Klage over ordination i forbindelse med helvedesild
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10507@2003-10-20/da
Indhold
Patientklagenævnet fandt grundlag for at kritisere vagtlægen for hans behandling af patienten. Det fremgik af vagtlægenotatet, at han ordinerede Zovir 200 mg 1 tablet 5 gange dagligt. Det fremgik af hans udtalelse til sagen, at han ikke erindrede konsultationen, men at der ved ordinationen kan være taget højde for alder og eventuel dårlig væskebalance eller nedsat nyrefunktion.
Nævnet oplyste, at helvedesild behandles med for eksempel Zovir 800 mg 5 gange dagligt i 5 dage. Sværere tilfælde, for eksempel visse lokalisationer i ansigtet, øjnene eller øjenomgivelserne, kan kræve indlæggelse.
Nævnet oplyste endvidere, at den dosis, der blev ordineret i den foreliggende sag, er den anbefalede ved almindelige forkølelsessår. Det var nævnets vurdering, at der i foreliggende situation måtte foreligge en specifik argumentation for den anvendte ordination, da den afveg fra det anbefalede. En sådan argumentation fremgik ikke af sagens akter.