Klage over kontrastundersøgelse ved synkestop
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10531@2003-11-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejersken for hendes behandling, og den administrerende overlæge for ikke at have udarbejdet en instruks om tilstedeværelse af journaler ved lægekrævende kontrastundersøgelser.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det efter nævnets opfattelse var røntgenafdelingens og dermed røntgenlægens ansvar at sikre, at de fornødne patientoplysninger er tilstede forud for påbegyndelse af en røntgenundersøgelse. Det var nævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at journaler ikke var til stede i røntgenafdelingen ved lægekrævende kontraststofundersøgelser.
Endvidere lagde nævnet vægt på, at det af afdelingens instruks for røntgen af spiserøret fremgik, at der var0 risiko for fejlsynkning, lige som der var anført, at der ved akutte undersøgelser på grund af synkestop altid skal anvendes vandopløseligt kontrast.
Det var nævnets opfattelse, at sygeplejersken forud for undersøgelsen burde have vurderet, at der var en øget risiko for fejlsynkning, dels på grund af indikationen om synkebesvær og dels, fordi patienten havde en udtalt skævhed af brystkassen, og at dette samlet kunne være kontraindikation for at anvende kontrastmidlet mixobar. Det var nævnets opfattelse, at sygeplejersken burde have underrettet den for undersøgelsen ansvarlige læge herom.