Klage over manglende konstatering af brækket højre kindben og ikke rettidig radiologisk vurdering af røntgenundersøgelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10411@2003-03-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge B og lagde herved vægt på, at trods en relevant undersøgelse af ansigtsskelettet, kan der ikke altid konstateres eventuelle brud i regionen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at hudafskrabninger i ansigtet i almindelighed ikke bør behandles med sammensyning eller limning, og at ar, som kræver plastikkirurgisk behandling, ikke nødvendigvis tages til indtægt for, at den primære behandling var forkert.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for kritisere afdelingslæge A, som selvstændigt havde vurderet, at der ikke var tegn på brud i højre kindben. Nævnet lagde vægt på, at det almindeligvis er en radiologisk specialopgave at vurdere, om der af røntgenbilleder af ansigtsskelettet kan ses abnormiteter, idet tolkningen ofte er vanskelig.
Nævnet fandt endelig ikke grundlag for at kritisere den ledende overlæge på røntgenafdelingen for den anvendte procedure. Nævnet lagde vægt på, at på trods af, at det var overvejende sandsynligt, at røntgenbillederne ikke var blevet gennemgået på den førstkommende røntgenkonference fire dage efter selve røntgenundersøgelsen, så kunne det ikke udelukkes, at de var blev gennemgået på røntgenafdelingen samme eller følgende dag. Nævnet lagde vægt på, at operation af den pågældende brudtype inden en uge ikke giver dårligere resultater end operation en af de første dage.