Klage over for sen opdagelse af, at brud i ryggen var ustabilt
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10535@2003-12-20/da
Indhold
Nævnet fandt grundlag for at kritisere lægerne for deres undersøgelse og behandling af patienten.
Nævnet lagde herved til grund, at den indlæggende 1. reservelæge på baggrund af røntgenundersøgelsen vurderede, at der var tale om et stabilt sammenpresningsbrud af 12. brystkassehvirvel. Det var nævnets vurdering, at 1. reservelægen burde have ordineret en CT-scanning, da røntgenbillederne ikke var af optimal kvalitet, og at det derfor ikke var muligt på disse at vurdere tilstrækkeligt sikkert, om bruddet var stabilt, samt under hensyn til, at der var tale om et højenergitraume, at der var fundet brud i 2 niveauer på røntgenopta-gelserne (12. brystkasse- og 4. lændehvirvel) og patientens alder. Nævnet kunne hertil oplyse, at en CT-scanning gør det muligt at bedømme, om der foreligger en skade, der bør behandles operativt.
Nævnet lagde videre til grund, at en overlæge undersøgte patienten for nerveskader (udfaldssymptomer) senere på indlæggelsesdagen. Det var nævnets vurdering, at overlægen burde have undersøgt patienten grundigere, da hun havde været udsat for et højenergitraume, og at han som ansvarlig bagvagt ved selvsyn af røntgenbillederne burde have konfirmeret, at der var tale om et stabilt brud, og at den ordinerede behand-ling var korrekt, før den blev iværksat, samt have taget stilling til, om der skulle foretages en CT scanning og overvejet korsetbehandling af bruddet på 12. brystkassehvirvel, før patienten blev mobiliseret.
Nævnet lagde desuden til grund, at en overlæge den følgende dag efter konference med røntgenafdelingen og på baggrund af konventionelle røntgenoptagelser vurderede, at der forelå et stabilt brud af 12. brystkas-sehvirvel, og overlægen fandt herefter, at der ikke var grund til at foretage en CT-scanning. Det var nævnets vurdering, at kvaliteten af røntgenbillederne ikke var optimal, og at de ikke med sikkerhed kunne føre til den konklusion, at bruddet var stabilt. Overlægen burde herefter som behandlingsansvarlig ortopædkirurg på baggrund af kvaliteten af røntgenbillederne have ordineret nye røntgenbilleder eller en CT-scanning af pati-entens bryst-lænderyg, før han konkluderede, at bruddet i 12. brysthvirvel var stabilt.