Klage over at patienten blev udskrevet i dårlig almentilstand
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10490@2003-09-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejerskens behandling af patienten den 18. juli 2002.
Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af sygeplejejournalen den 18. juli 2002 kl. 9.00, at sygeplejersken tilså patienten og fandt, at hun var vågen, klar, havde upåfaldende vejrtrækning og spiste sufficient, og at hun fremsatte ønske om at komme hjem.
Videre fremgik det af sygeplejejournalen den 18. juli 2002 kl. 11.00, at patienten var sovende, reagerede på smertestimuli og på høj tiltale, men ikke ville åbne øjnene eller samarbejde. Sygeplejersken fandt endvidere, at hun var varm, tør med pæne farver og normale pupilforhold, og sendte hende hjem med liggende transport.
Det var nævnets opfattelse, at der var sket en ændring i patientens tilstand fra at være vågen og relevant kl. 9.00 til kun at reagere på høj tale kl. 11.00, og at sygeplejersken burde have tilkaldt lægen og rapporteret ændringen i patientens tilstand og fået vurderet, om det var forsvarligt at udskrive hende.