Klage over behandling, der ikke med sikkerhed kunne fuldføres
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10500@2003-11-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke anledning til kritik af de tandlæger i den kommunale tandpleje, der var involverede i behandlingen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge A havde ventet med at afslutte behandlingen af det manglende tandanlæg, indtil det var afgjort, hvorvidt Amtsspecialtandplejen ville tilbyde behandling.
I forbindelse med at tandlæge A i 1995 konstaterede, at der var tandmangel af 5-, blev patienten visiteret af tandplejens specialtandlæge, som vurderede, at der ikke var behov for tandretning, men at den manglende tand burde erstattes, når mælketanden var fældet for at hindre nedvækst af den tilsvarende tand i overkæben på et senere tidspunkt.
Efterfølgende gjorde tandlægerne sig overvejelser om autotransplantation af en visdomstand eller indsættelse af et implantat.
Det var nævnets vurdering, at de foreslåede behandlinger var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Når der ikke var plads i regio 5- til transplantationen, er næste behandlingsvalg et implantat, som patienten ikke vækstmæssigt var klar til før tidligst i 20 års alderen.
Tandlægerne indsatte en pladsholder, fordi at tænderne ikke skulle flytte sig i mellemtiden.
Tandlægerne valgte en aftagelig pladsholder, da de regnede med, at der snarest skulle foretages autotransplantation. Da denne behandling ikke kunne lade sig gøre, foreslog de derfor en ætsbro. Valget af pladsholdere var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.