Klage over at overlæge på operationsdagen afviste at operere fejlstilling af tå
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10387@2003-06-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere lægen for tilrettelæggelsen af sin behandling, idet han ikke sikrede sig, at han fik lejlighed til at foretage en klinisk vurdering samt vurdering af indikationen i god tid forud for den planlagte operation. Nævnet oplyste hertil, at en læge ved tilrettelæggelsen af sin behandling bør sikre sig, at patienten ikke bliver udsat for unødvendig medicinering, og at operatøren således forud for præmedicinering før en planlagt operation bør sikre sig, at han ligeledes finder indikation for operationen, såfremt patienten er indstillet til operation af en anden læge.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for at undlade at gennemføre den planlagt operation, da han ikke fandt indikation for at foretage denne. Nævnet oplyste hertil, at en speciallæge har et selvstændigt ansvar for indikationen for en planlagt operation, uanset om en anden læge tidligere har fundet indikation for den pågældende operation.