Klage over utilstrækkelig undersøgelse af ansigtslammelse og hævelse i overmunden
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10437@2003-05-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere afdelingslægen og lagde herved vægt på, at afdelingslægen ved sin undersøgelse fandt en venstresidig ansigtslammelse, og at den tidligere beskrevne hævelse i venstre side af overmunden fortsat var tilstede. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ved den audiologiske undersøgelse var blevet konstateret, at der var nogle bestemte lydudløste reflekser til stede. Dette fund måtte efter nævnets opfattelse tolkes således, at den påviste ansigtslammelse meget vel kunne skyldes forhold perifert i nervens forløb, hvorfor det var vigtigt at sikre sig, at der ikke var en svulst i ørespytkirtlen, idet nævnet oplyste, at ansigtsnerven netop forløb inde i denne spytkirtel. Nævnet fandt derfor, at afdelingslægen burde have tilbudt at foretage en vævsprøve fra hævelsen.