Klage over utilstrækkelig information om og behandling af dyb årebetændelse i forbindelse med achilleseneruptur
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10515@2003-10-20/da
Indhold
Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere de involverede læger for deres information af patienten. Der var modstridende oplysninger fra patienten og de involverede læger om, hvorvidt hun var blevet informeret om at henvende sig ved smerter eller gipsgener, og nævnet fandt det derfor ikke godtgjort, at informationen ikke blev givet.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere den medicinske reservelæge, der havde sendt patienten hjem ved henvendelsen i skadestuen. Nævnet lagde vægt på, at sygehistorien med en achillesseneruptur ca. 5 uger tidligere, operation og immobilisation og nu pludselige smerter i højre side af brystet med forværring ved dyb indånding, temperaturforhøjelse og påskyndet puls burde have givet mistanke om blodpropper i lungerne, hvorfor reservelægen burde have foranlediget undersøgelse herfor under en akut indlæggelse.