Indberetning over fejlmedicinering med Methotrexat
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10473@2003-09-20/da
Indhold
Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kunne begrunde en fornyet realitetsbehandling i Patientklagenævnet.
Nævnet lagde vægt på, at det af begrundelsen i afgørelsen af 29. januar 2003 fremgik, at nævnet lagde vægt på, at sygeplejersken den 4. april 2003 doserede medicin i æske nummer 17, som var patientens doseringsæske.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at det af begrundelsen i afgørelsen af 29. januar 2003 fremgik, at nævnet lagde vægt på, at den medicin, som sygeplejersken doserede til alle ugens dage, var Methotrexat, som er et potent præparat.
Det fremgik således af afgørelsen af 29. januar 2003, at nævnet ikke lagde vægt på, at sygeplejersken havde doseret medicin til patienten andre dage end den 4. april 2002.
Nævnet oplyste, at en afgørelse kan genoptages, såfremt der fremkommer væsentlig nye oplysninger, som kan føre til et andet resultat. Nævnet oplyste endvidere, at en afgørelse kan genoptages, såfremt afgørelsen bygger på urigtige oplysninger.
Det var nævnets opfattelse, at der ikke var fremkommet væsentligt nye oplysninger. Det var endvidere nævnets opfattelse, at der i afgørelsen af 29. januar 2003 ikke blev lagt vægt på, at sygeplejersken havde fejldoseret medicin til patienten andre gange end den 4. april 2002.