Klage over at håndledsbrud blev sat skævt sammen.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10424@2003-06-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen i forbindelse med hans udarbejdelse af instruks om behandlingen af Collesfrakturer. Nævnet fandt imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om instruksen var trådt i kraft ved kontrolundersøgelsen af patienten. Nævnet lagde til grund, at den eksisterende instruks ikke var i overens-stemmelse med referenceprogrammet for så vidt angår, hvornår der skal foretages kontrol. Nævnet lagde vægt på, at der var blevet udarbejdet forslag til en ny instruks i overensstemmelse med referenceprogrammet, men at denne endnu ikke var blevet implementeret i afdelingen.
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere den læge, som havde lagt gipsen. Nævnet lagde vægt på, at lægen havde foretaget en grundig og relevant undersøgelse, og at bruddet var blevet sat på plads og fixeret med en gipsskinne og efterfølgende røntgenkontrolleret. Patientklagenævnet fandt desuden ikke grundlag for at kritisere den læge, som havde kontrolleret stillingen 8 dage senere. Nævnet lagde vægt på, at der blev foretaget røntgenkontrol, som viste tilfredsstillende stilling, og at lægen i overensstemmelse med instruksen ikke aftalte ny tid til kontrol før gipsfjer-nelsen 3 uger senere.