Klage over at der ikke blev sørget for akut operation
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10431@2003-04-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af afdelingslæge A og afdelingslæge B. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af journalen, at det ved CT-scanning var blevet påvist, at patienten havde pådraget sig et brud, som krævede operation, og at en almindelig undersøgelse ikke viste tegn på tryk på rygmarven. Der var derfor ingen grund til at overflytte patienten. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om afdelingslæge A havde indgået konkret aftale om overflytning, da det drejede sig om et ustabilt brud, som krævede operation. For så vidt angår afdelingslæge B, fremgik det af journalen, at han fandt, at tilstanden var ændret, og at han kontaktede bagvagten på Sygehus 2, som ville konferere med en overlæge, hvilket indebærer, at man telefonisk er forpligtet til at melde tilbage, når der foreligger en aftale om overflytning.
Nævnet fandt anledning til kritik af afdelingslæge C og lagde herved vægt på, at han ikke telefonisk underrettede vagthavende læge på Sygehus 1 om, hvornår patienten kunne modtages. og ved ikke at aftale akut overflytning.