Klage over utilstrækkelig pleje (fald fra bækkenstol)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10489@2003-09-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere sygeplejerskens behandling af patienten den 5. december 2002.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af sygeplejejournalen den 5. december 2002, at patienten blev hjulpet på bækkenstol på stuen af to hjælpere, og at han sad med en rimelig god balance. I et øjeblik, hvor sygeplejersken var alene med patienten på stuen og stod på modsatte side af sengen, fik patienten overbalance, og slog hovedet direkte i gulvet.
Det var nævnets opfattelse, at det var relevant, at sygeplejersken forsøgte at mobilisere patienten på en bækkenstol. Det var endvidere nævnets opfattelse, at det forhold, at patienten rejste sig pludseligt og faldt, må betragtes som et hændeligt tilfælde, og at sygeplejersken efter patientens fald handlede relevant ved at foranledige tilsyn af en læge.