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10378@2003-10-30/da

Indhold

1. Indledning

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 16. oktober 2003.

Nævnet traf denne

De opfyldte ved Deres tilmelding som ledig den 2. september 2002 betingelsen for ret til dagpenge om at være ophørt med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse ved udtræden af Deres ægtefælles selvstændige virksomhed i forbindelse med samlivsophævelse, separation og skilsmisse.

Ankenævnet lægger til grund, at

- De meldte Dem ledig den 2. september 2002,

- De arbejdede i Deres tidligere ægtefælles virksomhed som medarbejdende ægtefælle på fuld tid fra 1. juli 1981 til 31. december 2000,

- De solgte Deres del af virksomheden pr. 15. december 2000,

- De og Deres daværende ægtefælle blev separeret den 15. december 2000,

- De på daværende tidspunkt var fraflyttet den fælles bolig,

- amtet den 31. august 2001 sendte skilsmissebevilling,

- De arbejdede som lønmodtager for Deres tidligere ægtefælle fra den 1. januar 2001 til 31. juli 2002, og

- De havde midlertidig ansættelse som lønmodtager fra 29. juli 2002 til 1. september 2002.

Det fremgår af reglerne, at selvstændig erhvervsvirksomhed udøves ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte.

Det betyder, at De skulle anses for selvstændig erhvervsdrivende, da De arbejdede som medarbejdende ægtefælle i Deres ægtefælles selvstændige virksomhed.

Herefter skal Deres ophør med selvstændig virksomhed vurderes efter reglerne om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Hovedreglen ved ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse er, at virksomheden skal være endeligt overdraget eller lukket.

Denne betingelse var ikke opfyldt, fordi Deres tidligere ægtefælle videreførte den selvstændige virksomhed.

Efter § 10, stk. 1, i bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse kan der gøres undtagelse fra hovedreglen, så et medlem kan anses for udtrådt af selvstændig virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Ankenævnet finder, at formuleringen af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, ikke ses at stille krav om, at samlivsophævelsen skal ske samtidig med udtrædelsen af ægtefællens selvstændige virksomhed, men alene at kræve, at der er sket en samlivsophævelse, og at dette er sket i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Ankenævnet finder således, at denne undtagelsesbestemmelse var opfyldt, da De meldte Dem ledig den 2. september 2002.

Derfor var De på dette tidspunkt ikke afskåret fra ret til dagpenge på grund af Deres deltagelse i Deres tidligere ægtefælles selvstændige virksomhed.

Ankenævnet henviser til

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 57, stk. 1 og 3, og

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse § 3, stk. 1, og § 10, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 20. februar 2003.

Ankenævnet har med denne afgørelse alene taget stilling til spørgsmålet om ophør med selvstændig virksomhed.

Ankenævnet har anmodet Arbejdsdirektoratet om at besvare Deres spørgsmål om, hvordan De kunne blive optaget i Arbejdsløshedskasse den 1. september 2001, når kassen først begyndte at optage selvstændige erhvervsdrivende som medlemmer den 1. september 2002.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om arbejdsløshedskassens sagsbehandling, fordi Arbejdsdirektoratets afgørelse i anledning af klage over en kasses sagsbehandling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 99, stk. 4, men hvis De mener, at De har lidt et tab på grund af kassens sagsbehandling, må ankenævnet henvise Dem til at anlægge retssag mod kassen ved de almindelige domstole.

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1 Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”På ledighedserklæring af 20. september 2002 har De oplyst, at De har været ansat som lønmodtager i perioden fra den 29. juli 2002 til og med den 1. september 2002, og at De har tilmeldt Dem Arbejdsformidlingen den 2. september 2002. De har videre vedlagt kopier af lønsedler samt en kopi af ansættelsesbrevet, hvoraf det fremgår, at ansættelsen var tidsbegrænset til ovennævnte periode.

Af erklæring af 26. september 2002 vedrørende supplerende oplysninger om beskæftigelse i ægtefælles/samlevers/families virksomhed fremgår det:

- at De har arbejdet som butiksassistent,

- at Deres tidligere ægtefælle ejer denne butik,

- at De normalt var beskæftiget 37 timer om ugen i virksomheden,

- at De begyndte at arbejde i virksomheden den 1. juli 1981,

- at De ophørte i virksomheden den 31. december 2000,

- at De har arbejdet som butiksassistent frem til den 31. juli 2002,

- at De blev separeret den 15. december 2000,

- at De i perioden 1. juli 1981 og frem til den 31. december 2000 har arbejdet som ægtefælle, og

- at De i perioden 1. januar 2001 og frem til den 31. juli 2002 har arbejdet som butiksassistent i Deres tidligere ægtefælles butik.

De har på ledighedserklæring af 26. september 2002 bl.a. oplyst, at De er ophørt i virksomheden som selvstændig den 15. december 2000, at det var Deres hovedbeskæftigelse, og at De ikke er registreret som selvstændig. De har videre oplyst, at De har afhændet Deres del af virksomheden pr. 15. december 2000.

Derudover har De vedlagt en kopi af skilsmissebevilling, bodelingsoverenskomsten, ansættelseskontrakt mellem Dem og Deres tidligere ægtefælle, opsigelsesbrevet fra Deres tidligere ægtefælle samt kopi af lønsedler herfra og en kopi af brev af 16. marts 2002 fra banken, hvoraf det fremgår, at De er udtrådt af fælles arrangement med Deres tidligere ægtefælle.

Deres a-kasse har i brev af 22. oktober 2002 truffet afgørelse om, at De ikke har dokumenteret ophør af den selvstændige virksomhed og derfor ikke vil kunne modtage dagpenge pr. 2. september 2002, hvor De tilmeldte Dem Arbejdsformidlingen.

De har i brev af 10. november 2002 klaget over a-kassens afgørelse af 22. oktober 2002, da De er uforstående over for afgørelsen. De mener, at De har bevist, at De er stoppet helt som selvstændig og er ude af virksomheden både som indehaver og som almindelig ansat. De har ydermere søgt og fået arbejde inden for et andet erhvervsområde.

A-kassen har i brev af 19. november 2002 videresendt Deres klage til Arbejdsdirektoratet, da afgørelsen af 22. oktober 2002 fastholdes.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 20. februar 2003 denne afgørelse:

”De opfylder ikke betingelserne for at være ophørt med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

De har derfor ikke ret til dagpenge ved ledighed den 2. september 2002.

Begrundelse

Indledningsvis skal det bemærkes, at det er lagt til grund, at De og Deres tidligere ægtefælle blev separeret den 15. december 2000, og at Deres ansættelsesforhold i Deres tidligere ægtefælles virksomhed ophørte den 31. juli 2002.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Det står i § 57, stk. 1 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt skal De opfylde en af betingelserne i §§ 3 – 13 i dagældende bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse (ophørsbekendtgørelsen).

Det personlige arbejde anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet opfylder en af betingelserne i §§ 3 – 14, jf. § 2. For at kunne anses for ophørt mere end midlertidigt skal hele virksomheden som udgangspunkt være endeligt overdraget eller lukket, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen.

Et medlem, der udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan dog anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis en af betingelserne i §§ 5 – 14 i bekendtgørelsen er opfyldt.

Efter ophørsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan et medlem, der udtræder af ægtefællens virksomhed, anses for ophørt mere end midlertidigt, hvis medlemmet kan dokumentere, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Denne bestemmelse kan kun anvendes, såfremt medlemmet i forbindelse med samlivsophævelsen udtræder af en virksomhed, som videreføres af ægtefællen. Der skal således være samtidighed mellem årsagen til arbejdsophøret og medlemmets udtræden af virksomheden.

Begrundelsen for, at De ikke kan anses for udtrådt af den virksomhed, som fortsættes af Deres tidligere ægtefælle, er, at De på trods af separationsbevillingen fortsatte med at arbejde i virksomheden.

Direktoratet har således lagt vægt på, at separationen ikke direkte var årsag til arbejdsophøret i virksomheden.

Spørgsmålet, om et medlem er endeligt ophørt med at drive en selvstændig virksomhed, afgøres ikke alene på grundlag af, om vedkommende rent faktisk ikke længere beskæftiger sig med virksomhedens drift, men også på grundlag af, om de formelle betingelser i lovens § 57, stk. 3, og i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse er opfyldt.

Direktoratet har ved afgørelsen alene taget stilling til, hvorvidt De kan anses for ophørt med selvstændig virksomhed i henhold til § 10, stk. 1, i ophørsbekendtgørelsen.

Direktoratet skal bemærke, at De uanset a-kassens sagsbehandling ikke kan få en bedre ret end den, De har efter loven.

Direktoratet skal videre bemærke, at der ikke er hjemmel i loven til at pålægge en a-kasse at betale erstatning for tab til et medlem i forbindelse med a-kassens sagsbehandling.

Hvis De mener, De har lidt et tab som følge af a-kassens sagsbehandling, må direktoratet henvise Dem til at anlægge sag herom ved de almindelige domstole.”

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 17. marts 2003:

”Jeg vil gerne klage over afgørelse om ret til dagpenge modtaget d. 21/2 2003.

Jeg er uforstående over for afgørelsen. Jeg synes og mener, at jeg har dokumenteret, at jeg er ude af den selvstændige beskæftigelse pr. 31/12 2000.

Hvordan kunne jeg blive optaget som medlem i A-kasse? (se vedlagt kopi.) Jeg blev optaget som medlem i .. A-kasse den 1/9 2001. Fra d. 1/9 2002 begyndte A-kasse først at optage selvstændige som medlemmer (se vedlagt kopi sept. 2002).

Da jeg blev arbejdsløs d. 1/9 2002, var det første gang i mit liv.

Jeg havde 5 ugers ferie og feriepenge til gode.

Jeg har nu en fast deltidsstilling og fungerer stadig som afløser. Så jeg har i realiteten ikke været meget ledig.

Ang. oplysninger kan ske til:

X

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet fandt den 20. marts 2003, at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet anledning til at ændre afgørelsen, hvorfor direktoratet i det hele henholdt sig til afgørelsen af 20. februar 2003.

5. Nyt efter klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Stk. 3. En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

§ 99.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsdirektoratets afgørelser i anledning af klage over en kasses sagsbehandling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3. Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

§ 10. Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.

Versioner

1. 2003-10-30