Klage over mangelfuld undersøgelse af en patient med bristning i hovedpulsåren
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10496@2003-03-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægens behandling af patienten. Nævnet fandt endvidere, at 1. reservelægen ikke havde overtrådt lægeloven ved sin behandling af patienten. 1. reservelægen fandt ved sin objektive undersøgelse af patienten normale forhold, herunder normalt blodtryk samt normale forhold ved stetoskopi af hjerte og lunger og elektrokardiogram. Han vurderede, at der ikke var tegn på væskeansamling i benene. Han konkluderede, at der ikke var tale om manglende ilttilførsel til hjertet, men at symptomerne snarere skyldtes mavesyre i spiserøret. Patienten blev derfor sendt hjem med en recept på et præparat mod mavesyre.
Nævnet oplyste, at det ved akutte brystsmerter er en normalt at skelne mellem hjertebetingede årsager og ikke-hjertebetingede årsager. I førstnævnte tilfælde drejer det sig især om akut blodprop i hjertets kransårer og angina pectoris, det vil sige smerter på grund af utilstrækkelig blodforsyning via kransårerne. De ikke-hjertebetingede årsager omfatter lidelser i brystvæggen, lidelser i lungerne, herunder lungeblodprop samt lidelser i spiserør og mavesæk og dissekerende aortaaneurysme, hvor der sker en sprængning af hovedpulsåren, hvilket oftest skyldes svær åreforkalkning i hovedpulsåren. Tilbageløb af mavesyre til spiserøret er en tilstand, som er langt hyppigere forekommende end dissekerende aortaaneurysme. En begyndende bristning af hovedpulsåren i brystet er en sjælden tilstand og vanskelig at diagnosticere ved almindelig klinisk undersøgelse.
Senere samme dag foretog vagtlægen ifølge vagtlægenotatet en undersøgelse af patienten. Vagtlægen havde, trods 5 anmodninger herom fra Embedslægeinstitutionen og Patientklagenævnet, ikke udtalt sig til sagen. Ifølge klagen ordinerede han ved sygebesøget blot en ny form for syreneutraliserende medicin på trods af, at patienten havde fortsatte smerter i en sådan grad, at han var svedende og medtaget, ligesom der var blodige opkastninger. Ifølge klagen målte vagtlægen ikke blodtryk eller puls, men rådede blot patienten til at tabe sig.
På baggrund af sagens akter var det herefter nævnets opfattelse, at der ved vagtlægens sygebesøg var tale om en forværring af tilstanden med stærke smerter, blodige opkastninger og manglende effekt af sædvanlig syrereducerende behandling. Der forelå derfor et behov for, at diagnosen blev revurderet.