Klage over manglende behandling af for tidlig født barn samt information herom
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10400@2003-12-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlæge 1, idet hun burde have tilset patienten med henblik på at revurdere hans tilstand, da det to gange i nattens løb blev meddelt, at han mod forventning stadig var i live.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af overlæge 1s udtalelse til sagen, at hun i tidsrummet fra kl. 2.30 til om morgenen blev kontaktet to gange af jordemoderen med besked om, at patienten stadig var i live.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at overlæge 1 og overlæge skønnede, at patienten viste så svage livstegn umiddelbart fødslen, at intensiv behandling ville være nyttesløs og derfor kunne trække barnets uafvendelige død i langdrag og undlod derfor aktiv behandling.
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere jordemoderens behandling af patienten under observationen efter fødslen. Nævnet fandt imidlertid, at jordemoderen burde have journalført sine observationer og den orientering der skete af overlæge 1.
Nævnet lagde vægt på, at jordemoderen anførte, at hun to gange i løbet af natten orienterede gynækologisk bagvagt om patientens tilstand.
Nævnet oplyste, at ved afvigelser fra det normale forløb, er det en jordemoders pligt at tilkalde læge. Det er herefter, ved et ekstremt for tidligt født barn, lægens afgørelse, hvad der fortsat skal udføres af behandling.
For så vidt angår informationen fandt nævnet ikke anledning til at kritisere overlæge 1 information til patientens forældre den 19. april 2000. Nævnet fandt dog, at overlæge 1 burde have journalført informationen, herunder begrundelsen for at undlade den aktive behandling, forældrenes tilkendegivelse i den forbindelse, samt hvilken information forældrene i øvrigt fik.
Der er afgivet dissens i sagen