Klage over mangelfuld behandling i forbindelse med galdeblæreoperation (blødning)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10494@2003-10-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den overlæge og 1. reservelæge, som behandlede patienten efter operationen den 16. maj 2002. Nævnet indskærpede desuden overfor overlægen og 1. reservelægen at udvise større omhu i deres fremtidige virke.
Nævnet lagde herved vægt på, at patienten ved modtagelsen på opvågningsafdelingen havde normalt blodtryk (165/40), men at der i løbet af den følgende time var hurtigt faldende blodtryk. Kl. 11.15 havde patienten fået hurtig puls, ikke nogen følelig puls på ekstremiteterne, lav iltmætning af blodet (saturation), og hun fremstod bleg. Kl. ca. 11.50 fik patienten yderligere blodtryksfald og blev intuberet (kontrolleret vejrtrækning) af overlægen, som også iværksatte behandling med hjertemassage, indgift af saltvand og HAES (plasmasubstitut) samt behandling med Adrenalin og Metoxedrin.
Nævnet lagde videre vægt på, at måling af hæmoglobin (koncentration af røde blodlegemer) viste 4,2 mmol/l (blodgasanalyse.
Nævnet kunne oplyse, at der i forbindelse med operative indgreb altid er en risiko for forsinket blødning, selvom operationsfeltet har været tørt (det vil sige uden synlig blødning) ved operationens afslutning.
Det var således nævnets vurdering, at blødning fra bughulen som årsag til patientens tilstand burde have været udelukket ved, at der straks var blevet foretaget en ultralydsscanning af bughulen eller undersøgelse af maven ved et kirurgisk indgreb (eksplorativ laparotomi), idet en sådan undersøgelse ville kunne have af- eller bekræftet, hvorvidt blødning i bughulen var årsag til patientens tilstand.
Det var endvidere nævnets vurdering, at årsagen til patientens tilstand burde have været afklaret, inden hun blev transporteret til et andet sygehus.