Klage over ordination af p-piller til patient med alvorlig hjertesygdom
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10425@2003-05-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den praktiserende læge, idet såvel hendes medfødte hjertelidelse som de behandlinger, hun havde modtaget herfor, var meget specielle og faldt uden for, hvad en praktiserende læge må formodes at kunne bedømme. Denne omstændighed burde have medført, at lægen havde konfereret spørgsmålet om ordination af p-piller med relevant specialist.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at der er en relativt hyppigere risiko for blodprop på længere sigt ved den pågældende hjertelidelse og de foretagne operationer, hvilket begrunder særlig agtpågivenhed, idet der tilsyneladende allerede forelå en øget risiko for blodpropper. Nævnet bemærkede herved, at patienten var i fast behandling med magnyl.