Klage over tvangsbehandling med elektrochok (ECT)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2003/10556@2003-01-20/da
Indhold
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt efter en samlet bedømmelse, at patienten var sindssyg, og at det havde været uforsvarligt ikke at tvangsbehandle hende, da udsigten til hendes helbredelse eller en betydelig bedring af hendes tilstand ellers var blevet væsentlig forringet. Nævnet har lagt vægt på, at hun tidligere var blevet behandlet med ECT med nogen effekt på tilstanden, hvorimod der ikke havde været effekt af medicinsk behandling.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn oplyste, at Folketinget ifølge forarbejderne til Lov om ændring af psykiatriloven (Lov nr. 403 af 26. juni 1998, L 36, 2. samling), har forudsat, at tvangsbehandling med ECT ikke må anvendes, med mindre der foreligger en aktuel eller potentiel livstruende tilstand for patienten.
Det fremgik hverken af journalen, overlægens udtalelse til sagen eller af tvangsprotokollen, at der på tidspunktet for beslutningen om tvangsbehandling med ECT var tale om en aktuel eller potentiel livstruende tilstand for patienten. Ifølge journalen havde hun alene været vredladen og psykotisk med vrangforestillinger.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt herefter, at betingelserne for tvangsbehandlingen ikke var opfyldt på det tidspunkt, hvor beslutningen herom blev truffet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ændrede således den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn fandt, at beslutningen om tvangsbehandlingen med ECT ikke opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning.