Klage over behandling af et brækket ben hos patient med sukkersyge
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10402@2003-07-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægens behandling af patienten og indskærpede, at hun skul-le udvise større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet bemærkede, at der inden anlæggelse af gipsen forelå et røntgenbillede af højre ankelled, som viste en fraktur af yderste ankelknyst af lidt ældre dato. Det drejede sig formentlig om et brud, som var mere end ti dage gammelt, måske uger. Det var nævnets opfattelse, at brud-det kunne klassificeres som et SEII brud, hvilket betød, at bruddet var stabilt og kun behøvede bandagering i et omfang, patientens smerter betingede.
På røntgenbillederne sås endvidere efter nævnets opfattelse en svær åreforkalkning af underbenets puls-årer. Henset til patientens sukkersyge samt fundene på røntgenbilledet burde patientens kredsløb derfor være blevet nøjere undersøgt, pulsforholdene burde være blevet beskrevet, og kapilærrespons på tæerne burde undersøges. Det hørte efter nævnets opfattelse endvidere med til en almindelig undersøgelse at be-skrive, om der var tegn på føleudfald.
Nævnet fandt således, at anlæggelse af en cirkulær gipsbandage i det foreliggende tilfælde ikke var nød-vendig til behandling af det aktuelle brud. Hvis det havde været nødvendigt, skulle det af hensyn til patien-tens nedsatte følesans have været en tætsluttende bandage, som ikke havde mulighed for at forskubbe sig og påføre ham sår.